61982J0171

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere _ ydelser _ nationale antikumulationsregler _ uanvendelighed over for arbejdstagere der er berettigede til ydelser af samme art , som betales i medfoer af forordning nr . 1408/71 _ »ydelser« af samme art _ kriterier

( Raadets forordning nr . 1408/71 , art . 12 , stk . 2 )

2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere _ ydelser _ nationale antikumulationsregler _ uanvendelighed over for arbejdstagere der er berettigede til ydelser af samme art , som betales i medfoer af forordning nr . 1408/71 _ ydelser i form af en »garanteret indkomst ved fratraedelse« og alderspensionsydelser _ ydelser af anden art _ sondringskriterier

( Raadets forordning nr . 1408/71 , art . 4 , stk . 1 , litra c ), art . 12 , stk . 2 , og art . 46 )

3 . Social sikring af vandrende arbejdstagere _ ydelser _ nationale antikumulationsregler _ anvendelse ifoelge artikel 12 , stk . 2 , i forordning nr . 1408/71 paa ydelser af anden art _ forenelighed med traktatens artikel 48 og artikel 51 _ betingelser

( EOEF-traktaten , art . 48 og art . 51 ; Raadets forordning nr . 1408/71 , art . 12 , stk . 2 , 1 . pkt .)

1 . Sociale sikringsydelser boer , uanset de forskellige nationale lovgivningers egenart , betragtes som vaerende af samme art , naar deres genstand og formaal samt deres beregningsgrundlag og tildelingsbetingelserne er identiske . Derimod er formelle kendetegn ikke faktorer , der skal tages i betragtning ved klassificeringen af ydelserne .

2.De alderspensionsydelser , der er omhandlet i artikel 4 , stk . 1 , litra c ), og artikel 46 i forordning nr . 1408/71 , er i det vaesentlige kendetegnet ved , at de skal sikre et udkomme for personer , der ophoerer med et arbejde , naar de naar en vis alder , og som herefter ikke laengere er forpligtet til at staa til raadighed for arbejdsmarkedet . Endvidere hviler systemet i artikel 46 vedroerende sammenlaegning og forholdsmaessig beregning af ydelser paa den forudsaetning , at disse ydelser normalt finansieres og erhverves paa grundlag af de berettigedes egne bidrag og beregnes paa grundlag af varigheden af deres tilknytning til forsikringsordningen .

Selv om en ydelse af den art , som udbetales til arbejdstagere , som ophoerer med arbejdet i en alder af over 60 aar , i form af en »garanteret indkomst ved fratraedelse« , har visse lighedspunkter med en alderspension , for saa vidt angaar genstand og formaal , idet den isaer skal sikre et udkomme for personer , der har naaet en vis alder , adskiller den sig imidlertid klart fra en alderspension , naar dens beregningsgrundlag og dens tildelingsbetingelser sammenlignes med det princip om sammenlaegning og forholdsmaessig beregning , der ligger til grund for forordning nr . 1408/71 . Den garanterede indkomst adskiller sig ogsaa fra en alderspension ved at forfoelge et beskaeftigelsespolitisk formaal , idet den bidrager til at frigoere arbejdspladser , besat med arbejdstagere , der naermer sig pensionsalderen , til fordel for yngre arbejdsloese .

Foelgelig kan en ydelse af den her omhandlede art ikke betragtes som vaerende af samme art som de alderspensionsydelser , der er omfattet af artikel 46 i forordning nr . 1408/71 .

3.Artikel 12 , stk . 2 , 1 . pkt ., i forord- ning nr . 1408/71 er forenelig med traktatens artikel 51 , der ikke forbyder anvendelse af nationale antikumulationsregler , naar ydelserne ikke er af samme art som ydelser hidroerende fra alderspension , invalidepension samt pension til efterladte eller i anledning af erhvervssygdom i forordning nr . 1408/71 ' s forstand . For saa vidt som nationale antikumulationsregler anvendes paa samme maade over for statsborgere i alle medlemsstater uden hensyn til nationalitet , er der ikke tale om forskelsbehandling som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 48 .

