19.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/53

(1)

I 2010 blev Kommissionen underrettet om, at Nederlandene havde gennemført en støtteforanstaltning for den professionelle fodboldklub MVV i Maastricht. I 2010 og i 2011 modtog Kommissionen også klager vedrørende foranstaltninger til fordel for andre professionelle fodboldklubber i Nederlandene, nemlig Willem II i Tilburg, FC Den Bosch i s-Hertogenbosch, PSV i Eindhoven og NEC i Nijmegen. I et brev af 2. september 2011 gav Nederlandene Kommissionen yderligere oplysninger om foranstaltningen vedrørende MVV.

(2)

I et brev af 6. marts 2013 meddelte Kommissionen Nederlandene, at den havde besluttet at indlede proceduren, jf. artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med hensyn til foranstaltningerne til støtte for Willem II, NEC, MVV, PSV og FC Den Bosch.

(3)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren (»åbningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende foranstaltning.

(4)

Nederlandene fremsatte bemærkninger inden for rammerne af proceduren vedrørende foranstaltningen til fordel for MVV i breve af 31. maj 2013 og 12. november 2013. Nederlandene svarede også på en anmodning om yderligere oplysninger i et brev af 26. marts 2014. Den 13. juni 2014 blev der holdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og kommunen i Maastricht, som blev efterfulgt af et brev af 30. juli 2014 fra Nederlandene.

(5)

Kommissionen modtog ikke bemærkninger fra interesserede parter vedrørende foranstaltningerne til fordel for MVV.

(6)

Efter åbningsafgørelsen og efter aftale med Nederlandene blev efterforskningen af de forskellige klubber foretaget særskilt. Efterforskningen vedrørende MVV blev registreret under sag nr. SA.41612.

(7)

Det nationale fodboldforbund Koninklijke Nederlandse Voetbal Bond (»KNVB«) er en paraplyorganisation for såvel professionelle fodboldkampe som amatørkampe. Professionel fodbold i Nederlandene er organiseret i et system med to lag. I sæsonen 2014/2015 bestod det af 38 klubber, hvoraf de 18 spillede i den bedste liga (eredivisie) og de 20 i den næstbedste liga (eerste divisie).

(8)

Maastrichtse Voetbal Vereniging, som siden 2010/2011 har heddet Maatschappelijke Voetbal Vereniging Maastricht (»MVV«), blev grundlagt i 1908 og spiller sine hjemmekampe på fodboldstadionet De Geusselt i Maastricht. MVV rykkede ned fra den bedste liga til den næstbedste liga i 2000. MVV har ikke spillet i en europæisk turnering siden 1970.

(9)

Juridisk er MVV struktureret som en fond, Stichting MVV. Ifølge oplysningerne fra Nederlandene er MVV en lille virksomhed (3). I sæsonen 2009/2010 havde klubben 38 ansatte, og i sæsonen 2010/2011 havde den 35 ansatte. Dens omsætning og balancesum lå et godt stykke under 10 mio. EUR i begge år.

(10)

I første kvartal af 2010 blev kommunen i Maastricht (»kommunen«) bekendt med, at MVV stod over for store finansielle vanskeligheder. Klubbens gældsbyrde var steget til 6,5 mio. EUR, hvoraf 1,7 mio. EUR var gæld til kommunen selv i form af et efterstillet lån. Støtter, virksomheder og sponsorer lancerede i april 2010 et initiativ til at undgå MVV's konkurs (»Initatiefgroup MVV Maastricht«). Dette initiativ omfattede en forretningsplan om at rydde op i MVV's finansielle situation og omdanne MVV til en levedygtig professionel fodboldklub. Kommunen efterkom denne plan. I maj 2010 gav kommunen som led i aftalen med kreditorerne, men ikke i forbindelse med en formel betalingsstandsningsprocedure, afkald på sit krav på 1,7 mio. EUR. Den købte endvidere stadionet og træningsanlægget, som kun blev brugt af MVV, men økonomisk var ejet af en tredjepart (fonden Stichting Stadion Geusselt) baseret på en transaktion, der omfattede et langtidslejemål, på 1,85 mio. EUR. Denne pris var baseret på en ekstern vurderingsrapport.

(11)

Nederlandene meddelte ikke Kommissionen, som fastlagt i traktatens artikel 108, stk. 3, at de havde til hensigt at frafalde et krav på 1,7 mio. EUR hos MVV og købe fodboldstadionet og træningsanlægget for 1,85 mio. EUR million.

(12)

I åbningsafgørelsen nåede Kommissionen til den foreløbige konklusion, at kommunen havde givet MVV en selektiv fordel ved hjælp af statens ressourcer og dermed havde givet støtte til fodboldklubben. Kommissionen mente, at begge foranstaltninger var blevet besluttet sammen og var tæt forbundne. Kommissionen mente endvidere, at støtteforanstaltninger til professionelle fodboldklubber sandsynligvis vil fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1. Med hensyn til kommunens afkald på gæld kunne Kommissionen ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger konkludere, at kommunen havde opført sig som en typisk markedsøkonomisk kreditor. Hvad angår købet af stadionet og træningsanlægget fra tredjeparten, kunne Kommissionen ikke konkludere, at kommunen havde opført sig som en typisk markedsøkonomisk investor, da der ikke forelå en troværdig forretningsplan, som var udarbejdet inden købet. Endelig anmodede Kommissionen om detaljerede oplysninger om fremsatte erklæringer i kommunalbestyrelsen om, at tredjeparten (fonden Stadium De Geusselt) ville videregive overskuddet af købet af stadionet til dækning af privilegerede dele af MVV's gæld som pensionsbidrag og skatter.

