32000Y1014(07)

Meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i Rådets forordning nr. 17(1)

Sag COMP/D1/29.373 - Visa International

(2000/C 293/16)

(EØS-relevant tekst)

1. INDLEDNING

1. Den 31. januar 1977 anmeldte Ibanco Ltd, siden 1979 kendt under navnet Visa International, sit internationale betalingskortsystem (By-Laws and Operating Regulations) til Kommissionen med begæring om negativattest, subsidiært en fritagelse efter EF-traktatens artikel 81, stk. 3.

2. Efter oprindeligt at have fremsendt en administrativ skrivelse den 29. april 1985 genåbnede Kommissionen Visa-sagen som følge af en klage fra British Retail Consortium over det såkaldte formidlingsgebyr (interchange fee) i betalingssystemet Visa International, og den administrative skrivelse blev trukket tilbage den 4. december 1992. Den genoptagne undersøgelse tog også hensyn til en klage indgivet den 23. maj 1997 af Eurocommerce, der er en interesseorganisation for detailhandelen, engroshandelen og den internationale handel i EU. Denne klage vedrørte forskellige aspekter af bl.a. betalingskortsystemet Visa International.

2. PARTERNE

2.1. Visa International

3. Visa International Service Association ("Visa") er et privat, gevinstorienteret selskab, der ejes af 21000 finansielle medlemsinstitutter fra hele verden. Visa, der er registreret i USA, driver kortsystemets netværk. Til denne ende administrerer det varemærker, fastlægger reglerne for systemet og stiller autorisations- og clearingtjenester til rådighed via et verdensomspændende data- og telekommunikationsnet kaldet VisaNet. Visa selv udsteder ikke Visa-kort til kortholdere og indgår ikke tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger, men det gør til gengæld de finansielle medlemsinstitutter, der har modtaget licens fra Visa til dette formål.

4. Visa har opdelt det geografiske område, inden for hvilket det opererer, i seks regioner. I Visas EU-region, der foruden EU også omfatter EFTA-landene Island, Liechtenstein og Norge samt Tyrkiet, Israel, Cypern og Malta, er der over 5000 Visa-medlemmer. Beslutningsmyndigheden er uddelegeret til Visas bestyrelse for EU-regionen (Visa EU Regional Board of Directors), der vælges hvert andet år fra Visas finansielle medlemsinstitutter i EU-regionen. Bestyrelsen for EU-regionen har ansvaret for alle interne anliggender i regionen, f.eks. vedtagelse af regionale forskrifter (herunder the Visa EU Regional Operating Regulations), optagelse og eksklusion af medlemmer, der er etableret i regionen, og fastsættelse af det formidlingsgebyr, der, medmindre andet besluttes, skal gælde i regionen. I lande med såkaldte nationale gruppemedlemmer (Visa National Group Members) har EU-bestyrelsen overdraget beføjelsen til at udvikle og administrere Visa-kortprogrammer til disse medlemmer.

2.2. Visa-medlemmerne

5. Visa opererer med forskellige medlemskabsklasser, men samtlige klasser er stort set åbne for alle institutter, der er opbygget i overensstemmelse med forretningsbanklovgivningen i deres eget land, og som har tilladelse til at modtage anfordringsindskud. Visa accepterer dog ikke ansøgninger om medlemskab, hvis bestyrelsen betragter ansøgeren som konkurrent til selskabet.

6. De vigtigste medlemskabsklasser for Visas kortaktiviteter i EU er hovedmedlemskab og associeret medlemskab (Principal og Associate Membership). Et hovedmedlem udsteder kort og kan slutte virksomheder og forretninger til systemet og udføre alle de aktiviteter, der er forbundet hermed, enten direkte eller efter aftale med andre medlemmer. Et associeret medlem skal sponsoreres af et hovedmedlem og kan derpå varetage samme funktioner som et hovedmedlem i overensstemmelse med vedkommendes aftale med hovedmedlemmet. Kun hovedmedlemmer betaler servicegebyrer til Visa og har stemmeret.

