This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92002E000743
WRITTEN QUESTION P-0743/02 by Francesco Speroni (NI) to the Commission. Discriminatory fees.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0743/02 af Francesco Speroni (NI) til Kommissionen. Forskelsbehandling ved betaling af gebyr.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0743/02 af Francesco Speroni (NI) til Kommissionen. Forskelsbehandling ved betaling af gebyr.
EFT C 205E af 29.8.2002, p. 209–209
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0743/02 af Francesco Speroni (NI) til Kommissionen. Forskelsbehandling ved betaling af gebyr.
EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0209 - 0209
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0743/02 af Francesco Speroni (NI) til Kommissionen (8. marts 2002) Om: Forskelsbehandling ved betaling af gebyr Jeg stillede i min skriftlige forespørgsel E-0049/02(1) spørgsmålet om, hvorvidt opkrævningen af forskellige gebyrer for deltagerne i marathonløbet i Padova den 28. april 2002 på grundlag af deres bopæl var korrekt. Jeg nævnte også den internetside, hvor jeg havde fundet denne oplysning. Kommissær Bolkestein har svaret, at Kommissionen ikke har fundet disse oplysninger på den internetside, jeg havde anført; det skyldes måske, at hans medarbejdere kun har set hjemmesiden og ikke har fortsat søgningen. Jeg nævner igen, at internetsiden hedder www.maratonasant-antonio.com, og at oplysningerne om gebyrerne findes under informazioni tecniche, som man får adgang til enten ved at klikke på denne overskrift efter at have klikket på ordet benvenuti, eller ved direkte at søge på adressen www.maratonasant-antonio.com/ita/quote.htm. Jeg gentager derfor mit spørgsmål om, hvorvidt gebyrforskellene er korrekte, og om Kommissionen agter at indlede en overtrædelsesprocedure, da organisationerne CONI og FIDAL er involveret? (1) EFT C 147 E af 20.6.2002. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein (22. april 2002) I overensstemmelse med Kommissionens svar på skriftlig forespørgsel E-0049/02(1) og på baggrund af de nye oplysninger fra det ærede parlamentsmedlem overvejer Kommissionen mulighederne for at indlede en overtrædelsesprocedure over for Italien i henhold til EF-traktatens artikel 226. Kommissionen har allerede indbragt en sag for Domstolen mod Italien for overtrædelse af bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 i EF-traktaten) i forbindelse med diskriminerende gebyrer (for adgang til visse museer) ikke blot på grundlag af nationalitet men også på grundlag af bopæl som oplyst af det ærede parlamentsmedlem. Den dom, som Domstolen afsiger i denne sag (C-388/01), kan få stor betydning for forhold som dem, der er omhandlet i denne skriftlige forespørgsel. Endvidere minder Kommissionen om, at i henhold til Domstolens retspraksis kan EU-borgere påberåbe sig princippet om fri udveksling af tjenesteydelser ved nationale retsinstanser. (1) EFT C 147 E af 20.6.2002.