Elija las funciones experimentales que desea probar

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento JOC_2003_045_E_0112_01

Forslag til Rådets beslutning om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande (KOM(2002) 576 endelig udg.)

EUT C 45E af 25.2.2003, pp. 112-118 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52002PC0576

Forslag til Rådets Beslutning om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande /* KOM/2002/0576 endelig udg. */

EU-Tidende nr. 045 E af 25/02/2003 s. 0112 - 0118


Forslag til RÅDETS BESLUTNING om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Ifølge Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF om handel med frø (foderplanter, korn, bederoer og olie- og spindplanter) skal Rådet afgøre, om markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande opfylder EF-bestemmelserne, og om frø produceret i sådanne lande kan ligestilles med frø produceret i EF.

Der er i medfør af Rådets beslutning 95/514/EF truffet beslutning om sådan ligestilling for tyve landes vedkommende. Beslutning 95/514/EF udløber den 31. december 2002.

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har indsamlet via Den Stående Komite for Frø og Plantemateriale og sammenlignende EF-prøver, frembyder disse lande fortsat samme garantier.

Kommissionen har modtaget officielle anmodninger fra Estland, Letland og Jugoslavien, og efter gennemgang af det foreliggende dokumentationsmateriale anser Kommissionen disse lande for at være i stand til at producere frø, der kan ligestilles med frø produceret i EF.

Med dette forslag forlænges ligestillingen indtil den 31. december 2007 for samtlige de tredjelande, der er anført i beslutning 95/514/EF (bortset fra Schweiz, der siden den 1. juni 2002 er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om handel med landbrugsprodukter), og Estland, Letland og Jugoslavien tilføjes som nye lande.

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter [1], særlig artikel 16, stk. 1,

[1] EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298/66. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2001/64/EF (EFT L 234 af 1.9.2001, s. 60).

under henvisning til Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn [2], særlig artikel 16, stk. 1,

[2] EFT 125 af 11.7.1966, s. 1309/66. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2001/64/EF (EFT L 134 af 1.9.2001, s. 60).

under henvisning til Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø [3], særlig artikel 22, stk. 1,

[3] EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12.

under henvisning til Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter [4], særlig artikel 20, stk. 1,

[4] EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74. Direktivet er ændret ved direktiv 2002/68/EF (EFT L 195 af 24.7.2002, s. 32).

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge reglerne om officiel frøkontrol i Argentina, Australien, Bulgarien, Canada, Chile, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn, Israel, Letland, Marokko, New Zealand, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Tyrkiet, USA, Uruguay, Jugoslavien og Sydafrika foretages der officiel markinspektion i forbindelse med formering.

(2) I reglerne er det i princippet fastsat, at frø kan certificeres officielt, og at pakninger med frø kan lukkes officielt i overensstemmelse med OECD-ordningen for sortscertificering af frø i international handel. Efter de pågældende regler skal der desuden foretages frøprøvetagning og frøanalyse efter de metoder, som Det Internationale Frøkontrolforbund (ISTA) har vedtaget, eller eventuelt efter de regler, som Association of Official Seed Analysts (AOSA) har fastsat.

(3) En undersøgelse af disse regler og deres anvendelse i de respektive tredjelande har vist, at de foreskrevne markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd opfylder betingelserne i direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF. De nationale betingelser for frø, der er produceret og kontrolleret i disse lande, frembyder de samme garantier med hensyn til frøs karakteristika og ordningerne for undersøgelse og identificering af frø og for mærkning og kontrol som de betingelser, der gælder for frø, der er produceret og kontrolleret i EF, såfremt yderligere betingelser om afgrøder til formering af udsæd og frø, herunder mærkning af pakninger, overholdes.

