61992J0392

++++

Socialpolitik - tilnaermelse af lovgivningerne - overfoersel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - direktiv 77/187 - anvendelsesomraade - overdragelse til en uafhaengig virksomhed af rengoeringsarbejde, der tidligere blev udfoert af overdragerens personale - omfattet - arbejde der kun udfoeres af en enkelt arbejdstager - uden betydning

(Raadets direktiv 77/187, art. 1, stk. 1)

Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, skal fortolkes saaledes, at direktivets anvendelsesomraade omfatter en situation, hvor en virksomhed ved aftale overdrager en anden virksomhed ansvaret for udfoerelsen af rengoeringsarbejde, der tidligere blev varetaget direkte, selv om dette arbejde foer overfoerslen blev udfoert af en enkelt arbejdstager.

Hverken den omstaendighed, at den aktivitet, der overfoeres, kun er af sekundaer betydning for den overdragende virksomhed og ikke er noedvendig i forhold til virksomhedens formaal, eller det forhold, at der ikke i den forbindelse er sket overdragelse af aktiver, eller antallet af beroerte arbejdstagere kan medfoere, at en saadan transaktion falder uden for direktivets anvendelsesomraade, idet det afgoerende kriterium for, om der ifoelge direktivet foreligger en overfoersel, er, om den paagaeldende oekonomiske enhed har bevaret sin identitet, hvilket navnlig fremgaar af, at den nye indehaver af virksomheden rent faktisk fortsaetter eller genoptager de samme eller tilsvarende oekonomiske aktiviteter.

1 Ved kendelse af 27. oktober 1992, indgaaet til Domstolen den 9. november s.aa., har Landesarbeitsgericht Schleswig-Holstein i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter benaevnt "direktivet").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag anlagt af Christel Schmidt mod Spar- und Leihkasse der frueheren AEmter Bordesholm, Kiel und Cronshagen (herefter benaevnt "sparekassen").

3 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsens grunde, at sagsoegeren i hovedsagen, der var ansat af sparekassen til at goere rent i dens filial i Wacken, blev afskediget i februar 1992 som foelge af ombygning af denne filial, idet sparekassen oenskede at overlade rengoeringen af filialen til firmaet Spiegelblank, der allerede varetog rengoeringen af de fleste af sparekassens oevrige bygninger.

4 Firmaet Spiegelblank tilboed derefter sagsoegeren, at hun kunne genoptage sit arbejde mod et hoejere maanedligt vederlag end det, hun indtil da havde oppebaaret. Sagsoegeren kunne imidlertid ikke acceptere at arbejde under disse betingelser, idet hun mente, at udvidelsen af det areal, der skulle rengoeres, i realiteten ville medfoere, at hendes timeloen blev ringere.

5 Sagsoegeren anlagde sag om uberettiget opsigelse, men fik ikke medhold i foerste instans. Hun indankede derefter dommen for Landesarbeitsgericht Schleswig-Holstein.

6 Da denne ret fandt, at sagens afgoerelse afhang af fortolkningen af direktiv 77/187, forelagde den Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Kan rengoeringsarbejdet paa en virksomhed sidestilles med en del af en bedrift efter direktiv 77/187/EOEF, naar det ved aftale overdrages til et andet firma?

2) Saafremt spoergsmaal 1) principielt besvares bekraeftende, gaelder dette da ogsaa, naar rengoeringsarbejdet indtil overdragelsen blev udfoert af en enkelt arbejdstager?"

7 De to spoergsmaal kan besvares under ét.

8 I henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, finder "dette direktiv ... anvendelse paa overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som foelge af overdragelse eller fusion".

9 Med de to spoergsmaal oensker den nationale ret en afgoerelse af, om rengoering af en afdeling af en virksomhed kan sidestilles med en del af en bedrift efter direktivet, og om dette er tilfaeldet, naar arbejdet blev udfoert af en enkelt ansat, foer det ved aftale blev overdraget til en anden virksomhed.

10 Sparekassen, Forbundsrepublikken Tyskland og Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at spoergsmaalet boer besvares benaegtende. Sparekassen har i det vaesentlige gjort gaeldende, at udfoerelse af rengoeringsarbejde hverken er virksomhedens primaere opgave eller en dermed forbundet opgave, og Forbundsrepublikken Tysklands regering samt Det Forenede Kongeriges regering har anfoert, at sparekassens beslutning om at overlade rengoeringen til en anden virksomhed ikke var forbundet med overdragelse af en oekonomisk enhed, af lokaler eller af aktiver.

11 Kommissionen har anfoert, at naar virksomhedens personale forestaar rengoeringen, er det en tjeneste, der forvaltes direkte, og at den omstaendighed, at dette arbejde kun er af sekundaer betydning og ikke er noedvendigt i forhold til virksomhedens formaal, ikke kan medfoere, at overfoerslen falder uden for direktivets anvendelsesomraade.

12 Ifoelge Domstolens praksis (jf. dom af 12.11.1992, sag C-209/91, Watson Rask og Christensen, Sml. I, s. 5755, praemis 15) finder direktivet anvendelse i alle de tilfaelde, hvor der som led i en aftale sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som af den grund paatager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden, og det har ingen betydning, om der er sket en overfoersel af ejendomsretten til virksomheden.

13 Direktivet yder i henhold til artikel 1, stk. 1, navnlig ogsaa beskyttelse, naar overfoerslen kun vedroerer en bedrift eller en del af en bedrift, dvs. en del af virksomheden. Beskyttelsen omfatter i saa fald de arbejdstagere, der er tilknyttet denne del af virksomheden, idet arbejdsforholdet, som fastslaaet af Domstolen i dom af 7. februar 1985 (sag 186/83, Botzen, Sml. s. 519, praemis 15), i alt vaesentligt er karakteriseret ved den tilknytning, arbejdstageren har til den del af virksomheden, ved hvilken han er placeret for at udoeve sit hverv.