1 Ved dom af 2 . juni 1982 , indgaaet til Domstolen den 24 . juni s.aa ., har Tribunal de grande instance de Lyon i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 46 i Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Faellesskabet ( EFT 1971 II , s . 366 ), og vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 51 .

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem Biagio Valentini og Association pour l ' emploi dans l ' industrie et le commerce ( ASSEDIC ), Lyon .

3 Valentini , der er italiensk statsborger , arbejdede i Italien indtil 1957 og er i kraft heraf siden sit 60 . aar , dvs . siden 1974 , berettiget til en ved bidragsindbetaling erhvervet alderspension , der udgoer 15 FF om dagen , og som afholdes af Istituto nazionale per la previdenza sociale ( INPS ).

4 Valentini arbejdede siden i Frankrig fra 1963 til 1977 og oppebar fra en alder af 60 aar , dvs . fra da han i 1977 afbroed sin loennede beskaeftigelse , en garanteret indkomst i henhold til en ordning benaevnt »garantie de ressources démission« ( indkomstsikring ved fratraeden ).

5 Ordningen vedroerende den garanterede indkomst ved fratraeden blev indfoert i Frankrig for en begraenset periode ved den nationale tvaerfaglige overenskomst af 13 . juni 1977 , der udvidede og aendrede den nationale tvaerfaglige overenskomst af 27 . marts 1972 vedroerende en ordning om en garanteret indkomst ved afskedigelse , »garantie de ressources licenciement« , hvorved man ogsaa udvidede ordningen i bilaget til overenskomsten af 31 . december 1958 , der oprettede den nationale tvaerfaglige arbejdsloeshedsforsikring , og hvis grundlag var artikel L 351-5 i Code du travail . Denne ordning administreres af ASSEDIC-afdelinger , der ogsaa varetager ordningens oekonomiske forvaltning , og som er sammensluttet i Union interprofessionnelle pour l ' emploi dans l ' industrie et le commerce ( UNEDIC ).

6 Den garanterede indkomst tildeles fratraadte arbejdstagere over 60 aar paa betingelse af , at de gennem 10 aar har vaeret omfattet af en social sikringsordning for arbejdstagere i forbindelse med erhvervsudoevelse inden for arbejdsloeshedsforsikringsordningens anvendelsesomraade , og at de som hovedregel kan godtgoere et ubrudt tilhoersforhold paa et aar til en eller flere virksomheder i de fem aar , der gaar forud for deres fratraeden .

7 Den garanterede indkomst svarer til et dagligt beloeb paa 70 % af den gennemsnitlige daglige loen i de tre sidste beskaeftigelsesmaaneder . Den kan dog nedsaettes i henhold til artikel 38 i tillaegget af 13 . juni 1977 til bilaget til ordningen om saerlige ydelser til arbejdsloese loenmodtagere over 60 aar . Denne bestemmelse , der udgoer et led i den foernaevnte nationale tvaerfaglige overenskomst af 13 . juni 1977 , har til formaal at begraense den garanterede indkomst »saaledes , at sammenlagt med en alderspension , beregnet pr . dag , maa summen af de to ydelser hoejst udgoere 70 % af den daglige loen , der skal laegges til grund for beregningen« .

8 Valentini blev af ASSEDIC , Lyon , anerkendt som berettiget til den garanterede indkomst , idet han opfyldte de fornoedne betingelser udelukkende paa grundlag af sit arbejde i Frankrig . Dog fradrog ASSEDIC i det daglige beloeb , som udbetaltes til ham , den italienske alderspension paa 15 FF om dagen , saaledes at summen af de to ydelser ikke oversteg graensen paa 70 % af den forudgaaende daglige loen .

