51996IR0148

Regionsudvalgets udtalelse om »De lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med offentlig servicevirksomhed« (97/C 116/07)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til sin beslutning af 15. november 1995 om at afgive udtalelse i henhold til artikel 198 C, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og henvise det forberedende arbejde til Arbejdsgruppe 1,

under henvisning til Arbejdsgruppe 1's forslag til Regionsudvalgets udtalelse, som blev vedtaget den 11. december 1996 med Kenneth Bodfish som ordfører (CdR 148/96 rev. 3),

under henvisning til Kommissionens meddelelse om »Tjenesteydelser af almen interesse i Europa« (KOM(96) 443 endelig udg.),

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 94,

under henvisning til rapporten fra Det Europæiske Center for Offentlige Virksomheder (CEEP) benævnt »Europe, Competition and Public Service« -

på den 16. plenarforsamling den 15.-16. januar 1997 (mødet den 16. januar) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Generelle bemærkninger

1.1. Regionsudvalget er glad for at få mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, der rejses i CEEP-rapporten om balance mellem markedskræfterne og den offentlige sektors virksomhed i EU. Rapporten indeholder en nyttig oversigt over Fællesskabets udvikling fra toldunion til en kompleks organisation, som har vide muligheder for at regulere tjenesteydelser af almen interesse, hvoraf en del traditionelt har været varetaget af den offentlige sektor. I dokumentet skitseres endvidere de øgede bestræbelser på at fremme konkurrencen inden for udbuddet af offentlige tjenesteydelser i Europa og de nyere ideer om, at reguleringen af disse »tjenesteydelser af almen økonomisk interesse« skal adskilles fra deres udførelse. Endelig beskrives det, hvordan forbrugernes rettigheder kan beskyttes gennem et system af chartre.

1.2. I sine bemærkninger om CEEP-dokumentet kommer Regionsudvalget ind på de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med leveringen af offentlige tjenesteydelser, borgerrettighedernes og forbrugerbeskyttelsens stigende betydning og de lokale og regionale myndigheders rolle ved reguleringen af den offentlige servicevirksomhed.

1.3. Regionsudvalget har betænkeligheder ved visse aspekter af CEEP-forslagene. Disse aspekter behandles i et vist omfang af Kommissionens meddelelse om »Tjenesteydelser af almen interesse i Europa«. Udtalelsen indeholder derfor bemærkninger om både CEEP-forslagene og Kommissionens meddelelse.

2. De lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med offentlig servicevirksomhed

2.1. CEEP-rapporten er et godt indlæg i den aktuelle debat om, hvordan den liberalisering, der er indbygget i EU's konkurrencepolitik, kan forenes med hensynet til de overordnede økonomiske interesser, der traditionelt er forbundet med offentlig servicevirksomhed. Helt centralt i denne debat står spørgsmålet om, hvilke rettigheder indbyggerne i medlemsstaterne - som borgere og som forbrugere - har med hensyn til at modtage tjenesteydelser af høj kvalitet, hvad enten de leveres af en offentlig eller en privat virksomhed. Debatten drejer sig om samspillet mellem fri konkurrence, levering af offentlige tjenesteydelser og forbrugernes interesser, hvilket Kommissionen også anerkender i sin meddelelse.

2.2. Det er Regionsudvalgets klare overbevisning, at de lokale og regionale myndigheder og deres folkevalgte repræsentanter har en helt central og afgørende rolle at spille på dette område. Rollen består af to hovedelementer: disse myndigheders ansvar som leverandører af offentlige tjenesteydelser og de folkevalgte instansers opgave som forsvarere af deres borgeres rettigheder.

2.3. Med hensyn til det første element står de lokale og regionale myndigheder overalt i medlemsstaterne for levering af et bredt spektrum af tjenesteydelser til offentligheden, som f.eks. uddannelse, kultur, bolig, transport, social bistand og sundhed. Præcis hvad de lokale og regionale myndigheder har ansvaret for, varierer fra land til land, men sammenfattende kan det slås fast, at de tjenesteydelser, der er tale om, har en betydelig indflydelse på borgernes livskvalitet.