7. I nogle medlemsstater findes der et Visa-gruppemedlem (Visa Group Member). Det drejer sig om et hovedmedlem, der har ret til at udøve sine medlemsrettigheder og drive Visa-kortprogrammer gennem sine ejere eller medlemmer. Medlemmer af Visa-gruppemedlemmer er associerede medlemmer. Visa-gruppemedlemmet er ansvarligt for ejernes eller medlemmernes handlinger og forsømmelser. Der findes et Visa-gruppemedlem i følgende medlemsstater: Østrig (Visa Austria), Belgien (Visa Belgium), Danmark (PBS), Finland (Luottokunta/Kreditlaget), Frankrig (Groupement Carte Bleue), Luxembourg (Visalux), Spanien (Sistema 4B og Visa España) og Sverige (Visa Sweden Förening). Med undtagelse af Luottokunta/Kreditlaget udsteder ingen af disse gruppemedlemmer selv kort. De fleste gruppemedlemmer, med undtagelse af Luottokunta/Kreditlaget, PBS og Visalux, indgår heller ikke tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger. Det gør i stedet (nogle af) deres medlemmer.

8. Som tidligere nævnt har Visa uddelegeret beføjelsen til at udvikle og administrere Visa-kortprogrammer til visse Visa-gruppemedlemmer. De er alle Visa-gruppemedlemmer med undtagelse af Visalux i Luxembourg og Sistema 4B i Spanien, og de omtales af Visa som nationale gruppemedlemmer (National Group Members). Disse nationale gruppemedlemmer optræder som et nationalt Visa og har ret til at vedtage egne regler for driften af Visa-programmer i deres hjemland, forudsat at disse lokale arrangementer ikke strider mod Visas vedtægter og forretningsforskrifter (Visa By Laws and Operating Regulations).

9. Det nationale gruppemedlem tager stilling til ansøgninger om licens til at udstede Visa-kort og indgå tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger i sit hjemland. Visa har bevaret retten til at acceptere et berettiget institut som direkte medlem af Visa, hvis et nationalt gruppemedlem af en eller anden grund ikke vil give det pågældende institut licens til at udøve Visa-kortaktiviteter. Nationale gruppemedlemmer skal også give deres samtykke til etablering af udenlandske filialer i deres hjemlande (se også nedenfor). Visas EU-bestyrelse kan i alle lande optage nye medlemmer direkte, hvis et nationalt gruppemedlem "af urimelige grunde" har givet afslag på medlemskab, eller hvis det nationale gruppemedlem går med til, at Visa tilbyder et direkte medlemskab.

3. MARKEDET

3.1. Visas betalingssystem

10. Anmeldelsen fra Visa vedrører driften af betalingskortsystemet. Visa-kort kan anvendes til enten at betale en virksomhed eller forretning for varer eller tjenesteydelser eller til at hæve kontanter i enten et pengeinstitut eller en pengeautomat. I det første tilfælde er fire parter involveret: Visa-kortholderen, det kortudstedende pengeinstitut (der udsteder kort til kortholdere), virksomheden/forretningen og det hvervende pengeinstitut (som indgår tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger)(2). I det andet tilfælde er kun tre parter involveret, nemlig kortholderen, det kortudstedende pengeinstitut og ejeren af pengeautomaten.

11. Før en forbruger kan benytte et kort til betaling eller hævning af kontanter, skal vedkommende indgå en aftale med et kortudstedende pengeinstitut for at modtage et kort. Kortet modtages normalt mod betaling af et årligt gebyr til det kortudstedende pengeinstitut. For at kunne modtage betalinger med kort skal en virksomhed eller forretning desuden indgå en tilslutningsaftale med et pengeinstitut. I denne aftale fastsættes det gebyr, som virksomheden eller forretningen skal betale, samt andre vilkår.

12. Betalinger med kort indebærer følgende etaper: i) kortholderen og virksomheden/forretningen enes om en pris for den pågældende vare eller tjenesteydelse, inkl. et eventuelt tillæg, ii) kortet indsættes i en særlig anordning (f.eks. en terminal), som kan checke, om kortet er gyldigt, og om transaktionen er autoriseret på forhånd af udstederen (autorisation), iii) derpå cleares transaktionen, og den afregnes mellem pengeinstitutterne, hvilket typisk indebærer, at virksomhedens/forretningens pengeinstitut betaler et formidlingsgebyr til kortholderens pengeinstitut, iv) virksomhedens/forretningens pengeinstitut og kortholderens pengeinstitut kan afkræve deres kunder et gebyr for transaktionen.

