92001E2544(01)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2544/01

af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen

(19. september 2001)

Om: Fremme af udnyttelsen af vindenergi

EU erklærer ofte sin hensigt om at fremme udnyttelsen af de miljøvenlige energiformer, såsom vindenergien. Som led heri er der blevet skabt adskillige vindmølleparker, især i lande med et stort vindpotentiale, såsom Grækenland. Ikke desto mindre er mange af generatorerne i disse vindmølleparker sat ud af drift med det resultat, at de forbliver inaktive og frembyder et nærmest nedslående syn i områder, som ikke har andre energiressourcer, såsom f.eks. på Skiros, Ikaria, Evia, Kreta m.m.

Kan Kommissionen oplyse, om den ved, hvor mange af de generatorer, som den har ydet støtte til, og som er blevet installeret i vindmølleparker i Grækenland, der er i drift i dag? Hvor mange af disse generatorer er sat ud af drift? Præcist hvilke beløb har EU stillet til rådighed til installering af vindgeneratorer i Grækenland? Hvilke organer er disse midler blevet udbetalt til?

Har Kommissionen undersøgt, hvorfor disse generatorer i så stor udstrækning er blevet en fiasko? Hvilke initiativer har Generaldirektoratet for Forskning taget for at fremme denne miljøvenlige energiform, og hvad er der i forbindelse med det nye program, som skulle efterfølge det femte rammeprogram, blevet stillet i udsigt med henblik på at sikre, at der konstant vil være tilstrækkelige ressourcer til rådighed, og det vil være muligt at undgå sådanne situationer som den, der f.eks. opstod ved nedskæringen af bevillingerne til den miljøvenlige nukleare fusion i det foreløbige budgetforslag for 2002?

Supplerende svarafgivet af Loyola de Palacio på Kommissionens vegne

(5. december 2001)

Kommissionen har støttet vindenergiprojekter gennem tre generaldirektorater:

Generaldirektoratet for Forskning har givet støtte til over 130 vindenergiprojekter i Europa i løbet af det 3., 4, og det 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og demonstration (FTU). Disse projekter drejede sig om grundforskning og anvendt forskning med hensyn til at gøre vindenergi til en pålidelig mulighed for energiforsyning ved at forbedre kvaliteten og driftslevetiden af vindturbinekomponenter og reducere omkostningerne ved produktion af vindkraft.

Det er kun i nogle få tilfælde, at disse forsknings- og udviklingsprojekter (F & U) ikke omfattede opførelse af en komplet vindturbine, og det var i givet fald sædvanligvis på forsøgsbasis med henblik på en længere afprøvning af de innovative egenskaber. Kun et væsentligt projekt, der kombinerer vindenergi (0,5 Megawatt (MW)) og afsaltning, er for nylig blevet installeret i Grækenland, men det er endnu ikke driftsklart.

Generaldirektoratet for Energi og Transport har siden 1983 støttet 264 vindenergiprojekter i Europa i forbindelse med energistøtteprogrammerne Demonstration (1983-1989) og Thermie (1990-1994), såvel som det 4. (1995-1998) og 5. (1999-2002) FTU-program. Disse projekter sigtede mod udvikling, prækommerciel demonstration og formidling af anvendelsen af innovative vindturbineprojekter, hvoraf mange involverede prototypemaskiner. I de sidste 18 år er der blevet installeret 13 sådanne projekter i Grækenland, hvoraf seks vindturbiner heraf i øjeblikket ikke er driftsdygtige, og en blev nedlukket.

Ovenfornævnte projekter sigtede primært mod afprøvning og formidling af innovative teknikker, konceptmaterialer og udstyr, og alle undtagen en vedrørte anlæg med bare en enhed, der blev gennemført i 80'erne, da vindenergiteknologien stadig var i sine første udviklingsstadier, og følgelig var projekterne forbundet med høj teknisk og finansiel risiko. Trods nogle fiaskoer, der også blev brugt som værdifuldt feedback, hjalp programmerne med at fremme udviklingen af pålidelige og effektive vindturbiner og det efterfølgende opsving i vindenergianlæg i Europa. De fleste vindturbiner på markedet i dag har modtaget støtte under deres forsknings-, udviklings- og demonstrationsstadier fra Kommissionens energistøtteprogrammer.

