61992A0065

++++

1. Tjenestemaend ° pensioner ° efterladtepension ° betingelse om aegteskabets varighed ° hensyntagen til faste samlivsforhold ° udelukket

(Tjenestemandsvedtaegten, bilag VIII, art. 17 a og 20; Raadets forordning nr. 3518/85, art. 4, stk. 8)

2. Tjenestemaend ° administrationens omsorgspligt ° graenser ° fortolkning af en vedtaegtsbestemmelse i strid med ordlyden ° utilladeligt

1. Den betingelse om et aegteskabs varighed ° jf. saavel artikel 17a og 20 i bilag VIII til vedtaegten som artikel 4, stk. 8, i forordning nr. 3518/85 om indfoerelse af saerlige foranstaltninger vedroerende tjenestemaends udtraeden af tjenesten i anledning af Spaniens og Portugals tiltraedelse ° som betingelse for, at den efterlevende aegtefaelle opnaar ret til efterladtepension, omfatter personer, der officielt har indgaaet et af loven anerkendt borgerligt aegteskab med alle de rettigheder og pligter, dette medfoerer. Det tilkommer ikke Retten at udvide den retlige fortolkning af de praecise udtryk, som benyttes i vedtaegten, saaledes at begrebet aegteskab kommer til at omfatte faste samlivsforhold. Enhver udvidelse af dette begreb ville medfoere en aendring af retsgrundlaget for de paagaeldende bestemmelser, med de vaesentlige retlige og oekonomiske foelger, dette ville faa for Faellesskaberne og for tredjemand. En saa omfattende aendring kan alene gennemfoeres af faellesskabslovgiver, saafremt denne finder det noedvendigt.

2. Omsorgspligten kan ikke medfoere, at administrationen anlaegger en fortolkning af en faellesskabsbestemmelse, der gaar imod dens klare ordlyd.

Faktiske omstaendigheder

1 Sagsoegeren, Monique Arauxo-Dumay, der er belgisk statsborger, er enke efter den belgiske statsborger Louis Dumay, der doede den 1. december 1991. Dumay var fra den 1. marts 1964 til den 30. september 1986 tjenestemand foerst i Kommissionen for Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, derefter i Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "Kommissionen"). Pr. 1. oktober 1986 udtraadte Dumay efter egen anmodning af tjenesten i medfoer af bestemmelserne i Raadets forordning (EKSF, EOEF, Euratom) nr. 3518/85 af 12. december 1985 om indfoerelse af saerlige foranstaltninger vedroerende tjenestemaends udtraeden af tjenesten i De Europaeiske Faellesskaber i anledning af Spaniens og Portugals tiltraedelse (EFT L 335, s. 56, herefter benaevnt "forordning nr. 3518/85").

2 I medfoer af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 3518/85 oppebar Dumay fra den 1. oktober 1986 til sin doed en maanedlig godtgoerelse svarende til 70% af sin grundloen efter fradrag af det bidrag, han i henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning nr. 3518/85, sammenholdt med artikel 83, stk. 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten"), skulle indbetale til finansiering af den vedtaegtsmaessige pensionsordning, og som blev beregnet paa grundlag af den loen, der svarede til hans loenklasse og loentrin.

3 Dumay havde indgaaet et foerste aegteskab i 1952, men havde siden begyndelsen af 1980' erne samlevet med sagsoegeren. Allerede i 1981 havde han begaeret separation fra sin foerste hustru, men foerst den 10. juli 1989 blev skilsmissedommen, der var afsagt den 3. april 1989, indfoert i civilstandsregistret.

4 Den 27. juli 1989 indgik Louis Dumay aegteskab med sagsoegeren, som han hele tiden havde samlevet med. Dette aegteskab havde saaledes kun varet godt to aar og fire maaneder, da Dumay afgik ved doeden.