13. Det følger af ovenstående, at der i forbindelse med en betalingstransaktion kan skelnes mellem to tjenester, nemlig på den ene side udstedelsen af kort til kunder og på den anden side hvervningen af virksomheder og forretninger, der vil tage imod kortet. I en firepartstransaktion leveres de to tjenester ofte af forskellige institutter.

14. Hævning af kontanter ved hjælp af kort indebærer etaper af samme art som dem, der er beskrevet ovenfor. Hovedforskellen er, at der ikke er en virksomhed eller forretning involveret i transaktionen, men til gengæld involverer den ejeren af den pengeautomat, hvorfra pengene hæves.

3.2. Visas stilling på markedet

15. Foruden Visa findes der i dag følgende større internationale betalingskortselskaber på det europæiske marked: Europay International og MasterCard International (via Europay), Japan Credit Bureau (JCB) og de internationale lukkede systemer American Express og Diners Club International. Blandt disse internationale selskaber er Europay (i tæt samarbejde med MasterCard) langt den vigtigste konkurrent til Visa i Europa. Tilsammen tegner Visa og Europay sig for omkring 90 % af de internationale kort, der udstedes i EU. Visa indtager generelt en stærkere stilling end Europay (ca. 53 % mod ca. 33 %), men der er store forskelle medlemsstaterne imellem(3). Visa står især stærkt i Det Forenede Kongerige, Spanien, Frankrig og Italien. På den anden side indtager Europay en stærkere stilling i f.eks. Tyskland, Nederlandene og Østrig.

16. Foruden de internationale betalingskortselskaber opererer også forskellige nationale betalingskortselskaber i de forskellige medlemsstater.

3.3. Konkurrence inden for systemet

3.3.1. Udstedelse af Visa-kort

17. I de fleste medlemsstaterne udstedes Visa-kort af flere pengeinstitutter, enten direkte som Visa-hoved- eller -associeret medlem eller som medlem af et gruppemedlem. Antallet af udstedere varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Kun i Finland findes der kun en enkelt Visa-udsteder, nemlig det nationale gruppemedlem Luottokunta/Kreditlaget. I nogle lande som Irland, Det Forenede Kongerige og Frankrig udstedes der også Visa-kort gennem udenlandske filialer.

3.3.2. Hvervning af virksomheder og forretninger, der vil tage imod Visa-kort

18. Visas hverveaktiviteter er generelt mere koncentreret, om end antallet af tilsluttende institutter varierer fra land til land. I eksempelvis Det Forenede Kongerige har Visa et stort antal tilsluttende institutter, mens der reelt kun findes et enkelt for Visa i Danmark (PBS, der indgår tilslutningsaftaler for såvel Visa som Europay) og i Finland (Luottokunta/Kreditlaget, der er det eneste pengeinstitut, der indgår tilslutningaftaler for Visa og Europay). I de andre medlemsstater med et Visa-gruppemedlem (dvs. Østrig, Belgien, Spanien, Frankrig og Sverige) er det ikke gruppemedlemmerne selv, men flere af deres medlemmer, der står for hvervningen af virksomheder og forretninger. I praksis domineres hvervningen dog ofte af et enkelt institut. I f.eks. Nederlandene er VSB International langt det største tilsluttende institut, og i Portugal er Unicre langt det største. I Belgien står Bank Card Company for omkring 90 % af alle tilslutningsaftaler.

4. AFTALERNE

4.1. Generelt

19. Anmeldelsen fra Visa angår de regler og forskrifter, der gælder for Visa-sammenslutningen og dens medlemmer (dvs. International By-Laws og Regional Board Delegations), samt alle internationale bestemmelser vedrørende Visas betalingskort (dvs. the General International Operating Regulations, EU Regional Operating Regulations, Dispute Resolution Rules og Card and Marks Specifications). Alle de anmeldte regler og forskrifter omtales herefter som "Visa-reglerne".

