92003E0319

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0319/03

af Dominique Souchet (NI) til Kommissionen

(10. februar 2003)

Om: Cypern og Malta slettet af Paris-memorandummets sortliste

Det cypriotiske og det maltesiske flag er frie indregistreringsflag og betragtes endnu som bekvemmelighedsflag, fordi Cypern og Malta stadig optræder på Paris-memorandummets sortliste.

Nu er Cypern og Malta imidlertid også EU-kandidatlande, og en af betingelserne for optagelse er at gennemføre EU-ret i national lovgivning. Cypern og Malta har således forpligtet sig til at følge EU's søfartslove og har, så vidt vides, hverken anmodet om udsættelse eller dispensation.

I sin regelmæssige rapport (2002) påpeger Kommissionen, at Cypern og Malta, trods forbedring af søfartssikkerheden, skal fortsætte deres bestræbelser på at blive slettet af sortlisten.

Vil Kommissionen på baggrund heraf oplyse:

1. hvor langt Cypern og Malta er nået med gennemførelsen af EU-ret på søfartsområdet i national lovgivning?

2. om der findes en tidsplan for gennemførelsen? I bekræftende fald, overholdes den?

3. i hvilken grad gennemførelsen af lovgivningen er virkningsfuld? Har Cypern og Malta midlerne og viljen til en hurtig gennemførelse?

4. hvornår og hvordan Cypern og Malta bliver medlem af Paris-memorandummet?

5. hvilke forpligtelser Cypern og Malta har indgået for at bekæmpe bekvemmelighedsflagene?

6. hvilke lettelser (skattemæssige og sociale) der endnu indrømmes af Cypern og Malta? Hvilke forpligtelser har Cypern og Malta indgået med hensyn til skattelettelser?

7. hvad gennemsnitsalderen af de respektive flåder er?

8. hvordan Kommissionen tilskynder Cypern og Malta til at tilpasse sig EU- og international ret hurtigst muligt?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(18. marts 2003)

Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen på søfartsområdet, har Cypern og Malta, som det fremgår af den periodiske rapport for 2002, gjort fremskridt siden den periodiske rapport om Cypern for 1998 og Kommissionens udtalelse om Malta i 1999. For Cyperns vedkommende konkluderede 2002-rapporten, at landets søfartslovgivning i vid udstrækning var i overensstemmelse med EU's. Med hensyn til Malta nævnte 2002-rapporten, at der på trods af visse fremskridt på lovgivningsområdet stadig var betydelige dele af EU-lovgivningen, der ikke var gennemført, og at der således fortsat måtte gøres en indsats i den henseende.

Kommissionen erindrer om, at der er fastlagt tidsplaner, som udgør en del af de forpligtelser, der blev indgået under tiltrædelsesforhandlingerne. Som nævnt i dokumentet På vej mod et udvidet EU Strategidokument og Europa-Kommissionens rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse(1), følger Kommissionen fortsat nøje situationen i kandidatlandene, for så vidt angår deres forpligtelser, og aflægger rapport herom til Rådet efter de gældende procedurer. Denne løbende overvågning skal gennemføres via etablerede kanaler, f.eks. associeringsaftalernes rammer. I overensstemmelse med den nuværende praksis vil Kommissionen påpege eventuelle forsinkelser eller problemer med at opfylde forpligtelserne.

Cyperns og Maltas vilje og midler til at gennemføre EU-retten på søfartsområdet i national ret og anvende bestemmelserne i praksis kommer navnlig til udtryk i den administrative kapacitet, der er indrettet til dette formål. I den henseende konkluderede 2002-rapporten, at Cypern har gjort betydelige fremskridt, dels med hensyn til at styrke den administrative kapacitet i sø- og handelsministeriet, og dels hvad angår en forbedring af sikkerhedsnormerne. Samtidig understregede rapporten dog, at der er behov for en yderligere indsats, når det gælder personalesituationen på de to områder. For Maltas vedkommende konkluderede 2002-rapporten, at landet har gjort en væsentlig indsats for at øge den administrative kapacitet, men at der må arbejdes videre på at forbedre sikkerhedsnormerne. Vurderingen af de to landes opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til administrativ kapacitet er et led i den løbende overvågning, der er omtalt ovenfor.

