51998AR0075

Regionsudvalgets udtalelse om »Kommissionens meddelelse om beskæftigelse og miljø (udvikling af et bæredygtigt Europa)« (1999/C 51/07)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse: »Udvikling af et bæredygtigt Europa« (KOM(97) 592 endelig udg.),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 26. november 1997 om i henhold til artikel 198 C, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 12. marts 1998 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 4 »Fysisk Planlægning, Bypolitik, Energi, Miljø«,

under henvisning til Underudvalg 4's forslag til udtalelse (CdR 75/98 rev. 2), som blev vedtaget den 22. april 1998 med José Ramón García Cañal som ordfører (senere afløst af Leonardo Verdín) -

på den 26. plenarforsamling den 18.-19. november 1998 (mødet den 19. november) - med et flertal af stemmer for vedtaget følgende udtalelse.

I. INDLEDNING

Ressourceproblemet

1. Regionsudvalget er enigt i, at arbejdsløsheden er en af de vigtigste udfordringer, som de europæiske økonomier for øjeblikket står over for, hvilket indebærer, at de menneskelige ressourcer ikke udnyttes tilstrækkeligt.

2. Regionsudvalget mener, at problemerne vedrørende miljøforurening og rovdrift på ressourcerne efter flere årtiers fortsat vækst er så store, at de har nødvendiggjort en revision af modellen for økonomisk vækst. Der sker således en overudnyttelse af naturressourcerne, som kan bringe den fremtidige økonomiske vækst i fare. Denne overudnyttelse af det naturlige miljø er snævert forbundet med industrilandenes produktions- og forbrugsmønstre. Da de europæiske lande tilhører denne gruppe, har de et medansvar for denne situation. De sektorer, som bidrager mest til miljøforringelsen, er fremstillingsindustrien, energi, industrialiseret landbrug og transport, men også husholdningernes forbrugsvaner.

Det politiske mandat

3. Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse, der er genstand for denne udtalelse, bygger på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Amsterdam (juni 1997), der er indarbejdet i den nyligt underskrevne Amsterdam-traktat.

4. Regionsudvalget noterer sig med tilfredshed, at der i den nye traktat lægges særlig vægt på de miljø- og beskæftigelsesproblemer, som EU står over for.

5. I overensstemmelse med de aftaler, der blev indgået i Amsterdam på beskæftigelsesområdet, afstak Kommissionen i sin meddelelse »Forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker i 1998« (1. oktober 1997) forskellige aktionslinjer, der dannede ramme for drøftelserne på det ekstraordinære Europæiske Råd om Beskæftigelse den 20.-21. november 1997 i Luxembourg. Regionsudvalget er enigt i, at disse aktionslinjer skal målrette medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Hermed ønskes det sikret, at den nuværende økonomiske genopretning ledsages på varig måde af et højt jobskabelsesniveau og et stabilt makro-økonomisk miljø.

6. Regionsudvalget noterer sig med tilfredshed, at man i den nye Amsterdam-traktat fastlægger opnåelse af bæredygtig udvikling som et af EU's eksplicitte mål, og at man i Fællesskabets politik på dette område søger at opnå et højt beskyttelsesniveau, idet man tager hensyn til de forskelligartede situationer på regionalt og kommunalt plan og bygger på følgende principper: forsigtighed og forebyggelse, afbødning af overgrebene mod miljøet, helst ved selve kilden, samt princippet om, at »forureneren betaler«.

II. FORBINDELSERNE MELLEM MILJØ OG BESKÆFTIGELSE

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling

7. Regionsudvalget mener, at man for at løse det ressourceproblem, der er omhandlet i indledningen til denne udtalelse, skal indføre en ny vækstmodel, der er forenelig med miljøbeskyttelse og i stand til at skabe job i overensstemmelse med Europa-Kommissionens hvidbog om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, hvor det hedder, at et vigtigt mål for den nye udviklingsmodel vil være at »få brudt den nuværende negative sammenhæng mellem økonomisk vækst ... og forurening«. Det gælder om at opnå en bæredygtig økonomisk udvikling, hvor man respekterer miljøet uden at bringe den fremtidige anvendelse af naturressourcerne i fare.

8. Udvikling af nye miljøvenlige processer og produkter kræver, at der indføres og anvendes nye teknologier, der er renere og mindre intensive med hensyn til brug af naturressourcer; med henblik herpå er det nødvendigt at foretage nye investeringer, der fremmer skabelse af nye arbejdspladser. Herved vil det således blive muligt at opnå, at begge målsætninger opfyldes samtidig.

