This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E002129
WRITTEN QUESTION E-2129/01 by Cristiana Muscardini (UEN) to the Commission. Legislation against domestic and sexual violence for the protection of women and minors in the candidate countries.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2129/01 af Cristiana Muscardini (UEN) til Kommissionen. Lovgivning mod vold i hjemmet og seksuel vold for at beskytte kvinder og mindreårige i ansøgerlandene.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2129/01 af Cristiana Muscardini (UEN) til Kommissionen. Lovgivning mod vold i hjemmet og seksuel vold for at beskytte kvinder og mindreårige i ansøgerlandene.
EFT C 93E af 18.4.2002, pp. 66–67
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2129/01 af Cristiana Muscardini (UEN) til Kommissionen. Lovgivning mod vold i hjemmet og seksuel vold for at beskytte kvinder og mindreårige i ansøgerlandene.
EF-Tidende nr. 093 E af 18/04/2002 s. 0066 - 0067
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2129/01 af Cristiana Muscardini (UEN) til Kommissionen (17. juli 2001) Om: Lovgivning mod vold i hjemmet og seksuel vold for at beskytte kvinder og mindreårige i ansøgerlandene Det er en ubestridelig kendsgerning, at der er stadig flere tilfælde af vold begået i hjemmet mod kvinder og mindreårige. I mange EU-lande straffes vold i hjemmet, inklusiv seksuel vold mod hustruen eller samleveren, endog med bortvisning af manden-samleveren fra familiens hjem, idet han dømmes for lovovertrædelser af denne art, men på trods af denne lovgivning er der stadig et foruroligende stort antal tilfælde af vold mod kvinder i de nuværende medlemsstater. 1. Kan Kommissionen oplyse, hvordan sager vedrørende vold mod kvinder og mindreårige i familien behandles og forfølges i ansøgerlandene? 2. Kan Kommissionen meddele, om landene i disse år før tiltrædelsen har igangsat undersøgelser af lovene om beskyttelse af kvinderne og mod den vold, som de udsættes for inden for alle områder i samfundet, bl.a. også på arbejdsmarkedet? 3. Agter Kommissionen at anmode ansøgerlandenes regeringer om at tilpasse deres lovgivning herom til standarden i de nuværende medlemsstater? 4. Bør Kommissionen ikke undersøge, om der findes sådanne bestemmelser til beskyttelse for kvinderne og mod vold i familien, og gøre dette til en forudsætning for tiltrædelse? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen (10. september 2001) Kommissionen gør opmærksom på, at de spørgsmål, som det ærede medlem rejser, behandles af Kommissionen i de periodiske rapporter om kandidatlandenes fremskridt mod tiltrædelse, som Kommissionen forelægger for Parlamentet og Rådet hvert år. De næste periodiske rapporter vil blive forelagt i november 2001. I de seneste rapporter fra november 2000 blev det ærede medlems spørgsmål behandlet som følger: 1. og 4. Kommissionen angiver, hvilke problemer der er konstateret, samt hvilke forholdsregler der er taget (herunder ratificering af visse konventioner), og hvilke lakuner der findes i lovgivningen, specielt hvad angår Cypern, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Tyrkiet. 2. Kommissionen foretager en analyse af den aktuelle situation i de enkelte kandidatlande for så vidt angår ligestilling mellem mænd og kvinder. Analysen foretages på grundlag af det kapitel, der omhandler opfyldelsen af de politiske Københavnskriterier, specielt respekten for menneskerettigheder, herunder de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, samt i sammenhæng med gennemførelsen af det sociale kapitel i EU's regelværk. 3. Kommissionen gør det ærede medlem opmærksom på, at anvendelsen af EU's regelværk er en af de tiltrædelsesbetingelser, der blev fastsat i 1993 af Det Europæiske Råd i København (den 21. og 22. juni 1993). Såvel i sine periodiske rapporter som inden for rammerne af associeringsaftalerne mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og hvert enkelt kandidatland på den anden side samt i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne påminder Kommissionen derfor regelmæssigt kandidatlandene om denne forpligtelse, samtidig med at den understreger, at regelværket på det sociale område er af allerstørste betydning i denne henseende, og at landene skal rette sig derefter.