Hvad angår Paris-memorandummet, har Cypern og Malta allerede givet udtryk for, at de har til hensigt at tiltræde dette. Derfor har de to landes regeringer bedt Paris-memorandummets sekretariat om oplysninger om, hvilken procedure der skal følges, for at landene kan optages som samarbejdende medlemmer. Der er ført drøftelser om dette spørgsmål i 2002.

Ifølge de oplysninger, der foreligger, har hverken Cypern eller Malta dog endnu indgivet nogen formel ansøgning om tiltrædelse. De to lande har heller ikke fremsendt den selvevaluering af deres situation, der udgør den første fase i tiltrædelsesproceduren, og som vedrører opfyldelse af kriterierne i memorandummets artikel 82, stk. 2, der bl.a. handler om landenes kapacitet og resultater med hensyn til flagstatskontrol og havnestatskontrol.

Det bør bemærkes, at kampen mod bekvemmelighedsflag vedrører skibe, der ikke overholder EU's og internationale normer for arbejdsvilkår og sikkerhed. EU-retten omfatter kontrolforanstaltninger, der har til formål at afsløre sådanne skibe, og Cyperns og Maltas gennemførelse af disse regler følges nøje af Kommissionen.

De statsstøtteordninger til fordel for søfartssektoren, der er gældende i Malta og Cypern, udviser samme grundlæggende kendetegn med hensyn til tonnageskat som de ordninger, der findes i EU-landene. I den forbindelse skal det bemærkes, at EU's retningslinjer for statsstøtte til søfartssektoren fra 1997 tillader skattelettelser og nedsættelse af sociale afgifter for skibsejere og søfolk i en sådan grad, at de pågældende afgifter kan bortfalde helt.

Ifølge statistikkerne for 2001 fra Institute of Shipping Economics and Logistics i Bremen ligger den gennemsnitlige alder for skibe på 1 000 bruttotons eller mere, beregnet samlet for alle skibstyper, på 17,9 år for Cypern og 23,4 år for Malta. Det bør dog præciseres, at skibenes sikkerhed kun delvis hænger sammen med deres alder, og at andre faktorer, især vedligeholdelse, spiller en afgørende rolle for et skibs generelle tilstand og dermed for sikkerhedsniveauet. Derfor giver oplysninger om andelen af skibe under cypriotisk eller maltesisk flag, der hvert år tilbageholdes (foreløbige tal for 2002: henholdsvis 7,68 % og 7,61 %, mod 8,85 % og 9,48 % i 2001 og 11,8 % og 9,7 % i 2000), et mere præcist billede af sikkerhedsniveauet.

Kommissionen har siden marts 2000 planlagt og iværksat en række tiltrædelsesstøtteprojekter, der har til formål at øge Cyperns og Maltas administrative kapacitet til at gennemføre EU's regler for søfartssikkerhed. Det samlede beløb til disse projekter er på ca. 4 mio. euro. Desuden vil Kommissionen i løbet af 2003 og frem til tiltrædelsen i maj 2004 fortsætte med at overvåge fremskridtene i disse lande, dels hvad angår gennemførelsen af ovennævnte projekter, og dels med hensyn til forpligtelserne vedrørende søfartssikkerhed. Overvågningen gennemføres på forskellige måder (via associeringsudvalgene, tjenesterejser, blandede udvalg til overvågning af førtiltrædelsesprojekter). Der vil blive udarbejdet delrapporter herom, og de vigtigste punkter vil blive fulgt op i samarbejde med de pågældende lande. Ved udgangen af 2003 vil der blive forelagt en samlet overvågningsrapport. Ud over denne rapport, som Parlamentet også vil modtage, vil Kommissionen løbende, bl.a. via de blandede parlamentsudvalg, holde Parlamentet underrettet om Cyperns og Maltas gennemførelse af EU's lovgivning i perioden op til ratificeringen af tiltrædelsestraktaten.

(1) KOM(2002) 700 endelig udg.