61996J0315

Faelles toldtarif - tarifering af varer - bindende tariferingsoplysning - raekkevidde - beskyttelse af den erhvervsdrivende mod en eventuel aendring af toldmyndighedernes fortolkning af de gaeldende bestemmelser - graenser - aendring af disse bestemmelser - artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90 - ingen tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerhedsprincippet - gyldighed

(Raadets forordning nr. 1715/90, art. 13, stk. 1, foerste led)

Formaalet med en bindende tariferingsoplysning er at give den erhvervsdrivende fuld sikkerhed, naar der er tvivl om tariferingen af en vare i den gaeldende toldnomenklatur, og derved sikre den paagaeldende mod, at toldmyndighederne efterfoelgende aendrer opfattelse vedroerende varernes tarifering. Derimod har en tariferingsoplysning - som det klart og utvetydigt bekraeftes af ordlyden af artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90 om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder vedroerende tarifering af varer i toldnomenklaturen - ikke til formaal at garantere den erhvervsdrivende, at den position, som oplysningen vedroerer, ikke aendres efterfoelgende ved en af faellesskabslovgiver udstedt retsakt.

Bestemmelsen i denne artikel, hvorefter en bindende tariferingsoplysning ophoerer med at have gyldighed, saafremt den ikke laengere er i overensstemmelse med faellesskabsretten, fordi der er vedtaget en forordning om aendring af toldnomenklaturen, opfylder derfor ikke blot kravene som foelge af retssikkerhedsprincippet, men udelukker tillige, at en erhvervsdrivende alene i tillid til en bindende tariferingsoplysning kan naere nogen berettiget forventning om, at den paagaeldende position ikke vil blive aendret ved en af faellesskabslovgiver vedtaget retsakt.

I oevrigt udelukker den naevnte artikel ikke, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet kan indebaere en forpligtelse for faellesskabslovgiver til i forbindelse med en aendring af toldnomenklaturen at traeffe passende foranstaltninger til beskyttelse af erhvervsdrivende, der i modsat fald vil lide et uforudsigeligt og uopretteligt tab, uanset om disse erhvervsdrivende har faaet meddelt en bindende tariferingsoplysning eller ej.

I sag C-315/96,

angaaende en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Lopex Export GmbH

mod

Hauptzollamt Hamburg-Jonas,

"at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende gyldigheden af artikel 13, stk. 1, foerste led, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1715/90 af 20. juni 1990 om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder vedroerende tarifering af varer i toldnomenklaturen (EFT L 160, s. 1) og vedroerende foelgerne af, at denne forordning muligvis er ugyldig,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann (refererende dommer), og dommerne J.C. Moitinho de Almeida, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet og P. Jann,

generaladvokat: P. Léger

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Lopex Export GmbH ved advokat Juergen Guendisch, Hamburg

- Raadet for Den Europaeiske Union ved juridiske konsulenter Maria Cristina Giorgi og Guus Houttuin, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Fernando Castillo de la Torre, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, samt advokaterne Hans-Juergen Rabe og Georg M. Berrisch, Bruxelles og Hamburg,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 16. september 1997 af Lopex Export GmbH ved advokat Carsten Bittner, Hamburg, af Raadet ved Guus Houttuin og af Kommissionen ved Fernando Castillo de la Torre, bistaaet af Georg M. Berrisch,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 4. november 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 12. august 1996, indgaaet til Domstolen den 26. september 1996, har Finanzgericht Hamburg i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende gyldigheden af artikel 13, stk. 1, foerste led, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1715/90 af 20. juni 1990 om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder vedroerende tarifering af varer i toldnomenklaturen (EFT L 160, s. 1) og vedroerende foelgerne af, at denne forordning muligvis er ugyldig.

2 Spoergsmaalene er rejst under en tvist mellem Lopex Export GmbH (herefter »Lopex«) og Hauptzollamt Hamburg-Jonas vedroerende tildeling af eksportrestitutioner i forbindelse med udfoersel af vallepulver, hvoraf sukkerindholdet delvis er uddraget, og som saelges under navnet »Anilac«.

