61986J0062

++++

1. Konkurrence - administrativ procedure - ret til kontradiktion - Kommissionens pligt til at give aktindsigt - ingen

2. Konkurrence - administrativ procedure - Kommissionens beslutning der fastslaar en overtraedelse - ingen hensyntagen til beviser, der ikke er meddelt den virksomhed, som beslutningen er rettet til

3. Konkurrence - administrativ procedure - meddelelse af klagepunkter - noedvendigt indhold

4. Konkurrence - dominerende stilling - relevant marked - markeder for alle de produkter, som er egnede til at opfylde vedvarende behov, og som kun i ringe grad kan substitueres

(EOEF-Traktaten, art. 86)

5. Konkurrence - dominerende stilling - forekomst - meget store markedsandele - normalt tilstraekkeligt indicium

(EOEF-Traktaten, art. 86)

6. Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - begreb

(EOEF-Traktaten, art. 86)

7. Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - anvendelse af priser, der er lavere end omkostningerne, for at udelukke en konkurrent

(EOEF-Traktaten, art. 86)

8. Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - anvendelse af priser, der er lavere end produktionsomkostningerne - begrundelse - tilpasning til en konkurrent - betingelser - konkurrent der foerer en uafhaengig politik

(EOEF-Traktaten, art. 86)

9. Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - indhentelse af oplysninger om de af konkurrenterne tilbudte vilkaar som led i en plan om at udelukke dem

(EOEF-Traktaten, art. 86)

10. Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - kontrakter om eksklusive koebsforpligtelser

(EOEF-Traktaten, art. 86)

1. Hensynet til retten til forsvar under en sag om anvendelse af konkurrencereglerne kraever, at den beroerte virksomhed har vaeret i stand til paa hensigtsmaessig maade at tilkendegive sine synspunkter vedroerende de dokumenter, som Kommissionen har anvendt til at tilvejebringe de resultater, der ligger til grund for dens beslutning. Der er imidlertid ingen bestemmelser, der paalaegger Kommissionen pligt til at goere de beroerte parter bekendt med sagsakterne.

2. Naar Kommissionen traeffer en beslutning, hvorved den fastslaar, at en virksomhed har overtraadt konkurrencereglerne, maa den ikke stoette sig paa dokumenter, der ikke er blevet forelagt den paagaeldende virksomhed under den administrative procedure, der gik forud for vedtagelsen af beslutningen.

3. Meddelelsen af klagepunkter skal klart angive de faktiske omstaendigheder, som Kommissionen laegger til grund, samt hvorledes disse kvalificeres.

4. Ved bedoemmelsen af, om en virksomhed eventuelt har en dominerende stilling paa et bestemt marked, skal konkurrencemulighederne bedoemmes inden for rammerne af markedet for alle de produkter, som paa grund af deres egenskaber er saerligt egnede til at opfylde vedvarende behov, og som kun i ringe grad kan substitueres med andre produkter.

5. Medmindre der foreligger usaedvanlige omstaendigheder, udgoer meget store markedsandele i sig selv et bevis for, at der foreligger en dominerende stilling. Dette er tilfaeldet med hensyn til en markedsandel paa 50%.

6. Misbrugsbegrebet er et objektivt begreb, som omfatter en af en markedsdominerende virksomhed udvist adfaerd, der efter sin art kan paavirke strukturen paa et marked, hvor konkurrencen netop som foelge af den paagaeldende virksomheds tilstedevaerelse allerede er afsvaekket, og som bevirker, at der laegges hindringer i vejen for at opretholde den endnu bestaaende konkurrence paa markedet eller udviklingen af denne konkurrence som foelge af, at der tages andre midler i brug end i den normale konkurrence om afsaetning af varer og tjenesteydelser, der udspiller sig paa grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser.

7. Traktatens artikel 86 forbyder en dominerende virksomhed at eliminere en konkurrent for herigennem at styrke sin stilling ved hjaelp af andre midler end en konkurrence paa ydelser. Herved kan dog ikke enhver form for priskonkurrence anses for lovlig.

Priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger (dvs. omkostninger, der aendres i forhold til den producerede maengde), og som en dominerende virksomhed bruger i et forsoeg paa at eliminere en konkurrent, maa betragtes som misbrug. En dominerende virksomhed har nemlig ingen anden interesse i at anvende saadanne priser end den at eliminere sine konkurrenter for efterfoelgende at drage fordel af sin monopolstilling til at forhoeje sine priser, eftersom den ved ethvert salg paafoeres et tab, nemlig samtlige faste omkostninger (dvs. omkostninger, der er konstante uanset den producerede maengde) og i det mindste en del af de variable omkostninger pr. produceret enhed.

Priser, der er lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, dvs. de faste plus de variable omkostninger, men hoejere end de gennemsnitlige variable omkostninger, maa anses for misbrug, naar de fastsaettes som led i en plan om at eliminere en konkurrent. Saadanne priser kan nemlig udelukke virksomheder fra markedet, der maaske er lige saa effektive som den dominerende virksomhed, men som ikke er i stand til at modstaa den konkurrence, de udsaettes for, som foelge af deres mindre oekonomiske styrke.

8. En virksomhed, der har en dominerende stilling, kan ikke som begrundelse for at saelge til en lavere pris end produktionsomkostningerne henvise til, at det er noedvendigt at tilpasse virksomhedens priser til en anden leverandoers priser, naar det fremgaar, at virksomheden har opretholdt naere kontakter med vedkommende leverandoer vedroerende prispolitikken.

9. Saafremt en dominerende virksomhed fra virksomheder, som den oensker at overtage som kunder, indhenter oplysninger om de vilkaar, der tilbydes af en konkurrent, kan dette ikke anses for et saedvanligt middel i konkurrencen, naar det indgaar som led i en plan om at eliminere konkurrenten.

10. En virksomhed, som indtager en dominerende stilling paa et marked, og som - ogsaa efter anmodning fra disse - binder koebere til sig ved hjaelp af en forpligtelse til eller et loefte om at daekke hele eller en betydelig del af deres behov udelukkende hos virksomheden, misbruger herved sin dominerende stilling som naevnt i Traktatens artikel 86.

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 5. marts 1986, har AKZO Chemie BV i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning 85/609/EOEF af 14. december 1985 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 86 (IV/30.698 - ECS/AKZO Chemie, EFT L 374, s. 1).

2 Ved denne beslutning har Kommissionen konstateret, at AKZO havde overtraadt Traktatens artikel 86 ved over for en konkurrerende virksomhed, Engineering and Chemical Supplies (Epsom and Gloucester) Ltd (herefter benaevnt "ECS"), at udoeve en adfaerd, som tog sigte paa at skade ECS' virksomhed og/eller at sikre, at ECS trak sig ud af EF-markedet for organiske peroxider (artikel 1).

3 AKZO Chemie og dets datterselskaber udgoer tilsammen afdelingen for specialkemikalier i den nederlandske koncern AKZO NV, der fremstiller kemiske produkter og fibre.

4 AKZO UK er et helejet datterselskab af AKZO Chemie (i det foelgende anvendes betegnelsen "AKZO" for den oekonomiske enhed, som udgoeres af AKZO Chemie BV og dettes datterselskaber), der i Det Forenede Kongerige fremstiller organiske peroxider, som er specialkemikalier, der anvendes inden for plastindustrien. Virksomheden fremstiller desuden benzoylperoxid-forbindelser, der er et organisk peroxid, som anvendes som blegemiddel i bageriindustrien, samt kaliumbromat og vitaminblandinger, der er to andre tilsaetningsstoffer til mel.

5 Benzoylperoxid og kaliumbromat kan leveres i forskellige koncentrationer efter kundens behov. Benzoylperoxid saelges primaert i koncentrationer paa 16 eller 20%, kaliumbromat leveres normalt i koncentrationer paa 6 eller 10%.

6 Ifoelge beslutningen (pkt. 17) tilbyder tre virksomheder (AKZO, ECS og Diaflex) et komplet, eller naesten komplet, sortiment af meladditiver i Det Forenede Kongerige og Irland.

7 Aftagerne af additiver kan opdeles i tre kategorier. Den foerste omfatter de tre stoerste melproducentkoncerner, der er af omtrent samme stoerrelse, nemlig Ranks (RHM), Spillers og Allied Mills, der tilsammen tegner sig for ca. 85% af efterspoergslen. Den anden bestaar af melproducenter, der er uafhaengige af de tre store koncerner, de "store uafhaengige" virksomheder, der tegner sig for 10% af efterspoergslen. De resterende 5% aftages af mindre melproducenter, de "smaa uafhaengige" virksomheder.

8 Foer striden mellem AKZO og ECS, der gav anledning til den beslutning, der er genstand for naervaerende soegsmaal, fik Ranks leverancer fra AKZO og Diaflex. Spillers fik stoerstedelen af sine forsyninger hos AKZO og den resterende del fra Diaflex. Allied koebte additiver hos ECS via sin indkoebscentral Provincial Merchants. Coxes Lock, der er en af melproducenterne i Allied-koncernen, fik dog leverancer fra AKZO. ECS havde endvidere totredjedele af de "store uafhaengige" som kunder og AKZO den sidste tredjedel.