(13)

Kommissionen bemærker, at MVV havde befundet sig i en vanskelig finansiel situation i flere år inden 2010. I sæsonen 2007/2008 genererede klubben et underskud på 0,15 mio. EUR og havde en negativ egenkapital (minus 2,7 mio. EUR). I sæsonen 2008/2009 genererede MVV et underskud på 1,1 mio. EUR, og egenkapitalen var minus 3,8 mio. EUR. I marts 2010 havde klubben et yderligere underskud på 1,3 mio. EUR, og egenkapitalen var faldet til minus 5,17 mio. EUR. I april 2010 var MVV ikke længere i stand til at betale lønninger og andre driftsudgifter og var på randen af konkurs.

(14)

På denne baggrund bemærkede Kommissionen i åbningsafgørelsen, at MVV havde været i finansielle vanskeligheder på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. For at vurdere om støtten er forenelig med rammebestemmelserne fra 2004 for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (4) (»rammebestemmelserne«), anmodede Kommissionen om oplysninger om overholdelsen af alle kravene i rammebestemmelserne.

(15)

Kommissionen var navnlig ikke i stand til at kontrollere, om betingelserne i punkt 34-37 i rammebestemmelserne vedrørende arten og opfyldelsen af en omstruktureringsplan var blevet overholdt. Kommissionen kunne heller ikke kontrollere, om der var givet tilstrækkelige kompenserende modydelser inden for betydningen af punkt 38-42 i rammebestemmelserne. Det skulle endvidere påvises, at støtten havde været begrænset til det nødvendige minimum, at modtageren selv havde betalt et passende eget bidrag til omstruktureringen, og at princippet om engangsstøtte blev overholdt.

(16)

Med hensyn til foranstaltningerne til MVV var Nederlandene uenig i, at de udgjorde statsstøtte. Efter Nederlandenes mening handlede kommunen, som havde et efterstillet krav hos en virksomhed, som var på randen af konkurs, i overensstemmelse med den markedsøkonomisk kreditors princip ved at give afkald på sit krav i 2010. Den anførte, at blot en formel anmeldelse eller begæring om konkurs fra en kreditor havde været nok til at udløse øjeblikkelig konkurs. Ifølge Nederlandene ville kommunen i tilfælde af MVV's konkurs sandsynligvis ikke under nogen omstændigheder have fået noget af sit efterstillede lån tilbage. Kravet var efterstillet og rangerede dermed lavere end krav på i alt ca. 3 mio. EUR (både privilegerede (»preferente«) og usikrede (»concurrente«) krav fra andre kreditorer). Nederlandene hævdede, at der derfor ikke var nogen sandsynlighed for at få kompensation for lånebeløbet, også selv om de privilegerede og usikrede kreditorer havde været villige til at give afkald på deres krav inden for rammerne af den samlede omstruktureringsplan. Samtidig risikerede MVV, hvis kommunen ikke havde givet afkald på sit krav i maj 2010 og dermed havde fremkaldt en officiel konkursprocedure, at miste sin licens til at spille professionel fodbold ifølge KNVB's regler. Det ville ikke være muligt at overføre denne licens til en anden klub.

(17)

Hvad angår købet af stadionet De Geusselt og det træningsanlæg, som MVV benyttede, hævdede Nederlandene, at dette køb var sket til den værdi, som eksterne eksperter havde fastslået, og derfor var i overensstemmelse med den markedsøkonomiske investors princip. Dette var en vurdering af retten til en lang lejekontrakt og værdien af bygningerne på jorden. Nederlandene understregede også stadionets strategiske beliggenhed i Maastricht og kommunens interesser i forhold til kommunens betragtelige udvikling af De Geusselt-zonen, hvor stadionet og træningsanlægget ligger.

(18)

Alternativt hævdede Nederlandene, at selv om foranstaltningerne ville blive betragtet som en selektiv fordel for MVV, ville de ikke fordreje konkurrencen eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Nederlandene understregede MVV's dårlige placering i national professionel fodbold, som betød, at det var meget usandsynligt, at klubben ville deltage i europæiske turneringer. Det blev ligeledes anført, at Kommissionen ikke havde bevist, at støtten til MVV ville fordreje konkurrencen eller påvirke samhandelen på nogle af de markeder, som var nævnt i åbningsafgørelsen.

(19)

Subsidiært hævdede Nederlandene, at hvis foranstaltningerne blev betragtet som statsstøtte, var de forenelige med det indre marked. Disse argumenter var først og fremmest baseret på rammebestemmelserne og dernæst på en vurdering af forenelighed direkte på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c) og d).