3 Ved en bindende tariferingsoplysning, der blev meddelt Lopex' leverandoer den 5. december 1988, oplyste toldmyndighederne, at vallepulver, hvoraf sukkerindholdet er delvis uddraget, skulle tariferes i pos. 0404 90 i den kombinerede nomenklatur. Da toldmyndighederne imidlertid efterfoelgende kom i tvivl om, hvorvidt produktet skulle tariferes i pos. 0404 90 eller 0404 10, blev tariferingsoplysningen tilbagekaldt den 30. oktober 1990.

4 Den 14. december 1990 anmodede Lopex om selv at faa meddelt en bindende tariferingsoplysning for det paagaeldende produkt. Ved en bindende tariferingsoplysning, som blev meddelt selskabet den 5. juni 1991, blev Anilac tariferet i pos. 0404 9013 0000 i den kombinerede nomenklatur.

5 Efter at have modtaget denne oplysning anmodede Lopex om at faa de sidste underpositioner praeciseret. Herefter afgav toldmyndighederne en supplerende bindende tariferingsoplysning den 26. august 1991, hvorved de tariferede produktet i pos. 0404 9013 1200.

6 I de to tariferingsoplysninger afviste toldmyndighederne udtrykkeligt at tarifere Anilac i pos. 0404 10 med den begrundelse, at produktets sammensaetning afveg vaesentligt fra valle.

7 Ved en ny bindende tariferingsoplysning, der blev meddelt den 28. oktober 1991 som svar paa sagsoegerens foerste ansoegning af 14. december 1990, tariferede myndighederne dog ikke desto mindre produktet i pos. 0404 10 »i overensstemmelse med dettes sammensaetning«.

8 Efter at have modtaget denne sidste tariferingsoplysning anmodede Lopex om, at gyldigheden af den tidligere tarifering i pos. 0404 9013 1200 blev opretholdt indtil den 30. april 1992.

9 Efter en brevveksling med Lopex besluttede toldmyndighederne den 9. december 1991 midlertidigt at opretholde gyldigheden af den tidligere tariferingsoplysning i seks maaneder efter tilbagekaldelsen, dvs. indtil den 28. april 1992.

10 Med virkning fra den 1. januar 1992 blev den kombinerede nomenklatur, der var indeholdt i bilaget til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 (EFT L 256, s. 1) imidlertid aendret, saaledes at modificeret valle blev tariferet i pos. 0404 10. Denne aendring blev foretaget uden nogen overgangsordning ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3798/91 af 19. december 1991 om aendring af forordning (EOEF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif og om aendring af forordning (EOEF) nr. 2915/79 om fastlaeggelse af produktgrupper og af saerlige regler vedroerende beregning af importafgift for maelk og mejeriprodukter (EFT L 357, s. 3).

11 De i hovedsagen omhandlede udfoersler blev foretaget af Lopex den 29. og 30. juni 1992 paa grundlag af en eksportlicens, som var udstedt den 31. december 1991 og gyldig indtil den 30. juni 1992, og som var ledsaget af en forudfastsaettelsesattest af 20. december 1991.

12 Den 6. juli 1992 ansoegte Lopex om eksportrestitutioner for disse udfoersler.

13 Hauptzollamt Hamburg-Jonas afslog denne ansoegning den 11. august 1992 med den begrundelse, at Zolltechnische Pruef- und Lehranstalt (institution, som giver undervisning og foretager undersoegelser paa det toldtekniske omraade) havde tariferet det omtvistede produkt i pos. 0404 10 - hvorefter der i modsaetning til pos. 0404 90 ikke ydes nogen eksportrestitutioner - og at gyldigheden af den tidligere bindende tariferingsoplysning, som havde tariferet produktet i pos. 0404 90, var udloebet den 28. april 1992.

14 Den 1. september 1992 paaklagede Lopex denne afgoerelse under henvisning dels til den eksportlicens, med tilhoerende forudfastsaettelsesattest, som selskabet havde faaet meddelt, og som gjaldt indtil den 30. juni 1992, dels til, at artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90 var ugyldig i det omfang, den bestemmer, at en bindende tariferingsoplysning, naar der vedtages en ny forordning om aendring af toldnomenklaturen, ophoerer med at vaere gyldig straks fra det tidspunkt, da forordningen traeder i kraft, og uden nogen overgangsperiode, saafremt tariferingsoplysningen ikke laengere er i overensstemmelse med gaeldende faellesskabsret.