5 Efter Dumay' s doed blev sagsoegeren underrettet om de foelger, doedsfaldet havde for hendes rettigheder, ved en skrivelse af 16. december 1991 fra chefen for kontoret for "Pensioner og Kontakt til Tidligere Ansatte" under Kommissionens Generaldirektorat for Personale og Administration. I denne skrivelse hed det bl.a.:

"Jeg beklager at maatte meddele Dem, at da varigheden af Deres aegteskab var under fem aar, er De ikke berettiget til at modtage enkepension. Dette indebaerer ligeledes, at De fra 1.4.1992 ikke laengere kan vaere daekket af Faellesskabets sygekasse."

6 Den 9. marts indbragte sagsoegeren i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 2, klage over den i denne skrivelse indeholdte afgoerelse. Hun modtog intet svar paa klagen.

Retsforhandlinger

7 Dette er baggrunden for, at sagsoegeren dels har ansoegt Retten om fri proces i henhold til artikel 94 i Rettens procesreglement, hvilken ansoegning blev registreret paa Rettens Justitskontor den 15. september 1992, dels har anlagt naervaerende sag, som blev registreret paa Justitskontoret den 5. oktober 1992.

8 Ved kendelse af 24. november 1992 meddelte Retten (Fjerde Afdeling) sagsoegeren fri proces.

9 Den skriftlige forhandling er forloebet forskriftsmaessigt. Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse, idet parterne dog er blevet anmodet om i retsmoedet at give deres holdning til kende for saa vidt angaar de vedtaegtsbestemmelser, der finder anvendelse paa den foreliggende sag.

10 Den mundtlige forhandling fandt sted den 23. marts 1993. Parternes repraesentanter afgav deres mundtlige indlaeg og besvarede de af Retten stillede spoergsmaal.

Parternes paastande

11 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen admitteres, og der gives sagsoegeren medhold.

° Foelgelig annulleres Kommissionens afgoerelse, som blev meddelt sagsoegeren ved skrivelse af 16. december 1991, og hvorved hun blev naegtet ret til enkepension, hvilket indebar, at hun fra 1. april 1992 ikke var daekket af den faelles sygeforsikringsordning.

° Sagsoegte tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Retten traeffer afgoerelse om sagens omkostninger efter gaeldende regler.

Realiteten

12 Sagsoegeren har til stoette for paastandene paaberaabt sig to anbringender, et om tilsidesaettelse af vedtaegtens bestemmelser og et om tilsidesaettelse af omsorgspligten.

Det foerste anbringende om tilsidesaettelse af vedtaegtens bestemmelser

Parternes argumenter

13 Sagsoegeren har indledningsvis fremhaevet, at hendes aegtefaelle var forpligtet til at bidrage til pensionsordningen, og at der ved artikel 4, stk. 7, i forordning nr. 3518/85 gives mulighed for at erhverve nye pensionsrettigheder for at tilskynde tjenestemaendene til at anmode om at blive omfattet af foranstaltningen om udtraeden af tjenesten (jf. Rettens dom af 22.11.1990, sag T-4/90, Lestelle mod Kommissionen, Sml. II, s. 689, praemis 38, 39, 40 og 43, og af 27.11.1991, sag T-21/90, Generlich mod Kommissionen, Sml. II, s. 1323, praemis 37 og 40). Det laa saaledes faelleskabslovgiver paa sinde, at tjenestemaend omfattet af en foranstaltning om udtraeden af tjenesten ikke blev frataget pensionsordningens fordele.

14 Med hensyn til, hvilke bestemmelser der gaelder, har sagsoegeren i staevningen gjort gaeldende, at artikel 17a og 20 i vedtaegtens bilag VIII finder anvendelse i hendes tilfaelde. I artikel 17a hedder det, at

"... enken efter en tjenestemand, der er blevet fritaget fra stillingen af tjenstlige grunde, eller som er udtraadt af tjenesten i henhold til forordning (EOEF, Euratom, EKSF) nr. 259/68, (Euratom, EKSF, EOEF) nr. 2530/72 eller (EKSF, EOEF, Euratom) nr. 1543/73 og afgaaet ved doeden, mens han modtog en maanedlig godtgoerelse i henhold til ... en af de ovennaevnte forordninger [har] for saa vidt hun har vaeret gift med tjenestemanden i mindst et aar, i det oejeblik den paagaeldende ophoerte med at goere tjeneste ved en institution, ret til en enkepension, der er lig med 60% af den alderspension, som hendes mand ville have oppebaaret ...".