(4) Ved Rådets beslutning 95/514/EF af 29. november 1995 om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande [5] blev det for en begrænset periode fastsat, at markinspektioner i tredjelande af afgrøder til formering af udsæd af visse arter kan ligestilles med markinspektioner, der udføres i overensstemmelse med EF-bestemmelserne, og at frø af visse arter produceret i tredjelande kan ligestilles med frø produceret i overensstemmelse med EF-bestemmelserne.

[5] EFT L 296 af 9.12.1995, s. 13. Beslutningen er senest ændret ved Kommissionens beslutning 2002/276/EF (EFT L 96 af 13.4.2002, s. 28).

(5) Da beslutning 95/514/EF udløber den 31. december 2002, bør der vedtages en ny beslutning, som også omfatter Estland, Letland og Jugoslavien.

(6) Ligestillingen efter denne beslutning bør kun gælde i fem år.

(7) Nogle ændringer af bilagene til denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets beslutning 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [6] -

[6] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd af de i bilag I anførte arter, der gennemføres i de lande, som er anført i bilaget, ligestilles med markinspektioner, der gennemføres i overensstemmelse med direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF, hvis de:

a) gennemføres officielt af de i bilag I anførte myndigheder eller under deres officielle tilsyn

b) opfylder betingelserne i afsnit A i bilag II til denne beslutning.

Artikel 2

Frø af de i bilag I anførte arter, der er produceret i landene anført i bilag I og officielt kontrolleret af de i bilag I anførte respektive myndigheder, ligestilles med frø, der opfylder betingelserne i direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF. hvis de opfylder betingelserne i afsnit B i bilag II til denne beslutning.

Artikel 3

1. Hvis der i EF foretages ommærkning og genlukning efter OECD-ordningen for sortscertificering af frø i international handel, finder bestemmelserne i direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF for genlukning af pakninger med frø produceret i EF tilsvarende anvendelse

Første afsnit tilsidesætter ikke de herfor gældende OECD-regler.

2. Der må ikke anvendes EF-etiketter til ommærkning i EF, undtagen for følgende typer frøpakninger, hvor der kan anvendes EF-etiketter:

a) pakninger med en blanding af frø fra to eller flere pakninger med frø af samme sort og kategori, hvor mindst én af de oprindelige pakninger indeholdt EF-produceret frø og var mærket efter EF-bestemmelserne, forudsat:

i) at frø i ét eller flere af de partier, som indgår i blandingen, ikke før blandingen opfyldte EF-normerne eller andre betingelser med hensyn til spireevne

ii) at blandingen er homogen

iii) at navnet på hvert produktionsland er anført på etiketten.

b) EF-småpakninger som omhandlet i direktiv 66/401/EØF eller 2002/54/EF.

Artikel 4

Ændringer af bilaget, bortset fra ændringer, der vedrører kolonne 1 i bilag I, vedtages efter proceduren i artikel 5.

Artikel 5

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i beslutning 1999/468/EF.

Den periode, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i beslutning 1999/468/EF, er en måned.

Artikel 6

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2007.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Lande, myndigheder og arter

>TABELPOSITION>

BILAG II

A. Betingelser for markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande

1. Markinspektionerne skal gennemføres efter de nationale regler for anvendelse af OECD-reglerne for sortscertificering af frø i international handel som følger:

- frø af sukkerroer og foderroer, for så vidt angår Beta vulgaris omhandlet i direktiv 2002/54/EF

- frø af græs og bælgplanter, for så vidt angår arterne omhandlet i direktiv 66/401/EØF

- frø af korsblomstrede arter og frø af andre olie- og spindplantearter, for så vidt angår arterne omhandlet i direktiv 66/401/EØF og 2002/57/EF

- sædekorn, for så vidt angår arterne omhandlet i direktiv 66/402/EØF, undtagen Zea mays og Sorghum spp.

- sædekorn af majs og sorghum, for så vidt angår Zea mays og Sorghum spp. omhandlet i direktiv 66/402/EØF.