9 Kommissionen har navnlig fastslaaet (beslutningens artikel 1), at AKZO

i) under moeder sidst i 1979 havde fremsat direkte trusler mod ECS med det formaal at sikre, at ECS trak sig ud af markedet for organiske peroxider til anvendelse inden for plastindustrien

ii) omkring december 1980 var begyndt systematisk at tilbyde og levere meladditiver til Provincial Merchants, Allied Mills og til ECS' kunder blandt de "store uafhaengige" virksomheder til urimeligt lave priser, der tog sigte paa at skade ECS' levedygtighed, idet ECS var noedt til enten at lade AKZO overtage kunderne eller at nedsaette sin pris til samme tabsgivende niveau for at beholde kunderne

iii) havde fremsat saadanne tilbud paa meladditiver udelukkende til ECS' kunder og samtidig opretholdt betydeligt (op til 60%) hoejere priser over for sine egne faste kunder inden for samme kategori

iv) havde tilbudt ECS' kunder kaliumbromat og vitaminblanding (selskabet leverede normalt ikke sidstnaevnte produkt) som lokkevarer i en "pakke" sammen med benzoylperoxid men henblik paa at faa dem til at daekke deres samlede behov for meladditiver ved koeb hos AKZO, hvorved ECS blev udelukket

v) som led i planen om at skade ECS havde holdt priserne paa meladditiver i Det forenede Kongerige paa et kunstigt lavt niveau over en laengere periode, hvilket selskabet selv kunne overleve, da det havde stoerre finansielle ressourcer end ECS

vi) havde foert en eliminerende forretningspolitik i forhold til RHM' s og Spillers' leverandoerer, ved hos disse kunder at indhente noejagtige oplysninger om de tilbud paa meladditiver, der var fremsat af andre leverandoerer (herunder ECS), og derpaa tilbyde en pris, der laa lige under det laveste tilbud, med henblik paa at opnaa leverancerne, og samtidig (over for Spillers) fremsatte krav om, at kunden skulle daekke hele sit behov for meladditiver ved koeb hos AKZO.

10 Ved samme beslutning blev AKZO paalagt en boede paa 10 mio. ECU dvs. 24 696 000 HFL (artikel 2), ligesom selskabet blev paalagt omgaaende at bringe overtraedelsen til ophoer (artikel 3).

11 Ved beslutningen (artikel 3, stk. 3, 4 og 5) blev det endvidere forbudt AKZO at tilbyde eller anvende priser eller andre salgsbetingelser for meladditiver, som ville indebaere, at de kunder, om hvilke AKZO konkurrerede med ECS, kom til at betale priser, der var forskellige fra de priser, selskabet tilboed andre kunder inden for samme kategori. Dette forbud er imidlertid ikke til hinder for, at AKZO anvender prisdifferentiering for meladditiver mellem forskellige kundekategorier, saafremt denne paa rimelig og objektiv maade afspejler forskelle i produktions- og leveringsomkostninger, som skyldes kundens aarlige behov, ordrens stoerrelse og andre kommercielle faktorer. I beslutningen er det i denne forbindelse praeciseret, at AKZO ikke maa tilbyde melproducenter i Allied-koncernen vaesentligt gunstigere betingelser end de "store uafhaengige".

12 Til stoette for sin paastand har AKZO navnlig gjort foelgende soegsmaalsgrunde gaeldende:

- Foerste soegsmaalsgrund: Den anfaegtede beslutning er behaeftet med flere formelle mangler som foelge af mangler ved den administrative procedure.

- Anden soegsmaalsgrund: Den anfaegtede beslutning er i strid med Traktatens artikel 86, idet Kommissionen har fortolket og anvendt begreberne dominerende stilling og misbrug af en dominerende stilling urigtigt, da den fastslog, at AKZO havde en saadan stilling, og kvalificerede AKZO' s adfaerd som misbrug.

13 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

I - Foerste soegsmaalsgrund: Mangler ved den administrative procedure

14 AKZO har gjort gaeldende, at beslutningen er behaeftet med flere formelle mangler som foelge af mangler ved den administrative procedure. I denne forbindelse har selskabet for det foerste gjort gaeldende, at selskabet ikke fik aktindsigt i tilstraekkeligt omfang, dernaest at Kommissionens undersoegelse var ufuldstaendig, og endelig at beslutningen omfatter visse klagepunkter, som selskabet ikke er blevet hoert om.

A - Aktindsigt

15 AKZO har for det foerste gjort gaeldende, at selskabet ikke, til trods for gentagne anmodninger herom, fik aktindsigt i alle de undersoegelsesrapporter, der er udarbejdet af Kommissionens inspektoerer, uanset at disse dokumenter kunne indeholde oplysninger, som selskabet kunne have brugt til sit forsvar, og som kunne have bekraeftet, at det havde retten paa sin side. Det meddelte afslag er i strid med den praksis, Kommissionen i sine beretninger om konkurrencepolitikken har erklaeret at ville foelge.

16 I overensstemmelse med det i Domstolens dom af 17. januar 1984, VBVB og VBBB mod Kommissionen (forenede sager 43/82 og 63/82, Sml. s. 19, praemis 25) anfoerte bemaerkes hertil, at "selv om hensynet til retten til forsvar kraever, at den beroerte virksomhed har vaeret i stand til paa hensigtsmaessig maade at tilkendegive sine synspunkter vedroerende de dokumenter, som Kommissionen har anvendt til at tilvejebringe de resultater, som ligger til grund for dens beslutning, er der ingen bestemmelser, der paalaegger Kommissionen pligt til at goere de beroerte parter bekendt med sagsakterne".

17 Herefter vil det anfoerte klagepunkt vaere at afvise.

18 AKZO har endvidere gjort gaeldende, at Kommissionen har stoettet sin beslutning paa to dokumenter, som ikke har vaeret forelagt selskabet.

19 Det ene af disse dokumenter er virksomheden Steetley Chemicals' svar (virksomheden leverer raavarer til fremstilling af kaliumbromat) til Kommissionen i anledning af en begaering om oplysninger, som Kommissionen havde fremsat over for virksomheden i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81). Af svarskriftet fremgaar, at Kommissionen i sin beslutning har lagt vaegt paa dette dokument ved fastsaettelsen af Diaflex' produktionsomkostninger.

20 Kommissionen har ikke bestridt, at dette dokument ikke er kommet til AKZO' s kendskab. Den har alene henvist til, at AKZO vidste eller i hvert fald burde vide, at de priser, som Steetley Chemicals anvendte over for Diaflex, var betydeligt hoejere end de priser, selskabet anvendte over for AKZO.

21 Hertil bemaerkes, at da Steetley Chemicals' svar ikke er blevet meddelt AKZO, uanset at Kommissionen har brugt det som grundlag for sine konklusioner, kan de heri indeholdte oplysninger ikke anvendes under naervaerende sag.

22 Det andet af de dokumenter, AKZO ikke fik aktindsigt i, var et referat af en erklaering, afgivet af virksomheden Smith, en af de "store uafhaengige", under en af Kommissionens kontrolundersoegelser. Dette dokument vedroerte den hjaelp, som Diaflex haevdes at have ydet AKZO med henblik paa en omgaaelse af de mindstepriser, som Kommissionen havde paalagt AKZO som led i foreloebige forholdsregler ved beslutning 83/462/EOEF af 29. juli 1983 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 86 (IV/30.698 - ECS/AKZO: foreloebige forholdsregler, EFT L 252, s. 13, herefter benaevnt "beslutning om foreloebige forholdsregler").

23 Kommissionen har hertil anfoert, at denne erklaering, der var indeholdt i et haandskrevet notat fra en af dens inspektoerer, indgik i de sagsakter, som AKZO havde haft adgang til at gennemse i Kommissionens lokaler.

24 Det bemaerkes, at dette notat ikke findes blandt de dokumenter, der er indgivet til Domstolen, hverken som sagsakter fra den administrative procedure eller som bilag til Kommissionens processkrifter. Kommissionen har saaledes ikke foert bevis for, at dette dokument er kommet til AKZO' s kendskab. Herefter maa notatet ikke bruges som bevis for, at AKZO' s adfaerd var udtryk for misbrug.

B - Ufuldstaendig undersoegelse

25 AKZO har gjort gaeldende, at Kommissionens undersoegelse er ufuldstaendig, navnlig fordi Kommissionen ikke har taget hensyn til de paagaeldende virksomheders omkostningsstruktur eller til AKZO' s stoerste konkurrenters prispolitik inden for meladditivsektoren.

26 Eftersom undersoegelsens formaal er at fastslaa, at de faktiske omstaendigheder foreligger, der udgoer en overtraedelse, er dens eventuelle mangler ikke fejl ved sagsbehandlingen. De skal foerst tillaegges betydning ved proevelsen af, om de paaberaabte faktiske omstaendigheder foreligger, og om disse har de retsvirkninger, de er tillagt. Denne proevelse henhoerer under gennemgangen af AKZO' s soegsmaalsgrunde angaaende den materielle lovlighed.

C - Tilsidesaettelse af pligten til at hoere virksomheden

27 AKZO har gjort gaeldende, at beslutningen indeholder vigtige klagepunkter, som selskabet ikke har haft lejlighed til at udtale sig om under den administrative procedure. Selv om virksomheden er blevet hoert for at fastslaa, om visse faktiske omstaendigheder forelaa, har AKZO gjort gaeldende, at dette ikke er tilfaeldet for saa vidt angaar den retlige kvalificering heraf som misbrug.

28 De paagaeldende klagepunkter angaar anvendelsen af kaliumbromat som lokkevare, AKZO' s anmodning om oplysninger fra visse kunder med henblik paa at opnaa detaljerede oplysninger om dets konkurrenters tilbud samt den eksklusivaftale, en kunde var blevet paalagt.

29 Meddelelsen af klagepunkter skal klart angive de faktiske omstaendigheder, som Kommissionen laegger til grund, samt hvorledes disse kvalificeres.

30 Det bemaerkes, at dette krav er opfyldt, for saa vidt angaar anvendelsen af kaliumbromat som lokkevare. I den supplerende skrivelse til meddelelsen af klagepunkterne (pkt. 10) sidestilles dette produkt paa det tidspunkt, hvor adfaerden vurderes, saaledes med vitaminblandingerne, som AKZO ifoelge Kommissionen solgte som lokkevare.