2.4. At en lokal eller regional myndighed har ansvaret for at stille en tjenesteydelse til rådighed, indebærer ikke nødvendigvis, at det er den pågældende myndighed, der står for den konkrete levering. Ofte leveres ydelsen af en privat instans efter kontraktlig aftale med den ansvarlige myndighed. Under alle omstændigheder er det imidlertid den pågældende myndighed, der har ansvaret for tjenesteydelsen og dermed det direkte ansvar for kvaliteten af den tjenesteydelse, borgeren modtager. I sådanne tilfælde spiller den pågældende myndighed en central rolle, idet den specificerer den tjenesteydelse, leverandøren skal sørge for, og kontrollerer, at den faktisk bliver leveret.

2.5. Det andet element i de lokale og regionale myndigheders rolle i denne sammenhæng hænger sammen med deres egenskab af demokratisk valgte organer. Som sådanne har de nemlig et naturligt ansvar for forsvaret af borgernes rettigheder. I tilfælde, hvor offentlige tjenesteydelser leveres af andre instanser, hvad enten disse er offentlige eller private, kan de lokale og regionale myndigheder påtage sig rollen som borgernes »garant«. Denne rolle kan have en formel karakter med den ansvarlige myndighed som formel reguleringsinstans for de tjenesteydelser, der skal stilles til rådighed for borgeren. I så fald skal den ansvarlige myndighed sikre, at tjenesteydelsesleverandøren lever op til sine forpligtelser i henhold til det europæiske charter - kontinuitet i ydelsen, lige adgang, kvalitet og effektivitet og effektivitet samt aftalte ydelsesstandarder.

2.6. Typisk vil den pågældende lokale eller regionale myndighed ikke have en formel reguleringsrolle. Alligevel kan den pågældende myndighed se det som en forlængelse af sin demokratiske funktion at optræde som borgerens »talerør« og føre tilsyn med, hvad de øvrige tjenesteydelsesleverandører i lokalområdet leverer. Selv uden en formel rolle med hensyn til regulering af tjenesteydelserne kan myndighederne søge at sikre, at tjenesteydelsesleverandørerne er opmærksomme på deres forpligtelser. Dette kan ske ved at den pågældende myndighed repræsenterer borgernes synspunkter i forhandlinger om tjenesteydelsesstandarder og behandler klager, der måtte blive fremsat af individuelle borgere. Rollen som borgernes »garant« opfattes i stadig højere grad som en vigtig del af de lokale og regionale myndigheders demokratiske funktion.

3. Borgernes rettigheder og forbrugerbeskyttelse

3.1. Det er tydeligt, at borgernes rettigheder som forbrugere af offentlige tjenesteydelser får stadig større opmærksomhed i medlemsstaterne. Med forslaget om et europæisk charter for offentlig servicevirksomhed opstiller CEEP-rapporten nogle grundlæggende principper for offentlig servicevirksomhed: tilgængelighed, universalitet, lige adgang, kontinuitet, kvalitet, gennemsigtighed og høring af forbrugerne. Kommissionen tager fuldt ud hensyn til disse principper i sin meddelelse.

3.2. Principperne gælder offentlige tjenesteydelser, uanset hvem der leverer disse. De har stor relevans for de lokale og regionale myndigheder i deres rolle som leverandører af tjenesteydelser. Man må erkende, at det offentlige som tjenesteydelsesleverandør ikke altid har overholdt principperne. Årsagerne til dette er komplekse, men resultatet har ofte været monopollignende praksis med lavt serviceniveau, manglende fleksibilitet og fravær af klagemuligheder.

3.3. Principperne udgør en nyttig checkliste for de lokale og regionale myndigheder, både i deres rolle som leverandører af tjenesteydelser og som borgernes »garanter«. De er relevante for alle former for tjenesteydelser, uanset hvem der leverer disse, men de skal være tilpas smidige til, at der kan tages hensyn til det brede spektrum af tjenesteydelsesordninger, der findes, samt til traditionel praksis og til gældende økonomiske vilkår.