På vej mod et arbejdspladsintensivt og bæredygtigt Europa

9. Regionsudvalget mener, at opbygningen af et bæredygtigt Europa indebærer en kombination af følgende mål: at man opnår en konkurrencedygtig økonomi, nedbringer forureningen, udnytter energi og råstoffer mere effektivt og øger beskæftigelsen. Udviklingen af aktioner med henblik på at nå disse mål kræver, at man har forhåndskendskab til sammenhængen mellem miljø og beskæftigelse.

10. En udtømmende analyse af disse forbindelser fandt sted på konferencen om miljø og beskæftigelse, der blev afholdt af Kommissionen og Europa-Parlamentet i maj 1997. Heraf fremgår det, at vedtagelsen af miljøforanstaltninger har både positive og negative indvirkninger på beskæftigelsen.

11. Regionsudvalget mener, at de positive virkninger skyldes en hel række aktiviteter, der skaber miljøprodukter og -tjenesteydelser, der normalt sammenfattes under betegnelsen miljøindustri eller øko-industri. Hertil hører også aktiviteterne på området rene teknologier, vedvarende energikilder, genbrug af affald, natur- og landskabsbeskyttelse samt fornyelse af forfaldne byområder. Til denne række af direkte beskæftigelsesskabende aktiviteter skal der tilføjes de indirekte virkninger i økonomiens andre sektorer både på grund af miljøindustriernes køb af produkter og tjenesteydelser på et mellemliggende plan og som følge af, at sektorens arbejdstagere øger deres forbrug.

12. Regionsudvalget er klar over, at anvendelsen af miljøreglerne kan have negative indvirkninger på beskæftigelsen i de berørte sektorer. Disse virkninger viser sig konkret ved konkurrenceulemper, lukning af fabrikker og udflytning af industri.

13. Regionsudvalget præciserer, at den negative indvirkning på konkurrenceevnen helt afgørende afhænger af, hvilken type sektor eller virksomhed der er tale om. Omkostningerne ved at overholde miljølovgivningen er større i sektorer, der er forurenende og baseret på naturressourcer. Eller i sektorer eller virksomheder, der allerede står svagt i konkurrencen. I disse tilfælde kan skylden for problemerne vedrørende konkurrenceevnen ikke udelukkende tillægges miljøkravene.

14. Regionsudvalget mener ikke, at man udelukkende kan give miljøpolitikken ansvaret for de negative indvirkninger på beskæftigelsen, der skyldes fabrikslukninger eller indskrænkninger i industriproduktionen, eftersom disse afgørelser normalt er et resultat af en lang række negative faktorer.

15. Regionsudvalget kan på grundlag af studier af afgørelser om industriens placering påpege, at miljøkrav ikke synes at være en afgørende faktor for placeringen, undtagen i meget enkeltstående tilfælde i forbindelse med industrier, der er stærkt forurenende og normalt i tilbagegang.

16. Da det er nødvendigt, at miljøpolitikkerne udformes på en sådan måde, at de forstærker de positive virkninger og afbøder de negative, kan Regionsudvalget tilslutte sig de tre aspekter, der i Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse er fremhævet i forbindelse med udarbejdelsen af disse politikker: økonomiske instrumenter, investeringer til forbedring af miljøet via anvendelse af nye og mindre forurenende teknologier, som skal erstatte løsninger af end-of-pipe-typen, samt forbedring af de berørte virksomheders konkurrenceevne.

Forvaltning af overgangen

17. Regionsudvalget mener, at man bør finde frem til en strategi, der kan fremme overgangen til en model for bæredygtig udvikling, således at man afbøder de mulige negative indvirkninger på den internationale konkurrenceevne i bestemte sektorer eller regioner og kommuner, der er mere sårbare over for udviklingen af en strengere miljøpolitik. Mere konkret er det således rigtigt at foreslå en gradvis implementering af politikken, en væsentlig grad af international koordinering og en målretning af miljøudgifterne både på regionalt plan og på sektorplan.

