92002E3049

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3049/02

af Wolfgang Ilgenfritz (NI) til Kommissionen

(24. oktober 2002)

Om: Peer review-metodens effektivitet

Ifølge Kommissionen bør alle personer, der udfører regnskabsrevisioner, omfattes af et kvalitetsstyringssystem for at sikre et ensartet højt niveau af de lovpligtige revisioner. Som en velegnet metode anses enten et myndighedstilsyn (monitoring) eller den såkaldte peer review-metode, hvor kvalitetskontrollerne udføres af praktiserende revisorer, peers. Kommissionen har givet medlemsstaterne tre år til at indføre sådanne metoder og finder en kontrolcyklus på ti år acceptabel for små revisionsfirmaer.

I øjeblikket er det kun få europæiske stater, der har gjort denne form for kvalitetsrevision lovpligtig. I Østrig skal revisorer, der reviderer børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber, fra i år underkastes peer review hvert fjerde år. Dette gælder fra 2003 også revisorer, der reviderer store kapitalselskaber. Udvidelsen til også at omfatte alle andre revisorer, der oprindelig skulle være indført fra 2004, er endnu ikke endelig fastlagt.

Den østrigske interesserepræsentation kritiserer med rette, at lovpligtig indførelse af overdrevne kvalitetsstyringsmetoder påfører de små firmaer uforholdsmæssigt store omkostninger, og at de derved stilles særdeles ugunstigt i forhold til de store firmaer. Mange vil opgive og de store firmaers markedsandel dermed automatisk vokse. De små firmaer vil blot blive påført mere administration, og merudgifterne pr. revision vil stige enormt, medens peers løbende vil kunne registrere stigende omsætning.

De egentlige årsager til fejl og mangler på revisionsområdet vil ikke blive afskaffet med peer review-metoden. De skyldes nemlig, at revisorerne ikke er uafhængige i forhold til den virksomhed, der revideres (de er f.eks. ofte samtidig skatterådgivere eller virksomhedskonsulenter), og de beskedne kvalifikationer hos den billige arbejdskraft, der hyppigt benyttes i forbindelse med revisioner. Peer review-metoden tjener derfor kun til at trænge kvalitativt velfunderede små og mellemstore revisionsfirmaer ud, uden at der opnås kvalitetsstyring.

Dette bekræftes nu af udviklingen i USA, hvor der i årtier har været gennemført peer review. De revisorer fra de såkaldte Big Five (nu kun Big Four), der har været indblandet i de seneste amerikanske regnskabsskandaler, havde længe været underkastet peer review. SWK (Steuer und Wirtschaftskanzlei), et af de ældste og mest velrenommerede østrigske fagtidsskrifter, fortæller, at USA har reageret med en grundlæggende reform: på grund af åbenlys ineffektivitet blev peer review i slutningen af juli afskaffet og erstattet af et strengt myndighedstilsyn med revisorerne.

1. Hvilke konsekvenser vil Kommissionen drage af afskaffelsen af peer review-metoden i USA?

2. Kan denne udvikling også betyde enden for peer review i EU?

Svar afgivet af Frederik Bolkestein på Kommissionens vegne

(5. december 2002)

Kvalitetssikring er det vigtigste middel, hvormed revisorer og revisionsvirksomheder sikrer offentligheden og lovgivningsmagten, at deres kontrol udføres i overensstemmelse med fastsatte revisionsstandarder og etiske regler. Revisorerne kan ligeledes ved hjælp af kvalitetssikringen forbedre kontrollens kvalitet.

I Kommissionens henstilling af 15. november 2000(1) anerkendes begge de grundlæggende former for kvalitetssikring, dvs. overvågning, Monitoring og sagkyndig vurdering Peer Review, som sidestillede.

Sarbanes-Oxley-loven, der trådte i kraft ved udgangen af juli 2002, førte til, at de amerikanske revisorer ikke længere er selvregulerende. Den blev således afslutningen på den hidtidige praksis med sagkyndig vurdering. I stedet indførtes der for revisorer af registrerede selskaber et kontrolprogram, der skal gennemføres af det nyoprettede panel, PCAOB. Dette princip ligger tæt op ad overvågningstanken. Sarbanes-Oxley-loven indeholder kun rammebestemmelser. Medlemmerne af PCAOB, der udpegedes den 28. oktober 2002, skal supplere Sarbanes-Oxley-loven med konkrete regler om kontrolmekanismer.

Denne udvikling i USA har ingen negative virkninger i EU. Kommissionens henstilling omfatter alle revisorer dvs. registrerede og ikke-registrerede selskaber hvorimod Sarbanes-Oxley-loven kun gælder for revisorer, der reviderer registrerede selskabers regnskaber. Henstillingens krav er ikke så vidtrækkende med hensyn til lovpligtige revisorer, der ikke reviderer public interest foretagender.

Gennemførelsen af henstillingen til kvalitetssikring skal tages op til fornyet gennemgang efter tre år, dvs. i 2003. Forberedelserne dertil skal drøftes i Fællesskabets revisionsudvalg. Under denne gennemgang skal der ses nærmere på, om metoden med sagkyndig vurdering skal anvendes i fremtiden.

I overensstemmelse med henstillingen skal eventuel bekymring over, at den kontrollant, der udfører den sagkyndige vurdering, ikke er uafhængig, imødegås af et offentligt tilsyn med forvaltningen, gennemførelsen og fremlæggelsen af resultaterne af den sagkyndige vurdering. Det omfang, i hvilket disse foranstaltninger gennemføres, kommer til at spille en vigtig rolle ved vurderingen af metoden med sagkyndig vurdering i 2003.

Kommissionen har ligeledes til hensigt i den nærmeste fremtid at fremlægge en mere omfattende meddelelse om lovpligtig revision.

(1) EFT L 91 af 31.3.2001.