92001E2649

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2649/01

af Frank Vanhecke (NI) til Rådet

(3. oktober 2001)

Om: Problemer i Zimbabwe

På den nyligt afsluttede racismekonference i den sydafrikanske by Durban beskæftigede deltagerne sig meget med den vestlige verdens historiske skyld over for det afrikanske kontinent.

I dag er i tusindvis af hvide landmænd i Zimbabwe ofre for præsident Mugabes racistiske konfiskationspolitik.

Har Den Europæiske Unions repræsentanter på konferencen i Durban ført formelle eller uformelle drøftelser om disse problemer?

Hvilke konklusioner blev der i bekræftende fald udledt heraf?

Uanset konferencen i Durban er situationen i Zimbabwe fortsat yderst aktuel. Hvilket pres vil Rådet udøve, og hvilke midler vil der blive taget i brug for hurtigt at sætte en stopper for den etniske udrensning, som foregår i dette land?

Svar

(12. februar 2002)

EU's repræsentanter var i Durban helt og fuldt beskæftiget med de meget vanskelige drøftelser på selve konferencen. Konferencen drejede sig desuden heller ikke om enkeltlande. De drøftede ikke problemerne i forbindelse med hvide farmere i Zimbabwe på konferencen mod racisme i Durban i Sydafrika.

Rådet gav på samlingen den 25. juni 2001 udtryk for bekymring over den seneste udvikling i Zimbabwe og nævnte følgende områder, hvor der bør gøres væsentlige fremskridt over en to måneders periode: ophør af politiske voldshandlinger og officiel tilskyndelse til

sådanne voldshandlinger, opfordring til EU til at støtte og føre tilsyn med de kommende valg, handling for at beskytte frie massemedier, uafhængigt retsvæsen og respekt for dets afgørelser og ophør af ulovlig ejendomsbesættelse. Rådet vedtog at træffe passende foranstaltninger, hvis der ikke gøres væsentlige fremskridt i denne periode.

På samlingen den 8. oktober 2001 udtrykte Rådet atter bekymring over situationen i Zimbabwe, navnlig over at der ikke er sket fremskridt på de fem områder, som Rådet havde indkredset. Det vedtog at vende tilbage til spørgsmålet efter ministermødet mellem EU-trojkaen under ledelse af formanden for Rådet, Belgiens vicepremierminister og udenrigsminister, Louis Michel, og Zimbabwes udenrigsminister, I.S.G. Mudenge, der fandt sted den 22. oktober 2001.

Den 29. oktober 2001 drøftede Rådet udviklingen i situationen i Zimbabwe i lyset af de vigtigste betænkeligheder, det havde givet udtryk for på samlingen den 25. juni og konstaterede, at der ikke er sket mærkbare fremskridt. Det erklærede på ny, at EU er rede til at bistå Zimbabwe med forberedelsen og afviklingen af valget ved at sende en undersøgelsesdelegation. Rådet besluttede også at iværksætte høringsproceduren i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen for at styrke den igangværende politiske dialog. Den Europæiske Union erklærede ved samme lejlighed, at den vil lægge stor vægt på at sikre koordination og komplementaritet med SADC's indsats og Abuja-processen over for Zimbabwe.