92002E1650

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1650/02

af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen

(10. juni 2002)

Om: Snus og cigaretter

1. EU har et forbud mod de fleste former for oral tobak, bl.a. bortset fra Sverige det snusprodukt, der sælges i dette land. Kan Kommissionen give oplysninger om den relative sundhedsrisiko ved anvendelse af snus sammenlignet med risikoen ved at ryge cigaretter?

2. Hvilke beviser er der for, at svenske rygere er gået over til snus, og hvad vil de sandsynlige sundhedsindvirkninger blive, hvis det øvrige EU er i stand til at efterligne det svenske mønster i tobaksforbrug?

3. Er der nogen planer om at ophæve forbuddet mod snus i det øvrige EU og erstatte dette forbud med bestemmelser, der sigter mod at mindske sundhedsskaderne som følge af tobak? I benægtende fald, hvorfor ikke?

4. Findes der metoder, hvorpå medicinske nikotinprodukter (f.eks. tyggegummi og plastre) kunne anvendes mere effektivt til at erstatte cigaretterne på samme måde, som snus tilsyneladende har gjort det i Sverige?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(19. juli 2002)

Der er to typer sundhedsrisiko forbundet med tobaksvarer. For det første er de vanedannende, og de kan derfor efter lang tids brug gennem hele livet medføre alvorlige sundhedsrisici og -skader. De forskellige tobaksvarer, herunder snus, er lige vanedannende. Det primære spørgsmål er, om snus er et farligt produkt, og det er det. Der findes omfattende og stadigt voksende dokumentation for, at snus indebærer alvorlige sundhedsrisici, og det bør derfor ikke tillades på EF-markedet som et nyt produkt. Sverige udgør her en undtagelse.

Hvis man behandler snus som en erstatning for cigaretter, fokuserer man ikke tilstrækkeligt på sundhedsproblemerne i forbindelse med dette nye produkt. Snus bruges til at indfange nye tobaksbrugere, især blandt de unge. Tallene fra Sverige og Finland viser, at der er et betydeligt antal helt unge snusbrugere, som bliver nikotinafhængige, som udsættes for større sundhedsrisici, og som har større risiko for at blive rygere. Snus kan derfor i denne sammenhæng ikke betragtes som en form for erstatning for cigaretter; det fører snarere direkte til nikotinafhængighed. En ophævelse af forbuddet mod salg af snus i den øvrige den af EU ville derfor ikke mindske de tobaksrelaterede skader eller fremme EU-borgernes sundhed, tværtimod, det ville snarere forøge de sundhedsskader, tobaksvarerne er skyld i.

Hvad angår nikotinerstatning som en behandling, der skal hjælpe folk med at holde op med at ryge i forbindelse med programmerne til bekæmpelse af tobaksforbrug, findes der opmuntrende eksempler på effektive metoder, der ikke blot får folk til at holde op med at ryge, men også fjerner nikotinafhængigheden. Kommissionen behandler i sin meddelelse om Fællesskabets nuværende og foreslåede rolle i bekæmpelsen af tobaksforbruget(1) spørgsmålet om reduktion af nikotinafhængigheden, idet den peger på en række indsatsmuligheder og opstiller nogle eksempler på bedste praksis (f.eks. skaffe rygere medicinske alternativer til rygningen til lave priser eller gratis og et telefonnummer, som forbrugerne kan ringe til gratis for at få oplysninger og bistand til at holde op med at ryge).

(1) KOM(96) 609 endelig udg.