92003E0302

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0302/03

af Jan Wiersma (PSE), Joost Lagendijk (Verts/ALE)og Elisabeth Schroedter (Verts/ALE) til Rådet

(10. februar 2003)

Om: Atomangreb led i USA's strategiske doktrin Skadelige virkninger for FUSP, ESUP og de transatlantiske forbindelser (bl.a. i NATO)

1. Har Rådet læst artiklerne i Washington Post af 11. december med overskriften Forebyggende angreb led i USA's strategiske doktrin og i The Guardian med overskriften USA's atomstrategi truer verden, og har Rådet modtaget et eksemplar af det amerikanske politikdokument, der henvises til i disse artikler, og hvori det bekræftes, at USA er villig til at anvende atomvåben mod lande, som formodes at udvikle og/eller besidde masseødelæggelsesvåben eller dele af masseødelæggelsesvåben (offentliggjort i december 2002 med titlen National strategi til bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben)?

2. Kan Rådet benægte eller bekræfte, at dette dokument er en del af et præsidentielt direktiv, og kan Rådet tilslutte sig det synspunkt, at forebyggende anvendelse af atomvåben, som beskrevet i ovennævnte politikdokument, må betragtes som en officiel amerikansk sikkerhedspolitik?

3. Kan Rådet tilslutte sig det synspunkt, at en sådan politik er en overtrædelse af de såkaldte negative sikkerhedsgarantier, vedtaget inden for rammerne af ikke-spredningstraktaten, som udelukker brug af atomvåben mod stater uden atomvåben?

4. Er Rådet bekymret over den aktive anvendelse af taktiske atomvåben mod forstærkede underjordiske mål (robust nuclear earth penetrator), som omtalt i det amerikanske New Nuclear Posture Review, der udkom i januar 2002?

5. Hvilke foranstaltninger træffer Rådet med og gennem medlemsstaterne i NATO, i FN og i direkte forbindelser med USA for at overbevise den amerikanske regering om, at truslen om at anvende atomvåben som selvforsvar uden for rammerne af en klassisk afskrækkelsesteknik er et globalt farligt foretagende, fordi det sænker tærsklen for atomkrig og er en stor trussel for partnerskabsforbindelserne mellem USA og EU inden for såvel som uden for NATO? Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe for at inddrage USA mere aktivt i de eksisterende ikke-sprednings- og våbenkontrolordninger?

6. Hvilke garantier kan Rådet give for, at USA's atomangreb ikke bliver en del af en eventuel operation, hvor EU-medlemsstater eller den fremtidige særlige NATO-udrykningsstyrke vil være inddraget?

Svar

(13. maj 2003)

Det er Rådets generelle politik, at det ikke drøfter sager på grundlag af avisartikler. Rådet har ikke behandlet den artikel i Washington Post, som de ærede medlemmer henviser til. Rådet har ikke behandlet det omtalte amerikanske politikdokument, som det heller ikke har fået forelagt officielt.

I slutdokumentet fra gennemgangskonferencen i 2000 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben fastslås det, at juridisk bindende sikkerhedsgarantier fra de fem kernevåbenstater til ikke-kernevåbenstater, der er parter i [NPT], styrker ordningen for ikke-spredning af kernevåben. Konferencen noterede sig endvidere, at kernevåbenstaterne på ny bekræftede, at de er forpligtet af FN's sikkerhedsråds resolution 984/1995 om sikkerhedsgarantier for ikke-kernevåbenstater, der er parter i [NPT). Alle EU's medlemsstater er parter i NPT.

EU er og vil også fremover være indstillet på en multilateral tilgang til spørgsmål vedrørende nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning. Desuden bringer EU under sine regelmæssige kontakter med USA også disse spørgsmål op og opfordrer navnlig USA til fortsat aktivt at deltage i drøftelserne i de forskellige internationale fora. I forbindelse med dialogen mellem EU og USA fortsætter EU bl.a. med at rette kraftige opfordringer til USA om at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger.

For så vidt angår spørgsmålet i punkt 6 er det medlemsstaterne selv, der træffer afgørelse om, hvorvidt de vil deltage i militæroperationer på grundlag af deres nationale suverænitet. Der erindres endvidere om, at princippet om Den Europæiske Unions autonomi i beslutningsprocessen vil være gældende i forbindelse med enhver operation, der iværksættes i medfør af afsnit V i TEU.