4. CEEP's forslag

4.1. Den betydelige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i forbindelse med offentlig servicevirksomhed, danner baggrund for Regionsudvalgets overvejelser over CEEP-rapporten og navnlig dens konklusion: at EU's lovgivning på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkeligt omfang anerkender den offentlige sektors rolle. I denne udtalelse formulerer Regionsudvalget sit syn på tre konkrete forslag i rapporten:

- ændring af EF-traktaten i form af tilføjelse af en ny artikel 94 A,

- vedtagelse af et europæisk charter for offentlig servicevirksomhed, som fastlægger principperne for såvel EU's som medlemsstaternes kompetenceudøvelse i henhold til nærhedsprincippet,

- etablering af et observationsorgan, som i samarbejde med alle implicerede parter skal sikre opfølgningen af nationale og fælles politikker.

4.2. I CEEP-rapporten belyses de meget forskellige traditioner, man har i de forskellige medlemsstater, når det drejer sig om tjenesteydelser af denne type. Modsætninger - ofte med rødder i det forrige århundrede - mellem markedets frie spil og statslig indgriben ses i mange lande. I rapporten fremhæves også de store forskelle mellem medlemsstaterne, for så vidt angår den offentlige sektors konstitutionelle og retlige stilling. Disse meget forskellige måder at gribe opgaven an på ligger til grund for nogle af de betænkeligheder, Regionsudvalget har vedrørende mulighederne for at omsætte CEEP's forslag i praksis.

4.3. Til trods for rapportens nyttige indføring i baggrunden for de forskellige strategier kan man være bekymret for, om den detaljeret nok beskriver den foreliggende mangfoldighed, idet den ikke i tilstrækkelig grad synes at tage hensyn til de ordninger, der er udviklet i de nye nordiske medlemsstater.

4.4. I øvrigt synes man i rapporten at basere konklusionerne - som kan få meget vidtrækkende konsekvenser for de offentlige tjenesteydelser - på et ret begrænset antal tjenesteydelser, f.eks. transport og telekommunikation. Der synes at være en sammenhæng mellem disse tjenesteydelser og de aktive CEEP-medlemmers ansvarsområder, og det afspejles især i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet rapporten.

4.5. Det er betænkeligt, at der i rapporten tilsyneladende ikke tages hensyn til den store mangfoldighed af tilbud til offentligheden, som typisk tilvejebringes af de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne. Den forholdsvis snævre indfaldsvinkel indebærer, at der ikke for alvor tages stilling til, hvad gennemførelsen af CEEP's forslag vil indebære for de tjenesteydelser af almen interesse, som de lokale og regionale myndigheder tilbyder.

5. Kommissionens meddelelse om »Tjenesteydelser af almen interesse i EU«

5.1. Meddelelsen er et værdifuldt bidrag til debatten om disse tjenesteydelsers rolle i EU: selve leveringen af tjenesteydelserne og forholdet mellem ydelserne og enhedsmarkedets konkurrencekrav.

5.2. Meddelelsen er navnlig vigtig for denne udtalelse, da den anerkender:

- de almene tjenesteydelsers rolle som »socialt bindemiddel«, der afspejler en fællesskabsfølelse,

- de mange forskellige måder, offentlige tjenesteydelser af almen interesse kan organiseres på,

- de mange forskellige leverandører af tjenesteydelser (offentlige, private eller partnerskaber),

- de lokale og regionale myndigheders regulerende rolle,

- den økonomiske betydning af disse tjenester, hvilket kræver, at man løbende tager udfordringerne op,

- forbrugernes rolle.

5.3. Meddelelsen understreger, at offentlige tjenesteydelser af almen interesse må tjene samfundet som helhed og kræver overholdelse af visse grundlæggende principper: kontinuitet, lige adgang, universalitet og gennemsigtighed. Samtidig anerkendes det, at der må findes en balance mellem forpligtelsen til at sørge for tjenesteydelser af almen interesse og hensynet til markedseffektiviteten, samt at markedskræfterne ikke har helt frit spil på dette område.

