Alegeți funcționalitățile experimentale pe care doriți să le testați

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Document 92001E001332

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1332/01 af Arlindo Cunha (PPE-DE) til Kommissionen. Ny organisationsplan for Generaldirektoratet for Fiskeri.

EFT C 93E af 18.4.2002, pp. 8-9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

site-ul Parlamentului European

92001E1332

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1332/01 af Arlindo Cunha (PPE-DE) til Kommissionen. Ny organisationsplan for Generaldirektoratet for Fiskeri.

EF-Tidende nr. 093 E af 18/04/2002 s. 0008 - 0009


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1332/01

af Arlindo Cunha (PPE-DE) til Kommissionen

(3. maj 2001)

Om: Ny organisationsplan for Generaldirektoratet for Fiskeri

Det er kommet til mit kendskab, at der er ved at blive indført en ny organisationsplan for Generaldirektoratet for Fiskeri. Ifølge den nye plan skal fiskeriaftalerne med landene i Nordatlanten og Nordeuropa henhøre under et direktorat, mens fiskeriaftalerne med andre lande skal høre under et andet direktorat.

Hvis dette er rigtigt, vil der være tale om en uholdbar situation, idet det ville pege i retning af to forskellige kriterier for fiskeriaftaler for hhv. de nordlige og sydlige lande i EU, hvad der er i strid med princippet om en ensartet behandling af alle aftaler og alle fiskere i EU.

Kommissionen bedes derfor oplyse, om denne oplysning er korrekt, om hvilke drøftelser der i bekræftende fald har fundet sted med erhvervsorganisationerne, samt hvad der ligger til grund for denne afgørelse.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(29. juni 2001)

Den nye organisationsplan for Generaldirektoratet (GD) for Fiskeri, som blev vedtaget den 1. april 2001, har ikke til formål at sondre mellem sydlige og

nordlige aftaler. Den bygger snarere på en politik- eller aktivitetsbaseret tilgang, hvor direktorat A skal tage sig af bevaringspolitikken (specielt bestande og flåder) og direktorat B af de eksterne forbindelser, idet de multilaterale og bilaterale arrangementer henlægges under særskilte kontorer.

Der er intet nord/syd-skel og bestemt ingen forskelsbehandling de forskellige medlemsstater imellem. Ifølge den nye organisationsplan for GD for Fiskeri skal alle aftaler, der er baseret på finansiel betaling for adgang til fiskebanker (såsom Grønland, Mauretanien, Angola og andre), sortere under ét kontor i direktorat B. Dette skulle netop være en garanti for, at de forvaltes på sammenhængende vis.

De aftaler med tredjelande, der har udveksling af fiskerirettigheder som grundlæggende element (såsom Norge, Island og andre), sorterer under det kontor i direktorat A, der også står for forvaltningen af bestande. Dette er nyttigt, da fiskerirettighederne i medfør af disse aftaler indgår i TAC'erne og kvoterne, som skal fordeles mellem medlemsstaterne. Fordelen ved dette nye system kan navnlig ses for Norges vedkommende, da Kommissionen nu fører forhandlinger med Norge om de langsigtede tekniske foranstaltninger til genopretning af torskebestandene i Nordsøen.

Der foregår en konstant dialog med fiskerisektorens organisationer via arbejdet i Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur. Den interne organisering af Kommissionens tjenestegrene er imidlertid et anliggende, hvor Kommissionen handler selvstændigt og ud fra hensynet til en effektiv anvendelse af ressourcerne og en tilfredsstillende gennemførelse af politikken.

Sus