This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E002555
WRITTEN QUESTION P-2555/01 by Luciana Sbarbati (ELDR) to the Commission. GMO and wine-growing.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2555/01 af Luciana Sbarbati (ELDR) til Kommissionen. Genetisk modificerede organismer i vinproduktionen.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2555/01 af Luciana Sbarbati (ELDR) til Kommissionen. Genetisk modificerede organismer i vinproduktionen.
EFT C 93E af 18.4.2002, pp. 157–158
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2555/01 af Luciana Sbarbati (ELDR) til Kommissionen. Genetisk modificerede organismer i vinproduktionen.
EF-Tidende nr. 093 E af 18/04/2002 s. 0157 - 0158
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2555/01 af Luciana Sbarbati (ELDR) til Kommissionen (13. september 2001) Om: Genetisk modificerede organismer i vinproduktionen Vin er et typisk produkt ikke blot i Italien, men i hele Middelhavsområdet. Ved anvendelse af genetisk modificerede organismer ville alle grundlæggende kendetegn forsvinde (typisk karakter, tradition, forbindelse med kultur og territorium), hvilket ville gå ud over smag og aroma og gøre vinen mindre interessant fra et kommercielt aspekt. For visse regioner er denne produktion af grundlæggende betydning ikke blot inden for den gastronomiske kultur og tradition, men også ud fra et socioøkonomisk aspekt, hvor den har stor betydning for miljø og landskab og indvirker på mange aktiviteter inden for landbruget. Som eksempel kan nævnes, at alene regionen Toscana har en vinproduktion, som omfatter 5 kontrollerede og garanterede oprindelsesbetegnelser (DOCG), 34 kontrollerede oprindelsesbetegnelser (DOC) og 6 typiske geografiske betegnelser (IGT), en førsteplads på eksportområdet og en årsproduktion på ca. 2,8 mill. hektoliter. Desuden indebærer denne sektor store beskæftigelsesmuligheder, og oprindelsesmærkerne (som ofte er gået fra generation til generation) nyder anseelse og troværdighed også uden for EU og bør beskyttes. Anvendelsen af genetisk modificerede organismer ville ikke blot få negative indvirkninger for producenterne, men også først og fremmest på forbrugerne og deres sundhed. Hvilken politik agter Kommissionen at iværksætte for at støtte og garantere den fremragende kvalitet i typiske produkter fra landbrugssektoren? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler (17. oktober 2001) Kommissionen skal oplyse det ærede medlem om, at inden for rammerne af det nye system, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande(1) og Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 af 19. december 2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked(2), påtænker Fællesskabet at iværksætte en sammenhængende, global informations- og afsætningspolitik for landbrugsprodukter og subsidiært fødevarer på det indre marked og i tredjelande. En sådan politik, der supplerer og forstærker medlemsstaternes tiltag, tager bl.a. sigte på at styrke disse produkters image specielt med hensyn til kvalitet, særlige egenskaber, næringsværdi og sikkerhed for fødevarernes og produktionsmetodernes vedkommende. (1) EFT L 327 af 21.12.1999. (2) EFT L 328 af 23.12.2000.