III. STØTTEPOLITIKKER MED HENBLIK PÅ MILJØ OG BESKÆFTIGELSE

Hasteopgaver

18. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at gennemførelse af en bæredygtig udvikling forudsætter, at man integrerer ovennævnte miljøhensyn og støttepolitikker i de sektorer, der er mest involveret i miljøforringelsen i EU. Med denne strategi vil man ikke blot opnå positive virkninger for miljøet, men også med henblik på jobskabelse som led i en strukturændring og global forbedring af den europæiske konkurrenceevne. Regionsudvalget understreger, at miljøinvesteringer ikke kan begrundes udelukkende med beskæftigelsespolitiske argumenter, men først og fremmest skal foretages af hensyn til miljøet. Det er ligeledes nødvendigt at fremme en ændring af den europæiske befolknings forbrugsvaner, hvilket så igen vil påvirke de ændringer, der finder sted i følgende sektorer.

Fremstillingsindustrien

19. Regionsudvalget mener, at anvendelse af en strengere lovgivning, indførelse af renere og mere effektive teknologier, udvikling af mere økologiske produkter og styrkelse af kvalitetsbaserede politikker i virksomhederne er et vigtigt potentiale for mange industrisektorers vækst, eftersom det herved bliver muligt at forbedre konkurrenceevnen og udvide markederne. Endvidere vil man herigennem kunne styrke sektorerne for miljøprodukter og -tjenesteydelser.

20. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og virksomhedernes organisation og især ændringerne som følge af en større anvendelse af underleverandøraftaler vil få betydelig indvirkning på jobskabelsen i SMV.

Transport

21. Regionsudvalget mener, at denne sektors vigtigste problemer skyldes en intensiv anvendelse af vejtransport, der har klart negative miljøkonsekvenser, og de europæiske jernbanenets og sejlbare vandvejes nuværende ineffektivitet. I denne sammenhæng henviser Regionsudvalget til de principper for en progressiv og bæredygtig transportpolitik, som det fastlagde i sin resolution af 14. maj 1998 om »Regionernes og kommunernes europæiske charter for en progressiv og bæredygtig transportpolitik« (). Der må gøres den størst mulige indsats for at opfylde resolutionens målsætninger.

22. Regionsudvalget kan derfor tilslutte sig EU's tiltag på dette område: udvikling af jernbane-, flod- og søtransportsystemet, fremme af intermodal transport, anvendelse af offentlige transportmidler i by og på land, anvendelse af nye transportformer, der forurener mindre, indførelse af intelligente transportstøttesystemer samt innovation og teknologisk udvikling i bilindustrien. Alt dette åbner mulighed for en mere bæredygtig transport og indebærer samtidig initiativer, der bidrager til jobskabelse.

Energiproduktion

23. Regionsudvalget finder det nødvendigt at søge en energimodel, der er mindre forurenende og mere effektiv i anvendelsen af ressourcer, hvilket kræver udvikling af energibesparende aktiviteter og anvendelse af vedvarende energikilder, og noterer sig med tilfredshed de aktiviteter, der allerede er gennemført af nogle medlemsstater, der er specielt aktive på området (som Danmark og Tyskland); disse aktiviteter har et betydeligt potentiale, når det gælder jobskabelse.

Landbrugspraksis

24. Siden 1992-reformen har den fælles landbrugspolitik indeholdt foranstaltninger, der skal integrere miljøhensyn i landbrugssektoren. Dette mål findes også i Agenda 2000, idet man anerkender nødvendigheden af at opnå en bedre balance mellem udbudet af landbrugsprodukter af høj kvalitet og beskyttelsen af det naturlige miljø, herunder også naturressourcerne (vand og jord).

25. Regionsudvalget er enigt i, at de fire områder, som er anført i Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse, har særlig betydning for jobskabelse: bevarelse og beskyttelse af landskaber, naturområder og habitater af høj værdi, et bæredygtigt skovbrug, udvikling og brug af nye afgrøder inden for nonfood-sektoren samt udvikling af økologisk landbrug.

Forbrugsmønstre og husholdninger

26. Forbrugernes vaner er ændret i retning af mere økologiske produkter. Denne ændring har direkte følger for de nævnte sektorer, eftersom virksomhederne skal omstille deres produktion til den nye efterspørgsel.

27. Regionsudvalget mener som Kommissionen, at enhver aktion, der iværksættes for at bevidstgøre og informere både forbrugere og producenter om nødvendigheden af at benytte »grønne« produkter og tjenesteydelser og antage miljøvenlige adfærdsmønstre, vil forstærke virkningen af de støtteforanstaltninger, der anvendes i de forskellige sektorer.

