Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 61989CJ0037
Judgment of the Court of 14 June 1990. # Michel Weiser v Caisse nationale des barreaux français. # Reference for a preliminary ruling: Tribunal d'instance de Paris - France. # Officials - Transfer of pension rights. # Case C-37/89.
Domstolens dom af 14. juni 1990.
Michel Weiser mod Caisse nationale des barreaux français.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal d'instance de Paris - Frankrig.
Overførsel af pensionsrettigheder.
Sag C-37/89.
Domstolens dom af 14. juni 1990.
Michel Weiser mod Caisse nationale des barreaux français.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal d'instance de Paris - Frankrig.
Overførsel af pensionsrettigheder.
Sag C-37/89.
Samling af Afgørelser 1990 I-02395
ECLI-indikator: ECLI:EU:C:1990:254
DOMSTOLENS DOM AF 14. JUNI 1990. - MICHAEL WEISER MOD CAISSE NATIONALE DES BARREAUX FRANCAIS. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL D'INSTANCE DE PARIS 5EME - FRANKRIG. - TJENESTEMAEND - OVERFOERSEL AF PENSIONSRETTIGHEDER. - SAG C-37/89.
Samling af Afgørelser 1990 side I-02395
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
Tjenestemaend - pensioner - pensionsrettigheder erhvervet foer ansaettelse ved EF - overfoersel til EF' s ordning - personelt anvendelsesomraade - selvstaendige erhvervsdrivende - ikke omfattet - ligebehandlingsprincippet - kraenkelse heraf
( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VIII, art . 11, stk . 2 )
Anvendelsesomraadet for artikel 11, stk . 2, i vedtaegtens bilag VIII, hvorefter EF-tjenestemaendene kan foranledige pensionsrettigheder, der er erhvervet efter en national ordning, overfoert til EF' s pensionsordning, er begraenset til de loennede erhverv og omfatter ikke virksomhed, der er selvstaendig i oekonomisk og personlig henseende .
En person, der driver selvstaendig erhvervsvirksomhed, f.eks . advokatvirksomhed, og som opgiver sit erhverv for at blive EF-tjenestemand, kan foelgelig ikke paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin kraeve, at artikel 11, stk . 2, i vedtaegtens bilag VIII bringes i anvendelse over for ham .
Naevnte bestemmelse er imidlertid ugyldig, for saa vidt som den i naevnte henseende indebaerer en forskelsbehandling mellem tjenestemaend, der har erhvervet pensionsrettigheder efter en national ordning som loenmodtagere, og tjenestemaend, der har erhvervet dem som selvstaendige erhvervsdrivende .
1 Ved dom af 26 . januar 1989, indgaaet til Domstolen den 16 . februar 1989, har Tribunal d' instance de Paris ( Femte Arrondissement ) i medfoer af Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten for tjenestemaend i Faellesskaberne .
2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en retssag mellem Michel Weiser, der er tjenestemand ved De Europaeiske Faellesskabers Domstol, og Caisse nationale des barreaux français ( franske advokaters pensionskassse, herefter benaevnt "pensionskassen ").
3 Weiser, der drev virksomhed som advokat i Paris fra 1967 til 1984, havde i forbindelse hermed indbetalt pensionsbidrag til pensionskassen . Efter at han i 1985 var blevet fastansat som tjenestemand ved Domstolen, anmodede han om overfoersel til Faellesskaberne af sine pensionsrettigheder, der var optjent i Frankrig paa grundlag af bidragsbetalingsperioden 1967-1984 .
4 I henhold til artikel 11, stk . 2, i bilag VIII i tjenestemandsvedtaegten kan en tjenestemand, der efter fratraeden af tjenesten hos en administration, en national eller international organisation eller en virksomhed indtraeder i Faellesskabernes tjeneste, ved sin fastansaettelse foranledige, at der til Faellesskaberne indbetales enten den aktuarmaessige modvaerdi af de pensionsrettigheder, han har erhvervet i administrationen, i den nationale eller internationale organisation eller virksomheden, eller den fastsatte tilbagekoebsvaerdi, som denne administrations, organisations eller virksomheds pensionskasse skylder ham paa tidspunktet for hans fratraeden .
5 Pensionskassen afviste Weiser' s anmodning om at faa overfoert sine pensionsrettigheder, og Weiser anlagde herefter sag . Tribunal d' instance de Paris ( Femte Arrondissement ), der behandler sagen, har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"Kan en fransk advokat, som opgiver sit erhverv for at blive tjenestemand ved De Europaeiske Faellesskaber, kraeve, at artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber bringes i anvendelse over for ham?"
6 Vedroerende de relevante retsforskrifter, de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de for Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
7 Med henblik paa forstaaelsen af det forelagte spoergsmaal skal raekkevidden af artikel 11, stk . 2, i vedtaegtens bilag VIII foerst fastlaegges . Efter den naevnte bestemmelses ordlyd kan de tjenestemaend, der tidligere har haft ansaettelse i en administration, en national eller international organisation eller en virksomhed, faa overfoert sine pensionsrettigheder .
8 Det fremgaar af selve ordlyden af artikel 11, stk . 2, at tjenestemandens "tjeneste" foer ansaettelsen ved Faellesskaberne skal have vaeret udoevet "hos" en administration, en organisation eller en virksomhed, hvilket kun kan forstaas som en ansaettelse - paa tjenestemandsvilkaar eller i henhold til en kontrakt - som loenmodtager og ikke som selvstaendig .
9 Anvendelsesomraadet for artikel 11, stk . 2, i vedtaegtens bilag VIII er foelgelig begraenset til de loennede erhverv og omfatter ikke virksomhed, der er selvstaendig i oekonomisk og personlig henseende, som f.eks . advokatvirksomhed .