Artikel 20 i vedtaegtens bilag VIII lyder saaledes:

"Der ses bort fra den i artikel 17a, 18 og 19 naevnte betingelse om aegteskabets varighed, hvis aegteskabet med tjenestemanden, ogsaa hvis det er indgaaet efter, at han er traadt ud af tjenesten, har varet mindst fem aar."

15 Sagsoegeren erkender, at hverken betingelsen i vedtaegtens artikel 17a om, at aegteskabet skal have varet mindst ét aar paa tidspunktet for udtraeden af tjenesten, eller betingelsen i samme bilags artikel 20 om, at aegteskabet skal have varet mindst fem aar paa tidspunktet for doedsfaldet, er opfyldt, saafremt man holder sig til den retlige betydning af udtrykket "aegtefaelle"; hun goer imidlertid gaeldende, at hendes faste samlivsforhold med Dumay i hvert fald siden 1982 skaber en faktisk situation, der opfylder begge betingelser. Hun haevder, at hun ville have giftet sig med Dumay paa et meget tidligere tidspunkt, saafremt hans foerste hustru ikke havde kaempet saa haardt mod skilsmissen.

16 Til stoette for argumentet om, at der skal tages hensyn til disse faktiske omstaendigheder, citerer sagsoegeren forskellige bestemmelser i belgisk ret, som tillaegger et fast samlivsforhold visse retsvirkninger. Der er bl.a. tale om bestemmelser om retsforholdet mellem boern og deres foraeldre, social sikring, definition af begrebet husstandsoverhoved, retten til forfalden pension, der skulle have vaeret udbetalt til en afdoed pensionist, beregning af underholdsbidrag til boern og ugifte samlevendes naturlige forsoergerforpligtelse.

17 I oevrigt gaelder det efter belgisk ret, at aegteskabet skal have varet mindst ét aar foer doedsfaldet, hvis en loenmodtagers efterlevende aegtefaelle skal kunne kraeve efterladtepension. Saaledes er vedtaegtens krav om, at aegteskabet skal have varet fem aar, diskriminerende, for saa vidt som det hindrer sagsoegeren i at opnaa en pension, som hun ville have haft ret til efter den belgiske ordning.

18 Sagsoegte har i sit forsvar paapeget, at faellesskabsrettens bestemmelser om oekonomisk stoette skal fortolkes strengt ifoelge Rettens dom af 8. marts 1990 (sag T-41/89, Schwedler mod Parlamentet, Sml. II, s. 79, praemis 23).

19 Kommissionen bemaerker endvidere, at sagsoegerens stilling udtrykkeligt er omfattet af artikel 4, stk. 8, i forordning nr. 3518/85, hvori det hedder, at

"... en aegtefaelle, der overlever en forhenvaerende tjenestemand, som er afgaaet ved doeden paa et tidspunkt, hvor han var berettiget til at modtage den i stk. 1 fastsatte maanedlige godtgoerelse [har] for saa vidt den paagaeldende har vaeret afdoedes aegtefaelle i mindst et aar paa tidspunktet for dennes udtraeden af tjenesten ved en af institutionerne ret til en efterladtepension ...",

og at dette stykke ikke indeholder nogen undtagelse svarende til undtagelsen i artikel 20 i vedtaegtens bilag VIII.

20 Sagsoegte anfoerer, at sagsoegeren ikke bestrider, at hun ikke opfylder betingelserne i denne bestemmelse eller i artikel 17a og 20 i vedtaegtens bilag VIII, selv hvis man paa grundlag af en bred fortolkning af sidstnaevnte artikler, som ikke tager sigte paa forordning nr. 3518/85, antager, at de kan finde anvendelse paa den foreliggende sag.