5.4. Kommissionen nævner to principper, der ligger til grund for dens holdning til offentlig servicevirksomhed:

- neutralitet, hvad angår tjenesteyderens status, og

- medlemsstatens frihed til at afgøre, hvilke tjenesteydelser der er af almen interesse

5.5. Lige så vigtigt er det - på baggrund af de betænkeligheder, der gives udtryk for i udtalelsen - at bestemmelserne i artikel 90 ikke finder anvendelse på ikke-økonomiske aktiviteter. Sådanne aktiviteter henhører ofte under de lokale og regionale myndigheders ansvarsområde. De tjenesteydelser, som findes nærmere beskrevet i meddelelsen, er først og fremmest transnationale tjenester - telekommunikation, posttjenester, transport, elektricitet samt radio og tv.

5.6. Kommissionen foreslår, at der til traktatens artikel 3 tilføjes et nyt litra u):

»u) bidrag til fremme af tjenesteydelser af almen interesse«

5.7. Denne tilføjelse bekræfter, at tjenesteydelser af almen interesse efter Kommissionens opfattelse hører til EU's kompetenceområder, hvilket indebærer, at der kan tages hensyn hertil i fastlæggelsen af EU's politikker. Forslaget ledsages af en erklæring om, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der træffer beslutninger vedrørende sådanne tjenesteydelser. Kommissionen agter ikke at ændre traktatens artikel 90.

6. CEEP's forslag til ændring af EF-traktatens artikel 94

6.1. I CEEP-rapporten foreslås en omdefinering af den offentlige sektors rolle i EU's markedsøkonomi, og der foreslås ændringer, der vil gøre det muligt for EU at skabe en overordnet ramme for organisationsprincipper og praktiske regler for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og for reguleringen af udførelsen af sådanne tjenesteydelser.

6.2. Regionsudvalget har fuld forståelse for den af nogle udtrykte bekymring vedrørende forholdet mellem EU's konkurrencepolitik og sikringen af offentlige tjenesteydelser. Baggrunden for CEEP's forslag er bl.a. at sikre, at EU's konkurrencepolitik ikke underminerer udbuddet af offentlige tjenesteydelser til alle borgere i et medlemsland. Regionsudvalget støtter generelt de spørgsmål, som skal behandles i forbindelse med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og som indgår i charterudkastet. Regionsudvalget tilslutter sig navnlig de tidligere nævnte grundlæggende principper for offentlig servicevirksomhed.

6.3. Der hersker imidlertid stor usikkerhed omkring konkurrencens magt i forhold til den vifte af offentlige tjenesteydelser, som tilbydes i medlemsstaterne. Embedsmænd fra Kommissionen pegede under drøftelserne i Arbejdsgruppe 1 på, at de nuværende bestemmelser i artikel 90, stk. 2, åbner en vis mulighed for undtagelser, når det drejer sig om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og at der lægges visse begrænsninger på konkurrencen, f.eks. for at sikre tjenesteydelser, der er tilgængelige for alle. Vigtigere for de lokale og regionale myndigheder var imidlertid det synspunkt, Kommissionen fremførte, nemlig at traktatens konkurrencebestemmelser kun i ret begrænset omfang berører tjenesteydelser fra lokale og regionale myndigheder - undtagen på de områder, hvor tjenesteydelserne er eller kan blive tværnationale, f.eks. transport, telekommunikation, posttjenester og energi. Det er disse områder, CEEP-rapporten synes at koncentrere sig om, og som danner grundlaget for ændringsforslagene til traktaten.

6.4. Som tidligere nævnt er hovedparten af de offentlige tjenesteydelser, der tilbydes af de lokale og regionale myndigheder, ikke af tværnational karakter, og Regionsudvalget fastholder, at de ikke er underlagt EU's konkurrenceregler, skønt de lokale og regionale myndigheder naturligvis må anerkende deres forpligtelse - i henhold til den eksisterende konkurrencelovgivning.