(20)

I henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte enhver form for støtte, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative, og alle betingelser skal derfor være opfyldt samtidigt, før en foranstaltning kan udgøre statsstøtte.

(21)

På grundlag af åbningsafgørelsen har Kommissionen vurderet kommunens beslutning af 25. maj 2010 om at give afkald på et efterstillet krav på 1,7 mio. EUR hos MVV og købe stadionet De Geusselt og MVV's træningsanlæg for 1,85 mio. EUR. Nederlandene hævder, at begge foranstaltninger stemmer overens med den markedsøkonomiske operatørs princip, så de ikke indeholder statsstøtte.

(22)

Kommissionen mener — i overensstemmelse med den relevante retspraksis (5) — at der er en nødvendig og uløselig forbindelse mellem de to foranstaltninger. For at nå frem til denne konklusion har Kommissionen taget hensyn til rækkefølgen af de pågældende foranstaltninger, deres formål og MVV's situation på det tidspunkt, hvor beslutningen om at støtte MVV blev truffet af kommunen. (6) Kommissionen bemærker for det første, at begge foranstaltninger blev præsenteret sammen og blev besluttet på det samme møde i kommunalbestyrelsen den 25. maj 2010. Begge foranstaltninger havde til formål at sikre, at MVV blev reddet inden for den nærmeste fremtid, og begge blev drøftet — i et enkelt forslag — som led i kommunens holdning til den redningsplan, som »Initiatiefgroep MVV Maastricht« var i gang med at udarbejde. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at foranstaltningerne er tæt forbundne med hensyn til deres formål og MVV's situation på det pågældende tidspunkt, nemlig at sikre, at MVV blev reddet i lyset af klubbens åbenlyse usikre finansielle situation.

(23)

Begge foranstaltninger blev vedtaget af kommunen, og de har finansielle konsekvenser for denne kommune (i alt 3,55 mio. EUR). De omfatter derfor brug af statsmidler, en konklusion, som Nederlandene ikke bestrider. Overførsel af statsmidler kan tage mange former som direkte tilskud, lån, garantier, direkte investeringer i virksomheders kapital og naturalydelser. At give afkald på statens krav og investere på grundlag af andet end markedsvilkår udgør også en overførsel af statsmidler.

(24)

Dernæst hævder Nederlandene og kommunen, at kommunen handlede i overensstemmelse med den markedsøkonomiske kreditors princip med hensyn til at give afkald på et krav og i overensstemmelse med den markedsøkonomiske investors princip med hensyn til købet af stadionet og træningsanlægget og gav således ikke MVV en uretmæssig økonomisk fordel. Kommissionen er ikke enig i denne holdning af følgende årsager.

(25)

Når en virksomheds finansielle situation bedres som følge af statsintervention, giver det en fordel. For at vurdere om fordelen er uretmæssig, bør virksomhedens finansielle situation efter foranstaltningen sammenlignes med dens finansielle situation, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført. Det er ubestridt, at MVV's finansielle situation bedredes markant gennem de undersøgte foranstaltninger.

(26)

Kommunens og andre vigtige kreditorers vedtagne foranstaltninger gav MVV mulighed for at rydde op i sin balance. Kommissionen bemærker, at MVV's andre vigtige kreditorer, dvs. kreditorerne med krav på over 150 000 EUR, også gav afkald på en del af deres krav. Disse foranstaltninger, som medførte, at der blev givet afkald på krav fra private parter på i alt 2,25 mio. EUR, samt kommunens foranstaltninger, foregik ikke i forbindelse med en formel betalingsstandsningsprocedure. De manglende formelle rammer forklarer, hvorfor et mindretal af kreditorerne med krav på 145 347 EUR i sidste ende ikke gav afkald på deres krav, selv om nogle af dem havde lovet at gøre det. Kommissionen bemærker også, at der ikke blev givet afkald på andre efterstillede krav som kommunens krav. Ifølge Nederlandene gjorde den manglende formelle procedure ikke nogen væsentlig forskel i den forstand, at resultatet af gældsafviklingen for kommunen var identisk med det resultat, som var fremkommet i en formel betalingsstandsningsprocedure i henhold til den nationale konkurslovgivning, dvs. at andre kreditorer kunne være blevet tvunget til at indgå en kreditoraftale, hvilket i kommunens tilfælde under alle omstændigheder havde medført, at hele det (efterstillede) lånebeløb var blevet tabt.

