Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51996AR0353

    Regionsudvalgets udtalelse om »De globale udfordringer, der knytter sig til verdenshandelen: Den Europæiske Unions strategi til sikring af markedsadgang«

    CdR 353/96 fin

    EFT C 116 af 14.4.1997, p. 26–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    51996AR0353

    Regionsudvalgets udtalelse om »De globale udfordringer, der knytter sig til verdenshandelen: Den Europæiske Unions strategi til sikring af markedsadgang« CdR 353/96 fin

    EF-Tidende nr. C 116 af 14/04/1997 s. 0026


    Regionsudvalgets udtalelse om »De globale udfordringer, der knytter sig til verdenshandelen: Den Europæiske Unions strategi til sikring af markedsadgang« (97/C 116/03)

    REGIONSUDVALGET har -

    under henvisning til »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - De globale udfordringer, der knytter sig til verdenshandelen: Den Europæiske Unions strategi til sikring af markedsadgang« (KOM(96) 53 endelig udg.),

    under henvisning til Kommissionens beslutning af 11. marts 1996 om i henhold til artikel 198 C, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

    under henvisning til sin beslutning af 12. juni 1996 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 1 »Regionaludvikling, Økonomisk Udvikling, Finansielle Spørgsmål på Lokalt og Regionalt Plan«,

    under henvisning til Underudvalg 1's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 353/96 rev.) som blev vedtaget den 22. november med Tindemans som ordfører -

    på den 16. plenarforsamling den 15.-16. januar 1997 (mødet den 15. januar), med et flertal af stemmer for, vedtaget følgende udtalelse.

    1. Indledning

    1.1. Ved udformningen af EU's politik vedrørende udviklingen af verdenshandelen har man indtil i dag kun i begrænset omfang været opmærksom på de konsekvenser den internationale handelspolitik har på regionalt plan.

    1.2. På den ene side er EU's økonomi åben, og mange arbejdspladser er direkte afhængige af eksporten, og endnu flere indirekte. Samtidig er millioner af arbejdspladser afhængige af udenlandske investeringer.

    1.3. Imidlertid er de regionale og sociale forskelle, siden de første direktiver om det indre marked blev gennemført, blevet større og presset på arbejdsvilkårene og arbejdsmarkedet taget til.

    1.4. Siden perioden 1966-1988 har mange fattige områder ikke oplevet nogen økonomisk fremgang, ja i visse regioner er situationen endda blevet forværret. De sociale forskelle mellem udviklede og tilbagestående områder er blevet større.

    1.5. I hvidbogen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i EU bemærker Kommissionen at de økonomiske og sociale strukturer i medlemsstaterne aldrig har været under så stort pres som nu. Kommissionen siger videre at årsagerne til dette er internationaliseringen af handel og produktion, de nye teknologiers konsekvenser for beskæftigelsen, samfund og borgere, befolkningens aldring og de vedvarende høje arbejdsløshedstal.

    1.6. Ovenstående betragtninger er baggrunden for at Regionsudvalget i denne udtalelse har ønsket at anskue problemerne under en bredere synsvinkel end den specifikt handelspolitiske.

    2. Generelle bemærkninger

    Hvilke konsekvenser vil et åbent, internationalt handelssamkvem præget af stadig hårdere konkurrence få for regionerne, deres befolkning og erhvervsliv?

    2.1. Når Kommissionen finder en strategi nødvendig, er det fordi EU's velfærd i vidt omfang afhænger af udenrigshandel og udenlandske investeringer. Et åbent verdensmarked vil betyde et mere varieret udbud af varer og tjenester for forbrugeren, men parallelt hermed vil der i de kommende år opstå et voksende konkurrencepres på EU-markedet fra importsiden. Dette skal ses under en bredere synsvinkel idet den globaliserede økonomi kan bringe ændringer i lokaliseringsmønsteret, der jo påvirkes af komparative fordele og frihandel, således at udflyttede aktiviteter atter føres tilbage til Europa med den positive effekt på handel og beskæftigelse i EU dette vil kunne få.

