Kies de experimentele functies die u wilt uitproberen

Dit document is overgenomen van EUR-Lex

Document 92001E002417

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2417/01 af Albert Maat (PPE-DE) til Kommissionen. Grænsekontrol i forbindelse med mund- og klovsygen i Det Forenede Kongerige.

EFT C 93E af 18.4.2002, blz. 128-129 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

website van het Europees Parlement

92001E2417

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2417/01 af Albert Maat (PPE-DE) til Kommissionen. Grænsekontrol i forbindelse med mund- og klovsygen i Det Forenede Kongerige.

EF-Tidende nr. 093 E af 18/04/2002 s. 0128 - 0129


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2417/01

af Albert Maat (PPE-DE) til Kommissionen

(3. september 2001)

Om: Grænsekontrol i forbindelse med mund- og klovsygen i Det Forenede Kongerige

På trods af den fortsatte mund- og klovsygekrise i Det Forenede Kongerige er der ikke nogen desinficeringsforanstaltninger ved den britiske grænse, i havne og internationale lufthavne mod denne dyresygdom, som med stor sandsynlighed vil blive eksporteret til andre dele af EU.

Hvorfor griber EU ikke ind, f.eks. i form af sanktioner for at tvinge medlemsstaterne til at træffe de nødvendige forholdsregler?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(8. oktober 2001)

Der er i Rådets direktiv 85/511/EØF af 18. november 1985 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovsyge(1) fastsat bestemmelser om desinfektion af potentielt smittede materialer og køretøjer, der anvendes på de bedrifter og i de områder, hvor der er sket et udbrud af denne sygdom.

I forbindelse med udbruddene af mund- og klovsyge i Fællesskabet i 2001 har Kommissionen vedtaget en række beslutninger med supplerende bestemmelser om desinfektion i overensstemmelse med udtalelser fra medlemsstaternes eksperter i Den Stående Veterinærkomité, der har holdt meget hyppige møder for at drøfte situationen vedrørende mund- og klovsygen.

For så vidt angår Det Forenede Kongerige er der fastsat supplerende bestemmelser om desinfektion, herunder desinfektion af vejkøretøjer, der forlader Det Forenede Kongerige, i Kommissionens beslutning 2001/356/EF af 4. maj 2001 om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige og om ophævelse af beslutning 2001/172/EF(2), der er blevet ændret flere gange under hensyntagen til sagens udvikling.

For at kunne vurdere de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at gennemføre den relevante fællesskabslovgivning, har Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (LVK) i de sidste seks måneder foretaget adskillige inspektioner af kontrollen med mund- og klovsygen i alle de ramte medlemsstater, idet opmærksomheden især har været rettet mod Det Forenede Kongerige.

Under disse kontrolbesøg er der konstateret fejl og mangler i gennemførelsen af fællesskabsreglerne for biosikkerhedsforanstaltninger, herunder desinfektion, i forbindelse med sygdomsudbruddene og flytningen af køretøjer beregnet til transport af levende dyr og dyreprodukter. De pågældende medlemsstater er blevet pålagt at træffe passsende ændringsforanstaltninger og at give Kommissionen meddelelse om de aktioner, der er gennemført.

På grund af den komplekse sygdomssituation i Det Forenede Kongerige har Kommissionen koncentreret sine inspektioner om kontrollen i områder, hvor der er forekommet udbrud af sygdommen, og om de faktorer, der udgør den største risiko for smittespredning. Ved at benytte en risikobaseret indfaldsvinkel har det været muligt at målrette kontrollerne på den mest effektive måde og at få et klart billede af epidemien og dens sandsynlige udvikling på et givet tidspunkt. Der blev ikke givet prioritet til det specifikke spørgsmål om desinfektion af køretøjer ved udrejse fra Det Forenede Kongerige, da andre forhold blev anset for at udgøre en betydeligt større risiko for smittespredning.

Mødereferaterne fra Den Stående Veterinærkomité og inspektionsrapporterne fra LVK fremsendes til Parlamentet i overensstemmelse med de normale procedurer.

Kommissionen vil, når epidemien er overstået, og i lyset af medlemsstaternes ændringsforanstaltninger vurdere, om det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger med hensyn til at rette op på de fejl og mangler, der er konstateret, i overensstemmelse med sit ansvar og sine pligter i denne henseende.

(1) EFT L 315 af 26.11.1985.

(2) EFT L 125 af 5.5.2001.

Naar boven