61994J0007

++++

1. Domstolen ° organisation ° sammensaetning af afdelingerne ° traktatens artikel 165, stk. 2, tillader oprettelse af afdelinger med tre eller fem dommere ° bestemmelsen udelukker ikke, at Domstolen organiseres med afdelinger bestaaende af et stoerre antal dommere

(EF-traktaten, art. 165, stk. 2)

2. Fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° ligebehandling ° adgang til undervisning for boern af en arbejdstager ° boern ° begreb ° udelukkelse af boern over 21 aar, som ikke laengere forsoerges af deres foraeldre ° ulovligt

(Raadets forordning nr. 1612/68, art. 12)

1. I henhold til traktatens artikel 165, stk. 2, kan der oprettes afdelinger med henblik paa at afgoere en raekke sager i afdelinger med tre eller fem dommere, og denne bestemmelse er ikke til hinder for, at det af hensyn til Domstolens tilrettelaeggelse af sin judicielle virksomhed bestemmes, at de tre eller fem dommere, der skal traeffe afgoerelse i en bestemt sag, skal indgaa i en afdeling bestaaende af et stoerre antal dommere.

2. Begrebet boern i den forstand, hvori det er anvendt i artikel 12 i forordning nr. 1612/68, som omhandler adgangen til undervisning for boern af vandrende arbejdstagere, er ikke begraenset ved de samme betingelser vedroerende alder eller forsoergelse, som stilles i forbindelse med rettighederne i henhold til forordningens artikel 10, stk. 1, og artikel 11, hvorfor et barn over 21 aar, som ikke laengere forsoerges af sine foraeldre, kan omfattes af denne bestemmelse.

En fortolkning, hvorefter studerende, der allerede er kommet langt i deres studier, udelukkes fra at kunne opnaa den i vaertslandet eksisterende oekonomiske stoette, naar de fylder 21 aar eller ikke laengere forsoerges af deres foraeldre, ville vaere i strid med saavel ordlyden af som aanden i denne bestemmelse, der fastlaegger et princip om ligebehandling, der omfatter alle former for undervisning.

I sag C-7/94,

angaaende en anmodning, som Bundesverwaltungsgericht i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Landesamt fuer Ausbildungsfoerderung Nordrhein-Westfalen

mod

Lubor Gaal,

det offentliges repraesentant:

Oberbundesanwalt beim Bundesverwaltungsgericht,

intervenient,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 12 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467),

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, F.A. Schockweiler, og dommerne P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), G.F. Mancini, C.N. Kakouris og G. Hirsch,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° den tyske regering ved Ministerialrat Ernst Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Christopher Docksey, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Horstpeter Kreppel, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste som led i turnusordningen for embedsmaend fra medlemsstaterne, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 8. december 1994 er afgivet mundtlige indlaeg af Lubor Gaal ved advokat Ruediger Diez, Tuebingen, den tyske regering ved Ernst Roeder, og Kommissionen ved Horstpeter Kreppel,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 9. februar 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 20. oktober 1993, indgaaet til Domstolen den 11. januar 1994, har Bundesverwaltungsgericht i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 12 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467, herefter benaevnt "forordningen").

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst i forbindelse med en revisionsankesag, hvor parterne er Landesamt fuer Ausbildungsfoerderung Nordrhein-Westfalen (uddannelsesstoetteforvaltningen i Nordrhein-Westfalen, herefter benaevnt "Landesamt") og Lubor Gaal, og hvorunder det offentlige er repraesenteret ved Oberbundesanwalt beim Bundesverwaltungsgericht som intervenient.

3 Lubor Gaal, der er foedt i 1967 og er belgisk statsborger, har siden 1969 vaeret bosiddende i Tyskland. Han oppebaerer en ydelse for boern, der har mistet en af foraeldrene, idet hans fader er doed, og han forsoerges ikke af sin moder. Efter i 1986 at have taget studentereksamen i Tyskland paabegyndte Gaal et biologistudium dér. Med henblik paa i 1989/1990 at fortsaette sin universitetsuddannelse i Det Forenede Kongerige ansoegte han om uddannelsesstoette.

