91999E1992

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1992/99

af Paul Rübig (PPE-DE) til Kommissionen

(9. november 1999)

Om: Forslag til direktiv om elektronikskrot

- På grund af den betragtelige levetid af elektriske apparater (5 til 20 år) er bortskaffelsesomkostningerne næsten uforudsigelige for forhandleren og derfor vanskelige at beregne;

- der skabes et incitament for forbrugeren til at anskaffe elektriske apparater i et tredjeland for at undgå at betale tilbagetagningsgebyr ved købet; sådanne apparater kan ved tilbageleveringen ikke skelnes fra de andre og skal derfor tages tilbage uden godtgørelse af omkostningerne; og

- pligten til at aflægge beretning, hvad angår bortskaffelsen hhv. mulighederne for genanvendelse kræver yderligere administration, som ikke godtgøres,bedes Kommissionen besvare følgende:

- Udsættes officielle importører for forskelsbehandling i forhold til andre importører gennem forpligtelsen til at skabe et bortskaffelsessystem?

Er disse betænkeligheder, der næres af europæiske grossister, efter Kommissionens mening velbegrundede, og hvilken form for bistand kan branchen i givet fald forvente fra Kommissionen?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(21. december 1999)

Kommissionen er ved at forberede lovgivning om forvaltning af affald i form af elektrisk og elektronisk udstyr. I øjeblikket drøfter Kommissionen hovedpunkterne i lovudkastet, herunder fabrikanters, importørers og andre distributørers respektive ansvarsområder. Det bør i øvrigt bemærkes, at distributører i forbindelse med lovudkastet kun betragtes som producenter, hvis de importerer elektrisk eller elektronisk udstyr til en medlemsstat til erhvervsformål.

Kommissionen vil gerne knytte et par bemærkninger til de specifikke bekymringer, som det ærede medlem udtrykker. Det er korrekt, at der hersker en vis usikkerhed omkring de fremtidige priser på genanvendelse og bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter. Imidlertid viser undersøgelser om den mulige prisudvikling for disse processer, at producenterne i det store hele vil kunne regne med nutidens priser, når de opbygger reserver til den fremtidige forvaltning af affald i form af elektrisk og elektronisk udstyr.

Undersøgelser tyder endvidere på, at en bortskaffelsesafgift oven i produktets pris vil komme til at ligge på et niveau, hvor der ikke kan forventes nogen nævneværdig ændring i forbrugervanerne. Der må også tages hensyn til de potentielle fordele forbrugerne har ved at foretage nærindkøb. En bortskaffelsesafgift vil således kun få ganske få forbrugere til at købe ind i tredjelande. I den forbindelse bør det nævnes, at der er udtrykt lignende bekymringer med hensyn til et alternativt finansieringssystem for forvaltning af affald i form af elektrisk og elektronisk udstyr, hvor forbrugerne opkræves et gebyr, når de bortskaffer deres udstyr. I dette tilfælde kunne forbrugerne være tilbøjelige til at transportere udtjent udstyr til tredjelande for at spare bortskaffelsesafgiften eller endda selv deponere det på en måde, der ikke er miljøsikker.

De potentielle fordele for parallelimportører af udstyr fra tredjelande i forhold til registrerede importører eller fabrikanter indebærer problemer med anvendelsen af princippet om produktansvar og anden produktrelateret lovgivning. Det er et af de spørgsmål, som Kommissionen drøfter i øjeblikket i forbindelse med lovudkastet om affald i form af elektrisk og elektronisk udstyr.

Et af problemerne i den europæiske affaldsforvaltningspolitik er manglen på præcise oplysninger om, hvor store mængder affald der produceres, genanvendes og bortskaffes. Disse tal har afgørende betydning, ikke blot for udarbejdelsen af lovgivningen, men også i forbindelse med gennemførelsen. Sådanne oplysninger må stilles til rådighed af dem, der står for de pågældende processer. I hvilken grad producenterne skal bidrage til disse opgaver er endnu ikke fastlagt.