31 For saa vidt angaar AKZO' s indhentelse af oplysninger og eksklusivaftalen bemaerkes, at Kommissionen i sin meddelelse af klagepunkterne (pkt. 70) har betegnet AKZO' s samlede strategi som misbrug, idet selskabet soegte at eliminere ECS fra plastsektoren ved at fremsaette trusler, og, efter at dette var mislykkedes, ivaerksatte en plan, der skulle tvinge ECS til at gaa fallit. De enkelte led i denne plan var beskrevet i den del af meddelelsen af klagepunkterne, der vedroerer "ivaerksaettelse af planen om at eliminere ECS" (pkt. 27 ff.). Blandt disse led naevntes indhentelsen af oplysninger og eksklusivaftalen. Sagsoegerens ret til forsvar kan herefter ikke anses for at vaere kraenket.

32 For saa vidt angaar klagepunkterne om de urimeligt lave priser har AKZO endelig gjort gaeldende, at selskabet ikke har haft adgang til at udtale sig vedroerende spoergsmaalet, om visse af dets produktionsomkostninger er faste eller variable, uanset at dette har afgoerende betydning i relation til det lovlighedskriterium, som selskabet foreslaar anvendt ved vurderingen af en dominerende virksomheds adfaerd.

33 Denne indsigelse kan ikke godtages. Parternes afvigende opfattelser af, hvorvidt visse omkostningselementer er faste eller variable, kom foerst til udtryk i AKZO' s svar paa meddelelsen af klagepunkterne. AKZO havde imidlertid adgang til at udtale sig som svar paa de spoergsmaal, Kommissionens repraesentanter stillede selskabet om dette punkt under den mundtlige hoering den 18. juni 1985 (pkt. 33 ff. i hoeringsrapporten).

II - Anden soegsmaalsgrund: tilsidesaettelse af Traktatens artikel 86

34 Ifoelge AKZO har Kommissionen tilsidesat artikel 86, idet:

- sektoren for organiske peroxider i den anfaegtede beslutning med urette er defineret som det relevante marked, idet markedet for organiske peroxider fejlagtigt anses for ét marked, og endelig, idet urigtige oplysninger er lagt til grund som bevis for den paastaaede dominerende stilling

- det i den anfaegtede beslutning med urette fastslaas, at der foreligger misbrug fra AKZO' s side.

A - Dominerende stilling

1. Afgraensning af det relevante marked

35 I beslutningen er det relevante marked principalt defineret som markedet for organiske peroxider (inklusive benzoylperoxid til anvendelse inden for plastindustrien) under henvisning til, at det er det marked, hvor AKZO paa laengere sigt soegte at eliminere ECS (pkt. 66). Subsidiaert anfoeres det i beslutningen, at misbruget finder sted paa markedet for meladditiver (inklusive benzoylperoxid til anvendelse i melproduktionen) i Det Forenede Kongerige og Irland (pkt. 91).

36 Indledningsvis skal det undersoeges, om Kommissionen med foeje definerede det relevante marked som markedet for organiske peroxider.

37 AKZO har anfaegtet denne afgraensning med henvisning til, at beslutningens genstand alene er selskabets paastaaede ulovlige adfaerd inden for meladditivsektoren. Selskabet har herved henvist til Domstolens dom af 6. marts 1974, Commercial Solvents mod Kommissionen (forenede sager 6/73 og 7/73, Sml. s. 223, praemis 21), hvori Domstolen fastslog, at det marked, hvor virkningerne af misbruget viser sig, er "uden betydning for bestemmelsen af det marked, der er relevant ved afgoerelsen af, om der foreligger en dominerende stilling".

38 Dette argument skal undersoeges paa baggrund af de saerlige omstaendigheder i denne sag.

39 I denne forbindelse bemaerkes for det foerste, at benzoylperoxid, der er et af de vigtigste organiske peroxider i plastindustrien, ligeledes er et af de vigtigste meladditiver, da det anvendes som blegemiddel til mel i Det Forenede Kongerige og Irland.

40 Det bemaerkes endvidere, at ECS indtil 1979 drev virksomhed inden for meladditivsektoren. Foerst i det aar besluttede selskabet nemlig at udvide sine aktiviteter til plastsektoren. ECS havde saaledes, da striden begyndte, alene en meget begraenset andel af markedet inden for sidstnaevnte sektor.

41 Det er endvidere uomtvistet, at plastsektoren havde stoerre betydning for AKZO end sektoren for meladditiver, eftersom selskabet havde en betydelig stoerre omsaetning dér.

42 AKZO gennemfoerte saaledes prisnedsaettelser inden for en sektor - meladditivsektoren - der var vital for ECS, men som kun havde begraenset betydning for AKZO.

43 AKZO havde endvidere mulighed for at udligne de eventuelle tab, selskabet fik inden for meladditivsektoren, ved hjaelp af det overskud, selskabet havde inden for plastsektoren, hvilket ECS ikke kunne.

44 Af erklaeringer, afgivet af en af AKZO' s ledere (bilag 20 til meddelelsen af klagepunkterne, s. 35), der tillaegges betydning senere ved undersoegelsen af klagepunktet vedroerende truslerne, fremgaar endelig, at AKZO ikke handlede, som det gjorde, for at styrke sin position inden for meladditivsektoren, men for at bevare selskabets position inden for plastsektoren ved at hindre ECS i at udvide sine aktiviteter hertil.

45 Paa denne baggrund var det berettiget, at Kommissionen ansaa markedet for organiske peroxider for det relevante marked, selv om det antages, at det paastaaede misbrug havde til formaal at oedelaegge ECS' primaere aktivitet paa et andet marked.

46 Saafremt markedet for organiske peroxider skal laegges til grund, har AKZO endvidere kritiseret Kommissionen for, at den ikke har foretaget en tilbundsgaaende undersoegelse paa dette marked. Dels har den ikke foretaget en analyse af AKZO' s paastaaede tilbud til eliminerende priser inden for denne sektor, uanset at en betydelig del af ECS' klager vedroerte disse. Dels har Kommissionen ikke undersoegt, om AKZO' s stilling inden for sektoren for organiske peroxider var blevet styrket som foelge af selskabets adfaerd paa markedet for meladditiver.

47 I denne henseende bemaerkes alene, at disse omstaendigheder, der vedroerer misbrug, ikke er relevante for afgraensningen af det relevante marked.

48 AKZO har endelig gjort gaeldende, at dette marked under ingen omstaendigheder kan anses for at vaere ét marked, da organiske peroxider klart ikke er indbyrdes substituerbare. Disse kan heller ikke anses for at hoere til ét og samme marked, fordi de skulle supplere hinanden, eftersom kunderne ikke henvender sig til én og samme leverandoer for at faa daekket deres behov for peroxider.

49 I beslutningen (pkt. 7) er det anfoert, at organiske peroxider er kemiske produkter af vaesentlig betydning for plastindustrien, hvor de anvendes som initiatorer ved forskellige processer. De anvendes hovedsageligt paa tre omraader:

- som initiatorer til polymerisation eller co-polymerisation af vinylmonomerer

- som haerdere til elastomerer og harpikser

- som midler til tvaerbinding til ethylen/propylen og syntetisk gummi eller silikoner.

50 I beslutningen er det endvidere anfoert (pkt. 8), at de to foerstnaevnte omraader hver tegner sig for 40% af forbruget af organiske peroxider, mens det tredje udgoer ca. 10% af forbruget.

51 I dom af 11. december 1980, L' Oréal mod De Nieuwe AMCK (sag 31/80, Sml. s. 3775, praemis 25) fastslog Domstolen, at "konkurrencemulighederne skal ... bedoemmes inden for rammerne af markedet for alle de produkter, som paa grund af deres egenskaber er saerligt egnede til at opfylde vedvarende behov, og som kun i ringe grad kan substitueres med andre produkter", ved bedoemmelsen af, om en virksomhed eventuelt har en dominerende stilling paa et bestemt marked.

52 Organiske peroxider kan ganske vist individualiseres, for saa vidt som deres sammensaetning, koncentration eller udformning er tilpasset kundernes saerlige behov. Det fremgaar imidlertid, at 90% af de organiske peroxider anvendes i forskellige processer inden for plastindustrien, og de er foelgelig egnede til at opfylde vedvarende behov i den anfoerte doms betydning. Organiske peroxider er endvidere ikke udsat for konkurrence fra andre produkter, saa som svovlprodukter, der har et begraenset anvendelsesomraade inden for tvaerbinding af syntetisk gummi, da svovlprodukterne ikke fuldstaendig kan erstatte organiske peroxider, eftersom de ikke har alle de fornoedne tekniske egenskaber.

53 Af AKZO' s interne dokumenter (bilag 2 til meddelelsen af klagepunkter) fremgaar endelig, at AKZO selv betragter organiske peroxider som tilhoerende ét enkelt marked, da selskabet foretager en samlet vurdering af sin markedsandel for disse produkters vedkommende.

54 Under henvisning til det saaledes anfoerte bemaerkes, at de indsigelser, hvormed AKZO har anfaegtet afgraensningen af det relevante marked, maa afvises.

2. Dominerende stilling

55 Det er Kommissionens opfattelse, at AKZO indtager en dominerende stilling paa markedet for organiske peroxider, hvilket dels stoettes paa selskabets markedsandel, dels paa en raekke faktorer, der paa baggrund af denne markedsandel sikrer selskabet en markant dominans.