2. Frø, der ikke er endeligt certificeret, skal være emballeret i officielt lukkede pakninger forsynet med en særlig OECD-etiket til dette formål.

3. Frø, der ikke er endeligt certificeret, skal uanset certifikatet efter OECD-reglerne være ledsaget af en officiel attest med følgende angivelser:

- referencenummeret på det frø, der blev anvendt ved tilsåning, og navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, der certificerede det pågældende frø

- dyrkningsareal

- frømængde

- en attestering af, at de betingelser, som de afgrøder, hvorfra frøet stammer, skal opfylde, er opfyldt.

B. Betingelser for frø produceret i tredjelande

1. Frø skal være officielt certificeret og være emballeret i officielt lukkede og mærkede pakninger efter de nationale bestemmelser for anvendelse af OECD-reglerne for sortscertificering af frø i international handel, jf. nedenfor. Frøpartierne skal være ledsaget af de certifikater, der kræves efter de pågældende OECD-regler:

- frø af sukkerroer og foderroer, for så vidt angår Beta vulgaris omhandlet i direktiv 2002/54/EF

- frø af græs og bælgplanter, for så vidt angår arterne omhandlet i direktiv 66/401/EØF

- frø af korsblomstrede arter og frø af andre olie- og spindplantearter, for så vidt angår arterne omhandlet i direktiv 66/401/EØF og 2002/57/EF

- sædekorn, for så vidt angår arterne omhandlet i direktiv 66/402/EØF, undtagen Zea mays og Sorghum spp.

- sædekorn af majs og sorghum, for så vidt angår Zea mays og Sorghum spp. omhandlet i direktiv 66/402/EØF.

Desuden skal frø opfylde de betingelser, der er fastsat i EF-bestemmelserne, bortset fra dem, der vedrører sortsægthed og sortsrenhed.

2. Frø skal opfylde følgende betingelser:

2.1. De betingelser, som frø skal opfylde efter punkt 1, andet afsnit, er fastsat i:

- direktiv 66/401/EØF, bilag II

- direktiv 66/402/EØF, bilag II

- direktiv 2002/54/EF, bilag I, afsnit B

- direktiv 2002/57/EF, bilag II

2.2. For at kontrollere, om ovennævnte betingelser overholdes, skal der officielt udtages prøver efter ISTA-reglerne, og prøvernes vægt skal have den vægt, der er foreskrevet for disse metoder, idet der tages hensyn til vægten angivet i:

- direktiv 66/401/EØF, bilag III, kolonne 3 og 4

- direktiv 66/402/EØF, bilag III, kolonne 3 og 4

- direktiv 2002/54/EF, bilag II, anden linje

- direktiv 2002/57/EF, bilag III, kolonne 3 og 4.

2.3. Kontrollen udføres officielt efter bestemmelserne i ISTA-reglerne.

2.4. Uanset punkt 2.2 og 2.3 kan frøprøvetagning og frøanalyse foretages efter reglerne i 'Derogatory experiment on seed sampling and seed analysis' i del A i bilag V til OECD-Rådets afgørelse af 28. september 2000 om OECD-reglerne for sortscertificering af frø i international handel.

3. Frø skal opfylde følgende yderligere betingelser med hensyn til mærkning af pakninger:

3.1. Der skal være anført følgende officielle angivelser:

- en erklæring om, at frøet opfylder de betingelser, der er fastsat i EF-bestemmelserne, bortset fra dem, der vedrører sortsægthed og sortsrenhed: "Frøet opfylder EF-bestemmelserne og -normerne"

- en erklæring om, at der er foretaget prøvetagning og kontrol af frøet i overensstemmelse med gængse internationale metoder: "Prøvetagning og analyse foretaget efter ISTA-reglerne for orange eller grønne certifikater af ..." (ISTA-frøkontrolstationens navn eller initialer)

- dato for officiel lukning

- hvis frøpartier er blevet ommærket og genlukket efter OECD-reglerne, en erklæring om, at dette har fundet sted med angivelse af den seneste dato for genlukning og de herfor ansvarlige myndigheder

- produktionsland

- opgivet netto- eller bruttovægt eller opgivet antal rene frø eller, for bederoefrøs vedkommende, antal frønøgler, og

- hvis der er angivet en vægt, og der anvendes granulerede pesticider, pelleteringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, oplysning om tilsætningsstoffets art og om det omtrentlige forhold mellem vægten af rent frø og den samlede vægt.

