Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92001E002537

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2537/01 af Roberto Bigliardo (TDI) til Kommissionen. Antallet af italienske generaldirektører i Kommissionen.

EFT C 93E af 18.4.2002, pp. 154–155 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92001E2537

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2537/01 af Roberto Bigliardo (TDI) til Kommissionen. Antallet af italienske generaldirektører i Kommissionen.

EF-Tidende nr. 093 E af 18/04/2002 s. 0154 - 0155


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2537/01

af Roberto Bigliardo (TDI) til Kommissionen

(13. september 2001)

Om: Antallet af italienske generaldirektører i Kommissionen

Hvilke bindende foranstaltninger agter Kommissionen at træffe i forbindelse med udnævnelsen af generaldirektører, som burde ske efter princippet om geografisk ligevægt, sådan som praksis foreskriver?

I forbindelse med de seneste udnævnelser blev der udnævnt hele syv franske generaldirektører, og seks britiske, mens Italien, der er et land med lige så stor betydning, lige så stor befolkning, og lige så mange repræsentanter i EU, kun fik udnævnt to generaldirektører og fire vicegeneraldirektører.

Hvorledes vil Kommissionen forklare denne store geografiske skævhed i udnævnelserne?

Hvad vil Kommissionen gøre for at sikre en mere ligelig fordeling, som respekterer de rettigheder, der tilkommer et betydningsfuldt land som Italien?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Neil Kinnock

(15. oktober 2001)

Ansættelser i overordnede stillinger i Kommissionen foregår ikke som anført i det ærede medlems spørgsmål. Ingen medlemsstat får tildelt en generaldirektørpost eller en vicegeneraldirektørpost.

Kommissionen besætter ledige stillinger i henhold til artikel 27 i personalevedtægten, hvori der står, at det ved ansættelse skal tilstræbes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet; de skal udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt (), og at ingen stilling kan forbeholdes borgere fra en bestemt medlemsstat.

Følgelig er ingen nationalitet berettiget til en fast stillingskvote på noget niveau. For at afspejle den afgørende og værdifulde kulturelle forskelligartethed i EU tilstræber Kommissionen dog at opretholde en bred geografisk ligevægt for at sikre, at alle medlemsstater er repræsenteret på alle niveauer i institutionen.

I 1999 reviderede Kommissionen procedurerne for ansættelse af overordnet personale for på grundlag af gennemsigtige procedurer at udvælge de kandidater, der viser sig bedst kvalificerede til den stilling, som en ansættelse vedrører. I de beslutninger, Kommissionen vedtog på sit første møde den 18. september 1999, understregede den bl.a., at den fratrædendes nationalitet ikke bør være en faktor, der tæller ved ansættelsen af den person, der nu skal beklæde stillingen. Den vedtog også en adfærdskodeks for ansættelser i stillinger i lønklasse A1 og A2, hvorved de procedurer, som Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser følge, blev forbedret. Dette udvalg er ansvarlig for den tekniske udvælgelsesprocedure, som er baseret på kompetenceprincippet, og dens rolle er at forelægge ansættelsesmyndigheden en liste over kandidater, som på grundlag af deres fortjeneste er kvalificeret til at beklæde den offentliggjorte stilling. Efter at have sammenlignet de kvalificerede kandidaters respektive fortjeneste træffer ansættelsesmyndigheden derpå valget efter princippet om, at tjenestemænd på alle trin bør udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt, og princippet om lige muligheder for mænd og kvinder, som er stadfæstet i Amsterdam-traktaten.

I denne sammenhæng bemærkes det, at der foruden to generaldirektører og fire vicegeneraldirektører for øjeblikket er to chefer for tjenestegrene i lønklasse A2. Desuden har Kommissionen for nylig udnævnt en italiener til vicegeneraldirektør (vedkommende tiltræder på en endnu ikke fastsat dato).

Top