21 I oevrigt benaegter sagsoegte relevansen af sagsoegerens betragtninger vedroerende hendes faktiske situation. De relevante bestemmelser, der henviser til aegtefaellebegrebet, er helt klare, og man kan ikke ved fortolkning ligestille et fast samlivsforhold med et aegteskabeligt forhold. Sagsoegte henviser bl.a. til Domstolens dom af 17. april 1986 (sag 59/85, Reed, Sml. s. 1283, praemis 15) samt til Rettens dom af 18. december 1992 (sag T-43/90, Díaz García mod Parlamentet, Sml. II, s. 2619, praemis 43).

22 For saa vidt angaar sagsoegerens henvisning til, at et fast samlivsforhold tillaegges visse retsvirkninger efter belgisk ret, benaegter sagsoegte ogsaa her relevansen heraf, bl.a. fordi vedtaegtsbestemmelserne efter sagsoegtes opfattelse skal anvendes paa ensartet maade over for alle, der paaberaaber sig bestemmelserne, uafhaengigt af deres nationalitet, og i oevrigt ogsaa uafhaengigt af, om de er tilknyttet en national pensionsordning. Sagsoegte benaegter endvidere relevansen af de praecise eksempler, sagsoegeren har hentet i belgisk ret, og bemaerker, at sagsoegeren ikke har henvist til nogen retspraksis, der kan stoette den fortolkning, hun oensker anvendt i den foreliggende sag.

23 Sagsoegte anfoerer afslutningsvis, at ovennaevnte Lestelle- og Generlich-domme vedroerer helt andre problemer. At lovgiver ikke har oensket at fratage de forhenvaerende tjenestemaend, der er omfattet af en foranstaltning om udtraeden af tjenesten, deres vedtaegtsmaessige fordele, betyder ikke, at en saadan tjenestemands efterlevende aegtefaelle kan oppebaere en pension paa saerlig gunstige vilkaar, dvs. som om afdoede var forblevet i tjenesten indtil sin doed, hvilket ville give hans enke ret til en enkepension i henhold til artikel 17 i vedtaegtens bilag VIII (ifoelge hvilken det kraeves, at aegteskabet har varet mindst ét aar).

24 Sagsoegeren har i retsmoedet udtalt, at hendes sag bygger paa bestemmelserne i forordning nr. 3518/85, undtagen for saa vidt denne fratager de paagaeldende retten til en fordel, som de kunne have paaberaabt sig under henvisning til andre forordninger med regler for identiske situationer, nemlig i den foreliggende sag artikel 20 i vedtaegtens bilag VIII. Sagsoegeren har for at imoedegaa indsigelserne foranlediget af det klare ordvalg, der er benyttet i vedtaegten og forordning nr. 3518/85, paaberaabt sig ligebehandlingsprincippet. Hun har fremhaevet, at i tilfaeldet med en efterlevende aegtefaelle til en tjenestemand, som er afgaaet ved doeden, mens han stadig var i tjenesten, er det ifoelge artikel 17 i vedtaegtens bilag VIII tilstraekkeligt, at aegteskabet har varet ét aar paa tidspunktet for doedsfaldet, for at opnaa ret til pension, og bemaerket, at det, at der gaelder andre regler i tilfaelde af en efterlevende aegtefaelle til en tjenestemand, som er afgaaet ved doeden efter at vaere udtraadt af tjenesten, udgoer en forskelsbehandling.

25 Kommissionen har ligeledes under retsmoedet ° efter at have erklaeret, at undtagelsen i artikel 20 i vedtaegtens bilag VIII efter dens opfattelse alene vedroerer situationer, der er omfattet af de i artikel 17a i samme bilag omhandlede forordninger ° gjort gaeldende, at administrationen ud fra et oenske om retfaerdighed i praksis lader artikel 20 i vedtaegtens bilag VIII finde tilsvarende anvendelse paa tilfaelde som sagsoegerens.

