Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E001960

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1960/02 af Nuala Ahern (Verts/ALE) til Kommissionen. Ren atomenergi.

EFT C 301E af 5.12.2002, pp. 251–252 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E1960

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1960/02 af Nuala Ahern (Verts/ALE) til Kommissionen. Ren atomenergi.

EF-Tidende nr. 301 E af 05/12/2002 s. 0251 - 0252


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1960/02

af Nuala Ahern (Verts/ALE) til Kommissionen

(3. juli 2002)

Om: Ren atomenergi

Kan Kommissionen på baggrund af erklæringen i Kommissionens pressemeddelelse IP/02/872 af 17. juni 2002 af kommissionsmedlem Busquin, hvori det hedder: debatten om atomenergi bør være åben over for medtagelse af ren atomenergi, gøre rede for, hvilken atomenergi der betragtes som ren i lyset af den kendsgerning, at produktionen af kerneenergi uundgåeligt medfører flydende og fast radioaktivt affald og normalt flydende og gasformigt radioaktivt udslip?

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af Philippe Busquinpå skriftlige forespørgsler E-1958/02 og E-1960/02

(9. august 2002)

Bæredygtig atomenergi hænger sammen med, både at der på lang sigt er brændsel til rådighed til en overkommelig pris, og at teknologien benyttes uden skadevirkninger for miljø og samfund.

Forskning under Euratoms rammeprogram skal bidrage til udvikling af nuklear fusion og til at sikre fortsat betryggende anvendelse af nuklear fission.

Atomenergi fører lige som de fleste andre industrielle aktiviteter til affald. I atomenergiens tilfælde er affaldet radioaktivt, og det skal behandles på forsvarlig vis. Noget af affaldet rummer meget langlivet radioaktivitet og må opbevares på sikker måde i titusinder af år. Mængden af dette affald er dog beskeden, og det kan behandles på en sådan måde, at man fuldstændig isolerer det fra mennesker og miljø, samtidig med at kernekraftens økonomiske fordele bevares. Et af de grundlæggende principper for forvaltningen af affaldet er, at den generation, der har draget fordel af atomenergien, også bør drage omsorg for affaldet herfra. Den vigtigste forvaltningsmåde for de farligste former for radioaktivt affald er, at det indkapsles omhyggeligt og deponeres i stor dybde i geologiske formationer. Der forskes dog også i andre måder, hvorpå indholdet af langlivede radionuklider kan reduceres før bortskaffelsen. Både forskning i bortskaffelse og metoder til at reducere affaldets giftighed indgår i Euratoms rammeprogram. Der gøres store fremskridt på disse områder i medlemsstaterne.

Flydende og luftformige radioaktive emissioner fra nukleare anlæg skal opfylde de grundlæggende sikkerhedsmæssige normer som krævet i kapitel III i Euratom-traktaten.

Top