Generaldirektoratet for Regionalpolitik har siden 1990 samfinansieret vindenergigeneratorer/farme i Grækenland med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) gennem følgende tiltag: 1) Hors-quota Energy, 2) Integreret Middelhavsprogram (IMP), 3) Valoren (Fællesskabstiltag) og 4) Operationelt program (OP) for energi (FST II, 1994-99). De første tre tiltag samfinansierede 21 projekter inden 1994. Siden 1994 har det igangværende OP Energi samfinansieret 16 vindgenerator/farm-projekter. Efter de græske myndigheders forelæggelse af slutrapporter om de ovennævnte tiltag, er Kommissionen ikke bekendt med eventuelle problemer med driften af disse vindgeneratorer, med undtagelse af to projekter under Valoren, et i det sydlige Evia og et på Kreta, der stødte på midlertidige tekniske problemer. Disse problemer blev endelig løst, og maskinerne er i drift igen i dag. Kommissionen er desuden underrettet om, at tre relativt gamle, mindre vindturbiner, der også modtog støtte fra Valoren-programmet, på isolerede steder, ikke er i drift i øjeblikket.

De organer, der i Grækenland er ansvarlig for vindgeneratorprojekter, der er samfinansieret af Kommissionen, var DEH (PPC), OTE (Græsk Telecom), lokale udviklingsvirksomheder, lokale myndigheder og i nyere tid private investorer.

Den samlede installerede vindkapacitet i Grækenland anslås til over 254 MW, hvoraf omkring 152 MW blev samfinansieret af Kommissionsprogrammer. De 11 kendte ikke-fungerende vindturbiner udgør tilsammen en kapacitet på kun 1,7 MW eller 0,68 % af den installerede kapacitet. Dette er beklageligt, men det kan ikke anses som en stor fiasko, navnlig i betragtning af det overordnede mål for FTU-programmer, der er at udvikle innovative teknologier, der altid vil indeholde et risikoelement.

Der er ikke noget krav om regelmæssig rapportering til Kommissionen om driftsresultater fra de støttede projekter, men det ender med udløbet af kontraktperioden. Kommissionens tjenestegrene sætter pris på at modtage relevant information om den efterfølgende gennemførelse af projekterne for vedvarende energi i medlemsstaterne.

I Kommissionens forslag til det nye rammeprogram(1) for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) (2002-2006) og de efterfølgende særprogrammer(2), der i øjeblikket behandles (i proceduren for fælles beslutningstagning) i Europa-Parlamentet og Rådet, er der planer om finansiering af FTU i vedvarende energikilder (herunder vindenergi) under de højtprioriterede emneområder under Bæredygtig udvikling og globale ændringer. På kort og mellemlang sigt vil Fællesskabets bestræbelser være koncentreret om at vende den nuværende energibalance i retning af mere bæredygtige energisystemer, der kombinerer kraft og varme samt nye og vedvarende energikilder, og øge andelen af vedvarende energisystemer fra 6 % til 12 % inden 2010. Forskning vil sigte mod større omkostningseffektivitet og pålidelighed i de vigtigste nye og vedvarende kilder og kombinationen med konventionel produktion. På længere sigt er målsætningen at udvikle vedvarende energikilder, der er født rene, og som let kan integreres i en bæredygtig energiforsyningsblanding fra både stationære anvendelser og transportanvendelser.

Under det nye forslag til rammeprogram kunne FTU vedrørende vedvarende energikilder ligeledes indgå i aktiviteterne til støtte for Unionens politik og til styrkelse af det europæiske forskningsområde gennem koordinering af Fællesskabets og medlemsstaternes aktiviteter. Det forventes, at fællesskabsforskning kan være et middel til at samle ledende nøglepersoner og derved hjælpe med til at styrke Europas position i den internationale konkurrence.

(1) EFT C 180 E af 26.6.2001.

(2) EFT C 240 E af 28.8.2001.