6.5. I betragtning af disse betænkeligheder glæder Regionsudvalget sig over Kommissionens erklæring om, at den ikke agter at ændre artikel 90.

7. Charter for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

7.1. I CEEP-rapporten stilles forslag om indførelse af et europæisk charter, som fastlægger, hvilke tjenesteydelser af almen økonomisk interesse der kan omfattes af charteret, tjenesteleverandørernes forpligtelser, principperne for organisation og forvaltning af tjenesteydelserne samt EU's rolle i forbindelse med harmonisering af tjenesteydelser, der indføres af medlemsstaterne, og under visse omstændigheder indførelse af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på EU-niveau.

7.2. Regionsudvalget støtter generelt princippet om, at det kan være en fordel at fastsætte udførlige normer for tjenesteydelser, der omfatter alle borgere, så de ved, hvad de kan forvente. Regionsudvalget bakker derfor op om de forpligtelser for tjenesteleverandører, som opregnes i chartrets kapitel III: kontinuitet i ydelsen, lige adgang, løbende tilpasning af ydelsen, kvalitet og effektivitet, høring af borgerne, passende klageadgang m.v. Regionsudvalget anser disse forpligtelser eller principper for at være en god rettesnor for alle tjenesteydelsesleverandører, herunder de lokale og regionale myndigheder.

7.3. Erfaringen viser, at et charter fungerer bedst som middel til at fastholde og forbedre kvaliteten af offentlige tjenesteydelser, når dets bestemmelser er resultatet af overvejelser over den mest passende balance mellem tjenesteleverandørens evne til at nå bestemte mål og brugernes legitime forventninger. Det er en vanskelig balance, som bedst nås af de organisationer, der er nærmest leveringen af tjenesteydelsen, samt af repræsentanter for borgernes interesser. Hvis spørgsmålet om foreneligheden mellem traktatens konkurrencebestemmelser og borgernes almene adgang til serviceydelser tages op på regeringskonferencen, må det sikres, at ansvaret for fastlæggelsen af kriterierne for de offentlige tjenesteydelser ligger hos de nationale, regionale og lokale myndigheder. Dette hensyn bør gå forud for traktatens konkurrencehensyn.

7.4. På det lokale og regionale myndighedsniveau er det de organisationer, der er formelt ansvarlige for leveringen af tjenesteydelser, samt borgerne, der bedst kan forhandle sig frem til standarder for offentlige tjenesteydelser i medlemsstaterne.

7.5. Som tidligere fremhævet kan et charter være en nyttig rettesnor eller referenceramme til brug for tjenesteydelsesleverandører og forbrugere. Men i betragtning af de store forskelle i historiske, forfatningsmæssige og juridiske betingelser, tjenesteydelsernes forskellige karakter, de økonomiske styrkeforskelle medlemsstaterne imellem og forbrugernes forskellige forventninger, bør chartret ikke opfattes som en absolut norm. Det skal ses som et støtteinstrument, ikke som en spændetrøje.

7.6. Ifølge CEEP's forslag skal de enkelte medlemslande selv bestemme, hvilke tjenesteydelser der skal omfattes af chartret. Dette vil i sig selv give store variationer i fremgangsmåden, da der i medlemsstaterne findes et væld af forskellige ordninger for levering af tjenesteydelser. Når dertil lægges de mange forskellige standarder for bestemte tjenesteydelser både mellem og internt i medlemsstaterne, bliver resultatet en meget lang række standarder. Dette er der ikke i sig selv noget forkert i. Anvendelsen af subsidiaritetsprincippet vil fremme mangfoldigheden. Det foreslås i charterets kapitel I, at EU skal gøre forsøg på at harmonisere disse tjenesteydelser. Regionsudvalget tvivler stærkt på, om det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen forsøger at udvide sine beføjelser til at omfatte harmonisering af den række af offentlige tjenesteydelser, som i øjeblikket leveres af lokale og regionale myndigheder, og det tvivler på, at det er praktisk gennemførligt.

