91999E1996

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1996/99

af Michl Ebner (PPE-DE) til Kommissionen

(9. november 1999)

Om: Afskaffelse af skatteprivilegier for diplomater

Som led i udnævnelsen af den nye EU-Kommission blev det i sidste måned vedtaget, at de nye kommissærer i fremtiden ikke længere skal kunne nyde godt af de skatteprivilegier, som de længe har haft. Som opfølgning af denne bemærkelsesværdige og rosværdige reform anmodes Kommissionen om at oplyse følgende: Kommer denne ordning også snart til at omfatte hele det diplomatiske apparat inden for Den Europæiske Union?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(22. december 1999)

Skatte- og afgiftsprivilegierne for diplomater bygger på lange gensidige traditioner, som er kodificeret i generelle termer i Wienerkonventionen af 1961. De er også udtrykkeligt omhandlet i EF-lovgivningen (for moms' vedkommende er fritagelserne fastlagt i artikel 15, stk. 10, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter(1), medens der findes lignende fritagelser for punktafgifter i artikel 23, stk. 1, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed(2)). De er genstand for betingelser og begrænsninger, som medlemsstaterne selv fastsætter.

På sit møde den 29. september 1999 besluttede Kommissionen, at alle dens medlemmer frivilligt ville opgive flere af de særlige privilegier, som de belgiske myndigheder traditionelt indrømmer dem i medfør af Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser. Hvor det drejer sig om udgifter af privat art, vil medlemmerne af Kommissionen derfor ikke længere udøve deres ret til at kræve moms- og punktafgiftsfritagelse for vin og spiritus, cigaretter og benzin eller til at foretage momsfri indkøb af en lang række artikler til personlig brug.

I almindelighed vil man derfor kunne hævde, at denne type privilegier på det indre marked for diplomater fra en medlemsstat, der er stationeret i en anden medlemsstat, ikke længere er berettiget og burde afskaffes. Det ville dog kræve en ændring af den gældende EF-lovgivning og, som situationen nu står, enstemmighed i Rådet om et forslag fra Kommissionen. Det er et spørgsmål, der kræver en nærmere undersøgelse, da det interfererer med medlemsstaternes anvendelse af Wienerkonventionen. Kommissionen agter derfor ikke at forelægge Rådet noget forslag herom i nærmeste fremtid.

(1) EFT L 145 af 13.6.1977.

(2) EFT L 76 af 23.3.1992.