    2.2. Det pointeres at krav om beskyttelse eller statsstøtte vil aftage fordi en udadrettet politik rummer et større vækstpotentiale. EU tegner sig for en femtedel af den samlede varehandel i verden. EU's direkte investeringer i tredjelande udgør over en tredjedel af de samlede direkte udenlandske investeringer i hele verden. De direkte udenlandske investeringer i Europa er på 460 mia. dollars. Millioner af job er skabt gennem disse investeringer.

    2.3. Der må arbejdes mod bedre markedsadgang i tredjelande sideløbende med yderligere gradvis åbning af EU's eget indre marked. Aktiv understøttelse af europæisk erhvervsliv er i den forbindelse af afgørende betydning.

    2.4. De europæiske virksomheder skal kunne konkurrere på lige vilkår uden at støde på handelshindringer. Handelen med varer og tjenester følges i stadig højere grad op med investeringer og »netværksoperationer« mellem selskaber. Udflytning af produktion til andre lande skal sikre optimal anvendelse af forsknings-, udviklings- og produktionsfaciliteter.

    2.5. Internationalt industrielt samarbejde fører i stadig højere grad til strategiske alliancer og til stadig friere bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft. Skabelse af gunstige rammevilkår for optimal udnyttelse af lokale fordele er et erklæret mål for Kommissionen.

    2.6. Virksomhederne skal sørge for at være til stede på tredjelandemarkeder så de kan sikre deres fremtidige markedsandele.

    2.7. Det interne EU-marked letter den økonomiske integration og strukturtilpasningerne eftersom det indre marked sigter mod at sikre alle EU-virksomheder lige vilkår.

    2.8. De fordele udenlandske konkurrenter høster på det indre marked, skal derfor kompenseres ved at der skabes tilsvarende muligheder for EU-virksomheder på tredjelandemarkeder. Det stiller krav om at Europa-Kommissionens rolle i udenrigshandelspolitikken tages op til fornyet overvejelse. De europæiske erhvervsvirksomheder støder på en lang række hindringer i udlandet. Derfor skal EU arbejde for forbedret markedsadgang i tredjelande sideløbende med den videre gradvise åbning af sit eget interne marked.

    2.9. For de central- og østeuropæiske landes vedkommende skal markedsadgangen forbedres ved at implementere Europa-aftalerne, der sigter på at forberede CØE-landenes optagelse i EU. For andre lande, såsom SNG-landene, skal dette ske inden for rammerne af deres tiltrædelse af WTO. Hvad de øvrige økonomiske regioner angår, skal der gennem forhandlinger arbejdes mod toldnedsættelser og afskaffelse af andre handelshindringer.

    2.10. Aktiv støtte af europæisk erhvervsliv vil stå centralt i denne politik. En strategi for forbedret markedsadgang skal indebære en mere effektiv EU-optræden og konkrete fordele for europæisk erhvervsliv, herunder ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder.

    2.11. Sigtet med Kommissionens markedsadgangsstrategi er følgende:

    a) EU's handelspartnere skal efterkomme deres forpligtelser. Givet den kraftige udvidelse af WTO's opgaveområder gælder dette nu også områderne intellektuel ejendomsret og tjenesteydelser. Fra EU-side skal man naturligvis også nøje overholde de forpligtelser man har indgået i WTO-regi.

    b) De eksisterende instrumenter til åbning af markederne skal udnyttes til fulde.

    c) Fællesskabet skal også arbejde for at modvirke andre barrierer for det økonomiske samkvem, det være sig samhandel eller investeringer, som ikke falder ind under det traditionelle begreb »handelsbarrierer« (diskriminerende national lovgivning på investeringsområdet, uigennemsigtige handelsmetoder, manglende adgang til distributionsinfrastrukturen osv.).

    d) Erhvervslivet skal løbende holdes orienteret om de til rådighed stående muligheder for at presse på for at få nedbragt handelsbarrierer og om de handelspolitiske instrumenter der kan benyttes for at beskytte Fællesskabet mod unfair handelsmetoder såsom dumping eller eksportstøtte.