(27)

Som allerede nævnt i åbningsafgørelsen bemærker Kommissionen imidlertid, at tre kreditorer ikke havde givet fuldstændig afkald på deres krav, men havde omlagt dem til krav om mulige fremtidige transferbetalinger til MVV for spillere, der forlader klubben. I denne henseende påpegede Nederlandene, at disse tre kreditorer havde privilegerede og sikrede krav til i alt 1,135 mio. EUR. De ville derfor have haft en større chance for at inddrive i det mindste en del af deres krav i tilfælde af en formel konkursprocedure end andre kreditorer med usikrede krav, for slet ikke at tale om kommunen og dens efterstillede krav. Kommissionen mener, at selv om kommunens lån ikke blev givet på samme betingelser, ville en privat investor ikke have givet fuldstændig afkald på kravet eller ville i det mindste have sikret sig — eller forsøgt at sikre sig — en form for (mulig) sikkerhed for at give afkald på et så betragteligt lånebeløb, selv om chancerne for tilbagebetaling var små. Endvidere bemærker Kommissionen, at kommunen eventuelt kunne have sikret sig en fordel i forhold til de øvrige kreditorer, hvis redningsplanen også afhæng af kommunens deltagelse. Kommissionen mener således, at kommunens fuldstændige afkald på lånet uden nogen form for betingelser eller sikkerhedsstillelse ikke er i overensstemmelse med den markedsøkonomiske kreditors princip.

(28)

Hvad angår beslutningen om at deltage i en kreditoraftale uden for en formel betalingsstandsningsprocedure påpegede Nederlandene, at KNVB ville have trukket MVV's licens til at spille professionel fodbold tilbage i tilfælde af en formel betalingsstandsning. En formel betalingsstandsning blev derfor ikke betragtet som værende i kommunens interesse og ej heller for størstedelen af kreditorerne. Dette aspekt adskiller således ikke i sig selv kommunens holdning fra de andre kreditorers holdning.

(29)

I denne forbindelse henviser de nederlandske myndigheder til den del af åbningsafgørelsen, hvor Kommissionen konkluderede, at kommunen Arnhems foranstaltninger til fordel for fodboldklubben Vitesse ikke udgjorde statsstøtte: Princippet om ligebehandling kræver, at situationen skal vurderes på samme måde som situationen i Arnhem, dvs. at den stemmer overens med traktatens artikel 107, stk. 1, eftersom kommunens beslutninger ville have stemt overens med den private kreditors princip. I denne henseende bemærker Kommissionen, at hvert enkelt tilfælde skal vurderes individuelt. Med hensyn til Arnhem/Vitesse betød betingelserne i kreditoraftalen, at kommunens og de andre kreditorers stilling blev fuldt ud ligestillet (de ville hver især modtage 12 % af deres udestående krav), men dette er ikke tilfældet for Maastricht/MVV: De andre (privilegerede) kreditorer kunne til gengæld for at give afkald på deres krav drage fordel af en eventuel indtægt fra spillertransfers, hvilket ikke var tilfældet for Maastricht.

(30)

De andre grunde, som Nederlandene fremførte med hensyn til de samfundsøkonomiske konsekvenser af MVV's konkurs, kan ikke bruges som grundlag for vurderingen af den markedsøkonomiske investors princip.

(31)

Først og fremmest vedrører de samfundsøkonomiske konsekvenser af MVV's eventuelle konkurs kommunens rolle som offentlig myndighed, ikke en privat investors position. Selv om kommunen kan have haft en position som investor i De Geusselt-området som nævnt i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2010, er disse interesser en del af en bredere interesse vedrørende andre generelle politiske målsætninger som områdets infrastruktur og økonomiske udvikling, kommunens idrætspolitik og dens kommunale partnerskab. Afkaldet på lånet hang dermed ikke på det pågældende tidspunkt eller kun delvist sammen med en privat kommerciel interesse i kommunen som ejer af jorden eller som virksomhed. For så vidt angår kommercielle interesser, har Nederlandene ikke givet oplysninger om, hvad disse kunne bestå i. For det andet bemærkes det, at afkaldet på lånet som sådan ikke ville have forhindret MVV i at gå konkurs: Der var behov for mere støtte som køb af stadionet og træningsanlægget, hvilket Kommissionen ikke anser for at have været i overensstemmelse med den markedsøkonomiske investors princip. Som forklaret ovenfor skal foranstaltningerne vurderes sammen.

(32)

Af disse grunde konkluderer Kommissionen, at kommunen, da den besluttede at give afkald på sit krav på 1,7 mio. EUR i maj 2010, ikke handlede som en markedsøkonomisk operatør. Denne konklusion er også baseret på, at afkaldet på lånet skal vurderes sammen med købet af træningsanlægget og stadionet, hvilket Kommissionen konkluderer ikke stemmer overens med den markedsøkonomiske investors princip som forklaret i det følgende.

(33)

Kommunen gav ikke kun afkald på et efterstillet lån til MVV, men købte også stadionet De Geusselt og klubbens træningsanlæg Klein Geusselt, idet dette køb også var en del af den overordnede plan for at redde og omstrukturere MVV. Nederlandene hævder, at dette køb ikke udgør statsstøtte, fordi det fandt sted på markedsvilkår. Dette argument er baseret på Kommissionens meddelelse om støtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord (7) (»meddelelsen om salg af jord«) samt den markedsøkonomiske investors princip ifølge hvilket finansielle handlinger udført af offentlige myndigheder vedrørende en virksomhed, såfremt sådanne handlinger også ville have været acceptable for andre operatører på tilsvarende betingelser, ikke kan anses for at udgøre en fordel for en virksomhed i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1. Med hensyn til meddelelsen om salg af jord anerkender Nederlandene, at meddelelsen omfatter salg af jord og ikke køb af fast ejendom, men mener, at den finder analog anvendelse.