56 I beslutningens pkt. 69 beskrives disse faktorer saaledes:

"i) AKZO' s markedsandel er ikke blot stor i sig selv, men svarer til alle de oevrige producenters tilsammen;

ii) bortset fra Interox og Luperox foerer de oevrige producenter kun et begraenset produktsortiment og/eller har kun lokal betydning;

iii) AKZO' s markedsandel (samt Interox' og Luperox' , der er henholdsvis naeststoerste og tredjestoerste producent) har ikke aendret sig i den paagaeldende periode, og AKZO har altid med held slaaet mindre producenters angreb paa selskabets stilling tilbage;

iv) AKZO var selv i perioder med oekonomisk afmatning i stand til at opretholde sin samlede avance gennem regelmaessige prisforhoejelser og/eller foroegelse af omsaetningen;

v) AKZO udbyder et langt stoerre produktsortiment til salg end nogen af selskabets konkurrenter, har den hoejst udviklede kommercielle og tekniske salgsorganisation og er i besiddelse af en foerende viden inden for sikkerhed og toksikologi;

vi) AKZO har ved egen hjaelp vaeret i stand til effektivt at eliminere 'besvaerlige' konkurrenter (foruden ECS) fra markedet eller svaekke dem betydeligt, og bl.a. eksemplet med SCADO viser, at AKZO er i stand til at udelukke en mindre producent, saafremt selskabet maatte oenske det;

vii) naar saadanne smaa, men potentielt farlige, konkurrenter er blevet elimineret, har AKZO kunnet forhoeje prisen paa det produkt, der var genstand for konkurrencen".

57 AKZO har anfaegtet beregningen af selskabets markedsandel samt anfoert, at de oevrige faktorer, der er anfoert i beslutningen, enten er urigtige eller irrelevante. Selskabet har navnlig gjort gaeldende, at dets markedsandel er beregnet forkert, da Kommissionen ikke med foeje kunne anse markedet for organiske peroxider for et enkelt marked. Selskabet har endvidere gjort gaeldende, at den omstaendighed, at selskabet tilbyder et stoere produktsortiment end dets konkurrenter, intet viser om en dominerende stilling.

58 Disse argumenter kan ikke godtages. Da markedet for organiske peroxider med rette blev betragtet som ét marked, foelger det heraf, at AKZO' s markedsandel maatte beregnes paa grundlag af alle organiske peroxider. Det er i denne forbindelse klart, at den omstaendighed, at AKZO tilbyder et langt stoerre produktsortiment end dets vigtigste konkurrenter, bidrog til at sikre selskabet en dominerende stilling paa dette marked.

59 Det bemaerkes endvidere, at AKZO' s markedsandel ifoelge selskabets egne interne dokumenter i aarene 1979 - 1982 stabilt laa omkring 50% (bilag 2 og 4 til meddelelsen af klagepunkter samt tabel A til meddelelsen af klagepunkter). AKZO har i oevrigt ikke fremlagt oplysninger, hvoraf det fremgaar, at andelen er blevet mindre i aarene derefter.

60 For saa vidt angaar spoergsmaalet om markedsandel fastslog Domstolen (dom af 13.2.1979, sag 85/76, Hoffmann-La Roche, Sml. s. 461, praemis 41), at meget store markedsandele i sig selv, medmindre der foreligger usaedvanlige omstaendigheder, udgoer et bevis for, at der foreligger en dominerende stilling. Dette er tilfaeldet med hensyn til en markedsandel paa 50%, som konstateret i naervaerende sag.

61 Kommissionen har endvidere med rette henvist til, at andre faktorer bekraefter AKZO' s dominans paa markedet. Bortset fra, at selskabet anser sig for at vaere verdens foerende paa markedet for peroxider, bemaerkes, at AKZO selv indroemmer at have den staerkeste marketingorganisation, saavel i kommerciel som i teknisk henseende, samt at have langt stoerre viden inden for sikkerhed og toksikologi end selskabets konkurrenter (bilag 2 og 4 til meddelelsen af klagepunkter).

62 De anbringender, AKZO har fremfoert, og hvorved selskabet har bestridt at have en dominerende stilling paa markedet for samtlige organiske peroxider, maa foelgelig afvises.

B - Misbrug af en dominerende stilling

1. Indledende betragtninger - lovlighedskriteriet for en dominerende virksomheds adfaerd paa prisomraadet

63 Ifoelge den anfaegtede beslutning (pkt. 75) havde AKZO misbrugt sin dominerende stilling ved at soege at eliminere ECS fra markedet for organiske peroxider, foerst og fremmest gennem betydelige og langvarige prisnedsaettelser paa meladditiver.

64 Ifoelge Kommissionen tillaegger artikel 86 ikke omkostningerne betydning som det afgoerende kriterium ved afgoerelsen af, om der foreligger misbrug, naar en dominerende virksomhed foretager prisreduktioner (beslutningens pkt. 77). Et saadant kriterium tager ikke hensyn til de brede maal for EF' s konkurrenceregler, der er fastsat i Traktatens artikel 3, litra f), og navnlig behovet for at vaerne mod en forringelse af en effektiv konkurrencestruktur inden for faellesmarkedet. Et rent mekanisk kriterium undervurderer det strategiske sigte med en prisnedsaettelsespolitik. En prisnedsaettelse kan taenkes at have konkurrencebegraensende formaal, uanset om den angribende part fastsaetter sine priser til et niveau, der ligger over eller under virksomhedens egne omkostninger, hvorledes disse saa end skal forstaas (beslutningens pkt. 79).

65 En detaljeret analyse af den dominerende virksomheds omkostninger kan alligevel vaere at stor betydning for vurderingen af, om dens prispolitik er rimelig. Der kan vaere tilfaelde, hvor det er saa indlysende, at en dominerende producents prisnedsaettelse har den virkning at eliminere en konkurrent, at det ikke er noedvendigt at bevise, at det er hensigten at eliminere konkurrenten. Derimod kan det i tilfaelde, hvor der er flere taenkelige aarsager til de lave priser, vaere noedvendigt at bevise, at det var formaalet at eliminere en konkurrent eller begraense konkurrencen, for at det kan fastslaas, at der foreligger en overtraedelse (beslutningens pkt. 80).

66 AKZO har bestridt, at Kommissionens lovlighedskriterium er brugbart; ifoelge selskabet er det uklart, eller i hvert fald uanvendeligt i praksis. Selskabet har gjort gaeldende, at Kommissionen burde have anvendt et objektivt kriterium, baseret paa selskabets omkostninger.

67 Selskabet har i denne forbindelse anfoert, at spoergsmaalet om lovligheden af et bestemt prisniveau ikke kan behandles isoleret fra den konkrete markedssituation, som var baggrunden for fastsaettelsen af denne pris. Der foreligger ikke misbrug, saafremt den dominerende virksomhed soeger at opnaa en optimal salgspris og et positivt daekningsbidrag. En pris er optimal, naar virksomheden med rimelighed kan forvente, at saafremt der tilbydes en anden pris, eller der ikke fremsaettes pristilbud, vil dette paa kort sigt foere til et mindre gunstigt driftsresultat. Daekningsbidraget er positivt, naar ordrevaerdien overstiger de samlede variable omkostninger.

68 Et kriterium, der er baseret paa, at der paa kort sigt skal opnaas en optimal pris, kan ikke afvises med den begrundelse, at det paa laengere sigt vil skade virksomhedens overlevelsesevne. Foerst efter en vis tid kan den paagaeldende virksomhed traeffe sine forholdsregler til imoedegaaelse af tab eller skille sig af med en underskudsgivende gren af virksomhedens aktiviteter. I mellemtiden maa virksomheden acceptere "optimale ordrer" for at mindske underskuddet og sikre kontinuiteten i virksomhedens drift.

69 Det bemaerkes, som det er fastslaaet af Domstolen i dom af 13. februar 1979 (sag 85/76, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. s. 461, praemis 91), at misbrugsbegrebet er et objektivt begreb, som omfatter en af en markedsdominerende virksomhed udvist adfaerd, som efter sin art kan paavirke strukturen paa et marked, hvor konkurrencen netop som foelge af den paagaeldende virksomheds tilstedevaerelse allerede er afsvaekket, og som bevirker, at der laegges hindringer i vejen for at opretholde den endnu bestaaende konkurrence paa markedet eller udviklingen af denne konkurrence som foelge af, at der tages andre midler i brug end i den normale konkurrence om afsaetning af varer og tjenesteydelser, der udspiller sig paa grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser.

70 Heraf foelger, at Traktatens artikel 86 forbyder en dominerende virksomhed at eliminere en konkurrent for herigennem at styrke sin stilling ved hjaelp af andre midler end en konkurrence paa ydelser. Herved kan dog ikke enhver form for priskonkurrence anses for lovlig.

71 Priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger (dvs. omkostninger, der aendres i forhold til den producerede maengde), og som en dominerende virksomhed bruger i et forsoeg paa at eliminere en konkurrent, maa betragtes som misbrug. En dominerende virksomhed har nemlig ingen anden interesse i at anvende saadanne priser end den at eliminere sine konkurrenter for efterfoelgende at drage fordel af sin monopolstilling til at forhoeje sine priser, eftersom den ved ethvert salg paafoeres et tab, nemlig samtlige faste omkostninger (dvs. omkostninger, der er konstante uanset den producerede maengde) og i det mindste en del af de variable omkostninger pr. produceret enhed.

72 Priser, der er lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, dvs. de faste plus de variable omkostninger, men hoejere end de gennemsnitlige variable omkostninger, maa anses for misbrug, naar de fastsaettes som led i en plan om at eliminere en konkurrent. Saadanne priser kan nemlig udelukke virksomheder fra markedet, der maaske er lige saa effektive som den dominerende virksomhed, men som ikke er i stand til at modstaa den konkurrence, de udsaettes for, som foelge af deres mindre oekonomiske styrke.

73 Det er disse kriterier, der skal anvendes i denne sag.

74 Da det lovlighedskriterium, der skal anvendes, er baseret paa den dominerende virksomheds omkostninger og strategi, kan AKZO' s indsigelse om, at Kommissionens undersoegelse af konkurrenternes omkostningsstruktur og prispolitik var utilstraekkelig, uden videre forkastes.