Territoriale aspekter

28. Da miljøforringelsen har direkte følger i specifikke områder, ønsker Regionsudvalget, at der lægges særlig vægt på dette problems geografiske dimension. Og selv om miljøødelæggelsen ikke er lige stor i alle europæiske regioner og kommuner, er der to elementer, der er fælles: nødvendigheden af at revitalisere og genoprette byområderne, bevare det naturlige miljø og stabilisere befolkningstallet på landet. Disse to aspekter åbner så igen betydelige muligheder for skabelse af nye arbejdspladser.

I bestræbelserne på at komme miljøbelastningens negative konsekvenser til livs bør man også tage hensyn til nationale, regionale og lokale forhold for så vidt angår klima, jord og vand, fauna og flora, geologi m.m. Dette gælder ikke mindst i de nordlige dele af EU, hvor de naturgeografiske forudsætninger på mange måder adskiller sig fra forudsætningerne i resten af EU.

Byudvikling

29. De fleste europæiske byområder står over for nødvendigheden af at skulle rette op på følgerne af en økonomisk vækstmodel, der ikke har tilgodeset miljøvirkningerne. Fornyelsen af bycentre og bygninger, udviklingen og forbedringen af infrastrukturer, den sociale krise i visse boligkvarterer, hvoraf nogle er saneringsmodne, den nødvendige omstilling af gamle industriområder, nyttiggørelsen og opvurderingen af kulturarven samt bybefolkningens voksende interesse for grønne områder har fået mange byer til at revidere deres bypolitik.

30. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at politikken for byfornyelse giver gode muligheder for jobskabelse.

Arealeffektivitet

31. Det fortsatte arealforbrug, den begrænsende arealmængde, der er til rådighed, og belastningen af jorden vil for fremtiden generelt kræve mere effektiv arealudnyttelse i form af arealrecirkulering, -genanvendelse og -konversion. Disse foranstaltninger rummer i de fleste tilfælde et stort beskæftigelsespotentiale.

Udvikling af landdistrikter

32. Miljøforringelsen i mange europæiske landdistrikter skyldes dels afvandringen fra landet, der har bevirket, at tidligere dyrkede områder er blevet forladt, og at de traditionelle vedligeholdelsesteknikker er gået tabt, dels den stigende intensivering i den landbrugspraksis, der har vundet indpas i de seneste tyve år, og som har medført et tab af biologisk mangfoldighed, jorderosion og vandforurening med nitrater og pesticider. På den anden side findes der også naturområder, hvis økologiske balance er bragt i fare som følge af intensiv turisme, som f.eks. i visse kyst- og bjergområder.

33. Regionsudvalget støtter Kommissionens forslag i Agenda 2000 og mener, at de vil skabe beskæftigelse i landbruget og i landdistrikterne ved at fremme arbejdskraftsintensive aktiviteter, som f.eks. økologisk landbrug, skovbrug, miljøbevarelse og udvikling af ny service som f.eks. turisme i landdistrikter.

Støttepolitikker

34. I overensstemmelse med retningslinjerne i det 5. handlingsprogram om miljø og bæredygtig udvikling foreslår man i Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse, at der iværksættes mekanismer, der kan garantere den effektive anvendelse af miljølovgivningen; man lægger endvidere vægt på, at der udvikles en beskatningspolitik, hvorved man kan opfylde målsætningen for miljø og beskæftigelse samtidig, og peger endelig på nødvendigheden af, at miljøhensyn inddrages i andre politikker (politik for forskning og teknologisk udvikling, offentlige indkøb samt handelspolitik og beskæftigelses- og uddannelsespolitik).

Gennemførelse af den eksisterende miljølovgivning

35. I Kommissionens meddelelse om »Gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning« () anvises, hvorledes man kan forbedre og styrke gennemførelsen af miljølovgivningen i EU's medlemsstater. Regionsudvalget er enigt med Kommissionen i, at det er nødvendigt at gå videre og gennemføre mekanismer, der ikke kun sikrer, at den gennemføres retligt, men også, at den anvendes effektivt i praksis. I betragtning af de mindre udviklede EU-landes, regioners og kommuners færre ressourcer finder Regionsudvalget det hensigtsmæssigt, at en betydelig procentdel af fællesskabsfondene afsættes til at fremme de investeringer, der er nødvendige i denne forbindelse.

