92001E2408

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2408/01

af Olivier Dupuis (TDI) til Kommissionen

(20. august 2001)

Om: Udstedelse af visa til repræsentanter for det tjetjenske folk og andre ulykkelige befolkninger

I det i øvrigt særdeles konstruktive svar på mit spørgsmål H-0387/01(1) om udstedelse af visa til personligheder, der optræder som repræsentanter for lande, hvor der er krig, som er besatte, eller som ikke anerkendes af det internationale samfund, konkluderede Kommissionen, at den ikke så sig i stand til at fremme mit forslag om, at der nedsættes en særlig instans inden for rammerne af Den Europæiske Unions institutioner, som skulle have til opgave at forenkle udstedelsen af visa, eftersom fællsskabskompetencen vedrørende procedurer og betingelser for udstedelse af visa, jf. EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra b), nr. ii), kun betyder, at de gældende retsnormer på området nu er fællesskabsnormer; selve afgørelsen om at udstede eller nægte at udstede visa henhører fortsat under medlemsstaternes konsulatstjenester, og af retlige grunde er det udelukket at nedsætte en særlig overordnet eller sidestillet fællesskabsinstans.

Mener Kommissionen ikke, at EU-institutionerne med den fælles aktion om at sortliste personligheder fra det tidligere Jugoslavien, således at de hindres i at få adgang til EU's område, de facto og de jure har tiltaget sig kompetence vedrørende udstedelse eller nægtelse af udstedelse af visa og dermed har indtaget en overordnet eller sidestillet position i forhold til medlemsstaternes konsulatstjenester?

Mener Kommissionen på denne baggrund ikke, at den i lighed med den sorte liste, den har opstillet, kunne tage initiativ til at opstille en hvid liste over personligheder, der optræder som repræsentanter for befolkninger, der undertrykkes, som er ofre for krigshandlinger og/eller ikke anerkendes af det internationale samfund, således at de over for alle kompetente instanser på EU's område, EU-institutionerne og medlemsstaterne kan forsvare deres befolkningers eller samfunds interesser?

Kunne Kommissionen endelig udarbejde et forslag til fælles aktion i denne retning og forelægge det for Rådet og Parlamentet?

(1) Skriftligt svar af 15.5.2001.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Antonio Vitorino

(17. oktober 2001)

Siden Amsterdam-traktatens ikrafttræden har visumpolitikken henhørt under EF-traktatens afsnit IV, men Fællesskabets beføjelser omfatter hovedsagelig vedtagelse af en lovramme og almene regler på området. I henhold til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra b) (tidligere artikel 73j) henhører således f.eks. visumregler for forventet ophold i højst tre måneder, herunder listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer de ydre grænser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav under fællesskabsretten. Denne liste er for tiden fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastsættelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav(1). Derudover findes der andre almene regler på fællesskabsplan i Schengen-bestemmelserne(2) om de vilkår og fremgangsmåder, der gælder for udstedelse af visa til tredjelandsstatsborgere.

Det er imidlertid op til medlemsstaternes nationale myndigheder at behandle enhver ansøgning om visum, som de får forelagt, på grundlag af en undersøgelse af hver enkelt sag. Undersøgelsen foretages under overholdelse af fællesskabsrettens bestemmelser, men udstedelse af eller afslag på ansøgning om visum besluttes altid af medlemsstaternes nationale myndigheder(3).

Under forbehold af overholdelse af bestemmelserne i EF-traktatens afsnit IV kan medlemsstaterne vedtage fælles foranstaltninger på grundlag af artikel 14, stk. 3 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union. I den forbindelse kan medlemsstaterne sammen forpligte sig til enten at afslå eller at fremme udstedelse af visum til visse tredjelandsstatsborgere, dersom de skønner, at en sådan foranstaltning er til gavn for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(1) EFT L 81 af 21.3.2001.

(2) Se Schengen-konventionen og de fælles konsulære instrukser, EFT L 239 af 22.9.2000.

(3) Se punkt V 2.2 og V 2.4 i de fælles konsulære instrukser.