This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92002E000912
WRITTEN QUESTION E-0912/02 by Emmanouil Bakopoulos (GUE/NGL) to the Commission. Single Health Card.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0912/02 af Emmanouil Bakopoulos (GUE/NGL) til Kommissionen. Et europæisk sygesikringskort.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0912/02 af Emmanouil Bakopoulos (GUE/NGL) til Kommissionen. Et europæisk sygesikringskort.
EFT C 205E af 29.8.2002, pp. 236–237
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0912/02 af Emmanouil Bakopoulos (GUE/NGL) til Kommissionen. Et europæisk sygesikringskort.
EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0236 - 0237
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0912/02 af Emmanouil Bakopoulos (GUE/NGL) til Kommissionen (8. april 2002) Om: Et europæisk sygesikringskort På det sidste topmøde i Barcelona blev de 15 EU-medlemslandes ledere enige om at indføre et europæisk sygesikringskort, som skal gælde i alle 15 medlemsstater. Vil Kommissionen følgelig oplyse, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe, for at dette initiativ kan blive kronet med held, samt hvornår den regner med, at dette kort vil blive indført? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou (17. maj 2002) Som det ærede medlem nævner, vedtog Det Europæiske Råd på mødet i Barcelona den 15.-16. marts 2002 på grundlag af Kommissionens forslag i handlingsplanen for mobilitet af 13. februar 2002, at der med henblik på at fremme mobiliteten i Europa bør indføres et europæisk sygesikringskort til erstatning for de formularer, der for øjeblikket er nødvendige for, at en person kan få lægehjælp i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er forsikret. Kommissionen vil i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona fremsætte et forslag herom inden Det Europæiske Råds møde i foråret 2003. Inden Kommissionens forslag kan udarbejdes, er det nødvendigt med omhyggelige juridiske og tekniske forberedelser, som medlemsstaternes repræsentanter og de nationale sundhedsmyndigheder skal deltage i. Dette vil blive drøftet snarest i Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring(1), som består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen håber, at de nødvendige beslutninger om indførelse af sygesikringskortet kan træffes og gennemføres i løbet af 2004. Under forberedelserne vil man bruge resultaterne af en række undersøgelser af dette spørgsmål, der er finansieret i de sidste ti år, og tage hensyn til de mange applikationer, der allerede er iværksat, for netop at sikre, at de forskellige anvendte systemer kan fungere sammen. (1) Artikel 80 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, EFT L 149 af 5.7.1971, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, EFT L 28 af 30.1.1997.