2. De enkelte former for misbrug

75 Det paastaaede misbrug angaar dels de trusler, som AKZO i slutningen af 1979 skulle have fremsat over for ECS, dels de priser, selskabet tilboed eller accepterede for tre meladditiver fra december 1980 - hvor de foerste af de omtvistede tilbud blev fremsat - til juli 1983, da beslutningen om foreloebige forholdsregler, hvorved AKZO blev paalagt visse mindstepriser, blev vedtaget.

a) Truslerne

76 Kommissionen har konstateret, at AKZO under moeder med ECS' ledere sidst i 1979 fremsatte direkte trusler mod ECS med det formaal at tvinge virksomheden til at traekke sig ud af markedet for organiske peroxider til anvendelse inden for plastindustrien [beslutningens artikel 1, nr. i)].

77 AKZO har bestridt at have truet ECS. AKZO havde alene oplyst ECS om, at selskabet ikke kunne paaregne et fortsat samarbejde inden for meladditivsektoren, saafremt det vedblev at tilbyde meget lave priser inden for plastsektoren. Foer striden opstod, leverede ECS og AKZO saaledes visse meladditiver til hinanden til nedsat pris for at afhjaelpe en utilstraekkelig produktion eller for at daekke behov for et produkt, som det paagaeldende selskab ikke selv fremstillede. AKZO leverede saaledes en vis del af den maengde benzoylperoxid, ECS havde brug for, mens ECS leverede vitaminblandinger til AKZO.

78 For at kunne tage stilling til, om dette klagepunkt er begrundet, er det noedvendigt at fastslaa, hvad der var indholdet af de droeftelser, der fandt sted den 16. november og den 3. december 1979. I denne henseende raader Domstolen over moedereferater udfaerdiget af ledere i ECS, et notat, udfaerdiget af en af AKZO' s ledere, samt en rapport, der er udfaerdiget af en anden af dette selskabs ledere.

79 De oplysninger, der fremgaar af de forskellige dokumenter, der er udfaerdiget af ledere i ECS, er i det vaesentlige overensstemmende (bilag 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 til meddelelsen af klagepunkter). Det fremgaar navnlig heraf, at AKZO under det foerste moede meddelte, at selskabet havde til hensigt at foretage en generel prisnedsaettelse inden for meladditivsektoren, saafremt ECS fortsatte med at saelge benzoylperoxid inden for plastsektoren, samt at selskabet havde besluttet om noedvendigt at saelge til priser, der laa under kostpriserne, ogsaa selv om dette medfoerte tab, der kunne blive paa 250 000 UKL. Under det andet moede bekraeftede AKZO, at selskabet var indstillet paa om noedvendigt at saelge til priser, der laa under selskabets kostpriser.

80 Disse moeder foranledigede ECS til at anmode High Court, London, om at forbyde AKZO at ivaerksaette sine trusler, idet ECS henviste til, at der forelaa en overtraedelse af Traktatens artikel 86. Det var under denne sag, at en af AKZO' s ledere under ed afgav forklaring om indholdet af disse droeftelser. Denne forklaring (bilag 20 til meddelelsen af klagepunkter, s. 35) viser endvidere, at AKZO var parat til at saelge til priser, der laa under kostpriserne, og om noedvendigt var indstillet paa tab, hvis ECS ikke trak sig ud af plastmarkedet.

81 Indholdet af disse moeder bekraeftes endvidere af et notat af 7. december 1979, der er udarbejdet af en af AKZO' s ledere (bilag 21 til meddelelsen af klagepunkter). Heri praeciseres det, at AKZO ville ivaerksaette drastiske modforholdsregler inden for melsektoren, medmindre ECS opgav at levere sine produkter til plastindustrien. Notatet indeholdt endvidere en detaljeret plan med talberegninger for de foranstaltninger, der skulle ivaerksaettes, saafremt ECS ikke gav efter. Af planen fremgaar bl.a., at AKZO ville forsoege at hverve samtlige ECS' kunder ved at tilbyde disse et fuldstaendigt meladditivsortiment til priser, der var tabsgivende.

82 Paa grundlag af disse samstemmende faktiske oplysninger maa det konkluderes, at AKZO i slutningen af 1979 fremsatte trusler mod ECS med henblik paa at opnaa, at selskabet trak sig ud af markedet for organiske peroxider til plastfremstilling.

b) AKZO' s prismaessige adfaerd

i) AKZO' s omkostninger

83 Det foelger af det kriterium, der skal anvendes ved vurderingen af en dominerende virksomheds prismaessige adfaerd, at AKZO' s samlede omkostninger saavel som dets variable omkostninger skal fastlaegges for hvert enkelt additiv i den relevante periode.

AKZO' s samlede omkostninger

84 I en foelgeskrivelse til meddelelsen af klagepunkter (tabel F) vedlagde Kommissionen en beregning af AKZO' s samlede omkostninger, hvori disse var beregnet paa grundlag af virksomhedens regnskaber. Kommissionen har imidlertid praeciseret (pkt. 9 i den supplerende skrivelse til meddelelsen af klagepunkter og tabel G), at AKZO' s faktiske samlede omkostninger maa vaere hoejere, end denne beregning viser.

85 AKZO har som bilag til sine indlaeg fremlagt en revisionsrapport, der bl.a. omfatter en beregning af selskabets omkostninger for samme periode (staevningens bilag 3, replikkens bilag 12).

86 Disse beregninger viser, at AKZO' s samlede omkostninger ligger punktvis under, punktvis over de tal, der fremgaar af de beregninger, Kommissionens tjenestegrene har foretaget.

87 Under retsforhandlingerne for Domstolen har Kommissionen ikke bestridt disse tal. Kommissionen har for det foerste anfoert, at disse tal stoetter "dens overbevisning om, at Kommissionens egen beregning af omkostningerne, som var foretaget paa grundlag af dokumenter fra AKZO selv, var korrekt" (pkt. 104 i svarskriftet). For det andet har den understreget, at disse tal ikke er i strid med dens antagelse om, "at de priser, AKZO tilboed ECS' faste kunder, praktisk talt altid medfoerte tab" (pkt. 52 i duplikken).

88 Herefter skal ved AKZO' s samlede omkostninger forstaas de omkostninger, som fremgaar af den rapport, der er bilagt selskabets indlaeg.

89 Disse omkostninger, udtrykt i UKL pr. ton, er foelgende:

- 16%-benzoylperoxid:

1981: 557,90; 1982: 578,10; 1983: 519,20

- 20%-benzoylperoxid:

1981: 649,60; 1982: 700,29; 1983: 582,57

- 6%-kaliumbromat:

1981: 290,14; 1982: 316,84; 1983: 308,14

- 10%-kaliumbromat:

1981: 350,34; 1982: 370,98; 1983: 360

- vitaminblandinger (Nutramin):

1981: 665,86; 1982: 714,40.

AKZO' s variable omkostninger

90 Parterne har for Domstolen fremlagt staerkt afvigende beregninger af AKZO' s variable omkostninger. Forskellene skyldes i det vaesentlige, at parterne er uenige om, hvorvidt visse omkostningselementer er faste eller variable.

91 I beslutningen (pkt. 54) er det anfoert, at visse omkostningselementer, som f.eks. loenninger, vedligeholdelse, oplagring og ekspedition, boer anses for variable omkostninger, fordi de fleste regnskabssystemer normalt betragter dem som variable.

92 AKZO har gjort gaeldende, at spoergsmaalet om, hvorvidt en omkostning er fast eller variabel, kun kan afgoeres paa grundlag af ét kriterium, nemlig om omkostningen varierer afhaengigt af aendringer i produktionen. I denne sag maa loenninger anses for faste omkostninger. Det fremgaar nemlig af en sammenligning mellem udviklingen i de aarlige loenomkostninger i 1980-1985 og produktionsudviklingen i samme periode, at der ikke er nogen sammenhaeng mellem disse to poster (staevningens bilag 3, revisionsrapporten, navnlig dennes bilag 7).

93 Kommissionen har hertil anfoert, dels at AKZO' s regnskaber viser, at adskillige af de poster, selskabet anser for faste omkostninger, faktisk varierede med aendringer i produktionen (svarskriftets pkt. 99), dels at AKZO i marts 1984 ansatte to nye medarbejdere for at foroege sin produktionskapacitet, og at der saaledes er sammenhaeng mellem arbejdsstyrkens stoerrelse og produktionen (duplikkens pkt. 48).

94 Det bemaerkes, at en omkostning ikke efter sin art henfoeres under faste, henholdsvis variable omkostninger. Det skal derfor undersoeges, om loenomkostningerne konkret varierede med produktionen.

95 Af de af AKZO anfoerte tal fremgaar, at der ikke er direkte sammenhaeng mellem de producerede maengder og loenomkostningerne. I 1982 og 1983 faldt loenomkostningerne, naar der ses bort fra inflationen, medens AKZO' s produktion af benzoylperoxid steg. Omvendt steg loenomkostningerne, ogsaa bortset fra inflationen, i 1983 og 1984, medens virksomhedens produktion af kaliumbromat faldt. I denne sag skal loenomkostningerne saaledes anses for faste omkostninger.

96 Herefter skal ved AKZO' s variable omkostninger forstaas de omkostninger, der fremgaar af de dokumenter, som virksomheden har fremlagt for Domstolen.

97 Disse omkostninger er, udtrykt i UKL pr. ton, foelgende:

- 16%-benzoylperoxid:

1981: 298,30; 1982: 324,70; 1983: 314,10

- 20%-benzoylperoxid:

1981: 352,80; 1982: 383,10; 1983: 359,50

- 6%-kaliumbromat:

1981: 169,40; 1982: 188,60; 1983: 200,70

- 10%-kaliumbromat:

1981: 229,60; 1982: 242,74; 1983: 252,56

- vitaminblandinger (Nutramin):

1981: 541,02; 1982: 578,00.

ii) Urimeligt lave pristilbud til ECS' kunder

98 Kommissionen har fastslaaet, at AKZO omkring december 1980 begyndte systematisk at tilbyde og levere meladditiver til Provincial Merchants, Allied Mills og ECS' kunder blandt de "store uafhaengige" virksomheder til urimeligt lave priser, der tog sigte paa at skade ECS' levedygtighed [beslutningens artikel 1, nr. ii)].

