92003E0939

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0939/03

af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen

(26. marts 2003)

Om: Brolægning på Piazza Santa Maria in Trastevere

De kommunale myndigheder i Rom har for nylig offentliggjort en pjece med titlen Città storica, der omtaler nogle restaureringsprojekter i visse områder af Roms historiske bykerne. Blandt disse projekter nævnes fornyelse af brolægningen på hele Piazza Santa Maria in Trastevere, en plads af stor historisk og arkitektonisk værdi.

Den brolægning, der skal erstatte den nuværende belægning, består af brosten, der anlægges i mønstre, som ikke følger romersk tradition, og som derfor ikke i fornødent omfang respekterer denne traditions typiske kendetegn.

Mange af de restaureringsarbejder, der hidtil er blevet gennemført på pladser og gader i Roms historiske bykerne (f.eks. på Piazza Mastai), har således ikke givet positive resultater, men har i stedet medført negative ændringer i brolægningens karakter og byens udseende.

Brolægningen på Piazza Santa Maria in Trastevere, der hovedsageligt er fodgængerzone, er overvejende i god stand, hvilket dels skyldes selve flintbrostenene, som er velbevarede, fordi de aldrig har været flyttet, dels de brolægningsteknikker, der har været anvendt, og som skaber en primær hældning og en række sekundære fald i en rytme af gentagne motiver og mønstre. Som pladsens hældning nu er anlagt, kan regnvandet søge mod fire store afløbsdæksler, så pladsen, der er anlagt på flodaflejringer, ikke udsættes for oversvømmelse. Medvirkende hertil er også, at det meste af brolægningen ikke er anlagt med brug af cement, men ved hjælp af teknikker, der nu er gået tabt. En ny brolægning udført med moderne teknik vil derfor få negative følger for pladsens arkitektoniske udseende.

Kan Kommissionen oplyse, om der findes direktiver eller henstillinger, der beskytter kulturarven i tilfælde af vidtgående ændringer som f.eks. denne fornyelse af brolægningen på Piazza Santa Maria in Trastevere, så de europæiske byers ældre dele ikke skæmmes?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding

(25. april 2003)

I det konkrete tilfælde, det ærede medlem henviser til, er det den pågældende medlemsstat, der har den fulde kompetence.