10 Det foelger af det anfoerte, at en person, der driver selvstaendig erhvervsvirksomhed, f.eks . advokatvirksomhed, og som opgiver sit erhverv for at blive EF-tjenestemand, ikke paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin kan kraeve, at artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber bringes i anvendelse over for ham .
11 Sagsoegeren i hovedsagen saavel som Kommissionen og Raadet har imidlertid gjort gaeldende, at en saadan fortolkning af den omtvistede bestemmelse efter bogstaven er i strid med ligebehandlingsprincippet . Den franske regering har ligeledes anfoert, at en fortolkning, hvorefter de liberale erhverv holdes uden for anvendelsesomraadet for artikel 11, stk . 2, i vedtaegtens bilag VIII, naeppe er forenelig med det naevnte almindelige princip i faellesskabsretten .
12 Ifoelge Domstolens praksis har adgangen til at faa overfoert pensionsrettigheder karakter af en subjektiv ret, der hjemles i vedtaegten og kan paaberaabes saavel over for medlemssstaterne som over for EF-institutionerne ( jfr . dom af 20 . oktober 1981, Kommissionen mod Belgien, 137/80, Sml . s . 2393 ).
13 Der maa foelgelig tages stilling til, om den omhandlede forskel i behandlingen af tjenestemaendene paa grundlag af deres tidligere erhverv er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet . Dette princip er en grundrettighed, der ogsaa skal respekteres af EF-institutionerne, naar de fastsaetter bestemmelserne vedroerende de EF-ansatte, og det paahviler Domstolen at vaerne denne rettighed ( jfr . senest domme af 18 . april 1989, Retter, 130/87, Sml . s . 865, og af 14 . februar 1990, Schneemann, C-137/88, Sml . Del II, s . 369 ).
14 Det skal i denne forbindelse fremhaeves, at Faellesskabets lovgiver ved fastsaettelsen af bestemmelserne om overfoersel til faellesskabsordningen af pensionsrettigheder, som EF-tjenestemaend har erhvervet efter en national ordning, skal overholde ligebehandlingsprincippet . Lovgiver maa foelgelig ikke fastsaette bestemmelser, hvorved tjenestemaendene behandles forskelligt, medmindre deres forhold paa tidspunktet for deres ansaettelse i EF begrunder en forskellig behandling som foelge af saerlige omstaendigheder ved den ordning, hvorunder pensionsrettighederne er erhvervet, eller fordi der ikke bestaar saadanne rettigheder .
15 Den omstaendighed, at nogle tjenestemaend foer deres ansaettelse i EF har erhvervet pensionsrettigheder som arbejdstagere, mens andre har erhvervet rettighederne som selvstaendige, er, for saa vidt angaar anvendelsen af bestemmelserne i artikel 11 i vedtaegtens bilag VIII, ikke en faktisk forskel, der kan begrunde, at det tillades personer i den foerste gruppe, men naegtes personer i den anden at faa overfoert deres pensionsrettigheder; det gaelder i hvert fald, saafremt begge persongrupper var medlemmer af pensionsordninger, der, som f.eks . de lovpligtige ordninger, er ens udformet, for saa vidt angaar gennemfoerelsen af de naevnte bestemmelser i artikel 11 til vedtaegtens bilag VIII .
16 Det ses herefter, at artikel 11, stk . 2, i vedtaegtens bilag VIII ved reglen om, at den alene finder anvendelse paa tjenestemaend, der har udoevet virksomhed som loenmodtagere, bevirker en forskellig regulering af personlige forhold, der, naar henses til den omhandlede bestemmelses indhold og formaal, ikke er forskellige paa en maade, som kan begrunde en saadan forskel i behandlingen .
17 Artikel 11, stk . 2, i vedtaegtens bilag VIII er foelgelig ugyldig, for saa vidt som den med hensyn til overfoersel af pensionsrettigheder fra en national ordning til Faellesskabernes ordning indebaerer, at tjenestemaend, der har erhvervet saadanne rettigheder som loenmodtagere, og tjenestemaend, der har erhvervet dem som selvstaendige erhvervsdrivende, behandles forskelligt . Det paahviler Faellesskabets lovgiver at drage de noedvendige konsekvenser heraf .
18 Det fremgaar af det anfoerte, at det forelagte spoergsmaal skal besvares med, at en person, der driver selvstaendig erhvervsvirksomhed, f.eks . advokatvirksomhed, og som opgiver sit erhverv for at blive EF-tjenestemand, paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin ikke kan kraeve, at artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber bringes i anvendelse over for ham . Naevnte bestemmelse er imidlertid ugyldig, for saa vidt som den med hensyn til overfoersel af pensionsrettigheder fra en national ordning til Faellesskabernes ordning indebaerer, at tjenestemaend, der har erhvervet saadanne rettigheder som loenmodtagere, og tjenestemaend, der har erhvervet dem som selvstaendige erhvervsdrivende, behandles forskelligt .
Sagens omkostninger
19 De udgifter, der er afholdt af den franske regering samt af Raadet og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal d' instance de Paris ( Femte Arrondissement ) ved dom af 26 . januar 1989, for ret :
En person, der driver selvstaendig erhvervsvirksomhed, f.eks . advokatvirksomhed, og som opgiver sit erhverv for at blive EF-tjenestemand, kan paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin ikke kraeve, at artikel 11, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber bringes i anvendelse over for ham .
Naevnte bestemmelse er imidlertid ugyldig, for saa vidt som den med hensyn til overfoersel af pensionsrettigheder fra en national ordning til Faellesskabernes ordning indebaerer, at tjenestemaend, der har erhvervet saadanne rettigheder som loenmodtagere, og tjenestemaend, der har erhvervet dem som selvstaendige erhvervsdrivende, behandles forskelligt .