Elija las funciones experimentales que desea probar

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 92002E001966

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1966/02 af Chris Davies (ELDR) til Kommissionen. Den spanske los.

EFT C 301E af 5.12.2002, p. 254-254 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Web del Parlamento Europeo

92002E1966

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1966/02 af Chris Davies (ELDR) til Kommissionen. Den spanske los.

EF-Tidende nr. 301 E af 05/12/2002 s. 0254 - 0254


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1966/02

af Chris Davies (ELDR) til Kommissionen

(8. juli 2002)

Om: Den spanske los

Hvad er Kommissionens vurdering af antallet af disse dyr, som stadig lever vildt i de enkelte medlemsstater, og hvordan har bestanden ændret sig i hvert årti siden 1950?

I hvilket omfang har politikker, projekter og ordninger, der er blevet støttet med EU-subsidier og -midler, medført, at disse arters overlevelse i stigende grad er truet?

Hvilke programmer og foranstaltninger støttes af Kommissionen for at forsøge at bevare arterne, og hvordan vurderer Kommissionen mulighederne for succes?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(5. august 2002)

Skønnene over bestanden af iberisk los (Lynx pardinus) ser ud som følger:

>TABELPOSITION>

De væsentligste trusler mod den iberiske los er ødelæggelsen af dens levesteder samt knapheden på dens byttedyr (navnlig kaniner). Flere typer udviklingsprojekter, som helt eller delvis finansieres af Fællesskabet, kan have negativ indvirkning på populationerne af iberisk los. Dette gælder f.eks. transportprojekter og vandreguleringsprojekter, da de har en tendens til at opsplitte de levesteder, der er gunstige for lossen. Kommissionen har insisteret på, at der foretages passende miljøindvirkningsvurderinger og iværksættes afbødende foranstaltninger i forbindelse med sådanne projekter, men det er klart, at de alligevel påvirker populationerne af los.

Blandt de miljørelaterede EU-støttemuligheder er LIFE-Natur direkte rettet mod naturbevarelse og beskyttelse af arterne. I tidsrummet 1994-2001 er der blevet ydet støtte til to projekter vedrørende den iberiske los i Portugal og 18 projekter i Spanien. Hovedformålet hermed har været at beskytte og bevare lossens levesteder og øge antallet af dens byttedyr.

Overlevelsesevnen for en art med et lavt individantal og indbyrdes isolerede delbestande er altid tvivlsom, men som det kan ses af antallet af projekter, prioriterer Kommissionen lossens overlevelse højt.

Arriba