    3. Særlige bemærkninger

    Hvilke konsekvenser vil ovennævnte strategi få?

    3.1. Regionsudvalget vil søge at beskrive hvilke konsekvenser ovennævnte strategi vil få for regionerne og deres befolkning og erhvervsliv, når man betænker:

    - at der er 18 mio. arbejdsløse i EU,

    - at den sociale struktur med Jacques Santer's ord er ved at knække over,

    - at det selv fra OECD-side antydes at fortsat markedsliberalisering ikke er noget universalmiddel til bekæmpelse af den fremdeles høje arbejdsløshed.

    3.2. Forbrug/produktion: globalt - regionalt

    3.2.1. Spørgsmålet er om regionerne fysisk er i stand til at matche den verdensomspændende frihandel. Transportinfrastrukturen i tætbefolkede områder er allerede nu under hårdt pres. Et øget transportbehov som følge af en øget samhandel vil uden tvivl få en række negative konsekvenser for miljøet. (Mere transport = mere transport over land og ad luftvejen = flere veje/flere lufthavne og flere flyvninger = mere forurening + støjgener.)

    3.2.2. Endvidere er der i stigende grad udsigt til at de økonomiske strukturer i regionerne trævles op da EU nu en gang for alle har åbnet grænserne for produkter fra lavtlønslande. Således er den udefrakommende konkurrence stor. Virksomhedsledere står under pres for at flytte produktionsenheder til lavtlønslande for at sikre virksomhedens overlevelse. Dette fænomen ledsages imidlertid af store forskydninger i beskæftigelsen i den enkelte by eller region, hvilket har alvorlige sociale konsekvenser i de pågældende områder. Arbejdsløsheden er for visse samfundsgrupper i EU blevet af strukturel art.

    3.2.3. Men hvis en regional eller lokal myndighed, som led i en aktiv beskæftigelsespolitik, søger at bevare en industrigren, vil den støde på EU's regler som ikke tillader en sådan offentlig støtte (jf. f.eks. Volkswagen-fabrikkerne i Sachsen). Også Europa-Parlamentet synes mere og mere bekymret over de konsekvenser frihandelspolitikken har for virksomhederne i EU. Derom vidner Europa-Parlamentets betænkning om afgifter på import af sko fra Asien. Ud fra den almindelige antagelse at konkurrencen på mellemlang sigt i en åben verdensøkonomi kun vil blive endnu skarpere, må Regionsudvalget frygte at der ikke foreløbig vil blive en ende på den omstruktureringsproces erhvervslivet gennemlever og de hermed sammenhængende forskydninger i beskæftigelsesmønstret i de enkelte regioner og mellem de rige og de fattige områder i Europa.

    3.2.4. Endvidere vil Regionsudvalget understrege at den internationale samhandel, som klassisk form for globalisering, siden 1950 er steget stærkere end verdens bruttonationalprodukt. Derved har vi i de seneste år kunnet iagttage en forskydning til fordel for udviklingslandene. Europa har, i konkurrencen med de øvrige verdensdele, ikke formået at fastholde sin relativt stærke position inden for industrien. Derfor finder Regionsudvalget at der er grund til at bekymre sig om den fremtidige udvikling.

    3.2.5. Udfra såvel politiske som økonomiske betragtninger bør indsatsen for en markedsmæssig åbning mod landene i Central- og Østeuropa videreføres. Gennem en markedsmæssig liberalisering kan man sende et klart signal til disse unge demokratier om at de højtudviklede lande i Vesteuropa lægger meget stor vægt på at de integreres i Vesteuropa. I denne forbindelse er det selvsagt nødvendigt med et antal overgangsforanstaltninger, så man kan undgå at der opstår sociale konflikter.