Tilbuddene til Allied og til Allied-koncernens melproducenter

99 AKZO bestrider at have tilbudt meladditiver til Allied eller melproducenter i Allied-koncernen til urimeligt lave priser i den hensigt at skade ECS. For det foerste naerede selskabet ikke en saadan hensigt. Selskabet soegte alene at vinde nye kunder for at oege sin omsaetning og for herigennem at nedbringe det maerkbare fald i selskabets avancer, der var sket som foelge af ECS' tilbud til Ranks og Spillers i 1980. For det andet kan priserne ikke anses for at vaere urimeligt lave. Dels svarede de priser, der blev tilbudt Allied i januar 1981, til dem, ECS havde tilbudt Spillers i oktober 1980. Dels laa de priser, der blev tilbudt i dette tidsrum, over selskabets gennemsnitlige variable omkostninger.

100 Det fremgaar, at AKZO tilboed Allied og Allied-koncernens melproducenter foelgende priser:

- 16%-benzoylperoxid:

januar 1981-januar 1983: 517,90 UKL; februar 1983: 512 UKL

- 10%-kaliumbromat:

fra januar 1981: 314,90 UKL

- vitaminblandinger:

september 1981: 565 UKL; oktober 1982: 455 UKL for en billig blanding.

101 For saa vidt angaar vitaminblandingerne (solgt i 1981), 16%-benzoylperoxid og 10%-kaliumbromat ligger priserne under gennemsnittet af AKZO' s samlede omkostninger, men over selskabets gennemsnitlige variable omkostninger, som disse er defineret ovenfor (jf. praemis 89 og 97). Prisen paa 455 UKL, som AKZO i 1982 tilboed en billig vitaminblanding til, ligger i hvert fald under gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, der andrager 714,40 UKL for en standardvitaminblanding.

102 Tilbuddene kan dernaest alle kun forklares med, at AKZO havde til hensigt at skade ECS, ikke at genskabe selskabets avance. Af et notat udarbejdet af en af AKZO' s ledere (bilag 51 til meddelelsen af klagepunkter) fremgaar, at selskabet havde fastsat de priser, som Allied blev tilbudt i januar 1981, ud fra den betragtning, at de klart var lavere end ECS' priser til Allied. Dette viser, at AKZO ikke blot havde til hensigt at opnaa ordren, hvilket kun ville have foert selskabet til at nedsaette sine priser saa meget, som dette formaal kraevede. Ved at tilbyde Allied en pris, der svarede til ECS' pris til Spillers, havde AKZO endvidere til hensigt at fastsaette sine priser paa saa lavt et niveau som muligt uden at handle i strid med det forlig, selskabet havde indgaaet for High Court, London, om ikke at nedsaette sine salgspriser for benzoylperoxid med det formaal at eliminere ECS.

103 Det er saaledes med rette, at Kommissionen har fastslaaet, at AKZO havde tilbudt og leveret meladditiver til Allied Mills og melproducenter i Allied-koncernen til urimeligt lave priser, der tog sigte paa at skade ECS' levedygtighed.

Tilbuddene til ECS' kunder blandt de "store uafhaengige" virksomheder

104 For saa vidt angaar klagepunktet om tilbud til ECS' kunder blandt de "store uafhaengige" virksomheder, har AKZO fremfoert argumenter, der i det vaesentlige svarer til dem, hvormed selskabet har bestridt klagepunktet om tilbud til urimeligt lave priser over for Allied-koncernen.

105 Det fremgaar, at AKZO over for ECS' kunder blandt de "store uafhaengige" virksomheder har tilbudt foelgende priser:

- 16%-benzoylperoxid:

januar 1981: 532 UKL; fra april 1981: 530 UKL

- 6%-kaliumbromat:

december 1980: 260 UKL; januar og april 1981: 245 UKL; juni 1983: 320 UKL

- 10%-kaliumbromat:

december 1980: 339 UKL; maj 1981: 336 UKL; maj 1982: 325 UKL

- vitaminblandinger:

december 1980: 595 UKL; maj 1981: 575 UKL; oktober 1982 (Nutramin 50): 489 UKL; juni 1983 (Nutramin 50): 757 UKL.

106 Det bemaerkes, at AKZO' s tilbud ligger under gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, men over gennemsnittet af dets variable omkostninger, som defineret ovenfor (jf. praemis 89 og 97), samt at de endog ligger under selskabets variable omkostninger for saa vidt angaar tilbuddet for vitaminblandinger i oktober 1982.

107 Tilbuddene i juni 1983 paa 6%-kaliumbromat og vitaminblandinger ligger over gennemsnittet af de samlede omkostninger. Disse tilbud er imidlertid ikke vidnesbyrd om AKZO' s adfaerd i den relevante periode. De fremkom nemlig to dage foer hoeringen angaaende begaeringen om foreloebige forholdsregler (23.6.1983) og lidt over en maaned foer vedtagelsen af beslutningen om foreloebige forholdsregler (29.7.1983).

108 Det bemaerkes endvidere, at de priser, som AKZO i december 1980 tilboed til denne kreds af ECS' kunder, viser, at AKZO havde til hensigt at skade ECS, ikke at genskabe sit avanceniveau. Disse priser er nemlig klart lavere end noedvendigt for at kunne konkurrere med ECS, idet de, sammenlignet med ECS' priser paa samme tidspunkt til samme kundekategori, er udtryk for en forskel paa over 70 UKL for 16%-benzoylperoxid, paa over 100 UKL for 6%-kaliumbromat og endelig paa over 60 UKL for vitaminblandinger.

109 Det er saaledes med rette, at Kommissionen har fastslaaet, at AKZO havde tilbudt og leveret meladditiver til ECS' kunder blandt de "store uafhaengige" virksomheder til urimeligt lave priser, der tog sigte paa at skade ECS' levedygtighed.

iii) Selektive priser

110 Kommissionen har ligeledes angrebet AKZO for at have fremsat selektive tilbud til ECS' kunder, samtidig med at selskabet opretholdt betydeligt hoejere priser over for sine egne faste kunder inden for samme kategori (beslutningens artikel 1, nr. iii).

111 Af Kommissionens indlaeg fremgaar, at klagepunktet vedroerer to forskellige kundekategorier. Kommissionen anser dels den omstaendighed, at AKZO havde tilbudt ECS' kunder blandt de "store uafhaengige" fordelagtige priser, samtidig med at selskabet opretholdt betydeligt hoejere priser over for sine egne kunder blandt de "store uafhaengige", for en overtraedelse fra AKZO' s side. Dels anser Kommissionen den omstaendighed, at AKZO havde tilbudt de enkelte melproducenter i Allied-koncernen mere fordelagtige priser end de virksomheder blandt de "store uafhaengige", der indgik i selskabets faste kundekreds, for en overtraedelse af artikel 86.

Den selektive karakter af tilbuddene til de "store uafhaengige"

112 Ifoelge AKZO er dette klagepunkt fuldstaendig ugrundet, saavel i faktisk som i retlig henseende. I faktisk henseende, da selskabet ikke fastsatte forskellige priser, alt efter om der var tale om selskabets egne kunder eller ECS' kunder. Sammenligningen burde have vaeret foretaget mellem de kunder, som ECS og AKZO kappedes om, og de af AKZO' s kunder, der ikke havde modtaget konkurrerende tilbud. Klagepunktet er ikke retligt begrundet, da AKZO ikke har skadet ECS ved at fastsaette hoejere priser over for nogle af selskabets egne faste kunder.

113 AKZO har ikke bestridt, at selskabet har benyttet forskellige priser over for kunder af samme stoerrelse. Selskabet har heller ikke gjort gaeldende, at disse forskelle skyldtes varernes kvalitet eller specielle produktionsomkostninger.

114 AKZO' s priser over for selskabets egne kunder laa over gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, hvorimod de priser, selskabet tilboed ECS' kunder, laa under gennemsnittet.

115 AKZO kunne saaledes, i hvert fald delvis, opveje de tab, der opstod som foelge af salget til ECS' kunder, ved hjaelp af overskuddet fra salget til "de store uafhaengige", der hoerte til AKZO' s egen kundekreds. Denne adfaerd viser, at det ikke var AKZO' s hensigt at foere en generel lavprispolitik, men at laegge en strategi med det formaal at skade ECS. Klagepunktet er foelgelig begrundet.

Den selektive karakter af tilbuddene til de enkelte melproducenter i Allied-koncernen

116 Efter Kommissionens opfattelse burde AKZO have undladt fra januar 1981 at tilbyde de enkelte melproducenter i Allied-koncernen, der i det vaesentlige er kunder hos ECS, mere fordelagtige priser end dem, selskabet indroemmede de "store uafhaengige" virksomheder, der indgik i AKZO' s egen kundekreds. Kommissionen henviser herved som begrundelse til, at de enkelte melproducenter i Allied-koncernen og de "store uafhaengige" er sammenlignelige kunder. I denne forbindelse har Kommissionen saerligt anfoert, at AKZO indtil januar 1981 havde anvendt samme priser over for Coxes Lock - eneste individuelle melproducent i Allied-koncernen blandt AKZO' s kunder - som AKZO indroemmede de "store uafhaengige".

117 AKZO har bestridt dette klagepunkt under henvisning til, at de enkelte melproducenter i Allied-koncernen og de "store uafhaengige" ikke er sammenlignelige kunder.

118 Det fremgaar, at de priser, AKZO under striden tilboed de enkelte melproducenter i Allied-koncernen, svarede til dem, selskabet tilboed Provincial Merchants, der er Allied-koncernens indkoebscentral. Disse priser var i realiteten mere fordelagtige end dem, selskabet indroemmede de "store uafhaengige" blandt selskabets egne kunder.