Beskatningen skal gøres mere beskæftigelses- og miljøvenlig

36. Regionsudvalget mener, at der i de seneste år i EU har været et voksende beskatningspres på anvendelsen af arbejdskraft, idet man har pålagt denne nogle overdrevne omkostninger, der gør det belastende at anvende den, og kan derfor tilslutte sig Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse, hvor der peges på nødvendigheden af at rette op på denne situation ved at lette skattetrykket på arbejdskraft samtidig med, at andre skatter - bl.a. miljø- og energiskatter - øges, således at indvirkningen på skatteopkrævningen er neutral.

Vurdering og udvikling af teknologi

37. Regionsudvalget erkender i lighed med Europa-Kommissionen, at udviklingen af en F& U-politik for miljøet ikke kun åbner mulighed for at forbedre og beskytte dette, men også betyder en konkurrencefordel for miljøsektoren i de lande, der udfører denne forskningsindsats, hvilket vil muliggøre en større vækst i beskæftigelsen og skabelse af arbejdspladser.

38. Regionsudvalget noterer sig med tilfredshed, at man i Kommissionens meddelelse »Forske for fremtiden« () blandt andre vigtige spørgsmål, der skal overvejes som led i EU's 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, fremhæver bæredygtig udvikling og beskæftigelse, hvilket klart viser den betydning, der tillægges disse inden for rammerne af Europas politik for forskning og teknologisk udvikling.

39. Regionsudvalget finder det meget hensigtsmæssigt, at Kommissionen påtænker at udvikle et fleksibelt informationssystem, hvorved man kan formidle de mest nyskabende og beskæftigelsesfremmende miljøteknologier. Et sådant system vil gøre det lettere for virksomhederne og de offentlige og private institutioner at ajourføre deres viden herom.

Formidling af information

40. I Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse hedder det, at der allerede er gennemført mange initiativer for at formidle information til både investorer og forbrugere i form af håndbøger, databaser, konferencer, økomærkater osv. vedrørende »grønnere« produktionsmetoder, produkter og tjenesteydelser.

41. Regionsudvalget finder det positivt, at man i meddelelsen fremhæver nødvendigheden af at opretholde og udvikle disse informationsaktiviteter yderligere i fremtiden. Det anbefaler ligeledes en større udveksling af information mellem Det Europæiske Miljøagentur og de enkelte regioner og lokale enheder.

Hjemmemarkeder og eksterne markeder

42. Regionsudvalget minder om, at det indre marked giver de europæiske virksomheder en historisk mulighed for at forbedre deres udbud, udnytte stordriftsfordelene og generelt opnå en konkurrencefordel på verdensmarkederne. EU's miljøsektor kan drage nytte af disse fordele, der forstærkes af udviklingen af særpolitikker, hvis formål er en større anvendelse af miljøvenlige processer, miljøprodukter og miljøtjenesteydelser. En effektiv foranstaltning i denne forbindelse er at lade miljøhensyn indgå i offentlige indkøb. Regionsudvalget støtter Kommissionens initiativ til at udarbejde en meddelelse om dette spørgsmål.

43. Desuden erkender Regionsudvalget, at liberaliseringen af offentlige indkøb i betragtning af disses økonomiske betydning kan medføre markante besparelser for de offentlige myndigheder; disse ressourcer kan anvendes til at øge den offentlige efterspørgsel efter både miljøprojekter og miljøprodukter og -tjenesteydelser.

Gennemgang af arbejdsmarkedspolitikkerne

44. Regionsudvalget anser det for afgørende, at de aktive politikker på arbejdsmarkedet (undervisning og uddannelse) målrettes, således at de kan opfylde de behov, der måtte opstå i forbindelse med miljøaktiviteter og -teknologier.

Finansiel støtte

45. Regionsudvalget noterer sig med tilfredshed både Kommissionens og Europa-Parlamentets tilkendegivelse af, at det er nødvendigt at øge miljøkomponenten på udgiftssiden i EF-budgettet.

46. Regionsudvalget mener også, at der skal afsættes en del af struktur- og samhørighedsfondenes ressourcer til miljørelaterede projekter, og at der i de førstnævntes tilfælde skal kræves en evaluering af indvirkningen på miljøet i henhold til direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF og 97/11/EF () i de regioner og kommuner, som modtager støtte. På den anden side er det vigtigt at fortsætte den allerede etablerede strategi med støtte til projekter for at lette gennemførelsen af miljødirektiverne i de stater, der modtager støtte.

