This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92002E000478
WRITTEN QUESTION P-0478/02 by María Sornosa Martínez (PSE) to the Commission. Treatment centre for solid urban waste at Gomacello (Salamanca, Spain).
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0478/02 af María Sornosa Martínez (PSE) til Kommissionen. Anlæg til behandling af emballageaffald i Gomecello (Salamanca, Spanien).
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0478/02 af María Sornosa Martínez (PSE) til Kommissionen. Anlæg til behandling af emballageaffald i Gomecello (Salamanca, Spanien).
EFT C 205E af 29.8.2002, pp. 147–148
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0478/02 af María Sornosa Martínez (PSE) til Kommissionen. Anlæg til behandling af emballageaffald i Gomecello (Salamanca, Spanien).
EF-Tidende nr. 205 E af 29/08/2002 s. 0147 - 0148
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0478/02 af María Sornosa Martínez (PSE) til Kommissionen (14. februar 2002) Om: Anlæg til behandling af emballageaffald i Gomecello (Salamanca, Spanien) Det overvejes at vedtage projektet til opførelse af et anlæg til behandling af emballageaffald i bebyggelsen Gomecello (Salamanca). Dette projekt er stødt på stor modstand fra beboerne, der er sluttet op omkring de kommunale myndigheder og går imod opførelsen af lossepladsen i Gomecello. Lokalbefolkningen protesterer især imod: - at der findes bedre alternativer til placering af emballageaffaldsanlægget, som er blevet forkastet med henblik på at prioritere placeringen i Gomecello i form af en ændring af den bymæssige status, som er bestemt til landbrugsformål (ideel til lokal dyrkning af Armuña-linser); - at der ikke er sket en korrekt information af offentligheden, som det f.eks. fremgår af fællesskabslovgivningen, og at de protester, der er gjort gældende af de berørte, for hovedpartens vedkommende ikke er blevet taget til følge; - at erklæringen om indvirkningen på miljøet er yderst utilstrækkelig under henvisning til bestemmelserne i direktiv 85/337/EØF(1) og senere ændringer heraf; På denne baggrund anmodes Kommissionen om at besvare følgende: Kan projektet til opførelse af anlægget til behandling af emballageaffald i Gomecello påregne en form for fællesskabsfinansiering? Mener Kommissionen, at placeringen af anlægget på det nuværende område er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, især for så vidt angår offentlighedens adgang til oplysninger om indvirkningen på miljøet? (1) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Michel Barnier (21. marts 2002) De spanske myndigheder har anmodet Kommissionen om medfinansiering fra Samhørighedsfonden til projektet om at opføre et anlæg til behandling af emballageaffald (Centro de Tratamiento de Residuos Urbanos de Gomecello) i Salamanca-provinsen. Kommissionen har anmodet de nationale myndigheder om yderligere oplysninger, som den netop har modtaget, navnlig for at få at vide, om der er foretaget en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(1). Kommissionen vil ikke træffe afgørelse om medfinansieringen, før den har gennemgået disse oplysninger. Kommissionen vil også gerne påpege, at alle projekter, der medfinansieres af Samhørighedsfonden, skal være i overensstemmelse med EU-retten, herunder bestemmelserne om miljøbeskyttelse, ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden(2). De forhold, som det ærede medlem gør opmærksom på, giver ikke Kommissionen mulighed for at vurdere, om kravene i Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger(3) er blevet overholdt. Den gør opmærksom på, at borgernes rettigheder på dette område er beskyttet af den nationale lovgivning om adgang til oplysninger. (1) EFT L 73 af 14.3.1997. (2) EFT L 130 af 25.5.1994. Forordningen er ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1264/1999 og (EF) nr. 1265/1999 af 21. juni 1999 (EFT L 161 af 26.6.1999). (3) EFT L 158 af 23.6.1990.