14 Naar en virksomhed ved aftale overdrager ansvaret for en servicefunktion inden for virksomheden, saasom udfoerelsen af rengoeringsarbejde, til en anden virksomhed, som herved paatager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de arbejdstagere, der er tilknyttet den paagaeldende servicefunktion, kan denne transaktion falde ind under direktivets anvendelsesomraade. Som Domstolen allerede har fastslaaet i praemis 17 i ovennaevnte dom i sagen Watson Rask og Christensen, kan den omstaendighed, at den overfoerte aktivitet kun er af sekundaer betydning for den overdragende virksomhed og ikke er noedvendig i forhold til virksomhedens formaal, ikke medfoere, at transaktionen falder uden for direktivets anvendelsesomraade.

15 Den omstaendighed, at den paagaeldende aktivitet foer overfoerslen blev varetaget af en enkelt ansat, er heller ikke tilstraekkelig til at afskaere anvendelsen af direktivets bestemmelser, idet direktivets anvendelse ikke afhaenger af antallet af arbejdstagere, der er ansat i den del af virksomheden, der er genstand for overfoerslen. Det bemaerkes, at direktivet saerlig har til formaal - hvilket fremgaar af den anden betragtning dertil - at beskytte arbejdstagerne i tilfaelde af ny indehaver, isaer for at sikre varetagelsen af deres rettigheder. Denne beskyttelse omfatter alle arbejdstagere og skal derfor sikres, selv naar overfoerslen kun beroerer en enkelt arbejdstager.

16 Det af Forbundsrepublikken Tysklands regering og Det Forenede Kongeriges regering fremfoerte argument om, at der ikke er sket overdragelse af aktiver, kan heller ikke laegges til grund. Den omstaendighed, at Domstolens praksis naevner overdragelse af aktiver blandt de forskellige kriterier, som den nationale domstol skal laegge til grund ved en samlet vurdering af en kompliceret transaktion med henblik paa at bedoemme, om der foreligger overfoersel af en virksomhed, tillader ikke den slutning, at der ikke kan foreligge nogen overfoersel, naar disse elementer ikke er til stede. Varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - hvilket ifoelge direktivets overskrift endog er dets formaal - kan ikke afhaenge alene af én faktor, som Domstolen i oevrigt allerede har fastslaaet ikke i sig selv er afgoerende (jf. dom af 18.3.1986, sag 24/85, Spijkers, Sml. s. 1119, praemis 12).

17 Ifoelge Domstolens praksis (jf. ovennaevnte dom i Spijkers-sagen, praemis 11, og dom af 19.5.1992, sag C-29/91, Redmond Stichting, Sml. I, s. 3189, praemis 23) er det ved vurderingen af, om der foreligger overfoersel af en virksomhed eller en del af en virksomhed efter direktivet, afgoerende, om den paagaeldende oekonomiske enhed har bevaret sin identitet. Ifoelge samme praksis fremgaar opretholdelsen af denne identitet navnlig af den omstaendighed, at den nye indehaver rent faktisk fortsaetter eller genoptager de samme eller tilsvarende oekonomiske aktiviteter. I den foreliggende sag, hvis vaesentlige momenter foreligger oplyst i forelaeggelseskendelsen, er ligheden mellem det rengoeringsarbejde, der skulle udfoeres foer og efter overfoerslen - hvilken lighed i oevrigt kom til udtryk ved, at den paagaeldende arbejdstager blev tilbudt genansaettelse - kendetegnende for en transaktion, der falder ind under direktivets anvendelsesomraade, og som giver den ansatte, hvis arbejdsopgaver er blevet overfoert, den beskyttelse, som dette direktiv yder.

18 Det bemaerkes imidlertid, at selv om overfoersel af en virksomhed eller en del af en virksomhed i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, ikke i sig selv giver overdrageren eller erhververen nogen begrundelse for at foretage afskedigelser, er denne bestemmelse ikke til hinder for, at der kan ske afskedigelser af oekonomiske, tekniske eller organisatoriske aarsager, der medfoerer beskaeftigelsesmaessige aendringer.

19 Endelig skal det ligeledes bemaerkes, at direktivet ikke er til hinder for, at den nye indehaver af virksomheden foretager aendringer i arbejdsforholdet, saafremt saadanne er tilladt i henhold til national ret, naar der ikke sker nogen virksomhedsoverfoersel (jf. senest dommen i ovennaevnte sag, Watson Rask og Christensen, praemis 31).

20 De praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at direktivets anvendelsesomraade omfatter en situation som den i forelaeggelseskendelsen beskrevne, hvor en virksomhed ved aftale overdrager en anden virksomhed ansvaret for udfoerelsen af rengoeringsarbejde, der tidligere blev varetaget direkte, selv om dette arbejde foer overfoerslen blev udfoert af en enkelt arbejdstager.

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering, Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landesarbeitsgericht Schleswig-Holstein ved kendelse af 27. oktober 1992, for ret:

Artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at direktivets anvendelsesomraade omfatter en situation som den i forelaeggelseskendelsen beskrevne, hvor en virksomhed ved aftale overdrager en anden virksomhed ansvaret for udfoerelsen af rengoeringsarbejde, der tidligere blev varetaget direkte, selv om dette arbejde foer overfoerslen blev udfoert af en enkelt arbejdstager.