(34)

Kommissionen bemærker, at købsprisen på 1,85 mio. EUR blev fastsat på grundlag af en ekstern eksperts rapport, som blev sendt til Kommissionen (rapport af Van Der Horst Taxateurs, juni 2010). Kommissionen bemærker også, at kommunen allerede ejede den jord, stadionet blev bygget på. Den købte stadionet og de andre aktiver, men også retten til at leje jorden på langt sigt (recht van erfpacht). […] (*) Prisen på 1,85 mio. EUR omfatter træningsanlægget, som ikke var omfattet af ekspertens rapport. Det bemærkes, at køberens identitet ikke fremgik af ekspertrapporten.

(35)

Kommissionen bemærker for det første, at kommunens årsager til at købe stadionet omfattede overvejelser vedrørende »folkesundhed« og »social samhørighed«, da den ønskede at udvikle en »sportszone« i De Geusselt-området (8). Sådanne politiske mål ville ikke være en del af en markedsinvestors investeringsbeslutning, og kommunen kan derfor ikke sidestilles med en markedsøkonomisk operatør. For det andet er Kommissionen ikke enig i, at en markedsøkonomisk operatør ville have været villig til at købe fodboldstadionet til dens genanskaffelsesværdi. Et fodboldstadion er i modsætning til jord eller andre handelsvarer et produktivt aktiv, som kan anvendes til at generere indtægter, men som også medfører vedligeholdelsesomkostninger. En markedsøkonomisk operatør ville kun købe et sådant stadion på grundlag af en forretningsplan, der viser stor sandsynlighed for en tilstrækkelig rentabel udnyttelse. Forretningsplanen ville også bestemme den pris, som en investor ville være villig til at købe stadionet for. Kommunen havde ikke en sådan forretningsplan, hverken inden købet eller da den besluttede at købe stadionet. Faktisk blev kommunalbestyrelsen i maj 2010 underrettet af den kommunale ledelse om, at der ville blive udarbejdet en plan for den fremtidige udnyttelse af stadionet som en multifunktionel facilitet. Denne plan blev fremlagt for bestyrelsen, men først i december 2010. Kommissionen bemærker, at kommunen i maj 2010, da beslutningen om at købe stadionet blev taget, vurderede, at de årlige omkostninger til vedligeholdelse af stadionet ville udgøre 380 000 EUR, mens den årlige leje for MVV var på 75 000 EUR (9). Forskellen på 305 000 EUR skulle finansieres af lejeindtægter fra andre begivenheder eller skulle dækkes af kommunen. Selv om købsprisen blev fastlagt under hensyntagen til et eventuelt underskud som følge af den lave lejeindtægt fra MVV, kan det ikke konkluderes, at en privat markedsinvestor ville have indgået en kontrakt, der medførte en stor risiko for at give underskud. Den rapport, som blev forelagt kommunalbestyrelsen i december 2010, bekræfter, at »det i den nuværende situation ikke er muligt at udnytte stadionet kommercielt eller omkostningsdækkende«. I juni 2012 blev det i en rapport udarbejdet af den kommunale revisionsret (10) konstateret, at udnyttelsen af stadionet stadig gav underskud.

(36)

I tilfælde af et hastesalg, som viste sig nødvendigt i forhold til MVV, vil en markedsøkonomisk operatør desuden forventes at bruge tidsaspektet som argument for at opnå en bedre pris end den værdi, som vurderingseksperten har skønnet. Dette var ikke tilfældet for kommunen, som ganske enkelt antog vurderingsekspertens værdi for at være »realistisk«.

(37)

Det ændrer ikke denne konklusion, at kommunen havde særlige interesser i forhold til udviklingsplanerne for De Geusselt-området. I den redningsplan, som blev formuleret i 2010, pegede Nederlandene ikke på en plan for købet eller beregningen inden juni 2010 af et potentielt køb for kommunen. En sådan vurdering inden købet er imidlertid forventelig af en markedsinvestor.

(38)

Af alle disse grunde konkluderer Kommissionen, at kommunen i 2010, da den traf foranstaltninger om køb af stadionet og træningsanlægget, ikke handlede, som en markedsøkonomisk operatør ville have gjort.

(39)

Fordelen for MVV var først og fremmest, at klubben blev fri for sin gældsbyrde, og dernæst at den kunne fortsætte med at spille fodbold på sit hjemmestadion De Geusselt. Den månedlige leje for ikkeeksklusiv brug af begge faciliteter efter kommunens køb udgjorde 3 % af MVV's budget eller mindst 75 000 EUR (11). Kommissionen bemærker endvidere, at summen på 1,85 mio. EUR, som kommunen betalte, ifølge købsaftalens betingelser skulle bruges af sælgeren, tredjeparten Stichting Stadion De Geusselt (12), til at betale MVV's gæld i skat, løn til spillerne og pensionsforpligtelser. Denne gæld faldt uden for kreditorernes aftale. Beløbet på 1,85 mio. EUR er bogført som en ekstraordinær indtægt i MVV's regnskab for sæsonen 2009/2010 med forklaringen »bidrag Maastricht kommune« (Bijdrage Gemeente Maastricht). Overskuddet af salget til Stichting Stadion De Geusselt blev brugt til gældseftergivelse og omstrukturering af MVV (se fondens brev til kommunen af 9. juni 2010).