47. Regionsudvalget ser positivt på, at man i den fælles landbrugspolitik integrerer ledsageforanstaltninger med et udtrykkeligt miljøsigte, hvorved man fortsat støtter en bæredygtig udvikling i landdistrikterne og opfylder en stadig større efterspørgsel efter tjenesteydelser på miljøområdet.

48. Regionsudvalget finder det meget positivt, at Kommissionen som led i Agenda 2000 har fastslået, at det er nødvendigt at lade miljø- og beskæftigelsesmålsætninger indgå i forslagene til forordninger for de nye struktur- og samhørighedsfonde og i den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik, navnlig som led i politikken for landdistrikterne.

49. Regionsudvalget finder det interessant, når det i Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse foreslås, at man skal anvende de midler, som brugerne af miljøtjenesteydelserne betaler, som alternativ finansieringskilde, hvilket vil lette presset fra denne type udgifter på de nationale og regionale offentlige budgetter. Til samme formål kunne man anvende de sanktioner og bøder, der pålægges ved overtrædelse af miljøreglerne. De kunne således tilbageføres til det område, hvor overtrædelsen fandt sted.

IV. VEJEN FREM - CENTRALE AKTIONER

50. Regionsudvalget finder det relevant at fremsætte en række bemærkninger vedrørende de fem centrale aktioner, der er omhandlet i Europa-Kommissionens meddelelse om miljø og beskæftigelse.

1. centrale aktion (Miljømæssig og social benchmarking)

51. I forbindelse med denne aktion henstiller Regionsudvalget til Kommissionen, at den understreger nødvendigheden af at forbedre miljøstatistikkerne, både i EU og i medlemsstaterne, integrerer økologiske hensyn i de sektorbestemte statistikker - industri, energi, landbrug og transport - harmoniserer dataene vedrørende miljørelaterede udgifter i de enkelte medlemsstater og indfører den elektroniske og telematiske infrastruktur, der er nødvendig for at udarbejde og formidle oplysninger om miljøet og ikke mindst udveksle erfaringer vedrørende den bedste teknologi på markedet og benchmarking.

52. Regionsudvalget vil gerne insistere på, at det er nødvendigt at fremme formidling af oplysninger til regionerne og de lokale myndigheder. Med henblik herpå anmoder det om Kommissionens støtte til udvikling af projekter på dette område.

53. Regionsudvalget mener, at også udviklingen af fysiske indikatorer og udvidelsen af det nationale regnskabsvæsens begreber vil kræve særlig opmærksomhed, når de satellitbaserede miljøregnskaber udarbejdes.

2. centrale aktion (Evaluering og udvikling af teknologi)

54. Regionsudvalget henstiller, at Kommissionen i forbindelse med de aktioner, der skal fremme udvikling og anvendelse af de reneste og mest effektive teknologier, derudover lægger vægt på to aspekter. Dels skal støtteforanstaltningerne for virksomhederne med henblik på innovation og teknologisk udvikling på området udbygges via økonomiske og skattemæssige incitamenter. Dels skal formidling og overførsel af disse teknologier til EU's mindst udviklede regioner og kommuner fremmes. På denne måde undgås det, at man øger forskellene mellem disse områder og de øvrige, mere dynamiske, hvor forskningsindsatsen traditionelt er koncentreret.

3. centrale aktion (Agenda 2000 som grundlag for videreudvikling)

55. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør Kommissionen, selv om miljøforanstaltningerne kan få en positiv samlet nettovirkning på beskæftigelsen for EU som helhed, betænke, at fordelene og omkostningerne kan fordele sig ulige mellem de enkelte regioner og kommuner.

56. De positive virkninger vil koncentrere sig i de lande/regioner, der har en større tradition for miljøbeskyttelse og derfor har en udgangsfordel.

57. De negative virkninger for beskæftigelsen vil især ramme de stærkt forurenende industrier, der normalt er basale og tilhører ældre sektorer i tilbagegang. De lande/regioner, der er specialiseret i sådanne aktiviteter, vil blive dem, der vil blive påvirket mest af foranstaltningerne til miljøbeskyttelse. Hvis de derudover ikke regner med at udvikle en miljøindustri, vil de blive ændret til nettoimportører, hvilket vil skabe yderligere beskæftigelsesproblemer. Miljølovgivningen kan ikke blot få en negativ indvirkning på den eksisterende beskæftigelse, men dertil kommer, at den ikke kompenseres ved skabelse af nye arbejdspladser, eftersom disse skabes uden for landet/regionen.

