This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 91999E001856
WRITTEN QUESTION P-1856/99 by Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) to the Commission. Progress made in implementing the operational health and welfare programme under the Community support framework for Greece.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1856/99 af Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) til Kommissionen. Gennemførelsen af det operationelle program for sundhedsforsorg under fællesskabsstøtterammen for Grækenland.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1856/99 af Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) til Kommissionen. Gennemførelsen af det operationelle program for sundhedsforsorg under fællesskabsstøtterammen for Grækenland.
EFT C 219E af 1.8.2000, p. 34–34
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1856/99 af Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) til Kommissionen. Gennemførelsen af det operationelle program for sundhedsforsorg under fællesskabsstøtterammen for Grækenland.
EF-Tidende nr. 219 E af 01/08/2000 s. 0034 - 0034
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1856/99 af Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) til Kommissionen (12. oktober 1999) Om: Gennemførelsen af det operationelle program for sundhedsforsorg under fællesskabsstøtterammen for Grækenland Af det svar, som Kommissionen har givet på min tidligere forespørgsel, fremgår det, at gennemførelsen af det operationelle program for sundhedsforsorg under fællesskabsstøtterammen for Grækenland var problematisk, og at udbetalingen af de planlagte bevillinger sker i meget langsom takt. Kommissionen bedes oplyse, hvad udnyttelsesgraden på nuværende tidspunkt er for de planlagte bevillinger, samt man har overvundet de problemer, der har været med gennemførelsen af programmet, og hvis ikke, hvad er da årsagen til de så store forsinkelser? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Michel Barnier (18. november 1999) Gennemførelsesgraden for programmet Sundhed og forsorg i forbindelse med EF-støtterammen for Grækenland for programmeringsperioden 1994-1999 ligger for tiden på 41 %. Den lave gennemførelsesgrad kan forklares med, at programmet startede med en vis forsinkelse. Det skal også nævnes, at en stor del af bevillingerne til programmet skal dække udgifterne til udstyr til sygehuse, der opføres som led i de regionale programmer, som bidrager til opførelsen af disse bygninger. Ifølge de oplysninger, som de græske myndigheder har sendt til Kommissionen, er alle kontrakter om programprojekterne blevet undertegnet eller er ved at blive undertegnet. I betragtning af projekternes art (navnlig køb af udstyr og opførelse af mindre sundhedsinfrastrukturer) kan det forventes, at bevillingerne til programmet vil blive udnyttet fuldt ud, inden fristen udløber. Hvad støtten til menneskelige ressourcer angår, skyldes de forsinkelser, der blev konstateret i de første år af gennemførelsen, bestræbelserne på at udvikle systemer og procedurer, der garanterer en bedre uddannelse, og tilpasninger for at sikre, at de særlige sundhedskrav opfyldes. Foranstaltningerne gennemføres nu på tilfredsstillende vis, og de græske myndigheder forventer, at de pågældende bevillinger udnyttes fuldt ud.