EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E002245

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2245/00 af Ari Vatanen (PPE-DE) til Kommissionen. Grænseområdernes stilling i forbindelse med forvaltningen af Tacis-CBC-programmet.

EFT C 81E af 13.3.2001, p. 179–180 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92000E2245

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2245/00 af Ari Vatanen (PPE-DE) til Kommissionen. Grænseområdernes stilling i forbindelse med forvaltningen af Tacis-CBC-programmet.

EF-Tidende nr. 081 E af 13/03/2001 s. 0179 - 0180


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2245/00

af Ari Vatanen (PPE-DE) til Kommissionen

(29. juni 2000)

Om: Grænseområdernes stilling i forbindelse med forvaltningen af Tacis-CBC-programmet

Landegrænsen mellem EU og Rusland udgør verdens dybeste kløft mellem levestandarder. I Kommissionens meddelelse om strategiske målsætninger i perioden 2000-2005 fremførte den, at den i særlig grad ville have opmærksomheden henledt på en fremskyndelse af samarbejdet med Rusland. I svaret på min forespørgsel (P-1379/00)(1) oplyste kommissionsmedlem Barnier, at forvaltningen af mindre projekter, som blev gennemført inden for rammerne af Interreg III, og som vedrørte grænseoverskridende aktiviteter, kunne overdrages direkte til grænseoverskridende samarbejdsinitiativer som f.eks. Euregioer.

Der er problemer i forbindelse med beslutningstagningen i Tacis-CBC-programmet, som hindrer en samordning med Interreg-programmet i grænseområderne mellem EU og Rusland. Afgørelser vedrørende Tacis-CBC-programmet træffes i Bruxelles, og beslutningstagningen er ikke projekt-baseret, mens interreg-beslutninger træffes på regionalt plan for de enkelte projekter.

Ifølge Den Nordkarelske Union (Finland) og Republikken Karelen (Rusland) har Kommissionen ikke bedt om en udtalelse om Tacis-CBC-projekter fra regionerne eller fra den Euregio, som regionerne udgør, idet Kommissionen har til hensigt at træffe afgørelse om disse projekter den 28. juni med bekræftelse i juli. Ifølge Kommissionen er der kun indhentet udtalelse fra Tacis-kontoret i Moskva, de regionale tekniske Tacis-kontorer og ministeriet i Moskva.

Med henblik på at forbedre kvaliteten af samarbejdet i grænseregionerne og at forbedre samordningen mellem Tacis og Interreg ville det være hensigtsmæssigt, at forvaltningen af Tacis-CBC-projekter som det er tilfældet med Interreg overdrages til det regionale plan, dvs. til Euregioen. Som et mindstemål bør der være krav om, at der skal indhentes en udtalelse fra Euregioen eller modtageregionen, som (hvilket er tilfældet med Republikken Karelen) har sit eget program for grænseområderne.

1. Hvad er Kommissionens holdning til forslaget fra Euregio Karelen om gennemførelse at et pilotprojekt, hvorved Euregioens forvaltningsudvalg også træffer afgørelse om Tacis-CBC-projekter fra sag til sag på regionalt plan?

2. Har Kommissionen til hensigt i fremtiden at høre modtageregionernes (dvs. den russiske Republik Karelen) synspunkter om foreslåede projekter som led i beslutningstagningen om Tacis-CBC-projekter?

(1) Se side 34.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(19. juli 2000)

Den 27. juni 2000 forelagde Kommissionen et strategidokument for Tacis CBC-programmet til drøftelse i Tacis' Forvaltningsudvalg. Heri gøres der rede for de fremtidige retningslinier. Dette dokument vil først blive fulgt op af et fuldstændigt indikativprogram over fire år, der fastlægger alle formål og prioriteter, og derefter af et årligt program med en liste over de konkrete projekter, som skal finansieres over budgettet for 2000. Begge programmer vil blive forelagt Tacis-udvalget senere på året.

Under forberedelsen af disse strategiske dokumenter har man indhentet udtalelser fra en række forskellige partnere. Således har Tacis' tekniske kontorer i St. Petersburg og Petrozavodk været særdeles aktive ved kanaliseringen af forslag fra de pågældende områder.

Herudover har alle Tacis-CBC-projekter haft lokale myndigheder og iværksættere som deltagende partnere, hvilket sikrer regionernes fulde deltagelse i hele programmet. Dette gælder især for den behovsorienterede facilitet for små projekter, der skal fremme græsrodsinitiativer i området.

Hvad angår forslaget fra Euroregio Karelen om gennemførelse af et pilotprojekt, har Kommissionen i henhold til Tacis-procedurerne ikke tilladelse til at overdrage ansvaret for beslutningstagningen til tredjeparter.

Top