Disse oplysninger kan angives enten på OECD-etiketten eller på en anden officiel etiket, som desuden skal være forsynet med tjenestens og landets navn. Eventuelle leverandøretiketter skal være udformet på en sådan måde, at de ikke kan forveksles med den supplerende officielle etiket.

3.2. Hvis der er tale om en frøsort, der er genetisk modificeret, skal det på alle - officielle eller andre - mærker og dokumenter, som er anbragt på eller ledsager varepartiet, tydeligt angives, at sorten er genetisk modificeret, ligesom der skal gives eventuelle andre oplysninger, som måtte blive krævet under den obligatoriske godkendelsesprocedure efter EF-retten.

3.3. Inden i pakningerne skal der være anbragt en officiel seddel med oplysning mindst om partiets referencenummer, art og sort; endvidere skal det for bederoefrøs vedkommende være oplyst, om det drejer sig om monogermt frø eller præcisionsfrø.

En sådan seddel er ikke nødvendig, hvis minimumsoplysningerne er påtrykt pakningen, så de ikke kan slettes, eller der anvendes en klæbeetiket eller en etiket af et materiale, som ikke kan rives i stykker.

3.4. Det skal være anført på den officielle etiket eller på en særlig etiket samt uden på eller inden i pakningen, hvis frøet er blevet kemisk behandlet, og i så fald anføres det, hvilket aktivt stof der er anvendt.

3.5. Samtlige oplysninger, der kræves i forbindelse med officielle etiketter, officielle sedler og pakninger, skal anføres på mindst ét af EF's officielle sprog.

4. Frøpartierne skal være ledsaget af et orange eller grønt ISTA-certifikat oplysningerne vedrørende betingelserne i punkt 2.

5. For så vidt angår basisfrø af sorter, for hvilke vedligeholdelsesavl udelukkende foregår i EF, skal frø af de foregående generationer være produceret i EF.

For så vidt angår basisfrø af andre sorter, skal frø af de foregående generationer være produceret under de for vedligeholdelsesavlen, jf. den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, ansvarliges ansvar enten i EF eller i et tredjeland, for hvilket der efter beslutning 97/788/EF [7] er indrømmet ligestilling af tredjelandes kontrol med vedligeholdelsesavl.

[7] EFT L 322 af 25.11.1997, s. 39. Beslutningen er senest ændret ved beslutning 2002/580/EF (EFT L 184 af 13.7.2002, s. 26).

6. Basisfrø skal være produceret og officielt kontrolleret og certificeret:

- i EF eller

- i et tredjeland, der er indrømmet ligestilling efter denne beslutning, for så vidt angår produktion af basisfrø af den pågældende art, hvis det er produceret på grundlag af frø produceret i overensstemmelse med punkt 5.

7. For så vidt angår Canada og USA kan frøprøvetagning, frøanalyser og udstedelse af frøanalysecertifikater, uanset

- punkt 2.2 og 2.3

- punkt 3.1, andet led

- punkt 4,

foretages af officielle frøkontrollaboratorier efter AOSA-reglerne. I så fald:

- anføres følgende erklæring under punkt 3.1: "Prøvetagning og analyse foretaget efter AOSA-reglerne af..." (det officielle frøkontrollaboratoriums navn eller initialer)

- udstedes de i punkt 4 krævede certifikater af det officielt anerkendte frøkontrollaboratorium under ansvar af de myndigheder, der er anført i bilag I.

Arriba