92002E2761

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2761/02

af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen

(1. oktober 2002)

Om: Europæisk nødopkaldsnummer 112

Kommissionen oplyser i sit svar på skriftlig forespørgsel E-0176/02(1), at EU-lovgivningen ikke indeholder krav om, hvilke sprog operatørerne af nummer 112 skal benytte ved opkald. I praksis benytter de deres eget lands officielle sprog samt for størstedelen af medlemsstaternes vedkommende også engelsk.

Under et kollokvium i Luxembourg (den 10.-11. maj 2002) om anvendelsen af dette nødopkaldsnummer fremgik det ligeledes, at mangesprogetheden eller snarere manglen herpå fortsat vil skabe en del problemer både hos brugerne og operatørerne. Eftersom den, der foretager opkaldet, og modtageren ikke forstår hinanden godt, går der megen kostbar tid tabt ved disse nødopkald.

En af konklusionerne var, at det ville være ønskeligt, om medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kommunikationen i deres 112-centre i det mindste kan ske på Unionens 11 officielle sprog. De forslag, som blev fremsat, for at opfylde dette krav, strækker sig fra en kommerciel oversættelsestjeneste til automatisk oversættelse.

Under en drøftelse den 8.-9. marts 2002 i den svenske by Rosersberg om en mere effektiv reaktion på nødopkald kom Lars Hedström, leder af det svenske Räddningsverket, ligeledes ind på sprogaspektet i forbindelse med 112-nummeret. Etableringen af et net af nationale opkaldscentre og en kontaktcentral i hver medlemsstat, som er i stand til at yde passende hjælp, var kun en af de mulige løsninger på sprogproblemet.

Erkender Kommissionen, at der i forbindelse med opkald til det europæiske nummer 112 er tale om et sprogproblem, og at dette sprogproblem kan medvirke til, at der i nødstilfælde går kostbar tid tabt? I bekræftende fald vil den søge at finde frem til løsninger og på hvilken måde således at 112-centralerne kan besvare opkald på mindst 11 af EU's officielle sprog? I benægtende fald, hvorfor ikke?

(1) EFT C 172 E af 18.7.2002, s. 164.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

(14. november 2002)

Kommissionen har tidligere i sit svar på det ærede medlems forespørgsel 0176/02 oplyst, at operatørerne svarede på det eller de officielle sprog i deres eget land, samt også på engelsk i praktisk taget i alle medlemsstaterne.

Kommissionen er naturligvis positivt indstillet over for udvikling af sproglige kvalifikationer hos operatørerne i forbindelse med nummer 112, og er sig bevidst, at manglende sprogkundskaber i visse tilfælde kan få negative følger for hjælpens hurtighed og kvalitet. Dog skønner Kommissionen, at den uddannelse, der kræves for disse operatører for at sikre svar på samtlige elleve officielle sprog i Unionen, ville blive uforholdsmæssigt dyrt i forhold til det opnåede resultat. I praksis vil det afgjort være ønskværdigt, at operatørerne udvikler en færdighed i de mest udbredte sprog i Unionens ud over engelsk. Det er væsentligt, at operatøren befinder sig i nærheden af det punkt, hvorfra nødopkaldet til nummer 112 hidrører, for at kunne give et fyldestgørende og hurtigt svar på anmodningen om bistand, hvilket nødvendigvis begrænser mulighederne for en centralisering af opkaldene, for eksempel på nationalt plan.

Kommissionen er i øvrigt ikke overbevist om, at et automatisk telefonsvaresystem er gavnlig af to grunde. For det første garanterer den nuværende teknologiske udvikling ikke et pålideligt og hurtigt svar; talegenkendelsessystemer er f.eks. langt fra tilstrækkeligt udviklet til, at overtage operatørens rolle. For det andet spiller den menneskelige operatør for Kommissionen at se en central rolle; enhver, der foretager opkald til nummer 112, vil foretrække at henvende sig til et menneske og ikke til en maskine, navnlig i nødhjælpssituationer, der netop kendetegner opkaldene til nummer 112.