9 Valentini bestred lovligheden af denne beregningsmetode ved Tribunal de grande instance de Lyon , der besluttede at udsaette sagen

»indtil De europaeiske Faellesskabers Domstol ved fortolkning af artikel 46 i forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 og af EOEF-traktatens artikel 51 har afgjort , hvorvidt en i Frankrig bosat arbejdstager med italiensk statsborgerskab , som siden sit 60 . aar har oppebaaret en alderspension i Italien , og som i Frankrig i henhold til tillaegget af 13 . juni 1977 til bilaget til ordningen om saerlige ydelser til arbejdsloese loenmodtagere er berettiget til en garanteret indkomst paa 70 % af sin daglige loen , kan kraeve udbetalt saavel sin italienske pension som den franske ydelse paa 70 % af sin daglige loen , eller om den franske institution ASSEDIC , der udbetaler ham sidstnaevnte ydelser , er berettiget til heri at traekke det beloeb , som udbetales af den italienske institution , fra den franske ydelse.«

10 Det fremgaar af den nationale rets dom , at spoergsmaalet hovedsageligt drejer sig om , hvorvidt en ydelse , som den i de franske regler omhandlede garanterede indkomst ved fratraeden , er omfattet af artikel 46 i forordning nr . 1408/71 , saaledes at anvendelsen af nationale antikumulationsbestemmelser er udelukket . Naermere bestemt bestaar spoergsmaalet af to led . Det foerste er , om »den garanterede indkomst« er en ydelse af samme art som en alderspension i forordningens forstand , det andet , om nationale eller faellesskabsretlige antikumulationsbestemmelser kan finde anvendelse , naar ydel- sernes art er fastlagt og skyldigt hensyn tages til EOEF-traktatens artikel 51 .

11 For saa vidt angaar spoergsmaalets foerste led , har sagsoegte i hovedsagen samt den franske regering og Kommissionen gjort gaeldende , at en ydelse som den franske garanterede indkomst ved fratraeden ikke kan betragtes som alderspension , enten fordi der er tale om arbejdsloeshedsydelser , hvilket ASSEDIC , Lyon , og den franske regering har gjort gaeldende , eller , som anfoert af Kommissionen , fordi det drejer sig om en saeregen form for ydelser , der indtil nu ikke har vaeret omfattet af forordning nr . 1408/71 , hvorfor saadanne ydelser ikke kan betragtes som vaerende af »samme art« som alderspensionsydelser .

12 Heroverfor har den italienske regering gjort gaeldende , at en ydelse som her omhandlet , boer betragtes som vaerende af »samme art« som en alderspension paa grund af de kriterier , der kraeves opfyldt for dens erhvervelse , isaer alderskriteriet .

13 Ifoelge Domstolens faste praksis boer sociale sikringsydelser , uanset de forskellige nationale lovgivningers egenart , betragtes som vaerende af samme art , naar deres genstand og formaal samt deres beregningsgrundlag og tildelingsbetingelser er identiske . Derimod er formelle kendetegn ikke faktorer , der skal tages i betragtning ved klassificeringen af ydelserne .

14 Herved bemaerkes det , at de alderspensionsydelser , der er omhandlet i artikel 4 , stk . 1 , litra c ), og artikel 46 i forordning nr . 1408/71 , vaesentligst er kendetegnet ved , at de skal sikre et udkomme for personer , der ophoerer med at arbejde , naar de naar en vis alder , og som herefter ikke laengere er forpligtet til at staa til raadighed for arbejdsmarkedet . Endvidere bemaerkes , at systemet i artikel 46 vedroerende sammenlaegning , og forholdsmaessig beregning af ydelser hviler paa den forudsaetning , at disse ydelser normalt finansieres og erhverves paa grundlag af de berettigedes egne bidrag og beregnes paa grundlag af varigheden af deres tilknytning til forsikringsordningen .

15 Det samme foelger i oevrigt af den samlet bedoemmelse af bestemmelserne i afsnit III , kapitel 3 , i forordning nr . 1408/71 , saerligt artikel 45 ; og af de formaal , der er opregnet i sjette betragtning til forordningen , i hvilket det hedder : »disse maal skal isaer naas ved sammenlaegning af alle perioder , der efter de enkelte medlemsstaters lovgivning danner grundlag for erhvervelse og bevarelse af ret til ydelser og for ydelsernes beregning . . . « , og i den ottende betragtning , der udtrykkeligt omtaler rettigheder til alderspensionsydelser , der er erhvervet paa grundlag af forsikringsperioder i forskellige medlemsstater .