20. Visa-reglerne regulerer hovedsagelig forholdet mellem Visa og medlemmerne, dvs. pengeinstitutter, der udsteder Visa-kort, og pengeinstitutter, der indgår tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger. Desuden indeholder Visa-reglerne en række bestemmelser, der er relevante for forholdet mellem Visa-medlemmer. Visa-reglerne indeholder endvidere visse bestemmelser om forholdet mellem på den ene side de pengeinstitutter, der indgår tilslutningsaftaler, og på den anden side de tilsluttede virksomheder og forretninger (såsom reglen om diskrimineringsforbud og reglen om accept af alle kort). Visa siger, at det ikke vil søge at bestemme forholdet mellem kortudstedere og kortholdere ud over at fastlægge basale karakteristika af Visa-produktet.

4.2. Specifikke bestemmelser

4.2.1. Diskrimineringsforbud (The No-Discrimination Rule (NDR))

21. Denne internationale Visa-regel forbyder virksomheder og forretninger at forlange et gebyr for betalinger med Visa-kort. I henhold til samme regel må virksomheder og forretninger heller ikke tilbyde deres kunder rabat for betaling med andre betalingsmidler, f.eks. kontanter. Reglen finder dog ikke anvendelse i de lande, hvor de nationale konkurrencemyndigheder har ophævet den, dvs. i Det Forenede Kongerige (for kreditkort), Sverige og Nederlandene.

22. Der findes en tilsvarende regel for hævning af kontanter, idet der ikke må lægges gebyr på manuelle transaktioner eller transaktioner via pengeautomater, medmindre den lokale lovgivning udtrykkeligt giver ret til at gøre det.

4.2.2. Princippet om territorial licensgivning

23. Det er kun de medlemmer af Visas betalingskortsystem, der har den påkrævede licens, der må udstede kort og indgå tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger. Visa opererer med territoriale licenser. Det indebærer, at et Visa-medlems beføjelse til at udstede kort og indgå tilslutningsaftaler i princippet er begrænset til det land, hvor medlemmet har sin hovedvirksomhed. Medlemmer kan dog på visse betingelser udstede kort og indgå tilslutningsaftaler på tværs af landegrænserne. Visa har gradvist forøget muligheden for sådanne grænseoverskridende aktiviteter (se nedenfor).

4.2.3. De ændrede regler om kortudstedelse uden for hjemlandet

24. Visa-reglerne forpligtede tidligere pengeinstitutter, der ønskede at udstede kort uden for deres hjemland, til i princippet at gøre det gennem enten datterselskaber, der selv kunne tilslutte sig Visa, eller gennem etablering af udenlandske filialer på det pågældende område. Der fandtes to specifikke undtagelser fra denne generelle regel, som betød, at der i følgende to situationer ikke blev stillet krav om etablering af et datterselskab eller en filial: 1) Visa-kort kunne udstedes passivt (dvs. uopfordret) til kortholdere forudsat at kortkontoen var hos det kortudstedende pengeinstitut i dets hjemland, og 2) der kunne udstedes Visa-kort til multinationale selskabers ansatte verden over.

25. På sit regionale EU-bestyrelsesmøde den 26. maj 2000 godkendte Visa visse ændringer af reglerne for grænseoverskridende kortudstedelse, herunder ophævelse af kravet om, at et Visa-medlem skulle have et datterselskab eller en filial i den medlemsstat, hvor det ønskede at udstede Visa-kort. For at bevare Visa-systemets sikkerhed og kvalitet vedtog Visa en række minimumsregler, som betyder, at udstedelse af Visa-kort uden for hjemlandet kun vil være tilladt for medlemmer, der allerede er erfarne kortudstedere (på deres hovedforretningssted eller i et hvilket som helst land), afleverer en forretningsplan og opfylder bestemte registrerede nationale regler. Visa har udtalt, at for tekniske grunde er det ikke sandsynligt at reglerne om grænseoverskridende kortudstedelse vil træde i kraft førend foråret 2001.

