This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92002E001653
WRITTEN QUESTION E-1653/02 by Antonios Trakatellis (PPE-DE) to the Commission. Air pollution on Greece-FYROM border.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1653/02 af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen. Luftforurening ved grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1653/02 af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen. Luftforurening ved grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
EFT C 301E af 5.12.2002, pp. 205–206
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1653/02 af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen. Luftforurening ved grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
EF-Tidende nr. 301 E af 05/12/2002 s. 0205 - 0206
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1653/02 af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen (11. juni 2002) Om: Luftforurening ved grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Ved grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er der konstateret en trussel mod den offentlige sundhed i form af luftforurening, som især kan mærkes i Grækenland i perioder, hvor der blæser nordenvind. Ifølge oplysningerne overstiger de høje koncentrationer af svovldioxid (SO2) 1 600 mg/Nm3, hvilket er fire gange så meget som de værdier, der er tilladte i Den Europæiske Union. Denne luftforurening har sit udspring i området omkring byen Bitola i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (17 km fra grænsen), hvor der findes nogle brunkulsfyrede kraftværker, der udsender en masse svovl, fordi de ikke er udstyret med særlige filtre til begrænsning af de forurenende emissioner. Eftersom disse kraftværker også eksporterer strøm til EU (Grækenland), og under henvisning til, at det miljømæssige aspekt skal indgå i Unionens politikker, samt at den offentlige sundhed, miljøbeskyttelse og ren energi er prioriterede områder, bedes Kommissionen besvare følgende: 1. Har Kommissionen kendskab til de ovennævnte oplysninger? Hvilke målinger er der foretaget i den senere tid, og hvilke oplysninger foreligger der om emissionerne af forurenende stoffer i området omkring grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien? 2. Er det sandt, at svovldioxidemissionerne (SO2) fra kraftværker i byen Bitola i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien langt overskrider de grænseværdier, der gælder i Den Europæiske Union, og at disse farlige koncentrationer via atmosfæren trænger ind over Grækenland? 3. Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at standse forureningen i området, og hvilke foranstaltninger er Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forpligtet til at træffe for at undgå grænseoverskridende forurening, navnlig i henhold til Stabilitets- og Associeringsaftalen mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som trådte i kraft den 1. juni 2001? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström (23. juli 2002) Kommissionen kender intet til de påstande, der henvises til i forespørgslen, og måler ikke forureningsniveauerne i tredjelande. Stabilitets- og associeringsaftalen venter på at blive ratificeret, men vil ikke indebære nogen speciel forpligtelse for den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM), hvad angår luftforurening. Aftalen omfatter dog som muligt samarbejdsområde bekæmpelse af lokal, regional og grænseoverskridende forurening (luft- og vandkvalitet, herunder spildevandsbehandling og drikkevandsforurening) samt effektiv overvågning. Gennem finansiel støtte agter Kommissionen at fremme udviklingen af landets institutionelle kapacitet og den gradvise tilpasning af dets lovgivning på miljøområdet til Fællesskabets miljølovgivning. Der er blevet afsat et samlet beløb på 4 mio. EUR til dette formål i det flerårige vejledende program for FYROM for årene 2003 og 2004. Kommissionen søger ligeledes at forøge FYROMs kapacitet med hensyn til miljøovervågning gennem støtte til deltagelse i aktiviteter i Det Europæiske Miljøagenturs regi.