7.7. Regionsudvalget konstaterer, at Kommissionens meddelelse henviser til grundlæggende principper, men ikke foreslår, at der oprettes et charter. Faktisk fremhæves nærhedsprincippet i forbindelse med tjenesteydelser af almen interesse.

7.8. Regionsudvalget går kraftigt ind for, at de pågældende tjenesteydelser skal være af en bestemt standard, men er stadig ikke overbevist om værdien af et europæisk charter, undtagen måske i forbindelse med det begrænsede antal transnationale tjenester, som fremhæves i Kommissionens meddelelse.

8. Reguleringsinstansens rolle

8.1. I chartrets kapitel IV søges EU's støtte til en adskillelse af reguleringsinstansen og leverandørinstansen opnået. Regionsudvalget bifalder Kommissionens anerkendelse af reguleringens betydelige rolle. Denne model har tiltrukket sig betydelig interesse i de seneste år og er i stadig stigende grad blevet indført i visse medlemsstater, navnlig som led i regulering af offentlige monopolområder. På det lokale område kunne de lokale og regionale myndigheder få reguleringsansvaret. Dette ville især være relevant for tjenesteydelser, som det er den pågældende myndigheds ansvar at levere, men hvor den faktiske levering efter kontraktlig aftale forestås af en privat leverandør. I disse tilfælde kunne den pågældende myndighed (hvilket ofte sker i realiteten) fastlægge specifikationerne for den pågældende tjenesteydelse og sikre, at den rent faktisk bliver leveret. En lignende ordning kunne tænkes for tjenesteydelser, som en anden offentlig myndighed eller privat instans har ansvaret for at levere, men som spiller en stor rolle i de lokale borgeres liv, f.eks. vandforsyning eller transport. Her kunne man give den lokale eller regionale myndighed ansvaret for på vegne af borgerne eller forbrugerne at regulere den pågældende tjenesteydelse. Regionsudvalget glæder sig over, at det i meddelelsen anerkendes, at lokale og regionale myndigheder kan varetage reguleringsfunktionen.

8.2. Det centrale element er ansvarsaspektet. Reguleringsinstansen skal på tydelig vis stå til ansvar over for de borgere, som tjenesteydelsen er henvendt til. Den konkrete udmøntning af dette princip kan variere afhængigt af den aktuelle tjenesteydelse, men det er vigtigt, at et folkevalgt organ står til ansvar over for borgerne. Erfaringerne med denne model er fortsat forholdsvis få, men der er blevet fremsat kritik i tilfælde, hvor reguleringsinstansens ansvar er usikkert eller sløret. Regionsudvalget ønsker ikke, at Kommissionen griber reguleringen an med forskrifter. Det vil i mange tilfælde være bedre at vedtage regler på medlemsstatsniveau.

9. CEEP's forslag til et observationsorgan for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

9.1. Regionsudvalgets betænkeligheder ved CEEP-rapportens hovedforslag bygger på en fornemmelse af, at de er fremsat uden tilstrækkelig hensyntagen til den lange række af tjenesteydelser, som lokale og regionale myndigheder leverer. Forslaget om oprettelse af et observationsorgan for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse bør undersøges nærmere. Med henvisning blandt andet til subsidiaritetsprincippet mener Regionsudvalget ikke, at EU bør fastsætte regler for, hvorledes leverandører af offentlige tjenesteydelser bør tilrettelægge deres aktiviteter, navnlig ikke, hvis det drejer sig om tjenesteydelser, der leveres af lokale og regionale myndigheder. Kommissionen har allerede ansvaret for den generelle overvågning af de retlige aspekter på EU-plan, hvilket den også anerkender. Denne rolle kunne imidlertid styrkes ved inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. Overvågningen bør understøttes af udvalg og/eller referencegrupper, som i spørgsmål om offentlige tjenesteydelser bør have repræsentanter for de regionale og lokale myndigheder.

