This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 91999E002050
WRITTEN QUESTION E-2050/99 by Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) to the Commission. Expenditure eligible for public aid in respect of construction of vessels with wooden hulls.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2050/99 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen. Støtteberettigede udgifter i forbindelse med offentlig støtte til bygning af fiskerfartøjer med træskrog.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2050/99 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen. Støtteberettigede udgifter i forbindelse med offentlig støtte til bygning af fiskerfartøjer med træskrog.
EFT C 219E af 1.8.2000, p. 79–79
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2050/99 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen. Støtteberettigede udgifter i forbindelse med offentlig støtte til bygning af fiskerfartøjer med træskrog.
EF-Tidende nr. 219 E af 01/08/2000 s. 0079 - 0079
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2050/99 af Camilo Nogueira Román (Verts/ALE) til Kommissionen (3. november 1999) Om: Støtteberettigede udgifter i forbindelse med offentlig støtte til bygning af fiskerfartøjer med træskrog I Galicien findes der som i andre områder af Den Europæiske Union en traditionel industri af flodskibstømrere, som bygger fiskerfartøjer med træskrog, et skibsbyggeri, som moderniseres og holdes i gang, idet det kan konkurrere med de værfter, der bygger fartøjer med stål- eller glasfiberskrog. I et område såsom Galicien, der indgår som mål 1-område for Strukturfondene og gennemførelsen af FIUF, og hvor kystfiskeriet er af grundlæggende betydning, findes der i øjeblikket 65 virksomheder, der bygger skibe med træskrog og forsyner landets fiskerflåde med en væsentlig del af dens skibe, udvider markedet uden for dette område og beskæftiger en stor mængde specialiseret arbejdskraft. Uden hensyntagen til disse realiteter rummer forslaget til Rådets forordning (EF) om de nærmere regler og betingelser for strukturforanstaltningerne for fiskeriet af 21. januar 1999 (KOM(1998) 728)(1) i artikel 10, stk. 2, der omhandler offentlig støtte til modernisering af flåden og modernisering af fiskerfartøjer, en forskelsbehandling på bekostning af skibe med træskrog, idet det fastslår, at de støtteberettigede udgifter i forbindelse med offentlig støtte til bygning af fiskerfartøjer må forhøjes med 92,5 % af satserne i tabel 1 i bilag IV for de fartøjer, hvis skrog er af stål eller glasfiber, hvorimod denne forhøjelse kun må være på 37,5 % for skibe med træskrog. Kan Kommissionen oplyse, om den har til hensigt at indføre en fast forhøjelseskoefficient på 92,5 % for på den måde at undgå denne uforsvarlige forskelsbehandling, som træskibsindustrien lider under? (1) EFT C 16 af 21.1.1999, s. 12. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler (22. december 1999) Kommissionen gør det ærede medlem opmærksom på, at der på fiskeriministrenes møde den 22. november 1999 blev opnået politisk enighed om forslaget til forordning om regler og betingelser for strukturforanstaltninger inden for fiskeriet. Rådets formelle vedtagelse af forslaget (under punkt A) fandt sted den 16. december 1999. I forhold til den forordning, der er gældende indtil udgangen af 1999, indeholder den nye forordning, som træder i kraft den 1. januar 2000, en række nye regler, herunder at støtteberettigede udgifter til offentlig støtte til byggeri af fiskerfartøjer ikke mere afhænger af det anvendte materiale. Til alle fartøjer af samme tonnage kan der, hvad enten de fremstilles af træ, metal eller glasfiber, således ydes den samme offentlige støtte, når de bygges. Forordningens øvrige betingelser for ydelse af offentlig støtte til byggeri af fiskerfartøjer skal naturligvis også overholdes.