4 Landesamt afslog denne ansoegning ved afgoerelse af 30. juni 1989 med den begrundelse, at sagsoegeren var fyldt 21 aar og ikke blev forsoerget af sine foraeldre.

5 Bundesausbildungsfoerderungsgesetz (tysk forbundslov om uddannelsesstoette, herefter benaevnt "BAfoeG") bestemmer i § 5, stk. 2, at der kan ydes uddannelsesstoette til studerende, som er bosiddende paa tysk omraade, med henblik paa at foelge en uddannelse paa en institution beliggende i udlandet. Efter samme lovs § 8, stk. 1, ydes denne stoette bl.a. til "studerende, der i medfoer af lov om opholdsret for statsborgere fra EOEF er omfattet af retten til fri bevaegelighed i deres egenskab af boern, eller som har opholdsret i deres egenskab af boern".

6 Reglerne vedroerende opholdsret for EF-statsborgere findes i Aufenthaltsgesetz/EWG (herefter benaevnt "opholdsretsloven"), der i § 1, stk. 2, definerer familiemedlemmer saaledes: "1) aegtefaellen samt slaegtninge i nedstigende linje, som ikke er fyldt 21 aar; 2) slaegtninge i op- eller nedstigende linje af de i stk. 1 omhandlede personer eller af en saadan persons aegtefaelle, som forsoerges af disse personer eller af aegtefaellen".

7 Landesamt' s afslag blev annulleret ved Verwaltungsgericht' s dom af 18. februar 1991, som blev stadfaestet af Verwaltungsgerichtshof den 8. november 1991. Sidstnaevnte instans fandt, at Gaal ikke havde ret til stoette i medfoer af § 5, stk. 2, og § 8, stk. 1, i BAfoeG sammenholdt med § 1 i opholdsretsloven, men fastslog, at han havde ret til denne paa grundlag af § 5, stk. 2, i BAfoeG, sammenholdt med artikel 12 i forordningen.

8 Under revisionsankesagen for Bundesverwaltungsgericht er parterne ifoelge forelaeggelseskendelsen alene uenige om, hvorvidt det personelle anvendelsesomraade for artikel 12 ° henset til den sammenhaeng, bestemmelsen indgaar i, og formaalet med den ° er begraenset til at omfatte personer, der er under en vis alder eller forsoerges.

9 Den forelaeggende ret fastslog, at dette spoergsmaal forudsaetter en fortolkning af faellesskabsretten, og den har derfor forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Er begrebet boern i artikel 12 i forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 (EFT 1968 II, s. 467) begraenset ved de samme betingelser vedroerende alder eller forsoergelse, som stilles i forbindelse med rettighederne i henhold til forordningens artikel 10, stk. 1, og artikel 11?"

Indsigelsen vedroerende et processuelt spoergsmaal

10 Foer dette spoergsmaal behandles, skal der tages stilling til en indsigelse vedroerende et processuelt spoergsmaal, som blev fremsat af den tyske regering i forbindelse med retsmoedet.

11 Den tyske regerings befuldmaegtigede har bestridt, at sammensaetningen af Sjette Afdeling er i overensstemmelse med reglerne, med den begrundelse, at EF-traktatens artikel 165, stk. 2, andet punktum, hjemler afdelinger bestaaende af fem dommere, hvorimod det fremgaar af afgoerelse 94/C 304/93 fra Domstolen af 10. oktober 1994 (EFT C 304, s. 1), at Sjette Afdeling bestaar af seks dommere, en sammensaetning der er uden hjemmel i traktaten.