    3.2.6. Det er endvidere påkrævet at handels-, industri- og regionalpolitikken afstemmes bedre indbyrdes, således at der bedre kan tages højde for disse politikområders indvirkning på beskæftigelsen og den sociale stabilitet, bl.a. i lyset af udvidelsen med Central- og Østeuropa. Desuden bør man være mere opmærksom på forholdet mellem miljø- og handelspolitikken. Der bør ske en koordinering på EU-niveau.

    3.2.7. Regionsudvalget anser desuden følgende udvikling på lang sigt for ønskelig:

    - Det er ønskeligt at produktion og forbrug på regionalt plan igen samles, således at varetransporten fortrinsvis sker inden for »regionale« handelsblokke. Målet bør være at varerne produceres og stilles til rådighed for forbrugeren i en fornuftig afstand. (»Region« skal her forstås i globalt perspektiv; Vest- og Østeuropa er én region, Asien én region osv.).

    Som middel til at fremme en sådan udvikling kunne man f.eks. »internalisere« de eksterne omkostninger ved transport, såsom miljøbelastningen.

    - Der bør i stor skala på verdensplan foregå udveksling af og handel med viden og knowhow. Dermed kan den mest avancerede viden »eksporteres« uden at det går ud over miljøet eller beskæftigelsen i ens egne regioner. Samtidig får andre regioner mulighed for ved hjælp af denne nye viden at bygge deres egen regionale økonomi op.

    3.2.8. På mellemlang sigt har Regionsudvalget naturligvis forståelse for at der bør tages hensyn til en stabil udvikling af verdenshandelssystemet, således at de fattige lande kan hjælpes på fode økonomisk (f.eks. Afrika) og verdensfreden kan bevares.

    3.3. Balance i den regionale økonomi

    3.3.1. Det er ønskeligt at frihandel på globalt plan går hånd i hånd med en regional økonomi, hvor virksomheder tilskyndes til samarbejde inden for deres egen region, og med en regionalt baseret langsigtet strategi for beskæftigelse og innovation.

    3.3.2. En undersøgelse (Porter) har godtgjort at det, især i en global strategi, er af afgørende betydning at klynger af indbyrdes afhængige produktionsfaktorer er lokaliseret tæt på hinanden. Selv i en informationstidsalder vil kvalificerede medarbejdere, omfattende netværk af underleverandørvirksomheder osv. (»the diamond of competitiveness«) fungere bedre hvis de befinder sig i nærheden af hinanden. Dette peger på at man skal være tilbageholdende med at betragte yderligere virksomhedsflytninger som en naturlig fase i overgangen til en vidensintensiv økonomi.

    3.3.3. Både af hensyn til beskæftigelsen og af miljø- og transportårsager er det ikke et opmuntrende perspektiv hvis EU i den yderste konsekvens i fremtiden for mange varers vedkommende risikerer at blive afhængig af import fra andre verdensdele. Her tænkes først og fremmest på de job i produktionssektoren der er forsvundet i EU i de seneste årtier, og som dermed har forårsaget strukturel arbejdsløshed. Tab af arbejdspladser i produktionssektoren vil på længere sigt uundgåeligt føre til tab af arbejdspladser i den markedsmæssige del af servicesektoren da der er tætte forbindelser mellem disse to sektorer.

    3.3.4. Regionsudvalget mener derfor at følgende langsigtede strategi er ønskelig: »global approach on local level«. Dette indebærer at hver enkelt region, sammen med de store virksomheder/multinationale virksomheder der findes i den pågældende region, skal fremme en proaktiv tilgang med henblik på at kunne begå sig i den globale økonomi. Midlet bør være en samlet regional internationaliseringsstrategi med tilvejebringelse af den nødvendige infrastruktur (vidensinstanser, undervisnings- og uddannelsesinstitutioner, banker, transportfaciliteter over land (vej eller bane) og ad vandvejen, informationsteknologi osv.).

