92001E1530

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1530/01

af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen

(15. maj 2001)

Om: Langvarige procedurer ved trafikulykker i tredjelande

I svaret på skriftlig forespørgsel E-2656/99(1) anfører Rådet, at EU-institutionerne er godt klar over de langvarige procedurer i forbindelse med trafikulykker i tredjelande, og de ser frem til, at problemet bliver løst med vedtagelsen af fjerde direktiv om motorkøretøjsforsikring. Det fjerde rammedirektiv frembyder imidlertid ingen løsning for de endnu igangværende procedurers vedkommende. Desuden bør Kommissionen udarbejde et femte rammedirektiv for at afhjælpe endnu eksisterende mangler.

Erkender Kommissionen, at det fjerde rammedirektiv ikke frembyder nogen afgørende løsning på problemet med langvarige procedurer ved (trafik)ulykker i tredjelande og i dette tilfælde Schweiz? Kan EU-indbyggere ved en (trafik)ulykke i Schweiz i benægtende fald regne med samme juridiske behandling som i de femten EU-medlemsstater?

Er Kommissionen i øjeblikket i færd med at udarbejde et femte rammedirektiv for at afhjælpe de endnu eksisterende mangler i det fjerde rammedirektiv? Hvad er i bekræftende fald hovedlinjerne i dette femte rammedirektiv?

(1) EFT C 280 E af 3.10.2000, s. 95.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(2. juli 2001)

Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv(1) blev vedtaget den 16. maj 2000. Fristen for gennemførelse udløber den 20. juli 2002. Direktivet er et afgørende skridt i retning af lettere at nå til afgørelser i forbindelse med trafikulykker, når de sker i en anden medlemsstat end den, hvor ofret har hjemsted, eller i tredjelande, som er med i ordningen for det grønne forsikringskort, forudsat at begge de i ulykken involverede parter er bosiddende i EU. Eftersom direktivet er blevet inkorporeret i EØS-aftalen, kommer de samme regler til at gælde i både medlemsstaterne og EØS/EFTA-landene. Endvidere vil direktivet også indgå som en del af fællesskabslovgivningen (acquis communautaire), der skal tilpasses i kandidatlandene, når de tiltræder EU. Fjerde motorkøretøjsdirektivs territoriale anvendelsesområde er derfor meget stort og vil blive endnu større i fremtiden.

Det er imidlertid klart, at hverken fællesskabslovgivning eller EØS-lovgivning i denne henseende kan finde anvendelse på afgørelser i forbindelse med ulykker, der sker i tredjelande, hvis mindst en af parterne ikke er bosiddende i EU eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Dette ville indebære en ekstraterritorial anvendelse af fællesskabslovgivningen.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuelle vanskeligheder ved afgørelser i forbindelse med ulykker i Schweiz er Kommissionen kun blevet gjort bekendt med ét bestemt problem vedrørende en borger i en medlemsstat.

Kommissionen har ikke desto mindre iværksat konsultationer med medlemsstaternes myndigheder, forsikringsindustrien, sammenslutninger af ofre og andre interesserede parter for at få klarhed over, om der er vanskeligheder i forbindelse med afgørelsen af ulykker i Schweiz, hvor EU's borgere er indblandet, samt for at overveje enhver mulig teknisk løsning i denne henseende. Den vil informere det ærede medlem om enhver aktion, som Kommissionen kan iværksætte for at hjælpe EU-borgere, der er ofre for ulykker, som falder uden for det aktuelle anvendelsesområde for det fjerde motorkøretøjsdirektiv.

Med hensyn til det ærede medlems henvisning til et fremtidigt femte motorkøretøjsdirektiv samarbejder Kommissionen med medlemsstaternes eksperter om modernisering af motorkøretøjsdirektiverne, og et forslag vil muligvis blive fremlagt for kollegiet til vedtagelse til næste år. Det fremtidige femte motorkøretøjsdirektiv berører ikke afgørelse af ulykker i tredjelande.

(1) Direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF EFT L 181 af 20.7.2000.