15 Hauptzollamt Hamburg-Jonas afviste klagen under henvisning til den aendring af toldnomenklaturen, som var sket ved forordning nr. 3798/91, og til artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90.

16 Lopex anlagde herefter sag ved Finanzgericht Hamburg med paastand om tildeling af eksportrestitutioner for et beloeb paa 889 880,04 DEM i overensstemmelse med selskabets ansoegning af 6. juli 1992. Under sagen gjorde Lopex gaeldende, at artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90 strider mod princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet i det omfang, den bestemmer, at en tidligere bindende tariferingsoplysning ophoerer med at vaere gyldig, naar der vedtages en forordning om aendring af toldnomenklaturen, og naar forordningen ikke indeholder nogen overgangsregler i overensstemmelse med forordningens artikel 14, stk. 3. Lopex gjorde i den forbindelse gaeldende, at selskabet i tillid til den tariferingsoplysning, der var meddelt den 26. august 1991, havde indgaaet kontrakter, som ikke laengere kunne haeves, og at selskabet ville lide et vaesentligt oekonomisk tab, saafremt det mistede retten til at faa udbetalt eksportrestitutioner med oejeblikkelig virkning.

17 Efter at have fastslaaet, at det af Lopex udfoerte produkt, Anilac, siden den 1. januar 1992 skulle tariferes i pos. 0404 10 - hvorefter der ikke ydes nogen eksportrestitutioner - og at Lopex efter dette tidspunkt alene kunne rejse krav om eksportrestitutioner, saafremt den bindende tariferingsoplysning, der var meddelt tidligere, stadig var gyldig, besluttede retten at udsaette sagen, indtil Domstolen havde truffet praejudiciel afgoerelse vedroerende foelgende spoergsmaal:

»1) Er artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning (EOEF) nr. 1715/90 henset til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet forenelig med faellesskabsretten i det omfang, bestemmelsen foreskriver, at en bindende tariferingsoplysning ophoerer med at have gyldighed som foelge af vedtagelsen af en forordning om aendring af toldnomenklaturen, uden at der er fastsat nogen tidsbegraensede overgangsbestemmelser?

2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares benaegtende, spoerges, hvilke virkninger dette har navnlig i det tilfaelde, at der er meddelt en bindende tariferingsoplysning, som afviger fra den aendrede nomenklatur, og/eller udstedt en eksportlicens med forudfastsaettelsesattest, der har gyldighed i yderligere seks maaneder.

Skal en afgoerelse om, hvorvidt en bindende tariferingsoplysning fortsat skal have en vis tidsbegraenset gyldighed, foretages paa grundlag af de almindelige betingelser, som gaelder for at anvende princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og er det en forudsaetning for at traeffe en saadan afgoerelse, at eksportoeren har haft en berettiget forventning, som er beskyttelsesvaerdig i forhold til faellesskabsinteressen? Gaelder dette ogsaa med hensyn til artikel 14, stk. 4, tredje led, i forordning (EOEF) nr. 1715/90, hvorefter forudfastsaettelsesattesten skal vaere udstedt 'paa grundlag af naevnte tariferingsoplysning'?«

18 For at besvare det foerste praejudicielle spoergsmaal vedroerende gyldigheden af artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90 maa man gennemgaa forordningens formaal og de bestemmelser heri, som har relevans for sagen.

19 Det udtales i forordningens tredje betragtning, at det er noedvendigt saavel for at sikre de erhvervsdrivende en vis retssikkerhed i udoevelsen af deres virksomhed som for at lette toldmyndighedernes arbejde og opnaa en stoerre ensartethed i gennemfoerelsen af Faellesskabets toldlovgivning, at der indfoeres bestemmelser, som forpligter toldmyndighederne til at meddele oplysninger, der paa visse noeje fastsatte betingelser binder administrationen.

20 Ifoelge forordningens ottende betragtning boer det fastsaettes, »under hvilke betingelser den meddelte oplysning som foelge af faellesskabsforanstaltninger, der aendrer den eksisterende ret eller vedroerer fortolkningen af denne ret, ophoerer med at gaelde ...«.