    3.3.5. En sådan strategi i EU indebærer at den enkelte region profilerer sig på de stærke sider der kendetegner dens økonomi. Dette kan betyde at det inden for visse industrigrene fortsat vil være nødvendigt med en omstrukturering inden for Europa. Imidlertid bør regionerne diversificere deres økonomi således at de ikke bliver for afhængige af én bestemt industri.

    3.3.6. Samstillingen af disse proaktive regionale strategier skal tegne billedet af en kraftfuld samlet europæisk økonomi der kan tage konkurrencen på verdensmarkedet op, og som kan fastholde de for EU afgørende industrier inden for EU's grænser.

    3.4. Beskæftigelse/arbejdsløshed

    3.4.1. Handelspolitikken kræver at EU's regioner hele tiden tilpasser sig. Erhvervslivet står konstant over for konkurrence. Velfærdsniveauet stiger, men denne stigning ledsages af et øget pres på arbejdsprocessen og produktiviteten. EU's regioner skal være i stand til at tage disse udfordringer op ved at man opkvalificerer den erhvervsaktive befolkning, således at man kan modstå konkurrencen fra tredjelande.

    3.4.2. Regionerne bør have modet til at anerkende og understøtte deres virksomheders specialisering. Derfor er der brug for uddannelsesprogrammer, således at vi sikrer os en kvalificeret arbejdsstyrke der er gearet til den regionale økonomi.

    3.4.3. Regionerne bør endvidere acceptere at de kan komme ud for at skulle vinke farvel til visse industrigrene der har bedre vækstbetingelser andre steder i EU. I disse tilfælde må der ske en omdefinering af regionens økonomisk stærke sider, ligesom en omstrukturering af regionen vil være nødvendig.

    3.4.4. Regionerne i EU står over for velfærdens paradoks: udhuling af offentlige tjenesteydelser, voksende kriminalitet, trafikoverbelastning, forsømte byer og høj arbejdsløshed. Samtidig nyder forbrugerne i EU godt af at fremstillingen af (dele af) produkter lægges ud til lavtlønslande, hvorved vi får adgang til billige varer. Det er efter Regionsudvalgets mening vigtigt at være opmærksom på hvordan udviklingen af den internationale handel påvirker regioner og lokalområder, i hvert fald på kort sigt, således at regionerne får større mulighed for at tilpasse deres økonomi og produktion til den nye situation. På kort sigt bør man gøre det lettere for regionerne i EU at tilpasse deres økonomi til de nye vilkår ved hjælp af tilstrækkeligt lange overgangsperioder.

    3.4.5. I betragtning af at markedet i EU i realiteten er mættet, bør de nationale og regionale myndigheder forberede EU's borgere på at der i EU i mindre grad vil blive satset på materiel vækst og i større grad på forbedring af den immaterielle velfærd (sundhedspleje, uddannelse, miljø), givet det høje velstandsniveau der i dag er nået. Dette indebærer, i betragtning befolkningens ønske om mere velfærd, at det offentlige bør sørge for at der skabes arbejdspladser i servicesektoren, for de ydelser den europæiske befolkning ønsker med henblik på bedre levevilkår. Dermed bliver arbejdsløse fra nedlagte virksomheder til arbejdstagere inden for de nye tjenesteydelser, der ønskes af EU's borgere.

    3.4.6. Med henblik på finansiering af sådanne arbejdspladser insisterer Regionsudvalget på at der på EU-plan bør vedtages foranstaltninger med henblik på en nedsættelse af skatten på arbejdskraft og, parallelt hermed, en forøgelse af skatten på miljø, forbrug (moms) og kapital. Imidlertid vil dette kun kunne gennemføres på grundlag af en markedsmæssig tilgang til international konkurrenceevne. (I Nederlandene har man kunnet iagttage at indtjeningen for de 50 største virksomheder i perioden 1991-1995 voksede eksplosivt, mens der i samme tidsrum kun var en marginal stigning i antallet af arbejdspladser.)

