91999E1670

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1670/99

af Arlindo Cunha (PPE-DE) til Kommissionen

(22. september 1999)

Om: Fiskeriprotokollen EF/Grønland

Den tredje fiskeriprotokol mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark og Det Grønlandske Hjemmestyre, som har været i kraft siden 1985, indeholder to forskellige kapitler. Det første omhandler udveksling af kvoter mellem parterne og erhvervelse af supplerende fangstkvoter, mens det andet vedrører støtte til fællesforetagender og midlertidige sammenslutninger i den grønlandske fiskerisektor.

Kan Kommissionen oplyse, hvilken form for fiskeriaftale, den vil indgå med Grønland i betragtning af, at såvel fiskeriaftalen som den tredje protokol, der er i kraft på nuværende tidspunkt, udløber den 31. december 2000?

Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler på skriftlige forespørgsler E-1669/99, E-1670/99, E-1671/99 og E-1672/99

(9. november 1999)

Både Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske hjemmestyre på den anden side fra 1985 og den nugældende tredje protokol for perioden 1995 til 2000 udløber den 31. december 2000. 1985-aftalen forlænges imidlertid automatisk for yderligere seks år (dvs. for perioden 2001 til 2006), hvis den ikke opsiges mindst ni måneder før, den igangværende periode udløber (dvs. før den 31. marts 2000). I så fald er det tilstrækkeligt at forhandle en protokol til afløsning af den aktuelle og fastsætte fangstkvoterne og den finansielle godtgørelse for den forlængede periode.

Som følge af disse frister er der allerede indledt sonderende drøftelser med Grønland, med medlemsstaterne og i Kommissionen. Man er imidlertid ikke nået så vidt i denne proces, at Kommissionen kan gøre rede for, hvordan det instrument, som skal regulere fiskeriforbindelserne mellem EF og Grønland fra 31. december 2000, kommer til at se ud, og hvad det kommer til at indeholde.

Dokumentationsmateriale med detaljerede oplysninger om både de fangstkvoter, som var aftalt i henhold til de tre protokoller med Grønland for hver af perioderne 1985-1989, 1990-1994 og 1995-2000, og de pågældende medlemsstaters tilsvarende fangstmængder er sendt direkte til det ærede medlem og Europa-Parlamentets sekretariat.

Underudnyttelse af fangstkvoter i grønlandske farvande er et komplekst fænomen, hvilket allerede blev iagttaget i den periode, hvor den første protokol fandt anvendelse, og fænomenet har eksisteret lige siden. Hovedårsagen hertil er biologisk. På grund af problemets komplekse karakter fastslog Domstolen i dom af 13. oktober 1992 i sag C-63/90, Portugal mod Rådet, at man i forbindelse med underudnyttelse alene ikke kan påberåbe sig princippet om relativ stabilitet til at kræve, at de pågældende fangstkvoter omfordeles til andre interesserede medlemsstater.

Generelt mener Kommissionen, at fangstkvoter, der er til rådighed i tredjelandsfarvande i henhold til en fiskeriaftale, skal udnyttes på en rationel og optimal måde, og at der bør udformes hensigtsmæssige mekanismer, så der kan overføres uudnyttede eller underudnyttede fangstkvoter til andre interesserede medlemsstater, uden at princippet om relativ stabilitet tilsidesættes. Stridsspørgsmålet drejer sig om, i hvor høj grad det er muligt at gribe ind i medlemsstaternes kvoteforvaltning, uden at princippet om relativ stabilitet tilsidesættes. Dette emne må tages op i forbindelse med den kommende overordnede costbenefitanalyse af fiskeriaftaler, som skal forelægges for Rådet (fiskeriministrene) den 26. oktober 1999.