21 Ifoelge artikel 1, stk. 1, fastsaetter forordning nr. 1715/90:

»a) de betingelser, hvorunder der fra medlemsstaternes kompetente toldmyndigheder kan indhentes oplysninger om tarifering af varer i toldnomenklaturen ...

b) den retlige betydning af disse oplysninger.«

22 Forordningens artikel 3, stk. 1, bestemmer foelgende: »Naar betingelserne i artikel 4 til 8 er opfyldt, er en tariferingsoplysning, som meddeles af toldmyndighederne i henhold til denne forordning, en bindende tariferingsoplysning i den medlemsstat, hvor den er meddelt.«

23 Forordningens artikel 13, som er indeholdt i afsnit III - der vedroerer »De bindende tariferingsoplysningers retlige betydning« - bestemmer:

»Saafremt tidligere meddelte bindende tariferingsoplysninger som foelge af vedtagelse af:

- en forordning om aendring af toldnomenklaturen eller

- en forordning, der fastsaetter eller beroerer tariferingen af en vare i toldnomenklaturen,

ikke laengere er i overensstemmelse med den saaledes fastsatte faellesskabsret, ophoerer gyldigheden af disse oplysninger paa det tidspunkt, hvor den paagaeldende forordning finder anvendelse.

Naar det imidlertid er udtrykkeligt fastsat i en forordning som omhandlet i stk. 1, andet led, kan en bindende tariferingsoplysning fortsat paaberaabes af modtageren i det tidsrum, der ligeledes er fastsat i forordningen, hvis modtageren har indgaaet en kontrakt som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra a) eller b).«

24 Artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 1715/90 bestemmer, at en bindende tariferingsoplysning ligeledes ophoerer med at vaere gyldig, hvis den bliver uforenelig med den fortolkning af toldnomenklaturen, som fremgaar at vaere gaeldende, saasom efter aendring af de forklarende bemaerkninger til den kombinerede nomenklatur eller efter vedtagelse af en tariferingsmeddelelse. Artikel 14, stk. 3, lyder saaledes:

»Naar der er tale om varer, for hvilke der i forbindelse med opfyldelsen af toldformaliteterne fremlaegges en import- eller eksportlicens eller en forudfastsaettelsesattest, kan en bindende tariferingsoplysning, der ophoerer med at vaere gyldig i medfoer af stk. 1, fortsat paaberaabes af modtageren indtil udloebet af licensens eller attestens gyldighedsperiode.

I andre tilfaelde kan en bindende tariferingsoplysning, der ophoerer med at vaere gyldig i medfoer af stk. 1, fortsat paaberaabes af modtageren i et tidsrum paa seks maaneder fra datoen for offentliggoerelsen som omhandlet i stk. 2, saafremt toldmyndighederne finder det godtgjort, at modtageren paa grundlag af den bindende tariferingsoplysning, der var meddelt ham, inden den paagaeldende tariferingsforanstaltnings vedtagelsesdato har indgaaet foelgende:

...

b) saafremt oplysningen paaberaabes i forbindelse med udfoersel:

- en fast og endelig kontrakt om salg af den paagaeldende vare til en kunde, der er etableret i et tredjeland, eller

- en fast og endelig kontrakt om koeb af den paagaeldende vare fra en leverandoer, der er etableret i Faellesskabet.«

25 Endelig bestemmer forordningens artikel 16 foelgende:

»AEndrer en toldmyndighed en bindende tariferingsoplysning af andre aarsager end dem, der er naevnt i artikel 13 og i artikel 14, stk. 1, ophoerer de oprindelig meddelte tariferingsoplysninger med at vaere gyldige fra den dato, hvor der gives modtageren meddelelse om aendringen.

Artikel 14, stk. 3 til 5, finder tilsvarende anvendelse.«

26 Lopex har gjort gaeldende, at artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90 er ugyldig, for saa vidt som den ikke fastsaetter nogen overgangsforanstaltninger, der i overensstemmelse med faellesskabsrettens almindelige principper tilgodeser det noedvendige hensyn til beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerheden, i modsaetning til, hvad der gaelder for de situationer, som er omhandlet i forordningens artikel 13, stk. 1, andet led, og i artikel 14 og 16 samt i artikel 12, stk. 5 og 6, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som med virkning fra den 1. januar 1994 er traadt i stedet for artikel 13 og 14 i forordning nr. 1715/90.

