This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E003036
WRITTEN QUESTION P-3036/01 by Franz Turchi (UEN) to the Council. Murder of Afghan military commander Ahmed Shah Masood.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3036/01 af Franz Turchi (UEN) til Rådet. Mordet på den afghanske militærleder Ahmad Shah Masood.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3036/01 af Franz Turchi (UEN) til Rådet. Mordet på den afghanske militærleder Ahmad Shah Masood.
EFT C 134E af 6.6.2002, pp. 182–183
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3036/01 af Franz Turchi (UEN) til Rådet. Mordet på den afghanske militærleder Ahmad Shah Masood.
EF-Tidende nr. 134 E af 06/06/2002 s. 0182 - 0183
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3036/01 af Franz Turchi (UEN) til Rådet (25. oktober 2001) Om: Mordet på den afghanske militærleder Ahmad Shah Masood Mordet på den militære leder af den afghanske modstandsbevægelse Ahmad Shah Masood blev begået af to kamikazelejemordere, der var akkrediteret som journalister for en ikke-eksisterende arabisk tv-station ANI-TV (Arabic News International), som skulle stå i forbindelse med Islamic Observation Center med sæde i London. De to selvbestaltede journalister var i besiddelse af to rigtige EU-pas udstedt i Belgien, det første med nummeret EB616967 udstedt i Dilbeek på navnet Karim Touzani, født i Oujda (Marokko) den 12. september 1963, det andet med nummeret EB880773 udstedt i Ixelles på navnet Kacem Bakkali, født i Tanger den 22. oktober 1973. Begge pas menes at være stjålet hos Belgiens konsulater i Strasbourg (Frankrig) og i Haag (Nederlandene). Den akkrediteringsskrivelse, som de to kamikazelejemordere var i besiddelse af, havde brevhoved og stempel fra Islamic Observation Center, hvis leder, Yassir Al Siri, viser sig at være en karismatisk leder inden for det egyptiske jihad og dødsdømt i sit hjemland, fordi han var indblandet i attentatet på viceministerpræsidenten i 1993 og mistænkt for at have organiseret attentatet i Luxor i 1997, der kostede 58 turister livet. Yassir Al Siri, der har anmodet Det Forenede Kongerige om status som politisk flygtning, leder sine aktiviteter fra en boghandel i kvarteret Edgware Road i London, og selv om hans center hverken har sæde eller lokaler, mestrer han til perfektion de nye teknologier i forbindelse sin indoktrinerings- og cyberpropaganda fra adressen http://www.Ummah.org. Kan Rådet og navnlig Det Belgiske Kongeriges myndigheder på den baggrund oplyse, hvilke yderligere sikkerhedsforanstaltninger de overvejer at træffe efter de seneste hændelser og den ændrede internationale situation? Kan Rådet og navnlig Det Forenede Kongeriges myndigheder oplyse, om de har givet Yassir Al Siri status som politisk flygtning, og om de ikke mener, at det ville være hensigtsmæssigt og nødvendigt som led i samarbejdet om at bekæmpe terrorismen at iværksætte en større og intensiv overvågning af aktiviteterne i alle såvel verdslige eller religiøse sammenslutninger, der bruger indoktrinering og omvendelse med henblik på at få gennemført terroraktiviteter? Svar (12. februar 2002) Efter begivenhederne den 11. september 2001 har Rådet vedtaget en handlingsplan, der omfatter 67 foranstaltninger. Med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger skal nævnes styrkelsen af samarbejdet mellem cheferne for antiterrorenhederne, styrkelse af samarbejdet mellem dommere/anklagere, der er specialiserede i terrorismebekæmpelse, udarbejdelse af beredskabsplanerne og styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser. Af særlig betydning er opfordringen til Kommissionen til at oprette et net for udveksling af oplysninger om udstedte visa og beslutningen om flere indberetninger til SIS. Opmærksomheden er i særlig grad rettet mod at identificere de terrorister, der opererer i Europa, samt de organisationer, der støtter dem, med henblik på at udarbejde en fælles liste over terrororganisationer. Disse foranstaltninger er ved at blive gennemført under overvågning af Rådet.