Rettens bemaerkninger

26 Det maa i sagen for det foerste vaere et spoergsmaal, om det foreliggende tilfaelde alene er omfattet af artikel 4, stk. 8, i forordning nr. 3518/85, eller om bestemmelserne i artikel 17a og 20 i vedtaegtens bilag VIII ligeledes kan siges at finde analog anvendelse. Retten finder det dog ikke fornoedent af hensyn til afgoerelsen af naervaerende tvist at tage endelig stilling til dette spoergsmaal, for saa vidt som resultatet i den foreliggende sag vil vaere det samme, uanset hvilket svar man naar frem til, saaledes som det vil fremgaa af nedenstaaende gennemgang.

27 I artikel 4, stk. 8, i forordning nr. 3518/85 opstilles det som betingelse for, at en "efterlevende aegtefaelle" opnaar ret til efterladtepension, at den efterlevende aegtefaelle har vaeret den afdoede tjenestemands "aegtefaelle" i mindst et aar paa tidspunktet for dennes udtraeden af tjenesten ved en af institutionerne. Samme betingelse er indeholdt i artikel 17a i vedtaegtens bilag VIII, hvor det dog er udtrykkene "enke" og "mand", der anvendes, jf. dog undtagelsen i samme bilags artikel 20, ifoelge hvilken der ses bort fra denne betingelse om aegteskabets varighed, saafremt "aegteskabet" med tjenestemanden, ogsaa hvis det er indgaaet efter, at han er traadt ud af tjenesten, har varet mindst fem aar.

28 Saavel ifoelge den retlige definition som i daglig tale omfatter udtrykkene "aegtefaelle", "enke" og "hustru" personer, der officielt har indgaaet et af loven anerkendt borgerligt "aegteskab" med alle de rettigheder og pligter, dette medfoerer. Men det staar fast, at sagsoegeren og Dumay foerst den 27. juli 1989 har indgaaet et saadant borgerligt aegteskab, dvs. efter Dumay' s udtraeden af tjenesten den 1. oktober 1986 og mindre end fem aar foer hans doed den 1. december 1991. Paa den dato, som er afgoerende for, om der opnaas ret til efterladtepension i henhold til artikel 17 i vedtaegtens bilag VIII og artikel 4, stk. 8, i forordning nr. 3518/85, dvs. paa tidspunktet for tjenestemandens udtraeden af tjenesten ved institutionen, samt i en del af den periode paa fem aar, der er naevnt i forbindelse med undtagelsen i artikel 20 i vedtaegtens artikel 20, havde Dumay endvidere en aegtefaelle i ovennaevnte betydning, og denne aegtefaelle var ikke sagsoegeren.

29 Heraf foelger, at hverken betingelsen i artikel 4, stk. 8, i forordning nr. 3518/85 eller betingelserne i artikel 17a, sammenholdt med artikel 20 i vedtaegtens bilag VIII, hvis disse da overhovedet finder anvendelse, er opfyldt i den foreliggende sag.

30 Retten, som er klar over den samfundsudvikling, der er baggrund for naervaerende sag, anser sig ikke for kompetent til at udvide den retlige fortolkning af de praecise udtryk, som benyttes i vedtaegten, saaledes at begrebet "aegteskab" kommer til at omfatte faste samlivsforhold, og begreberne "aegtefaelle" eller "hustru" kommer til at omfatte "ugifte samlevere". Denne konklusion, der er i overensstemmelse med Domstolens konklusion i ovennaevnte Reed-dom, som vedroerte fortolkning af Raadets forordning nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, tager ligeledes hensyn til, at mange af vedtaegtens bestemmelser henviser til begreberne aegtefaelle eller aegteskab, og at enhver udvidelse af disse begreber ville medfoere en aendring af retsgrundlaget for de paagaeldende bestemmelser, med de vaesentlige retlige og oekonomiske foelger, dette ville faa for Faellesskaberne og for tredjemand. En saa omfattende aendring kan alene gennemfoeres af faellesskabslovgiver, saafremt denne finder det fornoedent.