58. For at dette ikke skal ske, henstiller Regionsudvalget, at gennemførelsen af en strengere lovgivning ledsages af større finansiel støtte via struktur- og samhørighedsfondene under hensyn til medlemsstaternes nuværende budgetrestriktioner. Denne støtte kan meget vel vise sig at være utilstrækkelig på baggrund af EU's kommende udvidelse til Central- og Østeuropa, hvis man opretholder et EF-budget, der svarer til det nuværende i procentdel af BNP.

4. centrale aktion (Beskatning og prissætning)

59. Regionsudvalget ønsker at fremhæve denne centrale aktion som et af de vigtigste aspekter med henblik på at nå de to afstukne mål, jobskabelse og miljøbeskyttelse. I denne forbindelse går Regionsudvalget ind for, at Kommissionen tager hensyn til, at en effektiv gennemførelse af en beskatning med disse karakteristika bør være progressiv og ikke lineær, således at den er en større belastning for virksomhederne i de lande og/eller regioner, der forurener mest.

60. Endelig opfordrer Regionsudvalget Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at satse mere på at udvikle nogle markedsinstrumenter, som vil kunne bruges med et miljøsigte i europæisk sammenhæng. Derefter må man vælge de mest effektive og hensigtsmæssige løsninger.

61. Regionsudvalget henstiller, at Kommissionen reviderer lovgivningen om handel med tredjelande i henseende til miljøaspektet, således at der stilles samme krav til disse landes råvarer, naturprodukter og forarbejdede produkter, hvad angår kvalitet, sundhed og levnedsmiddelsikkerhed, som til tilsvarende produkter, der er fremstillet eller forarbejdet i EU.

5. centrale aktion (Miljøundervisning og -uddannelse)

62. Regionsudvalget mener, at selv om undervisning i miljø og naturressourcer har voksende betydning i EU som helhed, kan den være af særlig interesse for de gamle industriområder. Disse regioner har ikke blot alvorlige miljøproblemer, der skal rettes op, men også et generelt meget forurenende og kriseramt industrielt grundlag med betydelig tab af arbejdspladser. Genskabelsen af miljøet, den teknologiske omstilling i de eksisterende industrier, især hen imod renere teknologier, samt nødvendigheden af at diversificere produktionsstrukturen medfører, at man må anse udviklingen af miljøsektorerne som et holdbart alternativ i fremtiden. I så fald vil arbejdstagernes miljøkvalifikationer være af afgørende betydning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fremme nye undervisningstilbud på grund- og især mellemtrinnet samt af videregående art inden for dette område. Endvidere bør der satses på efteruddannelse og omskoling af både beskæftigede og arbejdsløse arbejdstagere.

V. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

63. Regionsudvalget finder det påkrævet, at man inden for de aktioner, som Kommissionen har foreslået, også ser nærmere på følgende aspekter:

- I betragtning af turismens betydning i mange regionale økonomier bør denne sektor specielt nævnes. Turismens udvikling er betinget dels af miljøindsatsen i andre erhvervssektorer, dels af alle de miljøforanstaltninger, der har konsekvenser for specifikke byområder eller landdistrikter. Samtidig er det imidlertid også vigtigt, at man i turisterhvervet selv tager miljøinitiativer, der virkelig kan åbne mulighed for en bæredygtig turisme.

- Da SMV har et stort potentiale for jobskabelse og er de virksomheder, der kan støde på de største problemer i forbindelse med indførelsen af ren teknologi, kunne det med fordel fremhæves, at det er nødvendigt at udarbejde programmer til fremme og støtte af disse, således at man kan overvinde de tekniske og finansielle forhindringer, de kan støde på. Gennemførelsen af disse programmer bør fremmes på EU-plan.

- For så vidt angår ændring af forbrugsvanerne i retning af de opstillede miljømålsætninger vil det endelig være nødvendigt at integrere omkostningerne i forbindelse med miljøbevarelsen i produkternes markedspriser.

Bruxelles, den 19. november 1998.

Manfred DAMMEYER

Formand for Regionsudvalget

() EFT C 251 af 10.8.1998, s. 7.

() KOM(96) 500 endelig udg.

() KOM(96) 332 endelig udg.

() EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40; EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26; EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5.