12 Denne indsigelse kan ikke tiltraedes.

13 Den bestemmelse, som den tyske regering paaberaaber sig, og som fandtes i traktaten paa et tidspunkt, hvor Domstolen bestod af tretten dommere, har til formaal goere det muligt for Domstolen at "afgoere visse arter af sager" ikke i plenum, hvilket kraever et quorum paa syv dommere (artikel 15 i EOEF-statutten for Domstolen), men i afdelinger bestaaende af tre eller fem dommere. Som det fremgaar af formuleringen af artikel 165, stk. 2, andet punktum, kan der i henhold til denne bestemmelse oprettes afdelinger med henblik paa at afgoere en raekke sager med tre eller fem dommere. Derimod er denne bestemmelse ikke til hinder for, at det af hensyn til Domstolens tilrettelaeggelse af sin judicielle virksomhed bestemmes, at de tre eller fem dommere, der skal traeffe afgoerelse i en bestemt sag, skal indgaa i en afdeling bestaaende af et stoerre antal dommere.

14 Den tyske regering har endvidere anfoert, at den omstaendighed, at Sjette Afdeling med henblik paa at afgoere denne sag er sammensat af fem dommere, ikke aendrer ved det forhold, at sammensaetningen ikke er i overensstemmelse med reglerne, mens den ikke er bekendt med de kriterier, som har ligget til grund for sammensaetningen af afdelingen.

15 Det er tilstraekkeligt at konstatere, at den tyske regering ikke har anfaegtet den konkrete sammensaetning af Afdelingen i den aktuelle sag. Afdelingen har herudover ikke kunnet fastslaa, paa hvilken maade sammensaetningen i den foreliggende sag skulle kunne beroere parternes rettigheder.

Det praejudicielle spoergsmaal

16 Med det praejudicielle spoergsmaal oensker den nationale retsinstans oplyst, hvorvidt begrebet boern i forordningens artikel 12 ° ligesom i henhold til forordningens artikel 10, stk. 1, og artikel 11 ° kun omfatter boern, der er under 21 aar, eller som er under forsoergelse.

17 For saa vidt angaar en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade, bestemmer forordningens artikel 10, stk. 1, at hans aegtefaelle og deres efterkommere i lige linje, der er under 21 aar eller forsoerges af ham, har ret til at tage bopael hos ham. I medfoer af forordningens artikel 11 har samme personkreds ret til at udoeve enhver loennet beskaeftigelse paa hele denne anden medlemsstats omraade.

18 Forordningens artikel 12, stk. 1, som er omtvistet i hovedsagen, bestemmer: "Saafremt en statsborger i en medlemsstat er eller har vaeret beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade, har hans boern, hvis de er bosat paa denne medlemsstats omraade, adgang til almindelig undervisning, laerlingeuddannelse og faglig uddannelse paa samme vilkaar som statsborgere i denne stat."

19 Det bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af Domstolens praksis, at ovennaevnte artikel 12 ikke alene omfatter de egentlige adgangsbetingelser, men ogsaa generelle foranstaltninger, der skal lette deltagelsen i undervisningen. Domstolen har bl.a. fastslaaet, at status som barn af en EF-arbejdstager navnlig medfoerer, at det i henhold til faellesskabsretten anerkendes, at saadanne boern skal have adgang til statslig studiestoette med henblik paa deres integration i vaertslandets sociale liv. Dette indebaerer ifoelge Domstolens praksis, at boern af EF-arbejdstagere har krav paa stoette, der skal daekke udgifterne til undervisning og underhold, paa samme betingelser som dem, paa hvilke samme fordele indroemmes indlaendinge (Domstolens dom af 13.11.1990, sag C-308/89, Di Leo, Sml. I, s. 4185, praemis 9).

20 Det praejudicielle spoergsmaal vedroerer spoergsmaalet, om retten til ligebehandling i henhold til forordningens artikel 12 ogsaa kan paaberaabes af en vandrende arbejdstagers barn, der er fyldt 21 aar, og som ikke laengere forsoerges af arbejdstageren.

21 Den tyske regering har gjort gaeldende, at den naere forbindelse mellem paa den ene side forordningens artikel 10 og 11 og paa den anden side artikel 12 indebaerer, at sidstnaevnte bestemmelse alene tillaegger boern, der opfylder betingelserne i artikel 10 og 11, denne ret.