(40)

Nederlandene har sat spørgsmålstegn ved den mulige støttes påvirkning af det indre marked for klubber, der ikke spiller fodbold på europæisk plan, og mere specifikt MVV. I denne forbindelse påpeger Kommissionen, at MVV hvert år er potentiel deltager i europæiske fodboldturneringer. Selv om klubben er i den næstbedste liga, kan den i princippet påvirke kampen om det nationale mesterskab og endda vinde det, hvilket vil give den mulighed for at spille i Europacuppen året efter. Selv en lavt rangerende fodboldklub kan i løbet af kort tid nå op på et højere niveau (13). Kommissionen påpeger endvidere, at professionelle fodboldklubber udøver økonomiske aktiviteter på flere markeder ud over deltagelse i fodboldturneringer, som f.eks. transfermarkedet for professionelle spillere, reklame, sponsorering, merchandising eller mediedækning. Støtte til en professionel fodboldklub styrker dens position på disse markeder, som for de flestes vedkommende dækker flere medlemsstater. Hvis statsmidler derfor anvendes til at give en professionel fodboldklub en selektiv fordel, vil denne støtte sandsynligvis kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne inden for betydningen af traktatens artikel 107, stk. 1 (14). Mere specifikt i forhold til MVV havde klubben i 2010 flere spillere med en anden nationalitet end nederlandsk, navnlig belgisk.

(41)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at afkaldet på lånet og købet af træningsanlægget og stadionet (i alt 3,55 mio. EUR) udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1. Deres forenelighed med det indre marked vil blive vurderet i det følgende.

(42)

Kommissionen skal vurdere, om støtteforanstaltningen til MVV kan betragtes som forenelig med det indre marked. Ifølge Domstolens retspraksis er det op til medlemsstaten at påberåbe sig mulige grunde til forenelighed og påvise, at betingelserne for denne forenelighed er opfyldt (15).

(43)

Ingen af undtagelserne i traktatens artikel 107, stk. 2, finder anvendelse på den pågældende støtteforanstaltning. Nederlandene har heller ikke påstået, at dette ville være tilfældet.

(44)

Med hensyn til undtagelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, bemærker Kommissionen, at ingen af de nederlandske regioner falder ind under undtagelsen i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Endvidere fremmer de pågældende støtteforanstaltninger ikke virkeliggørelsen af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, ligesom de ikke afhjælper en alvorlig forstyrrelse i den nederlandske økonomi, jf. traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(45)

Hvad angår undtagelsen i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), dvs. støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, har Nederlandene hævdet, at denne undtagelse kunne anvendes, hvis Kommissionen konkluderede, at de pågældende foranstaltninger udgør statsstøtte. I denne forbindelse hævdede Nederlandene også, at der i Kommissionens analyse bør tages højde for traktatens artikel 107, stk. 3, litra d), om støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven kombineret med traktatens artikel 165.

(46)

I sin vurdering af begrebet »udvikling af økonomiske aktiviteter« i sportssektoren tager Kommissionen behørigt højde for traktatens artikel 165, stk. 1, og sidste led i traktatens artikel 165, stk. 2, hvori det fastlægges, at EU skal bidrage til at udvikle sportens europæiske dimension og i den forbindelse tage hensyn til specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion. I traktaten skelnes der imidlertid mellem begreberne sport og kultur: Traktatens artikel 107, stk. 3, litra d), kan derfor ikke tjene som grundlag for vurderingen af MVV-støttens forenelighed.

(47)

I sin vurdering af støtteforanstaltninger i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), har Kommissionen udstedt en række forordninger, rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser vedrørende de støtteformer og horisontale eller sektormæssige formål, som støtten tildeles for. Da MVV stod over for finansielle vanskeligheder på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne blev truffet, og støtten blev tildelt af kommunen for at imødegå disse vanskeligheder, mener Kommissionen, at det er passende at vurdere, om kriterierne i rammebestemmelserne (16) finder anvendelse. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at rammebestemmelserne ikke udelukker professionel fodbold. Denne økonomiske aktivitet er således omfattet af rammebestemmelserne.

(48)

I juli 2014 offentliggjorde Kommissionen nye rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (17). De gælder dog ikke denne ikkeanmeldte støtte, som blev tildelt i 2010. Ifølge punkt 137 i de nye rammebestemmelser, ville dette kun være tilfældet for rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er tildelt uden forudgående godkendelse, hvis al støtten eller en del heraf er blevet ydet efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Ifølge punkt 138 i de nye rammebestemmelser vil Kommissionen i alle andre tilfælde foretage undersøgelsen på grundlag af de rammebestemmelser, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. I det foreliggende tilfælde vil Kommissionen derfor basere sin analyse på rammebestemmelserne fra 2004 (se betragtning 14 ovenfor).