10. Konklusion

10.1. CEEP's forslag til traktatsændringer

10.1.1. Regionsudvalget tilslutter sig Kommissionens erklæring om, at det ikke er nødvendigt at ændre artikel 90.

10.2. CEEP's forslag til et europæisk charter

10.2.1. Regionsudvalget har noteret sig, at Det Europæiske råd foreløbigt har konkluderet, at regeringskonferencen bør se på spørgsmålet om forenelighed mellem traktatens konkurrencebestemmelser og principperne om almen adgang til væsentlige tjenester i borgernes interesse. Regionsudvalget har ligeledes noteret sig, at princippet om at offentlige tjenesteydelser kan opretholdes og forbedres gennem chartre, der fastlægger rettigheder og forpligtelser i forholdet mellem tjenesteleverandørerne og borgerne, har været diskuteret i denne forbindelse. Regionsudvalget støtter princippet om, at lokale chartre, der fastlægger rettigheder og forpligtelser i forholdet mellem tjenesteleverandørerne og borgerne i mange tilfælde kan bidrage til opretholdelse og forbedring af de offentlige tjenesteydelser. Det er imidlertid Regionsudvalgets opfattelse, at det er bedst at forhandle sig frem til sådanne chartre på det myndighedsniveau, der er nærmest på borgerne, især i de tilfælde, hvor den pågældende tjenesteydelse ikke er tværnational og må være fuldt ud forenelige med den pågældende medlemsstats forfatning og love. Et europæisk charter kunne i princippet blive et værdifuldt element i udviklingen af offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet - som en referenceramme snarere end et harmoniseringsinstrument, men Regionsudvalget tvivler på, at det er praktisk gennemførligt, navnlig da det i meddelelsen konstateres, at der kun kan ske en begrænset harmonisering, og at den vigtigste rolle på dette område tilfalder medlemsstaterne. Regionsudvalget finder, at de lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille som leverandører af tjenesteydelser, og at denne rolle kunne udvides til også at omfatte kontrol med og regulering af tjenesteydelser, som leveres af andre offentlige instanser eller private leverandører.

10.3. Kommissionens meddelelse

10.3.1. Regionsudvalget hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse, som er et værdifuldt bidrag til debatten om offentlige tjenesteydelser af almen interesse.

10.3.2. Regionsudvalget er enig i, at sådanne tjenesteydelser er vigtige for EU både på det økonomiske og sociale område.

10.3.3. Regionsudvalget bifalder:

- anerkendelsen af tjenesteydelsernes forskelligartethed, både hvad angår levering og regulering,

- anerkendelsen af de lokale og regionale myndigheders reguleringsmæssige rolle,

- erklæringen om, at EU er neutral, hvad angår forsyningsorganets status, og

- bekræftelsen af, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der definerer sådanne tjenesteydelser.

10.3.4. Regionsudvalget støtter:

- forslaget om at indføre universaltjenester eller visse forpligtelser vedrørende offentlige tjenesteydelser, navnlig hvad angår servicekvalitet og brugerrettigheder, og

- erklæringen om, at leveringen af tjenesteydelser af almen interesse såsom sundhed, velfærd, uddannelse, vand og bolig er medlemsstaternes eller regionernes ansvar (men at der kan ydes EU-støtte hertil).

10.3.5. Hvad angår forslaget om at ændre traktatens artikel 3,

- anerkender Regionsudvalget den vægt, der overalt i Kommissionens meddelelse lægges på nærhedsprincippet i forbindelse med de ydelser, der oftest leveres af lokale og regionale myndigheder,

- glæder Regionsudvalget sig over bekræftelsen af, at tjenesteydelser af almen interesse fortsat primært er et medlemsstatsanliggende, og

- vil Regionsudvalget ikke opponere mod en sådan ændring ud fra den betragtning, at den kun vil tjene til at bekræfte, at sådanne tjenesteydelser allerede hører til EU's kompetenceområder.

Bruxelles, den 16. januar 1997.

Pasqual MARAGALL i MIRA

Formand for Regionsudvalget