31988Y0309(02)

Afgørelse nr. 136

af 1. juli 1987

om fortolkning af artikel 45, stk. 1 til 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om medregning af forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, med henblik på erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser

(88/C 64/06)

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR —

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971, ifølge hvilken den har til opgave at behandle ethvert fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og senere forordninger, og

ud fra følgende betragtninger:

Afgørelse nr. 124, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 180 af 18. juli 1985, bør suppleres med virkning fra den 1. januar 1986 som følge af Spaniens og Portugals tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;

artikel 45 i forordning (EØF) nr. 1408/71 bestemmer, hvorledes der med henblik på erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser skal ske medregning af forsikrings- eller bopælsperioder tilbagelagt i de andre medlemsstater;

artikel 45, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 bestemmer, at såfremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- eller bopælsperioder, skal denne medlemsstats kompetente institution i fornødent omfang medregne forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning;

dette stk. 1, der gengiver det almindelige princip for medregning af perioder, skal fortolkes således, at den institution i en medlemsstat, der anvender en ordning, som ikke er en særordning i den i artikel 45, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede forstand, ved erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser skal medregne alle perioder tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en almindelig ordning eller en særordning, og ligeledes uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en ordning for arbejdstagere eller en ordning for selvstændige erhvervsdrivende;

artikel 45, stk. 3, første afsnit, bestemmer, at såfremt tilkendelse af visse ydelser efter lovgivningen i en medlemsstat er betinget af, at forsikringsperioderne udelukkende er tilbagelagt inden for et fag, for hvilket der gælder en særordning for selvstændige erhvervsdrivende, skal perioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, kun medregnes ved tilkendelse af disse ydelser, såfremt perioderne er tilbagelagt efter en tilsvarende ordning, eller hvis en sådan ikke findes, inden for det samme fag;

ved anvendelsen af den nævnte bestemmelse er det vigtigt at få klarlagt, hvilke ordninger der er "særordninger" for selvstændige erhvervsdrivende;

artikel 45, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 1408/71 bestemmer, at såfremt den pågældende ikke ved medregning af de i artikel 45, stk. 3, første afsnit, tilbagelagte perioder opfylder de foreskrevne betingelser for ret til de i første afsnit nævnte ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning, eller, hvis en sådan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionærer gældende ordning, alt efter omstændighederne, i det omfang perioderne er tilbagelagt efter en anden ordning end den ovenfor nævnte tilsvarende ordning, og forudsat at den pågældende ligeledes har været tilknyttet den almindelige ordning, eller hvis en sådan ikke findes, den for arbejdere eller funktionærer gældende ordning, alt efter omstændighederne;

det i den nævnte bestemmelse anførte udtryk "i det omfang, perioderne er tilbagelagt efter en anden ordning end den ovenfor nævnte tilsvarende ordning", skal fortolkes som i det omfang perioderne er tilbagelagt efter en tilsvarende ordning samt efter en anden ordning end den ovenfor nævnte tilsvarende ordning;

det bør forhindres, at forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, og som allerede er blevet medregnet efter en i artikel 45, stk. 3, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlet særordning i en anden medlemsstat, ligeledes medregnes efter den almindelige ordning i sidstnævnte medlemsstat, og

idet beslutning i sagen er truffet på de i artikel 80, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 fastsatte betingelser —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1. Ved erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser i henhold til artikel 45, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 skal en medlemsstats institution, der anvender en ordning, som ikke er en særordning i den i denne artikels stk. 2 og stk. 3 omhandlede forstand, medregne alle perioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en almindelig ordning eller en særordning, og ligeledes uden hensyn til om de er tilbagelagt efter en ordning for arbejdstagere eller en ordning for selvstændige erhvervsdrivende.

2. En "særordning for selvstændige erhvervsdrivende" i den i artikel 45, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede forstand, er en ordning, der er anført i bilaget til denne afgørelse.

3. Det i artikel 45, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 1408/71 anførte udtryk, "i det omfang, perioderne er tilbagelagt efter en anden ordning end den ovenfor nævnte tilsvarende ordning", skal fortolkes som i det omfang perioderne er tilbagelagt efter en tilsvarende ordning samt efter en anden ordning end den ovenfor nævnte tilsvarende ordning.

4. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, medregnes efter den almindelige ordning, eller, hvis en sådan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionærer gældende ordning, alt efter omstændighederne, med henblik på bevarelse, erhvervelse eller generhvervelse af ret til ydelser, i det omfang disse perioder ikke allerede i sidstnævnte medlemsstat er blevet medregnet efter den i artikel 45, stk. 3, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede særordning med henblik på erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser.

5. Denne afgørelse, der træder i stedet for afgørelse nr. 124 af 12. december 1984, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den har virkning fra deri 1. januar 1986.

A. Trier

Formand for Den administrative Kommission

--------------------------------------------------

BILAG

Særordninger for selvstændige erhvervsdrivende i den i artikel 45, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede forstand

A. BELGIEN

ingen.

B. DANMARK

ingen.

C. FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Alderdomsforsikringen for landbrugere (Altershilfe für Landwirte).

D. GRÆKENLAND

ingen.

E. SPANIEN

ingen.

F. FRANKRIG

ingen.

G. IRLAND

ingen.

H. ITALIEN

Pensionsforsikringsordningerne (assicurazione pensioni) for:

- læger (medici),

- apotekere (farmacisti),

- veterinærer (veterinari),

- jordemødre (ostetriche),

- ingeniører og arkitekter (ingegneri ed architetti),

- landinspektører (geometri),

- advokater og sagførere (avvocati e procuratori),

- økonomer (dottori commercialisti),

- revisorer og økonomiske rådgivere (ragionieri e periti commerciali),

- arbejdskonsulenter (consulenti del lavoro),

- notarer (notai),

- speditører (spedizionieri doganali).

I. LUXEMBOURG

ingen.

J. NEDERLANDENE

ingen.

K. PORTUGAL

ingen.

L. DET FORENEDE KONGERIGE

ingen.

--------------------------------------------------