27 Lopex har gjort gaeldende, at hovedsagen angaar en situation, hvor den kombinerede nomenklatur er blevet aendret paa et tidspunkt, da den paagaeldende erhvervsdrivende i tillid til en bindende tariferingsoplysning allerede havde forpligtet sig til at udfoere det omhandlede produkt ved at indgaa faste og endelige kontrakter herom, foer forordningen om aendringen af nomenklaturen traadte i kraft. I et saadant tilfaelde boer man efter Lopex' opfattelse bringe den praksis ved Domstolen i anvendelse, hvorefter forvaltningsakter, som stifter individuelle rettigheder, kan affoede en berettiget forventning, og hvorefter det af hensyn til retssikkerheden kan vaere noedvendigt, at tidligere gaeldende ret bliver ved med at have gyldighed i faktiske situationer, som hovedsagelig er opstaaet, inden den nye ordning traadte i kraft (dom af 12.7.1957, forenede sager 7/56 og 3/57-7/57, Algera m.fl. mod Den Faelles Forsamling for EKSF, Sml. 1954-1964, s. 45, org. ref.: Rec. s. 81, af 18.3.1975, sag 78/74, Deuka I, Sml. s. 421, og af 25.6.1975, sag 5/75, Deuka II, Sml. s. 759). I den foreliggende sag var Lopex' berettigede forventning navnlig begrundet i, at selskabet havde forpligtet sig over for Faellesskabet til at gennemfoere den paagaeldende handelstransaktion, efter at det, mod sikkerhedsstillelse, havde faaet udstedt en eksportlicens for den paagaeldende transaktion (dom af 14.5.1975, sag 74/74, CNTA mod Kommissionen, Sml. s. 533).

28 Domstolen kan tiltraede det af Raadet og Kommissionen anfoerte, hvorefter formaalet med en bindende tariferingsoplysning er at give den erhvervsdrivende fuld sikkerhed, naar der er tvivl om tariferingen af en vare i den gaeldende toldnomenklatur, og derved sikre den paagaeldende mod, at toldmyndighederne efterfoelgende aendrer opfattelse vedroerende varernes tarifering. Derimod har en tariferingsoplysning ikke til formaal at garantere den erhvervsdrivende, at den position, som oplysningen vedroerer, ikke aendres efterfoelgende ved en af faellesskabslovgiver udstedt retsakt, og tariferingsoplysningen kan heller ikke have en saadan virkning. Denne fortolkning bekraeftes klart og utvetydigt af ordlyden af artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90.

29 Den i sagen omhandlede retsforskrift opfylder derfor ikke blot kravene som foelge af retssikkerhedsprincippet, som er fastslaaet i dommen af 9. juli 1981 i sag 169/80, Gondrand Frères og Garancini (Sml. s. 1931, praemis 17), men udelukker tillige, at en erhvervsdrivende som Lopex alene i tillid til en bindende tariferingsudtalelse kan naere nogen berettiget forventning om, at den paagaeldende position ikke vil blive aendret ved en af faellesskabslovgiver vedtaget retsakt.

30 I oevrigt bemaerkes, at artikel 13 ikke udelukker, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet kan indebaere en forpligtelse for faellesskabslovgiver til i forbindelse med en aendring af toldnomenklaturen at traeffe passende foranstaltninger til beskyttelse af erhvervsdrivende, der i modsat fald vil lide et uforudsigeligt og uopretteligt tab, uanset om disse erhvervsdrivende har faaet meddelt en bindende tariferingsoplysning eller ej.

31 Det foerste praejudicielle spoergsmaal maa herefter besvares med, at gennemgangen af artikel 13, stk. 1, foerste led, i forordning nr. 1715/90 paa grundlag af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet intet har frembragt, der kan anfaegte bestemmelsens gyldighed.

32 Da det foerste praejudicielle spoergsmaal er besvaret benaegtende, er det ufornoedent at besvare det andet praejudicielle spoergsmaal.

Sagens omkostninger

33 De udgifter, der er afholdt af Raadet for Den Europaeiske Union og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Hamburg ved kendelse af 12. august 1996, for ret:

Gennemgangen af artikel 13, stk. 1, foerste led, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1715/90 om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder vedroerende tarifering af varer i toldnomenklaturen paa grundlag af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet har intet frembragt, der kan anfaegte bestemmelsens gyldighed.