31 For saa vidt angaar sagsoegerens henvisning til visse eksempler i belgisk ret, der afspejler den samfundsmaessige udvikling, som argument for at udvide definitionen af aegteskabsbegrebet i vedtaegtens forstand, finder Retten det ikke korrekt i den foreliggende sag at henvise til de omtalte nationalretlige bestemmelser med henblik paa fortolkning af de paagaeldende faellesskabsbestemmelser.

32 For saa vidt angaar sagsoegerens argument om, at Dumay fortsat skulle bidrage til pensionsordningen efter sin udtraeden af tjenesten, skal Retten paapege, at der er tale om en forpligtelse i henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning nr. 3518/85, som har til formaal at goere det muligt for den paagaeldende at erhverve nye alderspensionsrettigheder. Indbetalingen af dette bidrag er, selv om den paavirker stoerrelsen af efterladtepensionen, ganske irrelevant for, om denne pensionsret bestaar eller ej i henhold til vedtaegtsbestemmelserne.

33 Endelig skal det med hensyn til sagsoegerens paaberaabelse af ligebehandlingsprincippet erindres, at det i den foreliggende sag skal afgoeres, om en efterlevende aegtefaelle til en forhenvaerende tjenestemand, der er afgaaet ved doeden ° efter at vaere udtraadt af tjenesten og efter at have oppebaaret de ydelser samt vaeret omfattet af fordelene ifoelge en forordning, der regulerer denne situation karakteriseret ved manglende arbejdsforpligtelse ° har ret til en efterladtepension. Denne situation afviger i bund og grund fra situationen for en efterlevende aegtefaelle til en tjenestemand, der har udoevet sit hverv indtil sin doed.

34 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at der ikke kan gives sagsoegeren medhold i hendes foerste anbringende.

Det andet anbringende om tilsidesaettelse af omsorgspligten

Parternes argumenter

35 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen har anvendt reglerne for strengt uden at tage hensyn til, at Dumay havde fortsat sine indbetalinger til pensionsordningen, eller til hendes ubemidlethed. Der er intet til hinder for en udvidende fortolkning af de relevante bestemmelser, som laegger sig op ad den mere generoese nationale ret. Kommissionen har ved sin afvisning tilsidesat sin omsorgspligt over for forhenvaerende tjenestemaends ydelsesberettigede paaroerende.

36 Sagsoegte har bemaerket, at omsorgspligten afspejler den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtaegten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de ansatte i offentlig tjeneste (Rettens dom af 10.7.1992, forenede sager T-59/91 og T-79/91, Eppe mod Kommissionen, Sml. II, s. 2061, praemis 66), og at den altid skal opfyldes inden for rammerne af gaeldende bestemmelser (Rettens dom af 27.3.1990, sag T-123/89, Chomel mod Kommissionen, Sml. II, s. 131, praemis 32).

Rettens bemaerkninger

37 Som det allerede er fastslaaet (jf. praemis 28 og 30 ovenfor), er betydningen af de relevante bestemmelser i denne sag klar, og sagsoegeren kan ikke forlange at opnaa et andet resultat end det, bestemmelsernes anvendelse indebaerer, ved at paaberaabe sig institutionens omsorgspligt, idet institutionen er bundet af disse bestemmelser.

38 Retten bemaerker imidlertid, at sagsoegte i retsmoedet har henledt opmaerksomheden paa de saerlige bestemmelser i vedtaegtens artikel 76, ifoelge hvilken der kan gives gaver, laan eller forskud bl.a. til en afdoed tjenestemands ydelsesberettigede paaroerende som foelge af deres familiemaessige stilling.

39 Det foelger af det ovenfor anfoerte, at sagsoegte i det hele vil vaere at frifinde.

Sagens omkostninger

40 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Ifoelge samme reglements artikel 88 baerer institutionerne dog selv deres egne omkostninger i sager anlagt af Faellesskabets ansatte.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1) Kommissionen frifindes.

2) Hver part betaler sine egne omkostninger.