Este documento é um excerto do sítio EUR-Lex
Documento 92002E000504
WRITTEN QUESTION E-0504/02 by Anna Karamanou (PSE) to the Commission. Accidents caused by non-edible contents of chocolate eggs.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0504/02 af Anna Karamanou (PSE) til Kommissionen. Uheld forårsaget af chokoladeæg.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0504/02 af Anna Karamanou (PSE) til Kommissionen. Uheld forårsaget af chokoladeæg.
EFT C 205E af 29.8.2002, p. 153-153
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0504/02 af Anna Karamanou (PSE) til Kommissionen. Uheld forårsaget af chokoladeæg.
EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0153 - 0153
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0504/02 af Anna Karamanou (PSE) til Kommissionen (22. februar 2002) Om: Uheld forårsaget af chokoladeæg Centret for undersøgelse og forebyggelse af uheld ved Athens universitet gør, idet det har anvendt EHLASS-systemet (det europæiske overvågningssystem for ulykker i hjemmet) til registrering af uheld, der skyldes ikke-spiselige genstande i chokoladeæg, opmærksom på, at disse produkter er farlige og forsat vil forårsage uheld, der især rammer børn. Samtidig har andre undersøgelser foretaget i Tyskland og USA bekræftet resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget ved Athens universitet. Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen nu, da vi nærmer os påsken, at træffe for at sørge for, at de fødevarer, der indeholder ikke-spiselige genstande, er i overensstemmelse med retsforskrifter og standarder (hvad angår f.eks. størrelse), der garanterer for deres sikkerhed og forbyder lignende praksis med at blande spiselige og ikke-spiselige genstande? Hvordan vil Kommissionen kunne bidrage til at indgå en aftale med producenterne om en mere sikker udformning af disse produkter med henblik på at undgå dødsulykker i fremtiden? Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af David Byrnepå skriftlige forespørgsler E-0504/02 og E-0548/02 (25. april 2002) Kommissionen gennemførte i 1999 en indledende undersøgelse af risici, i forbindelse med at visse typer nonfoodprodukter (ofte legetøj) kombineres med fødevarer (ofte slik). Undersøgelsen vedrørte nonfoodprodukter, der ledsager fødevarer i en separat emballage. Produkter af kinderæg-typen, som indeholder legetøj, der er separat emballeret (i kapler eller andet), var blandt de undersøgte produkter. På grund af den forhøjede risiko bør nonfoodprodukter, der uden egen emballage knyttes direkte til (blandes med) fødevarer, behandles for sig, og det blev allerede i 1997 fastslået, at de skulle anses for forbudte i henhold til Rådets direktiv 92/59/EØF af 29. juni 1992 om produktsikkerhed i almindelighed(1). I undersøgelsen, der blev afsluttet i 2000, tog man alle disponible oplysninger om registrerede ulykker og oplysninger fra medlemsstaternes myndigheder i betragtning. De samlede resultater af undersøgelsen blev meddelt Parlamentet i forbindelse med andragende 280/99, svaret på den mundtlige forespørgsel 21/00(2), og diverse svar fra Kommissionen på forespørgsler fra parlamentsmedlemmer, bl.a. det samlede svar på forespørgslerne E-2630/00 fra Jorge Moreira Da Silva(3), 2631/00 fra Elisa Damião(5) og 2632/00 fra Carlos Lage(6). Med bistand fra Udvalget for Hastende Produktsikkerhedsproblemer under direktiv 92/59/EØF og på grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen, at de pågældende produkter kan indebære en risiko, som dog ikke er væsensforskellig fra den risiko, der generelt er forbundet med mindre legetøj eller legetøj, der omfatter smådele. Med andre ord kan et kombineret salg af slik og legetøj i to forskellige emballager ikke vurderes som en specifik risikofaktor, for det har ikke været muligt at fastslå en klar forbindelse mellem kombineret salg af de to produkter i hver sin indpakning og risikoen for en ulykke. Risikoen synes nemlig at afhænge af nonfoodproduktets eller emballagens egenskaber i sig selv, herunder størrelsen af produktet eller dets enkelte dele. Der er fastsat regler for sikkerheden ved de pågældende produkter i Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj(4). (1) EFT L 228 af 11.8.1992. (2) Mundtligt svar af 14.4.2000. (3) EFT C 136 E af 8.5.2001. (4) EFT L 187 af 16.7.1988. (5) EFT C 136 E af 8.5.2001. (6) EFT C 136 E af 8.5.2001.