Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91999E002219

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2219/99 af Charles Tannock (PPE-DE) til Rådet. Afgiftsdrøftelser.

EFT C 219E af 1.8.2000, pp. 125–126 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

91999E2219

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2219/99 af Charles Tannock (PPE-DE) til Rådet. Afgiftsdrøftelser.

EF-Tidende nr. 219 E af 01/08/2000 s. 0125 - 0126


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2219/99

af Charles Tannock (PPE-DE) til Rådet

(23. november 1999)

Om: Afgiftsdrøftelser

1. Hvilke møder er blevet afholdt i løbet af den seneste måned for at drøfte elementer i den såkaldte Monti-afgiftspakke, og hvilke møder er planlagt med det samme formål i løbet af de næste to måneder?

2. Hvilke afgiftsspørgsmål er navnlig blevet drøfter under den sidste måneds møder, og hvilke spørgsmål er det hensigten at drøfte på de kommende møder?

3. Kan Rådet af hensyn til åbenheden forelægge Parlamentet sammenfattende rapporter af disse møder og alle de dokumenter, som drøftelserne har været baseret på?

4. Med hensyn til direktivforslaget om beskatning af indtægter fra opsparing (kuponskat) er det i beretninger fra pressen blevet tilkendegivet, at kommissær Bolkestein lader til være mere imødekommende end hidtil over for tanken om at give tilladelse til fritagelser for kuponskat for handel med euroobligationer. Hvad er udsigten til, at der opnås enighed om en sådan fritagelse? Hvad er de mest sandsynlige betingelser for en sådan fritagelse?

5. Vil Arbejdsgruppen vedrørende en Adfærdskodeks for Erhvervsbeskatning forelægge sin endelige beretning i tide? Vil denne beretning blive offentliggjort? Hvilke foranstaltninger i de enkelte medlemsstater er medtaget i denne beretning?

Svar

(14. februar 2000)

Afslutningen af de tre elementer i den såkaldte skattepakke inden Det Europæiske Råd i Helsingfors har i de sidste måneder været et af de højest prioriterede spørgsmål for formandskabet. Med henblik herpå har der været ført intensive drøftelser om både tekniske spørgsmål og grundlæggende træk i Rådet og dets kompetente organer (på teknisk og højt niveau). Rådet vil fortsat holde Europa-Parlamentet underrettet om sagens gang på den sædvanlige måde.

For så vidt angår forslag til direktiv om beskatning af renteindtægter fremgår det af de hidtidige drøftelser, at medlemsstaternes synspunkter stadig ikke er sammenfaldende med hensyn til nogle af de centrale spørgsmål.

Gruppen vedrørende en Adfærdskodeks for Erhvervsbeskatning har afsluttet sine drøftelser om vurderingen af potentielle skadelige foranstaltninger. Rapporten om dens arbejde blev fremsendt til samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 29. november 1999. I henhold til adfærdskodeksens punkt H offentliggøres rapporten fra adfærdskodeksgruppen, hvis Rådet træffer beslutning herom.

Top