119 I den forbindelse bemaerkes for det foerste, at AKZO' s politik ikke har foert til en forskelsbehandling blandt de enkelte melproducenter i Allied-koncernen. AKZO tilboed fra januar 1981 samme priser til alle melproducenterne i Allied-koncernen, herunder Coxes Lock, saaledes at selskabet ikke kan haevdes at have indroemmet ECS' kunder blandt de enkelte melproducenter i Allied-koncernen mere fordelagtige priser end dem, AKZO anvendte for den eneste melproducent i koncernen, som selskabet allerede havde som kunde.

120 Det bemaerkes endvidere, at der ikke var tale om en forskelsbehandling, der kan karakteriseres som misbrug, mellem de enkelte melproducenter i Allied-koncernen og de "store uafhaengige", da disse to kundekategorier ikke er sammenlignelige. For det foerste har Allied-koncernens indkoebscentral (30% af forbruget af benzoylperoxid) altid opnaaet mere fordelagtige priser, uanset fra hvilken leverandoer, end de "store uafhaengige", der alene aftager mindre maengder af dette produkt (tilsammen 10% af forbruget af benzoylperoxid). For det andet kan en melproducent i Allied-koncernen altid koebe meladditiver gennem koncernens indkoebscentral. Et tilbud til en enkelt af melproducenterne har foelgelig ikke reelle chancer for at blive accepteret, medmindre tilbuddet ligger paa niveau med den pris, der tilbydes indkoebscentralen. Det kan rimeligvis ikke forventes, at en enkelt melproducent accepterer at betale sin leverandoer en hoejere pris end den, producenten kan opnaa gennem sin indkoebscentral.

121 Heraf fremgaar, at klagepunktet om, at tilbuddene til de enkelte melproducenter i Allied-koncernen var selektive, ikke er begrundet.

iv) Lokkevarer

122 Kommissionen har endvidere bebrejdet AKZO, at selskabet tilboed ECS' kunder kaliumbromat og vitaminblanding (selskabet leverede normalt ikke sidstnaevnte produkt) som lokkevarer i en "pakke" sammen med benzoylperoxid med henblik paa at faa dem til at daekke deres samlede behov for meladditiver ved koeb hos AKZO, hvorved ECS blev udelukket [beslutningens artikel 1, nr. iv)].

Kaliumbromat som lokkevare

123 Af sagens akter fremgaar, at det ifoelge Kommissionen maa betragtes som misbrug, at AKZO tilboed ECS' kunder kaliumbromat til urimeligt lave priser for at faa dem til at koebe samtlige meladditiver hos selskabet.

124 AKZO har anfoert, at det kun giver mening at anvende et produkt som lokkevare som led i en prispolitik, saafremt dette produkt tilbydes i ganske smaa maengder. Eftersom selskabet tvaertimod altid har afsat store maengder kaliumbromat, er klagepunktet ikke begrundet. AKZO har saerligt henvist til, at selskabet ikke udelukkende har tilbudt dette produkt til ECS' kunder.

125 Hertil bemaerkes, at det af en sammenligning mellem produktionsomkostningerne for kaliumbromat og benzoylperoxid fremgaar, at kaliumbromat blev tilbudt til priser, der forholdsmaessigt var mere fordelagtige end benzoylperoxid.

126 De mere fordelagtige priser for kaliumbromat, en vare, som AKZO normalt tilboed sammen med benzoylperoxid, havde til formaal at goere meladditivsortimentet mere attraktivt. Klagepunktet er foelgelig begrundet.

Vitaminblandinger som lokkevare

127 Kommissionen anser det for et misbrug, at AKZO tilboed ECS' kunder vitaminblandinger til urimeligt lave priser, hvorimod selskabet ikke leverede dette produkt til sine egne kunder.

128 AKZO har bestridt dette klagepunkt under henvisning til, at det modbevises af de faktiske omstaendigheder. Visse melproducenter, som AKZO tilboed selskabets fuldstaendige meladditivsortiment, herunder vitaminblandinger, havde valgt kun at koebe benzoylperoxid og kaliumbromat. Dette produkt, der leveredes som en service over for kunderne, kunne endvidere kun tilbydes til meget lave priser som foelge af de yderst konkurrencedygtige priser fra den stoerste leverandoer af vitaminblandinger, Vitrition.

129 Hertil bemaerkes, at den omstaendighed, at visse kunder havde valgt ikke at koebe vitaminblandinger, ikke modbeviser, at AKZO foerte en politik, der omfattede lokkevarer.

130 To forhold viser dernaest, at klagepunktet er begrundet. For det foerste gjorde AKZO sit sortiment af meladditiver mere attraktivt ved at lade det omfatte vitaminblandinger med henblik paa ECS' kunder, hvorimod selskabet ikke solgte dette produkt til sine stoerste kunder Ranks og Spillers. For det andet tilboed selskabet vitaminblandinger til saerlig fordelagtige priser, der i visse tilfaelde ikke daekkede gennemsnittet af selskabets variable omkostninger - hvilket selskabet har erkendt - (staevningens pkt. 185). Vitritions yderst konkurrencedygtige priser gjorde det ikke berettiget, at AKZO tilboed dette produkt til priser, der, naar henses til selskabets egen omkostningsstruktur var urimeligt lave.

v) Kunstigt lave priser opretholdt over en laengere periode

131 Kommissionen har bebrejdet AKZO, at det som led i planen om at skade ECS holdt priserne paa meladditiver i Det Forenede Kongerige paa et kunstigt lavt niveau over en laengere periode, hvilket selskabet selv kunne overleve, da det havde stoerre finansielle ressourcer end ECS [beslutningens artikel 1, nr. v)].

132 AKZO og Kommissionen er enige om, at dette klagepunkt vedroerer priserne for Ranks og Spillers.

Priserne for Ranks

133 AKZO har gjort gaeldende, at dets priser ikke var udtryk for misbrug, eftersom de var begrundet i pristilpasninger, der skulle imoedegaa ECS' og Diaflex' tilbud.

134 Kommissionen bestrider principielt ikke, at en dominerende virksomhed har ret til at foretage pristilpasninger. Kommissionen er imidlertid ikke enig i, at AKZO' s priser blev nedsat som foelge af en staerk konkurrence fra Diaflex (beslutningens pkt. 45). Forskellige dokumenter beviser nemlig, at AKZO kontrollerede Diaflex' priser. Heraf foelger, at AKZO' s pristilpasninger i forhold til Diaflex' priser i dette tilfaelde var ulovlige.

135 De dokumenter, Kommissionen har henvist til, viser navnlig:

- at Diaflex og AKZO i juni 1979 havde raadfoert sig med hinanden om en forhoejelse af priserne over for Ranks og Spillers (bilag 119 til meddelelsen af klagepunkter)

- at en af Diaflex' raadgivere i 1980 henviste til en uskreven lov om at Diaflex ikke maatte forsoege at overtage AKZO' s kunder (bilag 117 til meddelelsen af klagepunkter)

- at Diaflex i november 1980 gav AKZO oplysning om stoerrelsen af et tilbud fra ECS til Ranks. Ifoelge dette dokument maatte Diaflex og AKZO nedsaette sine priser over for Ranks, saafremt de ville bevare denne kunde (bilag 38 til meddelelsen af klagepunkter)

- at en ledende medarbejder hos AKZO i november 1982 fik til opgave at tage kontakt til Diaflex for at faa denne virksomhed til at forhoeje sine priser (bilag 120 til meddelelsen af klagepunkter).

136 Det fremgaar af disse dokumenter, at AKZO og Diaflex har opretholdt naere kontakter for saa vidt angaar virksomhedernes prispolitik i tiden foer beslutningen om foreloebige forholdsregler. Henset hertil havde Kommissionen grundlag for at anse AKZO' s pristilpasninger i forhold til Diaflex' priser for ulovlige. Der skal herefter ikke tages hensyn til Diaflex' tilbud ved bedoemmelsen af dette klagepunkt.

137 For saa vidt angaar 20%-benzoylperoxid bemaerkes, at AKZO i tiden januar 1981-marts 1982 over for Ranks anvendte en pris paa 640 UKL, uden at der forelaa konkurrerende tilbud fra andre virksomheder, bortset fra Diaflex. I marts 1982 nedsatte AKZO sin pris til 629 UKL for at imoedegaa et tilsvarende tilbud fra en uafhaengig erhvervsdrivende. Dette tilbud kan ikke begrunde, at AKZO opretholdt denne pris helt frem til beslutningen om foreloebige forholdsregler, da selskabet ikke efterfoelgende stod overfor konkurrerende tilbud. Priserne paa henholdsvis 640 og 629 UKL laa under gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, men over gennemsnittet af dets variable omkostninger, som defineret ovenfor (jf. praemis 89 og 97).

138 For saa vidt angaar 10%-kaliumbromat beregnede AKZO sig i tiden januar 1981-marts 1982 en pris paa 314 UKL, marts 1982-februar 1983 309 UKL, februar 1983-juni 1983 325 UKL og endelig fra juni 1983 en pris paa 339 UKL. Disse priser, der blev fastsat, uden at der forelaa konkurrerende tilbud, laa under gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, men over gennemsnittet af dets variable omkostninger.

139 Det fremgaar heraf, at AKZO' s priser over for Ranks ikke paavirkedes af konkurrerende tilbud, bortset fra tilbuddet paa benzoylperoxid paa 629 UKL (marts 1982).

140 Ved gennem en laengere periode at opretholde priser, der laa under gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, uden at dette var objektivt begrundet, har AKZO kunnet skade ECS ved at faa dette til at afholde sig fra at goere fremstoed over for AKZO' s kunder.