    3.4.7. Samtidig bør det gøres klart for borgerne at EU's virksomheder er i deres fulde ret til at benytte deres fortjeneste til at foretage nye investeringer uden for EU. Dette vil medvirke til at fremme en gradvis udligning af velstandsforskellene verdensdelene imellem, uden at man mister opbakningen fra EU's borgere.

    3.4.8. Europæiske virksomheder/multinationale virksomheder vil på den måde kunne etablere nye enheder rundt omkring i verden med positive konsekvenser for beskæftigelsen i de pågældende regioner. En sådan tilgang kræver endvidere at de pågældende virksomheder har en solid hjemmebase med omfattende knowhow i EU's regioner, med henblik på at understøtte de multinationale i deres verdensomspændende strategi.

    3.4.9. Som mulig strategi på lang sigt peger Regionsudvalget på hvad man kunne kalde en »lokal strategi i globalt perspektiv«:

    - industriel specialisering af de enkelte regioner,

    - tilvejebringelse af betingelser i regionerne for nye virksomhedsformer (telekommunikationsinfrastruktur, vidensinfrastruktur osv.),

    - regionale omstillingsprogrammer for arbejdstagerne med sigte på nye arbejdspladser, såvel internationalt som regionalt orienterede,

    - styrke den regionale virkelyst med hensyn til regionale produkter og kortuddannet arbejdskraft (transport, butikker, ældreomsorg, rekreative aktiviteter),

    - udvikling af store infrastrukturprojekter, baseret på offentlige/private investeringer, som kan styrke den regionale økonomi,

    - afbalanceret spredning af aktiviteter inden for regionerne.

    3.5. Finansielle markeder: globalt - regionalt

    3.5.1. Regionsudvalget understreger vigtigheden af at ØMU'en igangsættes, jf. dets udførlige udtalelse om ØMU'en af 18. september 1996. Samtidig skal det bemærkes at globaliseringen af handelen måske på længere sigt bør føre til en globalisering af valutaen. Handelen lider i øjeblikket under dollarens kurssvingninger, ligesom konkurrencen fra den japanske yen kan vække bekymring.

    3.5.2. Endvidere er Regionsudvalget fuldstændig enig med Kommissionen i at de multinationale virksomheder skal have et verdensomspændende marked at agere på, med frihed til at træffe investeringsbeslutninger. Vi må i EU indstille os på at indtjening der er opnået ved aktiviteter i vores regionale økonomi, derved delvis kan forsvinde ud af EU som investeringer i andre dele af verden. Det er imidlertid Regionsudvalgets opfattelse at dette er en naturlig del af processen hen imod en udligning af de økonomiske og sociale forskelle verdensregionerne imellem.

    3.5.3. De økonomiske aktiviteter er allerede nu i stadig stigende grad ved at gennemgå et skift fra handel med varer til direkte udenlandske investeringer. Kommissionens meddelelse behandler imidlertid udelukkende handelsaspektet, hvorved de direkte investeringer ikke berøres tilstrækkeligt. Regionsudvalget understreger at udenlandske investeringer, efter Regionsudvalgets opfattelse, har været det mest dynamiske element i verdensøkonomien i de seneste år.

    3.5.4. Regionsudvalget vil imidlertid samtidig understrege at erhvervslivets aktiviteter altid er baseret på menneskelige relationer, hvor tillid og engagement spiller en stor rolle. Derfor er det afgørende med fysisk tilstedeværelse og personlig kontakt. Det såkaldte »market of relations« er et af kendetegnene ved og en væsentlig del af succesen bag de regionale asiatiske økonomier. Således anser Regionsudvalget det for vigtigt at påpege at også i EU vil en decentraliseret offentlig politik og et solidt rodfæstet regionalt banksystem kunne virke som støtte for regionernes erhvervsliv. Endvidere vil regionale fondsbørser kunne lette små og mellemstore virksomheders adgang til de finansielle markeder.

