Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E000871

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0871/02 af Jonas Sjöstedt (GUE/NGL) til Kommissionen. Cyklamat — en fare for sundheden?.

EFT C 205E af 29.8.2002, pp. 230–231 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E0871

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0871/02 af Jonas Sjöstedt (GUE/NGL) til Kommissionen. Cyklamat — en fare for sundheden?.

EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0230 - 0231


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0871/02

af Jonas Sjöstedt (GUE/NGL) til Kommissionen

(3. april 2002)

Om: Cyklamat en fare for sundheden?

Cyklamat er et sødestof, som ifølge den svenske levnedsmiddelstyrelse kan bevirke, at der hos nogle mennesker dannes et stof (CHA), som ved dyreforsøg har vist sig i store doseringer at påvirke testiklerne. Det tidligere svenske forbud mod cyklamat (E 952) som sødestof i levnedsmidler blev ophævet i 1999. I Sverige fandtes cyklamat kun i sødemidler og pulvere, mens stoffet i EU er tilladt i flere produkter med lavt kalorieindhold som læskedrikke, kager, is og frugtkonserves. Levnedsmiddelstyrelsen har efter anmodning fra den svenske regering udarbejdet en undersøgelse af cyklamat, og denne har vist, at børn med diabetes i nogle tilfælde allerede har fået for store doser cyklamat. Hvis stoffet nu også må anvendes som sødestof i f.eks. juice og læskedrikke, risikerer endnu flere diabetikere at overskride det daglige accepterede indtag.

Anser Kommissionen sødestoffet cyklamat som en fare for sundheden, og kan et forbud mod cyklamat blive aktuelt inden for EU?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(29. april 2002)

Kommissionen skal henvise til sit svar på skriftlig forespørgsel E-0051/02 af Alexander de Roo(1).

Derudover ønsker Kommissionen at gøre opmærksom på, at den svenske levnedsmiddelstyrelses undersøgelse af svenske diabetikeres indtagelse af og udsættelse for sødemidler er baseret på de grænseværdier for anvendelse af cyclamat, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. Selv om resultaterne er baseret på det tidligere accepterede daglige indtag (ADI), viser de derfor alligevel situationen efter 1999, hvor Sverige ophævede forbuddet mod at anvende cyclamat, og undersøgelsen omfattede således anvendelsen af dette sødemiddel i frugtjuice og læskedrikke.

(1) EFT C 147 E af 20.6.2002.

Top