92002E2377

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2377/02

af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen

(2. august 2002)

Om: GATS

De igangværende GATS-forhandlingers indviklede beskaffenhed understreger det behov, mange EU-borgere har for en effektiv og gennemskuelig forvaltning inden for Den Europæiske Union og dens institutioner. Kan Europa-Kommissionen på baggrund heraf redegøre for EU's beslutningsprocedurer i forbindelse med forhandlingerne om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser og i særdeleshed bekræfte Europa-Parlamentets og Regionsudvalgets rolle i denne procedure?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pascal Lamy

(17. september 2002)

Fællesskabet har enekompetence vedrørende den fælles samhandelspolitik (artikel 133, stk. 1, i EF-traktaten). Denne bestemmelse beror på at ansvaret for de eksterne følger af den interne politik vedrørende oprettelse af en toldunion påhviler Fællesskabet. Artikel 133, stk. 1, giver Fællesskabet enekompetence med hensyn til handel med varer, tjenesteydelser på tværs af grænserne som ikke involverer bevægelse af personer, samt visse meget specifikke aspekter af de intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er imidlertid fastsat at Rådet ved en enstemmig beslutning kan udvide bestemmelsen til at omfatte al handel med tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret (denne udvidelse af enekompetencen blev yderligere udbygget i Nice-traktaten).

På baggrund af at Doha-udviklingsdagsordenen forventes at munde ud i en international aftale, fastsatte Rådet i 1999 målsætninger for sådanne forhandlinger i sine konklusioner. De danner grundlag for de forhandlinger som Kommissionen fører i samråd med et udvalg der er blev udpeget af Rådet i medfør af EF-traktaten (artikel 133-udvalget). Rådet er ansvarlig for indgåelse af aftaler. Ansvaret for den daglige forvaltning af samhandelspolitikken ligger hos Kommissionen, som holder nær kontakt til Rådet via nævnte udvalg, der samles regelmæssigt.

Omend de eksisterende traktater ikke giver Parlamentet nogen formel rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af samhandelspolitikken, orienteres det regelmæssigt jf. rammeaftalen af 5. juli 2000 om samhandelspolitikken, ligesom det høres vedrørende vigtige spørgsmål. Visse handelsanliggender kan også have tilknytning til aftaler som kræver Europa-Parlamentets godkendelse i henhold til artikel 300, stk. 3, pkt. 2.

Regionsudvalget er ikke inddraget i beslutningsprocessen for så vidt angår den fælles handelspolitik, og handelspolitikken er ikke omhandlet i nogen af de rapporter udvalget selv tager initiativ til. Kommissionen er imidlertid rede til at informere Regionsudvalget vedrørende specifikke handelsproblemer i takt med realiseringen af Doha-udviklingsdagsordenen.