92002E1790

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1790/02

af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen

(24. juni 2002)

Om: En arbejdsulykke i Grækenland og ringeagt for ofrene

I september 1999 ramtes Athen af et stort jordskælv, som medførte, at adskillige bygninger styrtede sammen, og hundredvis af mennesker blev dræbt. Blandt de bygninger, der styrtede sammen, var den bygning, der tilhørte selskabet Ricomex i Aharnes i Attika, hvor 39 mennesker mistede livet, og yderligere ti kom til skade, hvoraf de fire pådrog sig et permanent handicap. Sammenstyrtningen af Ricomex' bygning er af de græske myndigheder ikke alene blevet betegnet som en arbejdsulykke, men tilmed som den arbejdsulykke i nutidens Grækenland, der har kostet flest menneskeliv. Der foreligger officielle undersøgelsesresultater fra de græske myndigheder, der viser, hvem der bærer ansvaret for det dårlige byggeri, vilkårlighederne og de overtrædelser, der er sket, og viser bygningens generelle uegnethed.

Selvom der er gået tre år efter ødelæggelsen, er ingen endnu blevet draget til ansvar, og der er heller ikke givet nogen tilfredsstillende kompensation til ofrenes pårørende og de tilskadekomne. De omkomnes pårørende modtager en beskeden efterladtepension fra staten, mens det er betegnende, at en af selskabets ansatte, der i dag er skadet og lider af et varigt handicap, og som i 1999 tjente en bruttoløn på 262 500 drakmer (dvs. 770,35 euro), i dag modtager en invalidepension på 475,48 euro. Det bør ligeledes bemærkes, at de officielle løfter fra ministre i den græske regering, som blev afgivet umiddelbart efter ulykken, og som vedrørte ansættelse af pårørende til ofre og tilskadekomne i det offentlige, aldrig er blevet indfriet. Selskabet selv har ikke udbetalt kompensation til samtlige skadelidte og hævder, at det, hvis det gjorde dette, ville blive nødt til at lukke.

Kan Kommissionen oplyse, om ofre for arbejdsulykker og ofrenes pårørende modtager kompensation i de øvrige EU-lande, og hvorfra de modtager denne kompensation? Kan Kommissionen fra de græske myndigheder indhente fuldstændige oplysninger om selskabets økonomiske data (bestyrelsesmedlemmernes løn, salgsindtægter, fortjeneste, eksport til udlandet, hvilke lån selskabet har optaget og med hvilken garanti m.m.) fra 1999 og frem til i dag, oplysninger, der findes hos FABE i Athen, som er den ansvarlige myndighed, der beskæftiger sig med beskatning af virksomheder? Er det rimeligt, at mennesker, der blev trukket mennesker ud af ruinerne og nu er varigt handicappede, alligevel ikke betragtes som ofre for en arbejdsulykke, fordi de på sammenstyrtningstidspunktet kun befandt sig i bygningen som besøgende af firmaet? Ved Kommissionen, at de afdødes efterladte børn af de græske myndigheder bliver afkrævet svimlende beløb i skat af fast ejendom, som deres forældre overdrog dem, inden de omkom ved ulykken?

Har man i noget andet EU-land oplevet tilsvarende arbejdslulykker, hvor ofrene og deres pårørende er blevet tilkendt deres rettigheder med så stor forsinkelse og udsat for så meget besvær? Kan Kommissionen skride ind med henblik på at finde årsagerne til forsinkelsen, den manglende kompensation og det besvær, som ofrene og deres pårørende har måttet gennemgå?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(24. juli 2002)

Kommissionen har ingen oplysninger om arbejdsulykker i forbindelse med jordskælvet i Athen i 1999 eller om økonomisk erstatning for disse. Spørgsmål om erstatning ved arbejdsulykker hører ind under medlemsstaternes ansvarsområde, og Kommissionen råder derfor ikke over de oplysninger, som det ærede medlem efterspørger.

Vedrørende mere detaljerede oplysninger om social beskyttelse og arbejdsulykker i medlemsstaterne og EFTA-landene henvises det ærede medlem til det gensidige informationssystem om social beskyttelse (Missoc)(1), tabel VIII, hvor det angives, hvilken forsikringsdækning, der er gældende ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

(1) http://europa.eu.int/comm/employment_social/soc-prot/missoc98/english/f_main.htm.