91999E2121

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2121/99

af Olivier Dupuis (TDI) til Kommissionen

(22. november 1999)

Om: Salg af flybilletter

Brugere af tjenesteydelser inden for transport pr. jernbane, ad vej (bus, rutebil) eller ad vandvejen i EU kan ved henvendelse til offentlige eller private selskaber købe enkeltbilletter eller returbilletter.

For så vidt angår lufttransport, giver størstedelen af selskaberne med vigtige undtagelser kun europæiske brugere mulighed for at købe enkeltbilletter på businessclass eller første klasse, hvilket ofte tvinger passagerer, der rejser på økonomiklasse, til at købe en returbillet, hvis sidste del de fra starten ved, at de ikke kan benytte.

Finder Kommissionen ikke, at denne praksis, som luftfartsselskaberne følger, udgør magtmisbrug, i og med, at den tvinger flypassagerer til at købe en tjeneste, som de ikke kan drage nytte af?

Hvilke initiativer har Kommissionen taget eller agter den at tage for at gøre en ende på denne praksis?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(17. december 1999)

Det forhold, at luftfartsselskaberne ofte kræver mindre for deres billigste returbillet end for en enkeltbillet til standardtakst, er ikke i modstrid med Fællesskabets bestemmelser om pris-fastsættelse som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2409/92 af 23. juli 1992 om billetpriser og rater inden for luftfart(1). I hen-hold til denne forordning har luftfartsselskaberne fuld frihed til at fastsætte såvel prisniveauet som prisstrukturen, hvorved de hurtigt kan reagere på markedsudviklingen. Dette har ført til en hårdere konkurrence og specielt til lavere turisttakster på mange flyruter. De fleste luftfartsselskaber tilbyder kun deres laveste takster i form af returbilletter, fordi det simpelthen ville være uøkonomisk at opsplitte dem og sælge dem til halv pris som enkeltbilletter. Ofte repræsenterer disse turisttakster en virkelig besparelse, selv om billetten kun benyttes den ene vej.

Fordelen ved Rådets forordning (EØF) nr. 2409/92 er imidlertid, at den gør det muligt for luftfartsselskaberne at reagere løbende på markedsudviklingen, så de kan konkurrere med deres rivaler. En række af de nye lavprisselskaber tilbyder nu meget lave priser på enkeltbilletter samt en gennemskuelig prisfastsættelsesstruktur, som er baseret på omkostningerne i forbindelse med hvert enkelt element i flyvningen. Dette viser, at luftfartsselskaberne kan reagere på deres kunders ønsker, og at det er vigtigt at bevare denne fleksibilitet.

I betragtning af de fordele, der er forbundet med at sikre luftfartsselskaberne den fornødne fleksibilitet til at fastsætte deres priser på grundlag af markedet, har Kommissionen ingen planer om at indføre yderligere restriktioner eller krav over for luftfartsselskaberne med hensyn til spørgsmålet om enkeltbilletter.

(1) EFT L 240 af 24.8.1992.