(49)

Ifølge punkt 11 i rammebestemmelserne anses en virksomhed for at være kriseramt, hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue. I de værste tilfælde kan virksomheden allerede være blevet insolvent eller være underkastet konkursbehandling mv. efter de nationale regler. Som anført i betragtning 13 ovenfor havde MVV haft en negativ egenkapital siden sæsonen 2007/2008 og nåede i det første kvartal af 2010 en egenkapital på minus 5,1 mio. EUR, mens MVV's gæld udgjorde 6,4 mio. EUR. Som påpeget af Nederlandene var MVV i foråret 2010 stort set konkurs. MVV var derfor tydeligvis en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne. Dette er ikke blevet bestredet af Nederlandene. Foreneligheden af statsstøtten til MVV vil derfor blive vurderet efter rammebestemmelserne.

(50)

I afsnit 3.2 i rammebestemmelserne fastlægges det, at støtten tildeles med det vilkår, at der gennemføres en omstruktureringsplan. I overensstemmelse med punkt 59 i rammebestemmelserne kræver omstruktureringsplanen for SMV'er dog ikke Kommissionens godkendelse, men skal dog opfylde kravene i punkt 35, 36 og 37 i rammebestemmelserne og godkendes af den pågældende medlemsstat og meddeles Kommissionen. Kommissionen bemærker, at Nederlandene har meddelt en omstruktureringsplan, som tager hånd om betingelserne i punkt 34 til 37 i rammebestemmelserne. De overordnede omstruktureringsomkostninger var næsten 6 mio. EUR. I denne henseende bemærker Kommissionen, at kommunens beslutning om at yde støtte til MVV var underlagt en række betingelser. Disse betingelser blev fastlagt i forretningsplanen af 2010 som omtalt i betragtning 10.

(51)

I denne henseende bemærker Kommissionen, at kommunens beslutning om at give afkald på lånet og betale for De Geusselt blev truffet efter en analyse af arten af og årsagerne til MVV's vanskeligheder. Transaktionen var baseret på en række betingelser, som har til formål at genoprette klubbens økonomiske levedygtighed inden for en rimelig tidshorisont på tre år og opfylde KNVB's krav, for at MVV kan beholde sin licens til professionelle turneringer. Omstruktureringsplanen omfattede en ny ledelse samt nedskæringer i både personale og spillertrup. Omstruktureringsplanen er ikke afhængig af eksterne faktorer, som MVV kan forfølge, men ikke fuldstændig kontrollere, som f.eks. at finde nye sponsorer og en stigning i antallet af tilskuere. Bedringen af klubbens finansielle situation ventes at fortsætte ligesom dens drift som en professionel fodboldklub. Den i nedenstående betragtning anførte udvikling viser, at planen var realistisk.

(52)

De trufne foranstaltninger var nødvendige for at genoprette MVV's levedygtighed. Klubbens finansielle sundhed blev virkelig genoprettet. Som følge af disse foranstaltninger genererede MVV over hele sæsonen 2009/2010 et overskud på 3,9 mio. EUR og havde for første gang i flere år en positiv egenkapital på 0,051 mio. EUR. Den følgende sæson 2010/2011 sluttede med et overskud på 0,021 mio. EUR, og MVV's egenkapital udgjorde 0,072 mio. EUR. MVV's regnskab gik lige op i 2011/2012. KNVB opgraderede MVV's finansielle status fra kategori 1 (utilstrækkelig) til 3 (god) i begyndelsen af sæsonen 2011/2012.

(53)

I punkt 38 til 42 i rammebestemmelserne stilles der krav om, at modtageren skal give modydelser for at minimere støttens konkurrencefordrejende virkning og afbøde dens skadelige virkninger for samhandelsvilkårene. Ifølge punkt 41 i rammebestemmelserne gælder denne betingelse dog ikke små virksomheder som MVV.

(54)

Kommissionen bemærker også, at omstruktureringsplanen i høj grad er finansieret af eksterne private virksomheder ud over de interne besparelser i overensstemmelse med punkt 43 og 44 i rammebestemmelserne. Flere private virksomheder havde også accepteret at give afkald på deres gæld. Kreditorerne og kommunens samlede bidrag til refinansieringen af MVV var på omkring 5,8 mio. EUR (kombineret gældseftergivelse og køb til langtidsleje af stadionet). Andre private virksomheder end statens gældseftergivelse udgjorde 2,25 mio. EUR og var dermed højere end de krævede 25 % for små virksomheder.

(55)

Støttens størrelse var nødvendig. Ifølge omstruktureringsplanen skulle den medføre et mindre underskud i sæsonen 2011/2012 og 2012/2013 og moderat positive resultater senere. Dette ville ikke have givet MVV mulighed for at købe nye spillere eller tiltrække dem med højere lønninger.