Priserne for Spillers

141 Af de ovenfor anfoerte grunde skal der ikke tages hensyn til Diaflex' tilbud til Spillers.

142 For saa vidt angaar 16%-benzoylperoxid bemaerkes, at AKZO fra november 1980 til marts 1982 gav Spillers en pris paa 489 UKL. Denne pris laa under gennemsnittet af AKZO' s samlede omkostninger, men over gennemsnittet af selskabets variable omkostninger, som disse er defineret ovenfor (jf. praemis 89 og 97). Denne pris kan ikke forklares med, at den var noedvendig for at imoedegaa konkurrerende tilbud.

143 Over for Spillers anvendte AKZO i tiden derefter, stadig for benzoylperoxid, endnu mere fordelagtige priser (425 UKL fra marts 1982 og 435 UKL fra juni 1983), der ganske vist ikke omfattede transportomkostninger, som AKZO anslog at andrage 35 UKL pr. ton (staevningens bilag 3). Af sagens akter fremgaar ikke, om der i denne periode var konkurrerende tilbud.

144 For saa vidt angaar 10%-kaliumbromat bemaerkes, at AKZO i hele den paagaeldende periode, uden konkurrerende tilbud, tilboed dette til en pris af 309 UKL - en pris, der var lavere end gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, men hoejere end gennemsnittet af dets variable omkostninger.

145 Heraf fremgaar, at de priser AKZO gav Spillers, ligesom de priser, det gav Ranks, ikke skyldtes konkurrerende tilbud.

146 Ved gennem en laengere periode at opretholde priser, der laa under gennemsnittet af selskabets samlede omkostninger, uden at dette var objektivt begrundet, har AKZO saaledes kunnet skade ECS ved at faa dette til at afholde sig fra at goere fremstoed over for AKZO' s kunder.

vi) Indhentelse af oplysninger om konkurrerende tilbud samt eksklusivaftalen

147 Kommissionen anser det endvidere for misbrug, at AKZO foerte en eliminerende forretningspolitik i forhold til RHM' s og Spillers' leverandoerer, idet selskabet hos disse kunder indhentede noejagtige oplysninger om de tilbud paa meladditiver, der var fremsat af andre leverandoerer, og derpaa tilboed en pris, der laa lige under det laveste tilbud, hvortil ifoelge Kommissionen kommer, at AKZO samtidig (over for Spillers) fremsatte krav om, at kunden skulle daekke hele sit behov for meladditiver ved koeb hos AKZO [beslutningens artikel 1, nr. vi)].

148 For saa vidt angaar indhentelse af oplysninger bemaerkes, at en saadan praksis ikke kan anses for et saedvanligt middel i konkurrencen, naar den, som i denne sag, indgaar som led i en plan om at eliminere en konkurrent.

149 For saa vidt angaar eksklusivaftalen bemaerkes, at Domstolen i dom af 13. februar 1979, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, praemis 89, udtalte, at en virksomhed, som indtager en dominerende stilling paa et marked, og som - ogsaa efter anmodning fra disse - binder koebere til sig ved hjaelp af en forpligtelse til eller et loefte om at daekke hele eller en betydelig del af deres behov udelukkende hos virksomheden, herved misbruger sin dominerende stilling som naevnt i Traktatens artikel 86.

150 Den mellem AKZO og Spillers indgaaede aftale maa foelgelig anses for misbrug.

III - De paalagte foranstaltninger

151 AKZO har kraevet visse af de foranstaltninger annulleret, som selskabet er blevet paalagt for at bringe overtraedelsen til ophoer.

152 Ved disse foranstaltninger, der er fastsat i beslutningens artikel 3, stk. 3 og 5, forbydes det AKZO at anvende differentierede priser over for kunder af samme stoerrelse og saerligt at indroemme de enkelte melproducenter i Allied-koncernen mere favorable priser end de "store uafhaengige".

Forbuddet mod differentierede priser

153 Beslutningens artikel 3, stk. 3, har foelgende ordlyd:

"Uden at dette indskraenker de oevrige paabud, der er omhandlet i artikel 1, nr. i) til vi), undlader AKZO Chemie BV og koncernens datterselskaber navnlig (undtagen ved udfoerelse af ordrer til priser, der blev accepteret foer meddelelsen af denne beslutning) at tilbyde eller anvende priser eller andre salgsbetingelser for meladditiver i EF, som ville indebaere, at de kunder, om hvilke AKZO Chemie BV konkurrerer med ECS, kom til at betale AKZO Chemie BV priser, der var forskellige fra de priser, som AKZO Chemie BV tilboed andre kunder inden for samme kategori."

154 Ifoelge AKZO er dette paabud urimeligt. Det stiller i realiteten selskabet over for et alternativ, saafremt ECS goer fremstoed over for selskabets kunder: Enten at foelge trop og tilbyde samtlige selskabets kunder inden for samme kategori samme priser, som selskabet har maattet acceptere for at beholde kunden, hvilket ville blive meget dyrt, eller at miste kunden.

155 I denne forbindelse skal det understreges, at den anfaegtede bestemmelse har til formaal at forhindre, at overtraedelsen gentages, samt at ophaeve dens virkninger. Det er i dette lys, bestemmelsen skal ses. Dels forbyder den AKZO at goere fremstoed over for ECS' kunder med tilbud om gunstige priser, uden at selskabets egne kunder tilbydes den samme fordel. Dels forbyder den AKZO at foretage en tilpasning til ECS' priser, uden at AKZO lader denne gaelde til fordel for sine egne kunder, saafremt ECS skulle forsoege at vinde den kundekreds tilbage, som AKZO ulovligt har overtaget fra ECS.

156 Den situation, AKZO har anfoert til stoette for sin paastand, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen forbyder saaledes ikke selskabet at foretage defensive pristilpasninger, heller ikke i forhold til ECS' priser, for at bevare selskabets faste kundekreds.

157 Den anfaegtede bestemmelse kan ikke anses for uforholdsmaessig, da den alene forbyder AKZO at fortsaette selskabets ulovlige adfaerd og giver ECS mulighed for at genskabe forholdene, som de var foer striden. Dette klagepunkt maa foelgelig afvises.

Tilbud til de enkelte melproducenter i Allied-koncernen

158 Artikel 3, stk. 5, har foelgende ordlyd:

"For at undgaa tvivl fastsaettes det herved, at AKZO Chemie BV ikke maa tilbyde de enkelte melproducenter i Allied-koncernen meladditiver paa vaesentligt gunstigere betingelser end de 'store uafhaengige' ."

159 Under gennemgangen af klagepunktet vedroerende selektive priser blev det fastslaaet, at de enkelte melproducenter i Allied-koncernen og de "store uafhaengige" ikke tilhoerte samme kundekategori. Der foreligger saaledes ikke en forskelsbehandling, som er forbudt efter artikel 86.

160 Ved at paalaegge AKZO at tilbyde de enkelte melproducenter i Allied-koncernen samme priser som dem, selskabet indroemmer de "store uafhaengige", har Kommissionen paalagt selskabet et vilkaar, der gaar ud over, hvad der er noedvendigt for at sikre, at forbuddet mod forskelsbehandling i Traktatens artikel 86, litra c), overholdes. Den anfaegtede beslutnings artikel 3, stk. 5, skal foelgelig annulleres.

IV - Boeden

161 Subsidiaert har AKZO nedlagt paastand om, at den ved beslutningens artikel 2 paalagte boede falder bort eller i det mindste nedsaettes.

162 Hertil bemaerkes, at den af AKZO begaaede overtraedelse er af saerlig grov karakter, idet den angribelige adfaerd havde til formaal at forhindre en konkurrent i at optage aktiviteter paa et marked, hvor AKZO havde en dominerende stilling.

163 Tre forhold foerer imidlertid til, at boeden boer nedsaettes. For saa vidt angaar de urimeligt lave priser, som AKZO tilboed eller indroemmede saavel selskabets egne kunder som ECS' kunder, bemaerkes for det foerste, at misbrug af denne art henhoerer under et retsomraade, hvor konkurrencereglerne ikke foer var naermere fastlagt. Endvidere skal der tages hensyn til den begraensede virkning, som striden mellem AKZO og ECS har haft, da overtraedelsen ikke i maerkbar grad har paavirket disse to virksomheders respektive andele af markedet for meladditiver. Det fremgaar saaledes af beslutningen (pkt. 18), at ECS foer striden havde 35% af markedet mod 30% i 1984, medens AKZO' s markedsandel er steget fra 52 til 55%. Endelig kunne Kommissionen ikke betragte tilsidesaettelsen af beslutningen om foreloebige forholdsregler, der angiveligt blev begaaet ved tilpasninger til Diaflex' priser, som en skaerpende omstaendighed, der kan begrunde det hoeje boedebeloeb. Ifoelge beslutningen var det nemlig tilladt at tilpasse priserne efter samtlige konkurrenter, uden undtagelse for saa vidt angaar pristilpasning i forhold til Diaflex. Kommissionen kunne derfor saa snart den var kommet i besiddelse af beviser for, at Diaflex ikke var en faktisk konkurrent, og at tilpasningerne foelgelig ikke var sket i god tro, have bragt de sanktioner i anvendelse, som den havde forbeholdt sig.

164 Paa denne baggrund boer boeden nedsaettes med en fjerdedel til 7 500 000 ECU, eller 18 522 000 HFL.

Sagens omkostninger

165 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger. Sagsoegeren har i det vaesentlige tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Artikel 1, nr. iii), i Kommissionens beslutning 85/609/EOEF af 14. december 1985 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 86 annulleres, for saa vidt det vedroerer tilbuddene fra AKZO til de enkelte melproducenter i Allied-koncernen.

2) Beslutningens artikel 3, stk. 5, annulleres.

3) Boeden fastsaettes til 7 500 000 ECU, eller 18 522 000 HFL.

4) I oevrigt frifindes sagsoegte.

5) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med begaeringen om foreloebige forholdsregler.