    3.5.5. Imidlertid kan en globalisering af de finansielle markeder, med gevinstmaksimering for aktionærerne, blive en hæmsko for regionale investeringer og beskæftigelse, navnlig når det drejer sig om investeringer i forbindelse med innovativ udvikling med høj risiko. Sådanne investeringer vil nemlig i sagens natur kaste mindre gevinster af til aktionærerne. Derfor understreger Regionsudvalget at det er nødvendigt med medindflydelse og forhandling, idet dette kan ansvarliggøre aktiemarkederne i EU's interesse. Endvidere skal der formuleres en effektiv politik med hensyn til venturekapital.

    3.5.6. Relativ frihandel skal desuden gå hånd i hånd med social stabilitet og social samhørighed.

    3.5.7. Mulig langtidsstrategi: »globalt finansielt system for multinationale selskaber« + »fra gevinstmaksimering mod gevinstoptimering« og »finance locally, network globally«:

    - et regionalt velforankret system af banker tæt på de virksomheder der opererer regionalt (måske regionale fondsbørser),

    - et »globalt system« for multinationale selskaber der opererer internationalt,

    - gevinstoptimering: indtjening er nødvendig, herunder til finansiering af langsigtede investeringer og innovationer på globalt niveau.

    3.6. Global, national + regional forvaltning af økonomien

    3.6.1. Regionerne er i forholdsvis høj grad konfronteret med de positive og de negative konsekvenser af globaliseringen af økonomien. Internationaliseringen af handelen har berøvet regionerne en række instrumenter. Takket være informationsteknologien kan den enkelte borger kommunikere, foretage betalinger, købe varer osv. over hele verden. De nationale myndigheders indflydelse på globaliseringsprocessen er aftagende, eftersom geografiske grænser er forsvundet og pengestrømmene blevet verdensomspændende.

    3.6.2. Det er således spørgsmålet om nationalstaterne i dag overhovedet er i stand til træffe egne valg med hensyn til inflation, vækst og beskæftigelse. Nu hvor markederne dækker stadig større områder, og hvor virksomhederne stadig oftere indgår internationale samarbejdsaftaler, mister de konkurrencepolitiske instrumenter man råder over på nationalt plan, deres virkningskraft. Virksomhederne søger at indgå prisaftaler, at dele markederne op og at beskytte deres hidtidige markedsposition mod potentielle konkurrenter. Hensigten med næsten halvdelen af alle store fusioner er helt åbenlyst at forbedre markedspositionen for de involverede virksomheder. Økonomisk politisk står man over for en betydelig opgave, nemlig at fastsætte internationale konkurrenceregler der kan supplere det traditionelle handelssystem. Derved vil den internationale konkurrencepolitik og den internationale handelspolitik supplere hinanden således som de bør gøre det i et ordnet system. Samtidig vokser den rolle regionerne spiller, idet de bør danne sig omkring økonomiske »lokomotiver«. Denne proces overskrider grænserne mellem medlemsstaterne. Endvidere finder Regionsudvalget at der er behov for en anden struktur og tilgang med hensyn til »myndighedernes styring/forvaltning af økonomien i EU«.

    3.6.3. Regionsudvalget opfordrer til at det undersøges hvordan man kan opbygge en samarbejdsmodel der igen giver myndighederne greb om situationen, og som sætter dem i stand til at fungere i den globale økonomi. I denne forbindelse bør der findes frem til kreative løsninger hvormed der kan udvikles en regional politik. Der er behov for skattemæssige foranstaltninger der, via regionerne, kan omsættes i nye jobmuligheder inden for offentlig service. Der er et stærkt behov for bedre koordinering mellem industrien og finanssektoren som led i en langsigtet strategi på europæisk plan.