22 Dette argument kan ikke tiltraedes.

23 For det foerste indeholder artikel 12 ingen henvisning til forordningens artikel 10 og 11.

24 Dernaest fremgaar det af Domstolens praksis (jf. dom af 15.3.1989, forenede sager 389/87 og 390/87, Echternach og Moritz, Sml. s. 723, praemis 29 og 30), at det i forordningens artikel 12 fastlagte princip om ligebehandling omfatter alle former for undervisning, hvad enten der er tale om faglig uddannelse eller almindelig undervisning, og dermed ogsaa universitetsundervisning. Det foelger af dette princip, at et barn af en vandrende arbejdstager skal have adgang til at fuldfoere sine studier.

25 Det foelger af det anfoerte, at forordningens artikel 12 omfatter den oekonomiske stoette, som kan ydes til studerende, der allerede er kommet langt i deres studier, selv om de er fyldt 21 aar og ikke laengere bliver forsoerget af deres foraeldre. At underkaste artikel 12 en aldersbegraensning eller forsoergelsesbetingelse ville saaledes ikke alene stride mod denne bestemmelses ordlyd, men ogsaa mod bestemmelsens aand.

26 Ifoelge den tyske regering vil denne loesning have den paradoksale konsekvens, at boern, der ikke har en afledt ret til at tage bopael, alligevel kan have ret til uddannelsesstoette paa grundlag af artikel 12.

27 I overensstemmelse med, hvad Domstolen allerede har fastslaaet (dom af 21.6.1988, sag 197/86, Brown, Sml. s. 3205, praemis 30), er det i den henseende tilstraekkeligt at bemaerke, at forordningens artikel 12 skal fortolkes saaledes, at den kun hjemler ret for en person, der har boet med en eller begge foraeldre i en medlemsstat, og i hvert fald én af foraeldrene i denne periode var bosat dér som arbejdstager.

28 Den tyske regering har i retsmoedet endvidere gjort gaeldende, at ifoelge ovennaevnte dom i Echternach og Moritz-sagen skal artikel 12 og artikel 7, stk. 2, goeres til genstand for en ensartet fortolkning. Eftersom de sociale fordele efter sidstnaevnte bestemmelse ifoelge retspraksis kun ydes under forudsaetning af, at modtagerne, saafremt de er medlemmer af en vandrende arbejdstagers familie, forsoerges af denne, maa en tilsvarende betingelse ogsaa gaelde i tilfaelde, hvor artikel 12 finder anvendelse.

29 Dette argument kan i endnu mindre grad laegges til grund.

30 Som det fremgaar af praemis 34 og 35 i ovennaevnte dom i Echternach og Moritz-sagen og af praemis 14 og 15 i ovennaevnte Di Leo-dom, havde henvisningen til forordningens artikel 7, stk. 2, som fortolkningsbidrag vedroerende artikel 12 ikke til formaal at opstille supplerende betingelser i forhold til dem, som er fastsat i artikel 12. Formaalet var derimod at understrege, at de fordele, som ved artikel 7, stk. 2, sikres vandrende arbejdstagere selv, ikke kan naegtes boern af saadanne arbejdstagere, naar boernene paaberaaber sig den i forordningens artikel 12 fastslaaede ret.

31 Det praejudicielle spoergsmaal skal herefter besvares med, at begrebet boern i forordningens artikel 12 ikke er begraenset ved de samme betingelser vedroerende alder og forsoergelse, som stilles i forbindelse med rettighederne i henhold til forordningens artikel 10, stk. 1 og artikel 11.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Bundesverwaltungsgericht ved kendelse af 20. oktober 1993, for ret:

Begrebet boern i artikel 12 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet er ikke begraenset ved de samme betingelser vedroerende alder eller forsoergelse, som stilles i forbindelse med rettighederne i henhold til forordningens artikel 10, stk. 1 og artikel 11.