16 Det bemaerkes endvidere , at selv om en ydelse som den i naervaerende sag foreliggende har visse lighedspunkter med en alderspension , for saa vidt angaar genstand og formaal , isaer at den skal sikre et udkomme for personer , der har naaet en vis alder , adskiller den sig imidlertid klart fra en alderspension , naar dens beregningsgrundlag og dens tildelingsbetingelser sammenlignes med det princip om sammenlaegning og forholdsmaessig beregning , der ligger til grund for forordning nr . 1408/71 .

17 Den garanterede indkomst adskiller sig ogsaa fra en alderspension ved at forfoelge et beskaeftigelsespolitisk formaal , idet den bidrager til at frigoere arbejdspladser , besat med arbejdstagere , der naermer sig pensionsalderen , til fordel for yngre arbejdsloese , et formaal der , i forbindelse med den oekonomiske krise , Faellesskabet har undergaaet i en vis aarraekke , foerst er blevet aktuelt efter ivaerksaettelsen af forordning nr . 1408/71 .

18 Det bemaerkes i oevrigt , at Kommissionen har forelagt Raadet et forslag , der tilsigter at supplere forordning nr . 1408/71 med henblik paa at tage hensyn til de omhandlede ydelsers egenart .

19 Det maa herefter antages , at en ydelse af den her omhandlede art ikke kan betragtes som vaerende af samme art som de alderspensionsydelser , der er omfattet af artikel 46 i forordning nr . 1408/71 .

20 For saa vidt angaar spoergsmaalets andet led vedroerende anvendelsen af nationale antikumulationsbestemmelser , bemaerkes endvidere , at ifoelge artikel 12 , stk . 2 , i forordning nr . 1408/71 , er bestemmelser i en medlemsstats lovgivning vedroerende nedsaettelse , suspension eller bortfald i tilfaelde af kumulation af to eller flere sociale sikringsydelser anvendelig over for den berettigede , selv om det drejer sig om ydelser , opnaaet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning , naar disse ikke er ydelser af samme art vedroerende alderspension , invalidepension samt pension til efterladte eller i anledning af erhvervssygdom .

21 Under disse omstaendigheder er det ikke noedvendigt at undersoege spoergsmaalet om , hvilke antikumulationsbestemmelser , der ville vaere anvendelige over for ydelser af samme art som de alderspensionsydelser , der er omhandlet i artikel 12 , stk . 2 , 2 . pkt ., i forordning nr . 1408/71 .

22 For saa vidt angaar artikel 12 , stk . 2 , 1 . pkt ., bemaerkes endvidere , at denne er forenelig med traktatens artikel 51 , der ikke forbyder anvendelsen af nationale antikumulationsregler , naar ydelserne _ som de her omhandlede _ ikke er af samme art som ydelser hidroerende fra alderspension , invalidepension samt pension til efterladte eller i anledning af erhvervssygdom i forordning nr . 1408/71 ' s forstand . For saa vidt som nationale antikumulationsregler anvendes paa samme maade over for statsborgere i alle medlemsstater uden hensyn til nationalitet , er der ikke tale om forskelsbehandling , som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 48 .

23 Det forelagte spoergsmaal maa derfor besvares saaledes , at en ydelse som den i de franske bestemmelser omhandlede »garanterede indkomst ved fratraeden« ikke er omfattet af artikel 46 i forordning nr . 1408/71 , og er der tale om kumulation af en saadan indtaegt med en alderspension fra andre medlemsstater , er faellesskabsretten ikke til hinder for , at nationale antikumulationsregler bringes i anvendelse .

Sagens omkostninger

24 De udgifter , der er afholdt af den franske regering , den italienske regering og Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal , som er forelagt den af Tribunal de grande instance de Lyon ved dom af 2 . juni 1982 , for ret :

En ydelse som den i de franske bestemmelser omhandlede »garanterede indkomst ved fratraeden« er ikke omfattet af artikel 46 i forordning nr . 1408/71 , og er der tale om kumulation af en saadan indtaegt med en alderspension fra andre medlemsstater , er faellesskabsretten ikke til hinder for , at nationale antikumulationsregler bringes i anvendelse .