    3.6.4. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at uddybe de eksisterende programmer til understøttelse af joint ventures der indgås af virksomheder fra forskellige lande. Dette kan være et velegnet instrument til at komme ind på markederne i de pågældende lande og indebærer fordele for så vidt angår produktion, beskæftigelse og eksport/import, idet der jo ikke er tale om hindringer af toldmæssig art. Hindringerne bliver dermed fjernet.

    3.6.5. I øvrigt bør man ikke glemme, at hvis EU vil styrke sin stilling i forhold til udlandet, er det en absolut forudsætning, at det europæiske marked er i balance og ensartet. Eksempelvis må det generelt konstateres, at princippet om gensidig anerkendelse af tekniske normer ikke efterleves. Således foretages der stadig undersøgelser og afprøvninger i de enkelte medlemsstater, og resultaterne af nationale afprøvninger godkendes som regel ikke uden videre i andre lande.

    4. Konklusion

    4.1. Regionsudvalget bifalder i det store hele Kommissionens meddelelse »De globale udfordringer, der knytter sig til verdenshandelen: Den Europæiske Unions strategi til sikring af markedsadgang«. Regionsudvalget mener i den forbindelse følgende:

    a) de enkelte regioner vil fortsat være konfronteret med omstruktureringer af deres økonomi;

    b) en globalisering af knowhow og de finansielle markeder kan bidrage til væksten og udbygningen af virksomheder + øget beskæftigelse inden for serviceerhvervene i EU;

    c) regionalisering af vareproduktion og transport kan bidrage dels til at nedbringe transport- og miljøproblemerne, dels til beskæftigelsesfremgang inden for de vareproducerende sektorer i EU (blandt kortuddannede arbejdstagere); samtidig vil det føre til produkter der er tilpasset de lokale/regionale forbrugeres behov;

    d) der er et akut behov for at Kommissionen samordner handels-, industri-, regional- og socialpolitikken;

    e) der skal fortsat arbejdes for en åbning af markederne i Central- og Østeuropa og i alle øvrige lande hvor europæiske virksomheder har interesser og forretningsmuligheder;

    f) hver enkelt region skal formulere en proaktiv strategi med henblik på at kunne begå sig i den globale økonomi;

    g) der bør i EU findes en løsning på det såkaldte »velfærdens paradoks« (høj arbejdsløshed, miljøforurening, kriminalitet); endvidere bør der findes finansielle midler via et skift fra beskatning af arbejdskraft til beskatning af miljø, forbrug (moms) og kapital;

    h) det bør ikke længere tolereres at en gruppe virksomheders indtjening stiger eksplosivt, samtidig med at beskæftigelsen i samme tidsrum næsten ikke vokser;

    i) i EU bør man gå fra gevinstmaksimering til gevinstoptimering; en del af overskuddet skal bruges til langsigtede investeringer og innovation både globalt og lokalt;

    j) der er behov for et styrket samarbejde mellem industrien og finanssektoren som led i en langsigtet strategi på europæisk plan; som led heri er det absolut nødvendigt, at det internationale samarbejde styrkes, ikke alene på det industrielle plan, men også på økonomisk plan i almindelighed;

    k) der bør etableres et net af sammenslutninger, med demokratisk legitimitet, af stater, regioner og lokale myndigheder; nødvendigt for myndighedernes styring/forvaltning af økonomien i EU;

    l) dette fører i sidste instans til en model hvor globaliseringen af handelen går hånd i hånd med en global strategi på lokalt niveau (såkaldt »glokalisering«).

    Bruxelles, den 15. januar 1997.

    Pasqual MARAGALL i MIRA

    Formand for Regionsudvalget

    Top