4.2.4. De ændrede regler om indgåelse af tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger uden for hjemlandet

26. Ifølge Visa-reglerne kan der uden for hjemlandet indgås tilslutningsaftaler med internationale luftfartsselskaber og visse andre virksomhedskategorier. Siden 1994 har det i henhold til Visas EU-program for grænseoverskridende hvervning af kunder og på vilkår svarende til dem, der gælder for grænseoverskridende kortudstedelse, desuden været tilladt for pengeinstitutter at indgå tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger uden for hjemlandet uden at oprette et datterselskab eller en filial i det andet land. Oprindeligt begrænsede Visa det pågældende program til bestemte kategorier af internationale virksomheder, nemlig biludlejningsfirmaer, hoteller, færgeselskaber og krydstogtskibe. Siden 1. januar 1999 har Visa tilladt medlemmerne at indgå tilslutningsaftaler på tværs af grænserne med alle kategorier af internationale virksomheder/forretninger, nemlig virksomheden/forretningen der opererer i mindst to lande i Visas EU-region.

27. På sit regionale EU-bestyrelsesmøde den 26. maj 2000 gik Visa med til at afskaffe kravet om, at en virksomhed eller forretning hvervet i udlandet skal operere i mere end et land. De heraf affødte ændringer af Visas forskrifter for EU-regionen (Visa EU Regional Operating Regulations) blev godkendt af Visas hovedbestyrelse for EU-området på et møde den 7. juli 2000. De ændrede regler om indgåelse af tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger uden for hjemlandet træder i kraft den 1. oktober 2000.

4.2.5. Ingen hvervning uden kortudstedelse

28. Skønt hovedmedlemmer ifølge Visa-reglerne formelt er forpligtet til både at udstede kort og hverve nye kunder, forholder det sig i praksis således, at Visa ikke forpligter dem til at beskæftige sig med hvervning. Hvis de imidlertid ønsker at indgå tilslutningsaftaler med virksomheder og forretninger, skal de - før de må begynde at gøre det i et givet land - have udstedt et rimeligt antal kort. Målet fastsættes fra sag til sag, og der tages i den forbindelse hensyn til antallet af kort, der på det pågældende tidspunkt er blevet udstedt i det pågældende land af de eksisterende Visa-medlemmer, og potentialet for Visa-kort på det pågældende marked. Desuden tages der hensyn til ansøgerens størrelse og potentiale. Ifølge Visa medregnes alle kort udstedt i et hvilket som helst land i EU-regionen, når det vurderes, om et givet medlem har udstedt et rimeligt antal kort og derfor kan begynde at indgå tilslutningsaftaler uden for hjemlandet.

4.2.6. Reglen om, at alle kort skal accepteres (the Honour All Cards Rule)

29. En virksomhed eller forretning skal acceptere alle gyldige kort, der bærer enten Visa-symbolet eller Visa Electron-symbolet, der på korrekt vis afleveres som betalingsmiddel. Ifølge Visa er de virksomheder og forretninger, som i kraft af den indgåede aftale er forpligtet til at tage imod Visa-kort, ikke forpligtet til at tage imod Electron-kort, og de virksomheder og forretninger, der har indgået en aftale om at tage imod Electron-kort, ikke forpligtet til at tage imod Visa-kort. Reglen om, at alle kort skal accepteres, gælder uanset transaktionens art, kortudstederens identitet, typen af kort, der anvendes, eller kortholderens personlige karakteristika.

5. KONKLUSION

30. Med henvisning til ovenstående agter Kommissionen at godkende bestemmelserne i de anmeldte aftaler, der er omhandlet ovenfor. Inden da opfordrer den interesserede parter til inden for en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende at fremsætte deres bemærkninger til sagen. Bemærkningerne indsendes med post eller fax og med angivelse af referencen COMP/D1/29.373 - Visa International til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence

Direktorat D, Kontor D1 (Finansielle tjenesteydelser)

Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles/Brussel Fax (32-2) 296 98 07

(1) EFT 13 af 21.2.1962, s. 204/62 (Specialudgave 1959-62, s. 81).

(2) I forbindelse med en bestemt firepartstransaktion kan det hænde, at det kortudstedende pengeinstitut også er det hvervende pengeinstitut. En sådan transaktion er kendt som en "on-us"-transaktion og kan fremstilles som et trepartsdiagram.

(3) Der erindres endvidere om, at betalingskort ikke er lige udbredt i samtlige medlemsstater. Eksempelvis er markedet for betalingskort langt mere udviklet i Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig og Spanien end i lande som Danmark, Finland, Østrig, Grækenland og Irland.