92001E3543

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3543/01

af Cristiana Muscardini (UEN) til Kommissionen

(8. januar 2002)

Om: Beskyttelse af privatlivets fred og e-mailmarkedet

Stadig oftere optræder der onlinetilbud til brugere af IT-tjenester. Et af de seneste tilbud, som kommer fra et selskab, der registrerer domænenavne, går ud på, at man får en personlig elektronisk postkasse i gave, hvis man registrerer et bestemt domænenavn (i det specifikke tilfælde: www.navn.efternavn.navn).

Uden at have noget imod en fantasi, som giver sig de mest varierede udtryk med hensyn til at finde nye måder at give gaver på, spekulerer jeg på, om det er lovligt at registrere et navn på Internettet uden den pågældendes viden, med risiko for, at hvem som helst kan få adgang til den pågældendes postkasse.

Vil Kommissionen derfor oplyse,

1. om den finder, at sådanne tilbud krænker beskyttelsen af privatlivets fred?

2. om der findes regler for området e-post?

3. og hvad den i benægtende fald agter at gøre for at beskytte privatlivets fred på dette særlige område?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

(23. april 2002)

Det nye topdomæne, .name, giver mulighed for at registrere personnavne som domænenavne. Topdomænet administreres af et selskab, der er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige og underlagt den britiske databeskyttelseslovgivning af 1998. Topdomæneadministratoren driver topdomænet .name i henhold til en aftale med internettets navne- og nummerorganisation, ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers). Domænenavne kan registreres via akkrediterede registratorer (som inden for .name-organisationen kaldes officielle leverandører), og er underlagt regler, der findes på (http://www.nic.name).

Ifølge disse regler kan enhver registrere sit eget personnavn og navnet på en fiktiv person, forudsat at registranten kan godtgøre, at han/hun har varemærke- eller servicemærkerettigheder med hensyn til dette navn, eller man kan registrere sit eget navn suppleret med tal, for at adskille navnet fra andre personnavne. Det navn, der registreres, skal være registrantens officielle navn eller et navn, hvorunder vedkommende er almindeligt kendt, f.eks. et pseudonym. I tilfælde af at disse regler ikke overholdes, er der etableret en konfliktløsningsordning.

Domænenavnene under topdomænet kan have formatet fornavn.efternavn.name eller efternavn.fornavn.name, og der kan stilles en tilsvarende e-mail-adresse til rådighed som en yderligere service. Denne yderligere service består i automatisk videresendelse af e-mail, der sendes til adressen under .name, til en specificeret, separat e-mail-konto, der drives af et andet selskab. Denne automatiske videresendelse påvirker ikke i sig selv sikkerheden ved den separate konto. I betragtning af det kontraktlige forhold i forbindelse med registrering af et domænenavn kan det endda hævdes, at sikkerheden ved adressen under .name er højere end ved visse af de meget populære gratis e-mail-adresser.

Registrering af domænenavne som en gave er en ydelse, der tilsyneladende tilbydes af mindst en registrator. På grundlag af de foreliggende oplysninger kan det drages i tvivl, hvorvidt en sådan ydelse er i overensstemmelse med de gældende regler for topdomænet .name.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(1) (databeskyttelsesdirektivet), har den person, hvis navn eller pseudonym registreres, modtageren, ret til at få udleveret bestemte oplysninger om behandlingen af sådanne personoplysninger. Desuden skal oplysningerne behandles rimeligt og lovligt og på et legitimt grundlag (utvetydigt samtykke, udførelse af en kontrakt, overholdelse af et retligt krav mv.), og vedkommende har ret til at få adgang til og få berigtiget eller slettet sådanne personoplysninger samt ret til at modsætte sig, at oplysningerne viderebehandles, hvis behandlingen medfører, at den pågældende og ikke andre personer kan identificeres.

Svaret på det første spørgsmål afhænger derfor af den konkrete måde, hvorpå en sådan tjeneste tilbydes og anvendes. Levering og brug af en sådan tjeneste kan anses for at være i overensstemmelse med kravet om beskyttelse af privatlivets fred, hvis det sikres, at modtageren har kontrol over behandlingen af personoplysningerne vedrørende registreringen af vedkommendes navn som domænenavn, og hvis det sikres, at oplysningerne ikke kan misbruges, hverken under eller efter registreringsprocessen. Det vil f.eks. være nødvendigt at sikre, at oplysningerne ikke anvendes til markedsføringsformål, før den pågældende person har haft mulighed for at indvillige i eller modsætte sig, at vedkommendes navn anvendes som domænenavn og i markedsføringsøjemed.

Svaret på det andet spørgsmål afhænger også af, hvilken brug der gøres af e-mail-adressen: Hvis e-mail-adressen kun oprettes til brug for modtageren af domænenavnet, hvilket naturligvis vil kræve vedkommendes samtykke, gælder der ingen særlige regler for registreringsprocessen ud over bestemmelserne i direktiv 95/46/EF, som forklaret ovenfor.

I tilfælde af klager må det forventes, at enhver, der har problemer med en registrering, alvorligt overvejer at gøre brug af de alternative konfliktløsningsprocedurer, der er etableret for domænenavnsspørgsmål, ud over de procedurer, der er fastlagt i EU's direktiver om databeskyttelse.

Kommissionen vil blive ved med at følge udviklingen på dette område.

(1) EFT L 281 af 23.11.1995.