92000E1401

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1401/00

af Gorka Knörr Borràs (Verts/ALE) til Rådet

(5. maj 2000)

Om: Forbindelserne mellem EU og Rusland

For kort tid siden afholdtes der præsidentvalg i Den Russiske Føderation, og Vladimir Putin blev valgt som præsident ved første valgrunde. Dagen efter lykønskede den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, og Europa-Kommissionens formand, Romano Prodi, den nyvalgte præsident og mindede ham om situationen i Tjetjenien, hvor tusinder af mennesker i de seneste måneder har mistet livet på grund af en krig, som Moskva aldrig har ønsket at undgå, snarere tværtimod. Hertil kommer, at civilbefolkning og hospitaler har været udsat for vilkårlige bombardementer, for ikke at tale om de russiske troppers vedvarende krænkelser af menneskerettighederne.

Under henvisning til Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2000 om et europæisk charter for grundlæggende rettigheder og EF-traktatens artikel 177, stk. 2, som fastsætter, at Fællesskabets politik er at bidrage til den generelle målsætning om udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten samt til målsætningen om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder ønskes oplyst:

Hvilke etiske grænser mener Rådet, at EU's forbindelser med udlandet bør have? Hvilke foranstaltninger foreslår det for at undgå denne type konflikter, der efter vor mening fejlagtigt betragtes som indre anliggender? Hvilke initiativer foreslår det for at beskytte etniske mindretal, som befinder sig uden for EU's territorium?

Svar

(29. september 2000)

Ifølge traktaten om Den Europæiske Union er et af målene med dens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik beskyttelse af Unionens fælles værdiermldr. Disse værdier eller principper, som medlemsstaterne har til fælles, er frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Dette er grundlaget for den etiske dimension i EU's eksterne relationer.

Den Europæiske Union mener ikke, at der er nogen teoretisk grænse for anvendelsen af dens grundlæggende principper. Hvadenten det er i FN, OSCE, Europarådet eller i Unionens bilaterale forbindelser, herunder aftaler med tredjelande, prioriterer EU fremme af sine værdier meget højt.

Konfliktforebyggelse er et komplekst og vanskeligt foretagende, hvortil EU og andre internationale aktører med vekslende held yder væsentlige bidrag. EU anvender alle de instrumenter, det har til rådighed. På længere sigt omfatter disse fremme af Unionens værdier, støtte, handel og politisk indflydelse med henblik på at skabe økonomiske, sociale og politiske vilkår, der kan formindske årsagerne til konflikter. På kortere

sigt kan EU benytte overtalelse, indflydelse og handling i en overhængende eller igangværende konfliktsituation for at forsøge at løse problemerne fredeligt via dialog og enighed. Dette gælder ligeledes interne eller eksterne situationer i lande, der trues eller er ramt af konflikter.

EU's evne til at kontrollere og endog øve indflydelse på begivenheder er naturligvis begrænset af faktorer, der varierer alt efter omstændighederne, herunder EU's indflydelse i det pågældende land eller det pågældende problems karakter samt dens egne overordnede interesser. I hvert tilfælde må EU gennem sine institutioner træffe afgørelse om, hvilken indsats der under de givne omstændigheder bedst kan fremme dens mål.

Et af disse mål er at fremme beskyttelse af minoriteters, herunder etniske minoriteters, rettigheder. De specifikke initiativer vil have forskellig form afhængigt af omstændighederne og af EU's evne til at påvirke situationen.