(56)

Planen var at starte forfra med et trimmet MVV uden gældsbyrde, men med en ny struktur. Foranstaltningerne skulle give MVV en sund finansiel position og sikre, at KNVB's krav blev overholdt. I denne forbindelse minder Kommissionen om, at alle nederlandske professionelle fodboldklubber modtager en licens fra KNVB, i henhold til hvilken de skal opfylde visse betingelser. En af forpligtelserne vedrører klubbens finansielle fornuft. Hver sæson skal klubben fremsende regnskaber den 1. november, 1. marts og 15. juni, der bl.a. fremstiller dens nuværende finansielle situation, samt budgettet for næste sæson. På grundlag af disse regnskaber bliver klubberne inddelt i tre kategorier (1: utilstrækkelig, 2: tilstrækkelig, 3: god). Der kan stilles krav om, at klubber i den første kategori skal fremlægge en plan for forbedringer for at rykke op i kategori 2 eller 3. Hvis klubben ikke overholder planen, kan KNVB pålægge sanktioner, herunder give en officiel advarsel, fratage klubben point og — som den ultimative sanktion — trække licensen tilbage. En professionel fodboldklub i Nederlandene, som erklæres konkurs, mister sin licens. Hvis der efterfølgende grundlægges en ny klub, har den ikke direkte adgang til den professionelle fodboldliga, men skal starte i den næstbedste amatørliga.

(57)

Omstruktureringsplanen omfattede en ny ledelse, en ny struktur, et nyt navn og nedskæringer i løn og personale, herunder spillertrup. Flere spillere var genstand for transfer, eksisterende kontrakter blev enten ophævet eller forlænget med en lavere løn, nye kontrakter blev enten indgået uden transferbetaling, eller spillere blev lejet fra andre klubber, og der blev indgået visse amatørkontrakter. Dette omfattede nedskæringer i omkostninger til både personale og spillere på 40 %. Som beskrevet i betragtning 26 var der andre kreditorer end kommunen, som gav afkald på krav mod MVV på i alt 2,25 mio. EUR. MVV var dermed næsten gældsfri.

(58)

Kommissionen mener, at omstruktureringsplanen tager hånd om årsagerne til MVV's finansielle vanskeligheder, navnlig omkostningerne til spillerne i form af løn og transferbetalinger. En professionel fodboldklub kan ikke ventes at foretage en diversifikation i retning af andre markeder, jf. rammebestemmelserne. Den kan dog godt forventes at foretage besparelser på sine kerneaktiviteter, og dette har MVV gjort. Nederlandene gav endvidere en liste over foranstaltninger, som MVV har truffet for at reducere andre af klubbens omkostninger. Omstruktureringsplanen er ikke afhængig af eksterne faktorer, som MVV kan forfølge, men ikke fuldstændig kontrollere, som f.eks. at finde nye sponsorer og en stigning i antallet af tilskuere. Kommissionen finder derfor, at planens gennemførelse giver MVV mulighed for at operere på et sundt grundlag i nederlandsk professionel fodbold, hvilket også blev anerkendt af KNVB, som tildelte klubben kategori 3-status. Kommissionen bemærker også, at omstruktureringsplanen i høj grad er finansieret af eksterne private virksomheder ud over de interne besparelser. Dette opfylder kravet i punkt 44 i rammebestemmelserne om, at mindst 25 % af omkostningerne til omstruktureringen for en lille virksomhed som MVV skal betales af støttemodtagerens egne midler, herunder ekstern finansiering, der viser en tro på støttemodtagerens levedygtighed.

(59)

Nederlandene har derudover givet oplysninger om yderligere aktiviteter i det omstrukturerede MVV til fordel for samfundet, herunder en række skoler i Maastricht og i Euregio. Disse aktiviteter kan siges at bidrage til sportens sociale og uddannende funktion som nævnt i traktatens artikel 165.

(60)

I henhold til punkt 49 i rammebestemmelserne skal medlemsstaten indsende oplysninger om en tilfredsstillende gennemførelse af omstruktureringsplanen på grundlag af regelmæssige og detaljerede rapporter. Punkt 51 indeholder mindre strenge betingelser for små og mellemstore virksomheder, for hvilke det normalt er tilstrækkeligt at fremsende resultatopgørelse og balance. Nederlandene har forpligtet sig til at fremsende disse rapporter. I overensstemmelse med rammebestemmelserne forpligtede Nederlandene sig til at fremsende en endelig rapport om gennemførelsen af omstruktureringsplanen.

(61)

I punkt 72-77 i rammebestemmelserne henvises der til princippet om engangsstøtte, ifølge hvilket der kun må ydes omstruktureringsstøtte én gang i løbet af en periode på ti år. Nederlandene har præciseret, at MVV ikke modtog rednings- eller omstruktureringsstøtte i de ti år forud for tildelingen af den nuværende støtte. Nederlandene forpligtede sig endvidere til ikke at yde ny rednings- eller omstruktureringsstøtte til MVV i en periode på ti år.

(62)

Kommissionen konkluderer, at Nederlandene ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, ved ikke på forhånd at underrette om statsstøtten på 3,55 mio. EUR, som blev tildelt MVV i 2010, da klubben var i finansielle vanskeligheder. Denne støtte kan dog anses for at være forenelig med det indre marked som omstruktureringsstøtte i henhold til rammebestemmelserne, eftersom alle betingelserne for denne støtte i rammebestemmelserne er opfyldt —